Hvorfor gentager historien de samme konflikter? Hvorfor opst\u00e5r misundelse, polarisering og jagten p\u00e5 skyldige igen og igen? Ren\u00e9 Girard mente, at svaret ikke f\u00f8rst og fremmest findes i politik, \u00f8konomi eller psykologi, men i selve menneskets m\u00e5de at beg\u00e6re p\u00e5. Gennem studiet af verdenslitteraturen og siden evangelierne udviklede han en teori, som ikke blot forklarede voldens oprindelse, men ogs\u00e5 f\u00f8rte ham tilbage til den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n
Store t\u00e6nkere opst\u00e5r sj\u00e6ldent ud af ingenting. De vokser frem af en vedholdende nysgerrighed og en vilje til at f\u00f8lge et spor, ogs\u00e5 n\u00e5r det f\u00f8rer et helt andet sted hen, end de havde forestillet sig. S\u00e5dan var det med Ren\u00e9 Girard. Han blev f\u00f8dt i Avignon i 1923, voksede op i et kultiveret fransk milj\u00f8 og uddannede sig som historiker, f\u00f8r han efter Anden Verdenskrig rejste til USA. Her gjorde han karriere som professor i litteratur ved nogle af landets mest ansete universiteter. Hans verden var romaner, digtere og fort\u00e6llinger, og det var netop her, han begyndte at ane et m\u00f8nster, som de f\u00e6rreste havde lagt m\u00e6rke til.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r han l\u00e6ste Cervantes, Stendhal, Flaubert, Dostojevskij eller Proust, opdagede han, at personerne ikke blot handlede ud fra deres egne \u00f8nsker. Tv\u00e6rtimod syntes deres beg\u00e6r hele tiden at blive formet af andre mennesker. De ville have den samme k\u00e6rlighed, den samme anerkendelse, den samme magt eller den samme status, som de s\u00e5 hos andre. Beg\u00e6ret var ikke spontant; det var efterlignet. Denne iagttagelse blev udgangspunktet for hele hans livsv\u00e6rk. Det var en erkendelse, som f\u00f8rst virkede beskeden, men som efterh\u00e5nden voksede til en omfattende forklaring p\u00e5 menneskets historie, kulturer og religioner.<\/p>\n\n\n\n
Girard mente, at vi ofte bilder os ind, at vi er originale og selvst\u00e6ndige. Vi tror, vi v\u00e6lger frit, hvad vi vil elske, eje eller blive. Men ser man \u00e6rligt p\u00e5 sit eget liv, opdager man hurtigt, hvor meget der er formet af forbilleder, konkurrenter og mennesker, vi beundrer. Vi \u00f8nsker ofte det, andre \u00f8nsker. Vi str\u00e6ber efter det, andre allerede har. Den indsigt rammer ikke blot litteraturens personer; den rammer os selv.<\/p>\n\n\n\n
Der er i virkeligheden intet forkert i at efterligne. Tv\u00e6rtimod er efterligning en foruds\u00e6tning for menneskelivet. Et barn l\u00e6rer at tale ved at efterligne sine for\u00e6ldre. En l\u00e6rling bliver dygtig ved at efterligne mesteren. En kristen s\u00f8ger at efterligne Kristus. Hele civilisationen bygger p\u00e5, at mennesker l\u00e6rer af hinanden. Derfor betragtede Girard aldrig efterligningen som noget ondt i sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r efterligningen bliver til rivalisering. Hvis to mennesker \u00f8nsker det samme, begynder de uundg\u00e5eligt at st\u00e5 i vejen for hinanden. Det g\u00e6lder i familien, p\u00e5 arbejdspladsen, i politik og mellem nationer. Den anden er ikke l\u00e6ngere blot et forbillede, men bliver en modstander. Misundelse og jalousi vokser frem, ikke n\u00f8dvendigvis fordi genstanden er s\u00e6rlig v\u00e6rdifuld, men fordi en anden allerede har rettet sit beg\u00e6r mod den.<\/p>\n\n\n\n
Girard mente, at denne mekanisme forklarer langt mere af menneskets historie, end vi normalt erkender. Mange konflikter begynder ikke med had, men med beundring. Rivaler har ofte \u00f8nsket det samme. Br\u00f8dre strides. Venner bliver fjender. Politiske bev\u00e6gelser spejler hinanden. Selv krige kan opst\u00e5, fordi to parter \u00f8nsker den samme \u00e6re, den samme indflydelse eller den samme kontrol. Under overfladen ligger den samme menneskelige mekanisme: \u00f8nsket om det, som den anden \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n
Det er en tanke, som virker n\u00e6sten ubehagelig, fordi den flytter opm\u00e6rksomheden v\u00e6k fra samfundets strukturer og tilbage til menneskets hjerte. Girard peger ikke f\u00f8rst p\u00e5 de andres fejl. Han peger p\u00e5 os selv.<\/p>\n\n\n\n
