{"id":21229,"date":"2026-07-23T06:38:31","date_gmt":"2026-07-23T04:38:31","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21229"},"modified":"2026-07-23T06:52:26","modified_gmt":"2026-07-23T04:52:26","slug":"prisen-for-efterfoelgelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21229","title":{"rendered":"Prisen for efterf\u00f8lgelse"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong><a href=\"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=21036\">TEMA \u00b7 TROENS ORD OG BEGREBER<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad mener Jesus, n\u00e5r Han siger, at vi skal &#8220;hade&#8221; vores familie?<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"manchet wp-block-paragraph\">Jesu ord om at &#8220;hade&#8221; sin far og mor, hustru og b\u00f8rn h\u00f8rer til blandt de mest omdiskuterede udsagn i hele Det Nye Testamente. Ved f\u00f8rste l\u00e6sning virker de n\u00e6sten uforenelige med evangeliets budskab om k\u00e6rlighed. Hvordan kan den samme Jesus, som befaler os at elske vore fjender, samtidig kr\u00e6ve, at vi hader vores n\u00e6rmeste? Sp\u00f8rgsm\u00e5let har optaget bibell\u00e6sere gennem \u00e5rhundreder. Svaret findes ikke ved at bortforklare ordene, men ved at l\u00e6se dem i deres sammenh\u00e6ng. For Jesus taler ikke om had i almindelig forstand. Han taler om prisen for at v\u00e6re discipel og om den k\u00e6rlighed, der m\u00e5 st\u00e5 over alle andre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Evangelium: Lukasevangeliet 14,25-35<br>Paralleltekst: Matth\u00e6usevangeliet 10,37-39<\/strong><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Ord, der standser os<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lukasevangeliet fort\u00e6ller, at store skarer fulgte Jesus p\u00e5 vejen mod Jerusalem. Mange var grebet af Hans undervisning. Nogle havde oplevet Hans mirakler, andre h\u00e5bede p\u00e5 en politisk befrier, og mange lod sig rive med af stemningen omkring den omvandrende rabbiner fra Nazaret. Men Jesus var ikke interesseret i begejstrede tilh\u00e6ngere, hvis engagement forsvandt, n\u00e5r modgangen meldte sig. Derfor vender Han sig mod menneskem\u00e6ngden og siger noget, som m\u00e5 have f\u00e5et stilheden til at s\u00e6nke sig: \u00bbHvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og b\u00f8rn, br\u00f8dre og s\u00f8stre, ja, endog sit eget liv, kan han ikke v\u00e6re min discipel.\u00ab<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordene virker provokerende. De strider tilsyneladende imod det fjerde bud om at \u00e6re sin far og mor, og de synes at st\u00e5 i direkte mods\u00e6tning til Jesu egen undervisning om n\u00e6stek\u00e6rlighed. Men netop fordi udsagnet er s\u00e5 radikalt, tvinger det os til at l\u00e6se videre. Jesus \u00f8nsker ikke at chokere for chokets skyld. Han \u00f8nsker at ryste sine tilh\u00f8rere ud af den forestilling, at efterf\u00f8lgelse er let, uforpligtende eller blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om sympati. Discipelskab handler om hele mennesket.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad betyder &#8220;at hade&#8221;?<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forklaringen findes i det sprog og den kultur, Jesus talte ind i. Han underviste p\u00e5 aram\u00e6isk og t\u00e6nkte i den j\u00f8diske bibels billedrige udtryksform. I den semitiske sprogverden bruges ordene &#8220;elske&#8221; og &#8220;hade&#8221; ofte som mods\u00e6tninger, der udtrykker prioritet snarere end f\u00f8lelser. At &#8220;hade&#8221; betyder derfor ikke n\u00f8dvendigvis at n\u00e6re afsky eller fjendtlighed. Det kan betyde at s\u00e6tte noget i anden r\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det ser man allerede i Det Gamle Testamente. Patriarken Jakob elskede b\u00e5de Lea og Rakel, men Rakel havde f\u00f8rstepladsen i hans hjerte. Derfor beskrives Lea som den &#8220;hadede&#8221;. Ingen forst\u00e5r teksten s\u00e5dan, at Jakob hadede Lea. Han levede med hende, tog sig af hende og fik b\u00f8rn med hende. Udtrykket betyder ganske enkelt, at hun blev elsket mindre end Rakel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den samme n\u00f8gle giver Matth\u00e6usevangeliet os. Her gengiver Jesus den samme undervisning med ordene: \u00bbDen, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd.