{"id":21095,"date":"2026-07-21T08:22:23","date_gmt":"2026-07-21T06:22:23","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21095"},"modified":"2026-07-21T08:22:50","modified_gmt":"2026-07-21T06:22:50","slug":"ateist-eller-agnostiker-goer-forskellen-en-forskel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21095","title":{"rendered":"Ateist eller agnostiker \u2013 g\u00f8r forskellen en forskel?"},"content":{"rendered":"\n

TEMA \u00b7 TROENS ORD OG BEGREBER<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ateist og agnostiker bliver ofte brugt som synonymer. Det er de ikke. Men forskellen handler om mere end synet p\u00e5 Gud. Den handler ogs\u00e5 om menneskets forst\u00e5else af sig selv. Kan mennesket afg\u00f8re, om Gud findes \u2013 eller bygger selve sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 en bestemt forst\u00e5else af, hvem Gud er?<\/h2>\n\n\n\n

Ateismen afviser troen p\u00e5 Gud. Agnosticismen mener, at mennesket ikke kan opn\u00e5 sikker viden om Guds eksistens. Begge positioner har pr\u00e6get den moderne debat. Men set fra et kristent perspektiv er forskellen mellem dem ikke det mest afg\u00f8rende. Kristendommen begynder nemlig et andet sted.<\/p>\n\n\n\n

To forskellige svar<\/h2>\n\n\n\n

Ordene ateist og agnostiker bliver ofte brugt, som om de betyder det samme. Det g\u00f8r de ikke. Ateisten mener, at Gud ikke findes, mens agnostikeren fastholder, at mennesket ikke kan opn\u00e5 sikker viden om, hvorvidt Gud findes. Den ene drager en konklusion, den anden lader sp\u00f8rgsm\u00e5let st\u00e5 \u00e5bent. Filosofisk er forskellen v\u00e6sentlig, fordi de to positioner bygger p\u00e5 forskellige opfattelser af, hvad mennesket kan erkende. Alligevel deler de et f\u00e6lles udgangspunkt: Begge tager udgangspunkt i mennesket som den instans, der skal tage stilling til sp\u00f8rgsm\u00e5let om Gud. Diskussionen begynder med menneskets vurdering, og det bliver menneskets erkendelse, der s\u00e6tter rammerne for, hvad der kan siges om Gud.<\/p>\n\n\n\n

Et andet udgangspunkt<\/h2>\n\n\n\n

Det er her kristendommen adskiller sig fra begge positioner. Den kristne tro begynder ikke med menneskets s\u00f8gen efter Gud eller med menneskets vurdering af, om Gud findes. Den begynder med p\u00e5standen om, at Gud har taget initiativet og har henvendt sig til mennesket. Derfor bliver forskellen mellem ateisme og agnosticisme ikke uden betydning, men heller ikke det afg\u00f8rende. Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver ikke, hvilken filosofisk position mennesket indtager, men om Gud faktisk har \u00e5benbaret sig. Hvis svaret er nej, bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let om Guds eksistens f\u00f8rst og fremmest en filosofisk diskussion om erkendelse og argumenter. Hvis svaret derimod er ja, \u00e6ndrer hele samtalen karakter. S\u00e5 handler den ikke l\u00e6ngere om, hvorvidt mennesket kan n\u00e5 frem til Gud ved egen kraft, men om, hvordan mennesket forholder sig til den Gud, der allerede har henvendt sig.<\/p>\n\n\n\n

Gud som genstand for menneskets dom?<\/h2>\n\n\n\n

Den moderne debat tager ofte for givet, at Gud kan unders\u00f8ges p\u00e5 samme m\u00e5de som naturens \u00f8vrige f\u00e6nomener. Men netop dette udgangspunkt har v\u00e6ret genstand for filosofisk diskussion gennem \u00e5rhundreder. Hvis Gud forst\u00e5s som universets skaber, kan Han da overhovedet g\u00f8res til genstand for den samme unders\u00f8gelse som universet selv? Naturvidenskaben har givet mennesket en enest\u00e5ende indsigt i den fysiske verdens opbygning og love, men dens arbejdsomr\u00e5de er netop den skabte verden. Den unders\u00f8ger det, der kan iagttages, m\u00e5les og gentages. Hvis Gud eksisterer som Skaberen og ikke som en del af skaberv\u00e6rket, falder sp\u00f8rgsm\u00e5let om Hans eksistens uden for naturvidenskabens metode. Derfor har filosoffer og teologer igen og igen rejst sp\u00f8rgsm\u00e5let, om Gud overhovedet kan g\u00f8res til genstand for den samme type erkendelse som resten af virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n