Hvis rivaliseringen f\u00e5r lov til at brede sig, opst\u00e5r der f\u00f8r eller siden en krise. Mistilliden vokser. Konflikterne spreder sig. Ingen f\u00f8ler sig l\u00e6ngere trygge. Det er p\u00e5 dette tidspunkt, mente Girard, at menneskesamfund igen og igen har fundet den samme l\u00f8sning. Man udpeger \u00e9n skyldig.<\/p>\n\n\n\n
Den skyldige beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re den virkelige \u00e5rsag til problemerne. Det afg\u00f8rende er, at alle kan blive enige om, at netop denne person eller gruppe b\u00e6rer skylden. N\u00e5r vreden samles mod \u00e9n, oph\u00f8rer de indbyrdes konflikter for en stund. F\u00e6llesskabet oplever en ny fred, fordi det har fundet en f\u00e6lles fjende.<\/p>\n\n\n\n
Girard kaldte dette for syndebuksmekanismen. Han mente, at den ligger skjult bag utallige myter, ritualer og historiske begivenheder. Gennem historien er religi\u00f8se minoriteter, etniske grupper, hekse, politiske modstandere eller mennesker med anderledes adf\u00e6rd blevet gjort ansvarlige for samfundets ulykker. N\u00e5r de blev fordrevet eller dr\u00e6bt, oplevede f\u00e6llesskabet en lettelse. Ikke fordi retf\u00e6rdigheden havde sejret, men fordi volden havde fundet et f\u00e6lles m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Man beh\u00f8ver ikke at lede l\u00e6nge for at se, at mekanismen stadig eksisterer. Den viser sig i den politiske debat, hvor alle problemer reduceres til \u00e9n bestemt gruppe. Den viser sig p\u00e5 sociale medier, hvor tusindvis af mennesker kan samle sig om offentlig udskamning af et enkelt menneske. Den viser sig i sladder, mobning og rygtespredning. Midlerne er blevet moderne, men mekanismen er gammel.<\/p>\n\n\n\n
Girards teori er derfor ikke blot en analyse af fortiden. Den er et spejl, som viser noget ubehageligt om nutiden.<\/p>\n\n\n\n
Det var imidlertid ikke syndebukketeorien alene, der gjorde Ren\u00e9 Girard til en af vor tids mest betydningsfulde kristne t\u00e6nkere. Det afg\u00f8rende vendepunkt kom, da han begyndte at l\u00e6se evangelierne med de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l, som han havde stillet til litteraturen.<\/p>\n\n\n\n
Han opdagede hurtigt, at evangelierne adskilte sig fra de gamle myter p\u00e5 et afg\u00f8rende punkt. I myterne bliver den dr\u00e6bte n\u00e6sten altid fremstillet som skyldig. F\u00e6llesskabets vold bliver retf\u00e6rdiggjort. Offeret m\u00e5 have fortjent sin sk\u00e6bne.<\/p>\n\n\n\n
I evangelierne sker det modsatte.<\/p>\n\n\n\n
Jesus fremstilles som den uskyldige, der d\u00f8mmes af b\u00e5de den politiske magt, de religi\u00f8se ledere og en menneskem\u00e6ngde, som f\u00e5 dage tidligere havde hyldet ham. L\u00e6seren ved hele tiden, at dommen er uretf\u00e6rdig. Korsf\u00e6stelsen bliver derfor ikke en bekr\u00e6ftelse af syndebukkens skyld, men en afsl\u00f8ring af menneskets tilb\u00f8jelighed til at skabe fred gennem vold.<\/p>\n\n\n\n
For Girard var dette intet mindre end revolutionerende. Han mente, at kristendommen for f\u00f8rste gang i historien afsl\u00f8rer den mekanisme, som alle andre kulturer skjuler. Gud stiller sig ikke p\u00e5 flertallets side, men p\u00e5 den uskyldiges side. Derfor bliver Jesu kors ikke blot en fort\u00e6lling om lidelse og forsoning. Det bliver ogs\u00e5 en dom over menneskets m\u00e5de at skabe orden p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Kristus besejrer ikke volden ved st\u00f8rre vold. Han bryder den ved at b\u00e6re den uden selv at geng\u00e6lde den.<\/p>\n\n\n\n
Girard voksede ganske vist op i et katolsk milj\u00f8, men troen spillede l\u00e6nge en beskeden rolle i hans liv. Han betragtede sig f\u00f8rst og fremmest som forsker. Netop derfor er hans egen trosrejse bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Han kom ikke tilbage til kristendommen gennem en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig oplevelse eller en pludselig omvendelse. Han fandt vej gennem sit akademiske arbejde.<\/p>\n\n\n\n
