Der findes perioder, hvor b\u00f8nnen bliver t\u00f8r, Gud synes tavs, og troens gl\u00e6de forsvinder. Mange frygter, at de er ved at miste troen. Johannes af Korset ser anderledes p\u00e5 denne erfaring. Han kalder den den m\u00f8rke nat og beskriver den som en vej, hvor Gud frig\u00f8r mennesket fra dets afh\u00e6ngighed af f\u00f8lelser og f\u00f8rer det ind i en dybere tillid. Det er en vej gennem m\u00f8rket \u2013 men aldrig uden h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n
Der findes \u00f8jeblikke i et menneskes liv, hvor alt synes at forandre sig uden ydre grund. Man forts\u00e6tter med at g\u00e5 til messe, beder sine daglige b\u00f8nner og l\u00e6ser de samme bibeltekster som f\u00f8r. Alligevel er noget anderledes. Ordene rammer ikke l\u00e6ngere hjertet. Stilheden bliver tungere end f\u00f8r. Gud, som engang syntes n\u00e6r, f\u00f8les nu fjern. Det er en erfaring, mange helst skjuler, fordi den kan opleves som et nederlag. Hvordan kan troen v\u00e6re levende, n\u00e5r Gud synes tavs?<\/p>\n\n\n\n
Den spanske karmelit og kirkel\u00e6rer Johannes af Korset ville have sagt, at her begynder en af troens vigtigste vandringer. Han kaldte den den m\u00f8rke nat. Navnet kan lyde barskt, men m\u00f8rket er ikke tegn p\u00e5, at Gud har trukket sig bort. Det er begyndelsen p\u00e5 en vej, hvor Han f\u00f8rer sj\u00e6len fra tr\u00f8stens tro til k\u00e6rlighedens tro.<\/p>\n\n\n\n
Vi \u00f8nsker n\u00e6sten alle en tro, der giver fred. Vi gl\u00e6der os over den b\u00f8n, der l\u00f8fter sindet, over den messe, hvor Guds n\u00e6rv\u00e6r m\u00e6rkes st\u00e6rkt, og over de \u00f8jeblikke, hvor alt synes at falde p\u00e5 plads. Der er intet forkert i den gl\u00e6de. Den er en gave. Men enhver gave rummer ogs\u00e5 en fristelse. Langsomt kan vi komme til at knytte os mere til gaven end til Giveren. Uden at opdage det begynder vi at s\u00f8ge den tr\u00f8st, Gud giver, snarere end Gud selv.<\/p>\n\n\n\n
Her ligger en af Johannes af Korsets mest radikale indsigter. Gud \u00f8nsker ikke blot at give mennesket \u00e5ndelige oplevelser. Han \u00f8nsker menneskets hjerte. K\u00e6rligheden kan ikke modnes, s\u00e5 l\u00e6nge den er afh\u00e6ngig af bel\u00f8nning. Derfor kommer der et tidspunkt, hvor Gud langsomt tager de st\u00f8tter bort, som troen hidtil har hvilet p\u00e5. Ikke for at g\u00f8re mennesket fattigere, men for at g\u00f8re det friere.<\/p>\n\n\n\n
Det er en smertefuld frihed. N\u00e5r den indre varme forsvinder, tror mange, at noget er g\u00e5et galt. De fors\u00f8ger at bede mere, l\u00e6se mere eller anstrenge sig mere. Men den m\u00f8rke nat kan ikke overvindes ved st\u00f8rre indsats. Den er afslutningen p\u00e5 forestillingen om, at mennesket selv kan skabe sin n\u00e6rhed til Gud. Tro bliver ikke til gennem st\u00f8rre anstrengelser, men ved at lade sig f\u00f8re af Gud.<\/p>\n\n\n\n
De fors\u00f8ger at bede mere, l\u00e6se mere eller anstrenge sig mere. Men den m\u00f8rke nat kan ikke overvindes ved st\u00f8rre indsats. Den er afslutningen p\u00e5 forestillingen om, at mennesket selv kan skabe sin n\u00e6rhed til Gud.<\/p>\n\n\n\n
Johannes af Korset bruger billedet af natten, fordi natten skjuler landskabet. Om dagen orienterer vi os med \u00f8jnene. Om natten m\u00e5 vi stole p\u00e5 noget andet. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med troen. S\u00e5 l\u00e6nge alt er lyst, tror vi let, at vi ved, hvor Gud er. N\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5, opdager vi, hvor meget vi har bygget vores tro p\u00e5 det, vi kunne m\u00e6rke og forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Vi l\u00e6nges efter sikkerhed. Ogs\u00e5 i forholdet til Gud. Vi vil gerne vide, om vi er p\u00e5 rette vej, om vores b\u00f8n bliver h\u00f8rt, og om Gud er tilfreds med os. Men Gud lader sig ikke g\u00f8re til genstand for vores kontrol. Han er altid st\u00f8rre end vores forestillinger om Ham. Derfor m\u00e5 selv de smukkeste billeder af Gud renses.<\/p>\n\n\n\n
