{"id":21019,"date":"2026-07-19T06:25:23","date_gmt":"2026-07-19T04:25:23","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21019"},"modified":"2026-07-19T06:26:28","modified_gmt":"2026-07-19T04:26:28","slug":"naar-gud-virker-gennem-ufuldkomne-mennesker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=21019","title":{"rendered":"N\u00e5r Gud virker gennem ufuldkomne mennesker"},"content":{"rendered":"\n

Graham Greenes Magten og \u00e6ren<\/em> viser, hvorfor Kristus ikke f\u00f8rst kalder de fuldkomne, men lader sin kraft komme til sin fulde udfoldelse gennem mennesker, der erkender deres egen svaghed.<\/h2>\n\n\n\n

Hvordan kan en alkoholiseret, skyldbetynget og bange pr\u00e6st blive centrum i en af det 20. \u00e5rhundredes st\u00f8rste katolske romaner? Graham Greenes svar findes i den kristne forestilling om n\u00e5den. Magten og \u00e6ren<\/em> viser, at Gud ikke alene virker gennem det st\u00e6rke og fuldkomne menneske, men ogs\u00e5 gennem den, der har mistet illusionen om sin egen styrke. Romanen f\u00f8rer dermed l\u00e6seren ind i en teologisk forst\u00e5else, som b\u00e5de stod centralt i reformationens stridigheder og senere blev udgangspunkt for en historisk tiln\u00e6rmelse mellem katolsk og luthersk kristendom.<\/p>\n\n\n\n

Den usandsynlige pr\u00e6st<\/h2>\n\n\n\n

Graham Greene begynder ikke Magten og \u00e6ren med romanens hovedperson, men med den engelske tandl\u00e6ge Mr. Tench og en omrejsende kvaksalver. De befinder sig i et varmt, fattigt og \u00e5ndeligt udt\u00f8rret Mexico, hvor mennesker lever med sygdom, ensomhed og resignation. Kvaksalveren s\u00e6lger sine tvivlsomme midler til mennesker, der h\u00e5ber p\u00e5 helbredelse, mens Mr. Tench kan behandle t\u00e6nder, men ikke den tomhed, der pr\u00e6ger hans eget liv. Den ene tilbyder falske l\u00f8fter, den anden en begr\u00e6nset fysisk lindring. Ingen af dem kan n\u00e5 ind til menneskets dybeste n\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst derefter tr\u00e6der whiskypr\u00e6sten ind i fort\u00e6llingen. Han fremst\u00e5r ikke som en helt. Han drikker, han har brudt sit c\u00f8libat, han har f\u00e5et et barn, og han lever med en vedvarende bevidsthed om sin egen synd. Samtidig er han p\u00e5 flugt fra de antikirkelige myndigheder, der har forbudt pr\u00e6stelig virksomhed og fors\u00f8ger at udslette Kirken. Han er bange, udmattet og splittet mellem \u00f8nsket om at redde sig selv og pligten til at blive hos de mennesker, der stadig har brug for en pr\u00e6st. Efter almindelige menneskelige m\u00e5lestokke burde han v\u00e6re den sidste, Gud kunne bruge. Alligevel bliver han romanens \u00e5ndelige centrum.<\/p>\n\n\n\n

Greene g\u00f8r dermed op med forestillingen om, at Gud f\u00f8rst virker gennem de moralsk uangribelige. Whiskypr\u00e6sten er ikke hellig, fordi han er fri for synd, men fordi han trods sin synd bliver ved med at vende tilbage til sit kald. Han flygter, men vender om. Han svigter, men forlader ikke fuldst\u00e6ndigt sit embede. Han kender sin egen skyld og er derfor ude af stand til at se ned p\u00e5 de mennesker, han m\u00f8der. Hans svaghed bliver ikke gjort til en dyd, men den bliver det sted, hvor hans afh\u00e6ngighed af Gud bliver tydelig.<\/p>\n\n\n\n