Jo mere han arbejdede med de bibelske tekster, desto vanskeligere blev det for ham at forklare deres s\u00e6rlige karakter ud fra rent menneskelige forhold. Evangelierne beskrev menneskets voldsm\u00f8nstre med en pr\u00e6cision, som han ikke fandt andre steder. Samtidig pegede de p\u00e5 en vej ud af dem. Det blev efter hans egen opfattelse umuligt at skille den videnskabelige erkendelse fra den kristne tro.<\/p>\n\n\n\n
Han vendte derfor tilbage til den katolske kirke og beskrev senere kristendommen som den tradition, der mest sandf\u00e6rdigt afsl\u00f8rer menneskets natur. Det bet\u00f8d ikke, at han mente, alle konflikter kunne forklares med \u00e9n teori. Men han var overbevist om, at evangelierne \u00e5benbarede noget grundl\u00e6ggende om mennesket, som moderne kultur ofte overser.<\/p>\n\n\n\n
Ren\u00e9 Girard d\u00f8de i 2015, men hans id\u00e9er lever videre. De diskuteres blandt filosoffer, antropologer, psykologer, teologer og samfundsforskere. Flere af vor tids offentlige intellektuelle \u2013 ogs\u00e5 den amerikanske vicepr\u00e6sident JD Vance \u2013 har fremh\u00e6vet ham som en afg\u00f8rende inspirationskilde.<\/p>\n\n\n\n
Det skyldes ikke, at Girard leverede en ny ideologi. Tv\u00e6rtimod advarede han imod menneskets tilb\u00f8jelighed til at tro, at den n\u00e6ste politiske eller kulturelle l\u00f8sning vil frelse verden. Hans blik var rettet mod noget dybere. Han mente, at enhver kultur risikerer at gentage den samme fejl, hvis den bygger f\u00e6llesskabet p\u00e5 udpegningen af en ny syndebuk.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r hans t\u00e6nkning b\u00e5de udfordrende og h\u00e5befuld. Udfordrende, fordi ingen kan l\u00e6se ham uden at genkende noget af sig selv. H\u00e5befuld, fordi han samtidig peger p\u00e5 evangeliets alternativ. Kristendommen begynder ikke med sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem der skal d\u00f8mmes, men med Guds k\u00e6rlighed til synderen og den korsf\u00e6stede Kristus, der afsl\u00f8rer voldens l\u00f8gn og \u00e5bner en vej til forsoning.<\/p>\n\n\n\n
Det er derfor Ren\u00e9 Girard fortsat l\u00e6ses med s\u00e5 stor interesse. Han minder os om, at kampen mellem godt og ondt ikke f\u00f8rst udspiller sig mellem nationer, partier eller religioner. Den begynder i menneskets eget hjerte. Og netop d\u00e9r bliver evangeliet ved med at v\u00e6re radikalt. Det kalder ikke p\u00e5 endnu en syndebuk. Det kalder p\u00e5 omvendelse.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Ren\u00e9 Girard (1923\u20132015)<\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den franske t\u00e6nker Ren\u00e9 Girard udviklede en teori om menneskets efterligning, rivalisering og jagten p\u00e5 syndebukke, som har f\u00e5et stor betydning for filosofi, antropologi og kristen teologi. Hans l\u00e6sning af evangelierne f\u00f8rte ham tilbage til den katolske tro og g\u00f8r ham til en af vor tids mest indflydelsesrige kristne t\u00e6nkere.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21139,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den franske litteraturkritiker, antropolog og filosof Ren\u00e9 Girard (1923\u20132015) udviklede teorien om det mimetiske beg\u00e6r og syndebuksmekanismen. Hans analyser af menneskets efterligning, rivalisering og vold har f\u00e5et stor betydning for filosofi, samfundsvidenskab og kristen teologi, og hans l\u00e6sning af evangelierne f\u00f8rte ham tilbage til den katolske tro.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1174],"tags":[],"class_list":["post-21137","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-filosofi"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21137","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21137"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21137\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21141,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21137\/revisions\/21141"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21139"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21137"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21137"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21137"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n