\u00ab Matth\u00e6us forklarer dermed, hvad Lukas udtrykker med den semitiske talem\u00e5de om at hade. Jesu krav er ikke, at familien skal forkastes, men at ingen jordisk relation \u2013 heller ikke den mest dyrebare \u2013 m\u00e5 indtage den plads i menneskets hjerte, som alene tilkommer Gud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det bliver ogs\u00e5 bekr\u00e6ftet af Jesu eget liv. Han helbreder familier, velsigner b\u00f8rnene, viser omsorg for Peters svigermor og betror fra korset sin mor til disciplen Johannes. Hele Hans liv vidner om k\u00e6rlighed, ikke om had. Derfor kan udsagnet i Lukasevangeliet ikke l\u00e6ses l\u00f8srevet fra resten af evangeliet. Det er et st\u00e6rkt billede, der skal understrege, at efterf\u00f8lgelsen kr\u00e6ver ubetinget loyalitet mod Kristus.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">At beregne prisen<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det mest interessante er, at Jesus ikke standser ved de provokerende ord. Umiddelbart efter fort\u00e6ller Han to lignelser, som er n\u00f8glen til hele teksten. F\u00f8rst m\u00f8der vi manden, der vil bygge et t\u00e5rn. Han s\u00e6tter sig ned og beregner udgifterne, f\u00f8r arbejdet begynder. G\u00f8r han ikke det, risikerer han at st\u00e5 tilbage med et halvf\u00e6rdigt byggeri og blive til grin for alle. Dern\u00e6st fort\u00e6ller Jesus om en konge, der st\u00e5r over for en langt st\u00e6rkere fjende. Ogs\u00e5 han m\u00e5 f\u00f8rst overveje sine muligheder, f\u00f8r han tr\u00e6ffer beslutning om at g\u00e5 i krig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved f\u00f8rste \u00f8jekast handler lignelserne om almindelig sund fornuft. Men i virkeligheden handler de om discipelskab. Ingen b\u00f8r begynde p\u00e5 et liv i Kristi efterf\u00f8lgelse uden at vide, hvad det indeb\u00e6rer. Jesus lover aldrig et bekvemt liv. Han lover heller ikke, at troen g\u00f8r mennesket fri for lidelse eller konflikter. Tv\u00e6rtimod g\u00f8r Han det klart, at den, der f\u00f8lger Ham, f\u00f8r eller siden vil opleve, at troen kr\u00e6ver noget. Den kan koste anerkendelse, tryghed eller popularitet. I nogle tider og lande har den kostet friheden eller livet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alligevel er Jesu hensigt ikke at skr\u00e6mme mennesker v\u00e6k. Han \u00f8nsker, at de f\u00f8lger Ham med \u00e5bne \u00f8jne. Discipelskab er ikke en stemning, men en beslutning.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">At b\u00e6re sit kors<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Midt mellem de to lignelser siger Jesus endnu noget, som understreger alvoren: \u00bbDen, der ikke b\u00e6rer sit kors og f\u00f8lger efter mig, kan ikke v\u00e6re min discipel.\u00ab I dag er korset et kristent symbol p\u00e5 h\u00e5b og opstandelse, men s\u00e5dan h\u00f8rte Jesu samtidige det ikke. For dem var korset Romerrigets mest frygtede henrettelsesredskab. Den, der bar sit kors, var p\u00e5 vej mod d\u00f8den. Derfor m\u00e5tte ordene have lydt rystende. Jesus taler ikke om en lille ulejlighed eller en midlertidig modgang. Han siger, at den, der vil f\u00f8lge Ham, m\u00e5 v\u00e6re villig til at s\u00e6tte trofastheden mod Gud over selv de st\u00f8rste jordiske v\u00e6rdier. Det betyder ikke, at alle kristne kaldes til martyriet, men det betyder, at ingen discipel kan forvente, at efterf\u00f8lgelsen bliver uden omkostninger. Gennem kirkens historie har utallige kristne erfaret dette. Nogle mistede deres liv, andre deres frihed, deres arbejde eller deres sociale anseelse. F\u00e6lles for dem var, at de ikke betragtede afsavnet som et m\u00e5l i sig selv, men som en f\u00f8lge af, at Kristus var blevet deres h\u00f8jeste gode.