Min kraft fuldendes i svaghed<\/h2>\n\n\n\n

Romanens teologiske n\u00f8gle findes i Paulus\u2019 Andet Brev til Korintherne. Paulus fort\u00e6ller, at han tre gange har bedt Herren om at befri ham for den lidelse, han kalder sin \u201dtorn i k\u00f8det\u201d. Kristus svarer ham: \u201dMin n\u00e5de er dig nok, for min kraft ud\u00f8ves i magtesl\u00f8shed.\u201d Ordene kan umiddelbart lyde, som om Gud blot hj\u00e6lper mennesket i dets svaghed, men den gr\u00e6ske grundtekst rummer en st\u00e6rkere betydning.<\/p>\n\n\n\n

Det gr\u00e6ske verbum teleitai<\/em> kan overs\u00e6ttes med, at noget fuldendes, n\u00e5r sit m\u00e5l eller kommer til sin fulde udfoldelse. Kristus siger derfor ikke blot, at Hans kraft virker sammen med menneskets magtesl\u00f8shed. Han siger, at Hans kraft netop bliver fuldt synlig og virksom d\u00e9r, hvor menneskets egen styrke ikke l\u00e6ngere kan b\u00e6re. En mere udfoldet gengivelse kunne derfor lyde: \u201dMin kraft kommer til sin fulde udfoldelse i svaghed<\/em>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Magtesl\u00f8sheden er ikke i sig selv et kristent ideal. Kristendommen lovpriser hverken sygdom, nederlag eller menneskelig nedbrydning. Den s\u00f8ger heller ikke svagheden for svaghedens egen skyld. Magtesl\u00f8sheden betegner derimod det \u00f8jeblik, hvor mennesket erkender gr\u00e6nsen for sine egne muligheder. Mennesket kan ikke frelse sig selv, oph\u00e6ve sin skyld eller overvinde d\u00f8den ved egen kraft. Det kan ikke skabe Guds liv i sig selv. F\u00f8rst n\u00e5r denne erkendelse tr\u00e6nger igennem, bliver det muligt at modtage n\u00e5den som gave.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 korsets logik. P\u00e5 Golgata fremst\u00e5r Kristus efter verdens m\u00e5lestok som fuldst\u00e6ndig besejret. Han er forladt, h\u00e5net, afkl\u00e6dt og henrettet. Alligevel bliver korset stedet, hvor Guds k\u00e6rlighed viser sin st\u00f8rste kraft. Opstandelsen oph\u00e6ver ikke korsets magtesl\u00f8shed, men \u00e5benbarer, at Guds sejr allerede var skjult i den. Den kristne tro l\u00e6rer derfor ikke, at menneskelig styrke er uvigtig, men at Guds frelsende kraft ikke afh\u00e6nger af den.<\/p>\n\n\n\n

Whiskypr\u00e6sten bliver en litter\u00e6r skikkelse inden for denne korsets logik. Han er ikke i stand til at frelse sig selv, og han kan ikke \u00e6ndre sin fortid. Han kan heller ikke stille sig frem som moralsk forbillede. Alligevel kan Kristus handle gennem ham, fordi pr\u00e6stens embede og sakramenternes virkning ikke hviler p\u00e5 hans personlige fuldkommenhed. Han er svag, men han b\u00e6rer noget, der ikke stammer fra ham selv.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5den er Guds gave og menneskets forvandling<\/h2>\n\n\n\n