Vi kommer aldrig til Gud med et helt frit hjerte. Vores k\u00e6rlighed er v\u00e6vet sammen med \u00f8nsket om fred, tryghed og indre gl\u00e6de. De gaver, Gud sk\u00e6nker, bliver let s\u00e5 dyrebare, at de n\u00e6sten tr\u00e6der i Hans sted. F\u00f8rst n\u00e5r stilheden s\u00e6nker sig, og tr\u00f8sten forsvinder, opdager vi, hvor meget vores tro har hvilet p\u00e5 det, vi kunne f\u00f8le. Da begynder en langsom frig\u00f8relse. Troen l\u00e6rer at st\u00e5 uden st\u00f8tte fra f\u00f8lelserne, og k\u00e6rligheden rettes mod Gud selv frem for de gaver, Han giver.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Gud tager disse oplevelser bort, f\u00f8les det, som om Han selv er forsvundet. Men det er ikke Gud, der forsvinder. Det er vores billeder af Ham, der begynder at falde.<\/p>\n\n\n\n
Johannes af Korset sammenligner Gud med en ild, der langsomt gennemtr\u00e6nger et stykke tr\u00e6. F\u00f8rst bliver tr\u00e6et sort. Det ryger, knitrer og g\u00f8r modstand. Men efterh\u00e5nden bliver det gl\u00f8dende. Til sidst er det n\u00e6sten umuligt at skelne mellem tr\u00e6et og ilden.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan virker Guds k\u00e6rlighed i mennesket. Den \u00f8del\u00e6gger ikke mennesket; den fort\u00e6rer det, som st\u00e5r i vejen for k\u00e6rligheden. Derfor opleves Guds v\u00e6rk ofte som smerte. Ikke fordi Gud \u00f8nsker lidelsen, men fordi mennesket holder fast i det, Han vil befri det fra. Egoets behov for kontrol, selvtilstr\u00e6kkelighed og \u00e5ndelig sikkerhed slipper ikke uden kamp.<\/p>\n\n\n\n
Det st\u00e5r i skarp kontrast til en tid, hvor tro ofte vurderes efter, om den giver mening, velv\u00e6re eller personlig udvikling. Johannes af Korset sp\u00f8rger i stedet, om mennesket bliver mere k\u00e6rligt, mere ydmygt og mere frit til at lade Gud v\u00e6re Gud.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke de st\u00e6rke religi\u00f8se oplevelser, der er m\u00e5let. De kan v\u00e6re begyndelsen, men de kan aldrig v\u00e6re fuldendelsen. K\u00e6rligheden modnes f\u00f8rst, n\u00e5r den ikke l\u00e6ngere afh\u00e6nger af f\u00f8lelser. Derfor skriver Johannes et af sine mest ber\u00f8mte ord: “Ved livets aften skal vi d\u00f8mmes p\u00e5 k\u00e6rligheden.” Ikke p\u00e5 de tr\u00f8ster, vi modtog, men p\u00e5 den k\u00e6rlighed, der voksede frem gennem dem \u2013 og ofte endnu mere gennem deres frav\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Jesu eget liv kaster lys over denne vej. I Getsemane k\u00e6mper Han med angst. P\u00e5 korset r\u00e5ber Han ordene fra Salme 22: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Kristus g\u00e5r selv ind i den erfaring, hvor Gud synes skjult. Ikke fordi Faderen virkelig har forladt Ham, men fordi Han b\u00e6rer hele menneskehedens m\u00f8rke. Derfor kan ingen kristen sige, at Gud ikke kender nattens ensomhed.<\/p>\n\n\n\n