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">N\u00e5r Gud kommer f\u00f8rst<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er netop her, Jesu ord om familien f\u00e5r deres egentlige betydning. Han \u00f8nsker ikke at sv\u00e6kke k\u00e6rligheden mellem mennesker, men at s\u00e6tte den i den rette orden. Kun n\u00e5r Gud f\u00e5r f\u00f8rstepladsen, bliver mennesket i stand til at elske andre uden at g\u00f8re dem til afguder. Ingen \u00e6gtef\u00e6lle kan b\u00e6re ansvaret for et andet menneskes lykke. Ingen for\u00e6lder eller intet barn kan give livet dets endelige mening. L\u00e6gger vi den byrde p\u00e5 mennesker, kommer vi f\u00f8r eller siden til at skuffe dem eller selv blive skuffede. Kristendommen l\u00e6rer derfor ikke, at familien er uvigtig, men at familien netop finder sin sande plads, n\u00e5r den b\u00e6res af k\u00e6rligheden til Gud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er ogs\u00e5 derfor, Jesu eget liv aldrig modsiger Hans ord. Han viser omsorg for sin mor, gr\u00e6der over sine venner, helbreder syge og kalder disciplene til at elske selv deres fjender. Hele evangeliet vidner om, at k\u00e6rligheden er kristendommens centrum. Men k\u00e6rligheden har en orden. Gud er kilden til al k\u00e6rlighed, og derfor m\u00e5 Han ogs\u00e5 v\u00e6re dens f\u00f8rste m\u00e5l. Alt andet udspringer af dette forhold.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">En udfordring til vor tid<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jesu ord udfordrer enhver tid, men m\u00e5ske is\u00e6r vores egen. Vi lever i en kultur, hvor det ofte betragtes som det h\u00f8jeste gode at f\u00f8lge sine egne \u00f8nsker og s\u00e6tte sig selv i centrum. Jesus vender perspektivet om. Han sp\u00f8rger ikke f\u00f8rst, hvad vi \u00f8nsker af Gud, men om vi er villige til at lade Gud forme vores liv. Det betyder ikke, at personligheden skal undertrykkes. Tv\u00e6rtimod l\u00e6rer den kristne tro, at mennesket f\u00f8rst bliver helt sig selv, n\u00e5r det lever i f\u00e6llesskab med sin Skaber. Frihed er derfor ikke at v\u00e6re uafh\u00e6ngig af Gud, men at v\u00e6re fri til at leve i den sandhed, Han har skabt os til.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For de fleste kristne vil dette ikke vise sig i dramatiske valg mellem liv og d\u00f8d. Det viser sig i hverdagens beslutninger: om vi lader troen pr\u00e6ge vores arbejde, vores familie, vores \u00f8konomi, vores omgang med andre mennesker og vores prioriteringer. Hver gang vi v\u00e6lger sandheden frem for bekvemmeligheden eller k\u00e6rligheden frem for egoismen, bliver Jesu ord konkrete.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">N\u00e5r Kristus kommer f\u00f8rst<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lukasevangeliets ord om at &#8220;hade&#8221; sin familie er blandt de mest misforst\u00e5ede i hele Bibelen. L\u00e6ses de isoleret, kan de lyde som en opfordring til at vende sig bort fra dem, vi elsker mest. L\u00e6ses de i deres sammenh\u00e6ng, bliver betydningen en helt anden. Jesus kalder ikke til had, men til helhjertet k\u00e6rlighed. Han kr\u00e6ver ikke, at familien skal forkastes, men at Gud skal have den plads, som ingen andre kan udfylde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er derfor, evangelisten lader de to lignelser f\u00f8lge umiddelbart efter. T\u00e5rnbyggeren og kongen minder os om, at discipelskab er en beslutning, som m\u00e5 tr\u00e6ffes med \u00e5bne \u00f8jne. Efterf\u00f8lgelsen har en pris, men den pris er ikke tabet af k\u00e6rligheden. Den er villigheden til at lade Kristus v\u00e6re livets centrum. Paradokset er, at netop n\u00e5r Gud kommer f\u00f8rst, finder alle andre relationer deres rette plads. Familien bliver ikke mindre v\u00e6rdifuld, men mere. K\u00e6rligheden bliver ikke svagere, men friere. Jesu ord er derfor ikke et bud om had, men en invitation til at leve med Gud som det faste punkt, hvorfra al sand k\u00e6rlighed udspringer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-group faktaboks is-layout-constrained wp-block-group-is-layout-constrained\">\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Faktaboks<\/h2>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Prisen for efterf\u00f8lgelse<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Bibeltekst<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Lukasevangeliet 14,25-35.<\/li>\n\n\n\n<li>Paralleltekst: Matth\u00e6usevangeliet 10,37-39.<\/li>\n\n\n\n<li>Se ogs\u00e5: Matth\u00e6usevangeliet 16,24-26; Markusevangeliet 8,34-38.