I den katolske tro er n\u00e5den Guds frie og ufortjente gave. Mennesket kan ikke kr\u00e6ve den, k\u00f8be den eller g\u00f8re sig fortjent til den ved egne pr\u00e6stationer. N\u00e5den har sit udspring i Gud og bliver givet gennem Kristus. Den er derfor ikke en bel\u00f8nning til det menneske, der allerede er blevet godt, men den kraft, som g\u00f8r menneskets omvendelse og nye liv muligt.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig forst\u00e5s n\u00e5den ikke blot som en ydre erkl\u00e6ring om, at Gud nu v\u00e6lger at se bort fra menneskets synd. N\u00e5den tr\u00e6der ind i menneskets liv og forvandler det. Den helbreder, renser og g\u00f8r mennesket i stand til at leve i tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. N\u00e5r den katolske tradition taler om menneskets samarbejde med n\u00e5den, betyder det derfor ikke, at mennesket frelser sig selv eller supplerer et mangelfuldt guddommeligt v\u00e6rk. Selv menneskets evne til at svare p\u00e5 Guds kald er allerede b\u00e5ret af n\u00e5den.<\/p>\n\n\n\n

Denne forst\u00e5else bliver synlig i Magten og \u00e6ren. Whiskypr\u00e6sten ejer ikke n\u00e5den og kan ikke disponere over den som sin private egenskab. Han er selv afh\u00e6ngig af tilgivelsen. Alligevel er han som pr\u00e6st sat til at formidle Kristi n\u00e5de gennem sakramenterne. N\u00e5r han h\u00f8rer skriftem\u00e5l, fejrer messen eller bringer den sidste olie til et d\u00f8ende menneske, er det ikke hans egen moralske styrke, der g\u00f8r handlingerne virksomme. Det er Kristus, der handler gennem Kirkens sakramenter.<\/p>\n\n\n\n

Denne pointe er afg\u00f8rende for romanen. Havde Greene gjort whiskypr\u00e6sten til en ren og uangribelig helgen, kunne l\u00e6seren tro, at hans \u00e5ndelige betydning udsprang af hans egen karakter. Ved at g\u00f8re ham skyldig og svag viser Greene, at n\u00e5den ikke er en forl\u00e6ngelse af menneskets moralske pr\u00e6station. Den kommer fra Gud og virker gennem mennesker, der selv har brug for den.<\/p>\n\n\n\n

Reformationens strid om n\u00e5den<\/h2>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om n\u00e5den og menneskets retf\u00e6rdigg\u00f8relse stod centralt i reformationens stridigheder. Martin Luther<\/em> gjorde med stor kraft op med enhver forestilling om, at mennesket kunne frelse sig selv gennem gerninger, fromme pr\u00e6stationer eller kirkelige ydelser. Mennesket retf\u00e6rdigg\u00f8res af Guds n\u00e5de ved troen p\u00e5 Kristus. Frelsen er ikke resultatet af menneskets indsats, men en gave, som modtages.<\/p>\n\n\n\n

Den katolske kirke fastholdt ligeledes, at menneskets frelse begynder i Guds n\u00e5de, og at ingen kan g\u00f8re sig fortjent til den f\u00f8rste n\u00e5de. Uenigheden kom i h\u00f8j grad til at handle om, hvordan retf\u00e6rdigg\u00f8relsen skulle forst\u00e5s. Den lutherske tradition lagde s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5, at synderen erkl\u00e6res retf\u00e6rdig for Kristi skyld, mens den katolske tradition samtidig understregede, at Guds n\u00e5de virkelig fornyer og forvandler mennesket. Striden handlede derfor ikke enkelt om n\u00e5de over for gerninger, selv om den ofte senere er blevet fremstillet s\u00e5dan. Begge traditioner fastholdt n\u00e5dens forrang, men beskrev dens virkning og menneskets svar forskelligt.<\/p>\n\n\n\n

Gennem \u00e5rhundreder blev mods\u00e6tningerne ofte gengivet i skarpe og forenklede billeder. Katolikker blev fremstillet, som om de mente, at mennesket kunne arbejde sig frem til frelsen, mens protestanter blev fremstillet, som om de gjorde menneskets omvendelse, k\u00e6rlighed og gode gerninger betydningsl\u00f8se. Den karikatur yder ingen af traditionerne retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