Den m\u00f8rke nat er heller ikke det samme som depression eller psykisk sygdom. S\u00e5danne lidelser skal tages alvorligt og kan kr\u00e6ve b\u00e5de l\u00e6gehj\u00e6lp og omsorg. Johannes af Korset beskriver noget andet: en \u00e5ndelig renselse, hvor mennesket fortsat s\u00f8ger Gud, selv om det ikke l\u00e6ngere oplever Hans n\u00e6rv\u00e6r. Midt i t\u00f8rheden lever l\u00e6ngslen videre. Midt i t\u00f8rheden lever l\u00e6ngslen videre. Den l\u00e6ngsel er nattens skjulte lys.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen lover ikke et liv uden m\u00f8rke. Den lover heller ikke, at alle sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00e5r svar. Men den forkynder, at intet m\u00f8rke er s\u00e5 dybt, at Kristus ikke allerede er g\u00e5et ind i det. Den kristne g\u00e5r aldrig alene. Selv n\u00e5r Gud synes tavs, er Han n\u00e6rmere, end mennesket kan forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Johannes af Korsets ord har bevaret deres styrke gennem \u00e5rhundreder, fordi de beskriver en erfaring, som enhver generation m\u00e5 g\u00f8re p\u00e5 ny. Gud f\u00f8rer ikke altid mennesket ad oplyste veje. Undertiden skjuler Han sit ansigt, s\u00e5 troen kan l\u00e6re at hvile i k\u00e6rligheden alene. N\u00e5r daggryet bryder frem, opdager sj\u00e6len, at Gud aldrig har v\u00e6ret frav\u00e6rende. Han ledsagede sj\u00e6len gennem hele natten.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Johannes af Korset (1542-1591)<\/strong> var spansk karmelit, mystiker, digter og kirkel\u00e6rer. Sammen med den hellige Teresa af \u00c1vila reformerede han karmeliterordenen og skrev nogle af den kristne mystiks mest betydningsfulde v\u00e6rker, herunder Bestigningen af Karmelbjerget og Den m\u00f8rke nat. Hans skrifter beskriver den vej, hvor Gud renser mennesket for alt, som st\u00e5r i vejen for den fulde forening med Ham.<\/p>\n\n\n\n Wilfrid Stinissen (1927-2013)<\/strong> var belgisk karmelit, men levede det meste af sit ordensliv i Sverige. Han var med til at grundl\u00e6gge karmeliterklostret og retr\u00e6tehjemmet Karmelg\u00e5rden i Norraby i Sk\u00e5ne, hvor han gennem \u00e5rtier virkede som \u00e5ndelig vejleder og forfatter. Hans bog Natten er mit lys<\/em> er en af de bedste moderne introduktioner til Johannes af Korsets l\u00e6re om den m\u00f8rke nat. Med et klart og pastoralt sprog g\u00f8r Stinissen den klassiske karmelitiske spiritualitet tilg\u00e6ngelig for nutidens l\u00e6sere uden at forenkle dens dybde.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r Gud synes tavs, tror mange, at troen er ved at forsvinde. Johannes af Korset beskriver denne erfaring som den m\u00f8rke nat \u2013 en vej, hvor Gud renser menneskets k\u00e6rlighed og f\u00f8rer sj\u00e6len fra afh\u00e6ngigheden af \u00e5ndelig tr\u00f8st til en dybere tillid. M\u00f8rket er ikke tegn p\u00e5 Guds frav\u00e6r, men begyndelsen p\u00e5 et n\u00e6rmere f\u00e6llesskab med Ham.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21292,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En ung kvinde sidder alene med sin rosenkrans og ser ud over byens natteliv. Mens lysene udenfor vidner om en verden i bev\u00e6gelse, s\u00f8ger hun i stilheden et n\u00e6rv\u00e6r, som ikke afh\u00e6nger af det, \u00f8jet kan se \u2013 et billede p\u00e5 den m\u00f8rke nat, hvor troen b\u00e6res af tillid snarere end f\u00f8lelser.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-21291","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21291","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21291"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21291\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21297,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21291\/revisions\/21297"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21292"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21291"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21291"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21291"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Johannes af Korset og Wilfrid Stinissen<\/h2>\n\n\n\n