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Sammenh\u00e6ngen<\/strong><br>Teksten indg\u00e5r i Jesu rejse mod Jerusalem, hvor Han forbereder sine disciple p\u00e5 det, der venter. Store menneskem\u00e6ngder f\u00f8lger Ham, men Jesus g\u00f8r det klart, at efterf\u00f8lgelse er mere end begejstring. Den kr\u00e6ver et bevidst valg og vilje til at b\u00e6re de omkostninger, troen kan medf\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hvad betyder &#8220;at hade&#8221;?<\/strong><br>Jesus taler med udgangspunkt i den semitiske sprogbrug, hvor &#8220;at elske&#8221; og &#8220;at hade&#8221; ofte beskriver prioritering snarere end f\u00f8lelser. At &#8220;hade&#8221; betyder derfor ikke at n\u00e6re fjendtlighed, men at s\u00e6tte i anden r\u00e6kke. Matth\u00e6us gengiver den samme undervisning med ordene: <em>&#8220;Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd&#8221;<\/em> (Matt 10,37), hvilket tydeligg\u00f8r betydningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>De to lignelser<\/strong><br>Lignelsen om t\u00e5rnbyggeren og lignelsen om kongen, der g\u00e5r i krig, forklarer Jesu udfordrende ord. Begge understreger, at ingen b\u00f8r begynde et stort forehavende uden f\u00f8rst at overveje omkostningerne. P\u00e5 samme m\u00e5de b\u00f8r ingen f\u00f8lge Kristus uden at forst\u00e5, at discipelskabet kr\u00e6ver trofasthed, ogs\u00e5 n\u00e5r det bliver vanskeligt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>At b\u00e6re sit kors<\/strong><br>Da Jesus talte om at b\u00e6re sit kors, var korset endnu ikke et kristent symbol, men Romerrigets mest frygtede henrettelsesredskab. Udsagnet var derfor en radikal opfordring til at v\u00e6re villig til at lide for sandheden og forblive tro mod Kristus, selv n\u00e5r det har personlige konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Den katolske forst\u00e5else<\/strong><br>Den Katolske Kirke har altid forst\u00e5et denne tekst som et kald til at s\u00e6tte Kristus over alt andet \u2013 ikke som en opfordring til at forkaste familien. Tv\u00e6rtimod l\u00e6rer Kirken, at den, der elsker Kristus h\u00f8jest, ogs\u00e5 bliver i stand til at elske \u00e6gtef\u00e6lle, b\u00f8rn, for\u00e6ldre og venner med en friere og mere uselvisk k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kirkef\u00e6drene<\/strong><br>Den hellige Augustin understreger, at alle jordiske k\u00e6rlighedsforhold m\u00e5 ordnes efter k\u00e6rligheden til Gud. Johannes Chrysostomos forklarer, at Jesus ikke befaler had til familien, men kr\u00e6ver, at ingen menneskelig relation m\u00e5 hindre lydigheden mod Kristus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hovedbudskabet<\/strong><br>Lukasevangeliet 14,25-35 handler ikke om had, men om loyalitet. Jesu ord udfordrer enhver discipel til at sp\u00f8rge: Hvem har den f\u00f8rste plads i mit liv? F\u00f8rst n\u00e5r Kristus kommer f\u00f8rst, finder alle andre relationer deres rette plads.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jesu ord om at &#8220;hade&#8221; sin far og mor h\u00f8rer til de mest udfordrende udsagn i evangelierne. Men de er ikke en opfordring til at forkaste familien. De kalder os til at s\u00e6tte Kristus f\u00f8rst og minder om, at \u00e6gte discipelskab kr\u00e6ver et bevidst valg, som kan have en pris, men som \u00e5bner vejen til det liv, Gud har bestemt for os.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21233,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Jesus vandrer med sine disciple og kalder dem til at f\u00f8lge Ham. Evangeliet om efterf\u00f8lgelsens pris minder om, at troen ikke f\u00f8rst og fremmest er en id\u00e9, men en vej, hvor Kristus g\u00e5r foran og beder sine disciple s\u00e6tte Gud over alle andre b\u00e5nd.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-21229","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21229","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21229"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21229\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21244,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21229\/revisions\/21244"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21233"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21229"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21229"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21229"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}