Et historisk vendepunkt kom i 1999, da Den Katolske Kirke og Det Lutherske Verdensforbund underskrev Den F\u00e6lles Erkl\u00e6ring om Retf\u00e6rdigg\u00f8relsesl\u00e6ren. Erkl\u00e6ringen fastslog en grundl\u00e6ggende f\u00e6lles forst\u00e5else: Mennesket retf\u00e6rdigg\u00f8res af n\u00e5de ved tro p\u00e5 Kristi frelsesv\u00e6rk og ikke p\u00e5 grundlag af egne fortjenester. De gamle gensidige ford\u00f8mmelser fra reformationstiden rammer derfor ikke l\u00e6ngere den l\u00e6re, som de to parter nu bekender i f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Dermed blev alle forskelle ikke oph\u00e6vet. Der best\u00e5r fortsat uenighed om blandt andet forholdet mellem retf\u00e6rdigg\u00f8relse og helligg\u00f8relse, om Kirkens og sakramenternes rolle og om den m\u00e5de, menneskets samarbejde med n\u00e5den skal beskrives p\u00e5. Erkl\u00e6ringen viste dog, at den gamle mods\u00e6tning mellem en protestantisk n\u00e5dereligion og en katolsk gerningsreligion ikke kan opretholdes. Begge traditioner bekender, at frelsen har sit udspring i Gud, og at mennesket aldrig kan stille sig frem som sin egen frelser.<\/p>\n\n\n\n

Den danske folkekirke tilsluttede sig ikke selv erkl\u00e6ringen som underskrivende kirke. Det g\u00f8r den danske situation bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, fordi erkl\u00e6ringen ellers blev et st\u00e6rkt symbol p\u00e5 den tiln\u00e6rmelse, som var sket mellem katolsk og luthersk teologi. Denne tilbageholdenhed \u00e6ndrer ikke ved, at erkl\u00e6ringen st\u00e5r som et af de vigtigste \u00f8kumeniske resultater i nyere kirkehistorie.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5den som romanens egentlige hovedperson<\/h2>\n\n\n\n

Magten og \u00e6ren handler p\u00e5 overfladen om kirkeforf\u00f8lgelse, politisk magt og en pr\u00e6st p\u00e5 flugt. Under fort\u00e6llingen ligger imidlertid et langt dybere sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kan Gud virke gennem et menneske, der ikke selv kan fremvise et rent og vellykket liv? Greenes svar er entydigt. Kristi n\u00e5de er ikke begr\u00e6nset af menneskets skr\u00f8belighed.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke, at whiskypr\u00e6stens synd bliver ubetydelig. Tv\u00e6rtimod. Han b\u00e6rer den med sig gennem hele romanen. Han ved, at han har svigtet sit kald, og han lever med en skyld, som aldrig slipper ham. Alligevel vender han igen og igen tilbage til de mennesker, der har brug for ham. Til sidst v\u00e6lger han endda frivilligt at g\u00e5 i d\u00f8den for at bringe en d\u00f8ende forbryder skriftem\u00e5let og sakramenterne. Det er ikke hans egen styrke, der driver ham. Den er for l\u00e6ngst sluppet op. Det er Kristi n\u00e5de, der b\u00e6rer ham d\u00e9r, hvor hans egen kraft ikke l\u00e6ngere sl\u00e5r til.<\/p>\n\n\n\n

Her m\u00f8des Paulus og Graham Greene. Da Kristus siger: “Min n\u00e5de er dig nok, for min kraft fuldendes i svaghed,” \u00e5benbarer Han en grundlov i det kristne liv. Guds kraft bliver tydeligst, n\u00e5r mennesket ikke l\u00e6ngere kan forveksle den med sin egen. N\u00e5den er ikke et supplement til menneskets selvtilstr\u00e6kkelighed; den er det liv, som Gud sk\u00e6nker det menneske, der erkender, at frelsen altid kommer fra Ham.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5den bliver til k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n\n\n

Romanen standser imidlertid ikke ved n\u00e5den. Den viser ogs\u00e5, hvad n\u00e5den g\u00f8r ved et menneske. Den bliver ikke blot til tr\u00f8st eller tilgivelse; den bliver til k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