Kierkegaards indvending<\/h2>\n\n\n\n

Blandt dem, der udfordrede dette udgangspunkt, var S\u00f8ren Kierkegaard. Han mente, at Gud ikke kan reduceres til et objekt for en neutral og objektiv unders\u00f8gelse. Gud er ikke en teori, som mennesket kan stille sig udenfor og analysere p\u00e5 afstand. Troen opst\u00e5r derfor ikke som den logiske afslutning p\u00e5 en intellektuel bevisf\u00f8relse, men i m\u00f8det mellem Gud og det enkelte menneske. Hos Kierkegaard bliver mennesket ikke en iagttager af sandheden, men en deltager i den. Derfor flyttes fokus ogs\u00e5 fra sp\u00f8rgsm\u00e5let: Kan Gud bevises? til et langt mere personligt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan m\u00f8der Gud mennesket, og hvordan svarer mennesket p\u00e5 dette m\u00f8de?<\/p>\n\n\n\n

Kristendommens udgangspunkt<\/h2>\n\n\n\n

Det er netop dette perspektiv, der pr\u00e6ger hele den bibelske fort\u00e6lling. Bibelen begynder ikke med menneskets s\u00f8gen efter Gud, men med Guds s\u00f8gen efter mennesket. Efter syndefaldet er det Gud, der kalder p\u00e5 Adam: \u00bbHvor er du?\u00ab Senere kalder Han Abraham, sender Moses, taler gennem profeterne og \u00e5benbarer sig if\u00f8lge kristen tro endeligt i Jesus Kristus. Den r\u00f8de tr\u00e5d er ikke menneskets vej mod Gud, men Guds vej mod mennesket. Derfor handler kristendommen ikke f\u00f8rst om, hvorvidt mennesket kan finde Gud, men om hvordan mennesket tager imod eller afviser den Gud, der allerede har henvendt sig til verden.<\/p>\n\n\n\n

Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n\n\n\n

Set i dette lys bliver forskellen mellem ateisme og agnosticisme reel, men ikke afg\u00f8rende. Den beskriver forskellige filosofiske positioner, men den afg\u00f8r ikke den kristne tros udgangspunkt. Det afg\u00f8rende er ikke, om et menneske kalder sig ateist eller agnostiker. Det afg\u00f8rende er, hvordan det forholder sig til Jesu Kristi person og til den kristne p\u00e5stand om, at Gud har \u00e5benbaret sig og taget det f\u00f8rste skridt mod mennesket. Dermed flyttes tyngdepunktet i hele samtalen. Diskussionen handler ikke l\u00e6ngere f\u00f8rst om, hvorvidt mennesket gennem sine egne overvejelser kan n\u00e5 frem til Gud. Den handler om, hvorvidt mennesket vil tage stilling til den Gud, som kristendommen h\u00e6vder allerede har talt og handlet i historien. Den kristne tro begynder derfor ikke med et filosofisk standpunkt, men med et m\u00f8de. Gud s\u00f8ger ethvert menneske. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke f\u00f8rst, om vi kan finde Ham, men om vi vil lade os finde. Og netop her ligger friheden: Vi skal hverken skabe Gud gennem vores tanker eller g\u00f8re Ham til et projekt, vi selv skal realisere. Vi kaldes f\u00f8rst og fremmest til at \u00e5bne vores hjerte for den Gud, der allerede har taget initiativet. Det er den frihed, kristendommen peger p\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 i en tid, hvor sandheden ofte bliver gjort til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om den enkeltes egen vurdering.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

FAKTABOKS – Markante ateister og agnostikere<\/h2>\n\n\n\n

Ateister<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Demokrit (ca. 460\u2013370 f.Kr.) \u2013 gr\u00e6sk filosof, hvis atoml\u00e6re senere blev en vigtig inspiration for naturalistiske verdensbilleder.<\/li>\n\n\n\n
  • Ludwig Feuerbach (1804\u20131872) \u2013 mente, at Gud er en projektion af menneskets egne \u00f8nsker og idealer.<\/li>\n\n\n\n
  • Karl Marx (1818\u20131883) \u2013 betragtede religion som et menneskeskabt f\u00e6nomen og kaldte den \u00bbfolkets opium\u00ab.<\/li>\n\n\n\n
  • Friedrich Nietzsche (1844\u20131900) \u2013 erkl\u00e6rede, at \u00bbGud er d\u00f8d\u00ab, som et udtryk for kristendommens tabte autoritet i den moderne verden.<\/li>\n\n\n\n
  • Bertrand Russell (1872\u20131970) \u2013 britisk filosof og matematiker, kendt for sin kritik af religion og kristne gudsbeviser.<\/li>\n\n\n\n
  • Richard Dawkins (f. 1941) \u2013 evolutionsbiolog og en af de mest kendte repr\u00e6sentanter for den s\u00e5kaldte nye ateisme.<\/li>\n\n\n\n
  • Sam Harris (f. 1967) \u2013 amerikansk filosof og forfatter, kendt for sin kritik af religion og sit forsvar for sekul\u00e6r etik.<\/li>\n\n\n\n
  • Daniel Dennett (1942\u20132024) \u2013 amerikansk filosof, der forklarede religion som et naturligt produkt af evolution og kultur.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Agnostikere<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Thomas Henry Huxley (1825\u20131895) \u2013 engelsk biolog, som indf\u00f8rte betegnelsen agnosticisme i 1869.<\/li>\n\n\n\n
    • Herbert Spencer (1820\u20131903) \u2013 britisk filosof, der mente, at den ultimative virkelighed ligger uden for menneskets erkendelse.<\/li>\n\n\n\n
    • William James (1842\u20131910) \u2013 amerikansk filosof og psykolog, som unders\u00f8gte religionens betydning uden at h\u00e6vde sikker viden om Gud.<\/li>\n\n\n\n
    • Carl Sagan (1934\u20131996) \u2013 astronom og videnskabsformidler, der beskrev sig selv som agnostiker og understregede videnskabens gr\u00e6nser.<\/li>\n\n\n\n
    • Neil deGrasse Tyson (f. 1958) \u2013 amerikansk astrofysiker, der oftest betegner sig som agnostiker frem for ateist.<\/li>\n\n\n\n
    • Thomas Nagel (f. 1937) \u2013 amerikansk filosof, ikke-troende og kritiker af en rent materialistisk forst\u00e5else af mennesket og bevidstheden.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Kristent perspektiv<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Den kristne tro m\u00f8der b\u00e5de ateister og agnostikere med respekt for menneskets samvittighed og s\u00f8gen efter sandheden. Set fra et kristent perspektiv er den afg\u00f8rende skillelinje imidlertid ikke, om et menneske kalder sig ateist eller agnostiker, men hvordan det forholder sig til Jesu Kristi person og til den kristne p\u00e5stand om, at Gud har \u00e5benbaret sig i historien.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

      <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Ateist og agnostiker bliver ofte brugt som synonymer. Men forskellen mellem dem er st\u00f8rre, end mange tror. Artiklen forklarer de to filosofiske positioner og viser, hvorfor kristendommen anl\u00e6gger et helt andet udgangspunkt: ikke menneskets s\u00f8gen efter Gud, men Guds henvendelse til mennesket.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21051,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1228],"tags":[],"class_list":["post-21095","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-troens-ord-og-begreber"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21095","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21095"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21095\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21101,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21095\/revisions\/21101"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21051"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21095"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21095"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21095"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}