Whiskypr\u00e6sten vender ikke tilbage, fordi han er modig. Han vender heller ikke tilbage, fordi han \u00f8nsker at d\u00f8 som martyr. Tv\u00e6rtimod frygter han d\u00f8den. Han l\u00e6nges efter livet og ville helst undg\u00e5 sin sk\u00e6bne. Alligevel g\u00e5r han tilbage, fordi et andet menneske har brug for Kristus. I det \u00f8jeblik bliver hans eget liv mindre vigtigt end den opgave, han har modtaget.<\/p>\n\n\n\n

Det er her, Johannes’ ord kaster lys over Paulus’: “Vi elsker, fordi Han elskede os f\u00f8rst.” K\u00e6rligheden begynder ikke i mennesket, men i Gud. N\u00e5den er derfor aldrig et m\u00e5l i sig selv. Den er begyndelsen p\u00e5 et nyt liv, hvor mennesket gradvist l\u00e6rer at elske med den k\u00e6rlighed, det selv f\u00f8rst har modtaget.<\/p>\n\n\n\n

Dermed bliver whiskypr\u00e6sten heller ikke romanens egentlige helt. Han er et skr\u00f8beligt menneske, der igen og igen falder. Romanens egentlige hovedperson er n\u00e5den \u2013 den n\u00e5de, som tilgiver synderen, rejser ham op og g\u00f8r ham i stand til at g\u00f8re det, han aldrig kunne have gjort ved egen kraft.<\/p>\n\n\n\n

Det er derfor, Magten og \u00e6ren<\/em> stadig l\u00e6ses mere end 80 \u00e5r efter udgivelsen. Romanen minder os om, at kristendommen ikke begynder med menneskets s\u00f8gen efter Gud, men med Guds s\u00f8gen efter mennesket. Og den fort\u00e6ller, at Kristus fortsat virker gennem ufuldkomne mennesker, ikke fordi deres svaghed er en dyd, men fordi Hans kraft f\u00f8rst kommer til sin fulde udfoldelse, n\u00e5r mennesket erkender, at det ikke kan frelse sig selv.<\/p>\n\n\n\n

I en tid, hvor styrke, succes og selvrealisering ofte fremstilles som livets h\u00f8jeste m\u00e5l, lyder Kristi ord fortsat med den samme udfordrende enkelhed:<\/p>\n\n\n\n

“Min n\u00e5de er dig nok.”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er ikke en tr\u00f8st til mennesker, der har opgivet livet. Det er et l\u00f8fte til dem, der har opdaget, at det dybeste liv aldrig kan skabes af dem selv, men kun modtages som gave.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

Faktaboks: Magten og \u00e6ren<\/h2>\n\n\n\n

Forfatter: Graham Greene (1904\u20131991)<\/p>\n\n\n\n

Originaltitel:<\/strong> The Power and the Glory<\/p>\n\n\n\n

Udgivet:<\/strong> 1940<\/p>\n\n\n\n

Genre:<\/strong> Roman, katolsk litteratur<\/p>\n\n\n\n

Handling: <\/strong>Romanen foreg\u00e5r i den mexicanske delstat Tabasco i 1930’erne under den antikirkelige forf\u00f8lgelse, hvor katolske pr\u00e6ster blev jaget, f\u00e6ngslet og henrettet. Hovedpersonen er den navnl\u00f8se “whiskypr\u00e6st”, der trods sin egen syndighed forts\u00e6tter med at betjene de troende.<\/p>\n\n\n\n

Hovedpersoner:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Whiskypr\u00e6sten<\/strong> \u2013 en alkoholiseret katolsk pr\u00e6st p\u00e5 flugt.<\/li>\n\n\n\n
  • Mr. Tench<\/strong> \u2013 en desillusioneret engelsk tandl\u00e6ge bosat i Mexico.<\/li>\n\n\n\n
  • Kvaksalveren<\/strong> \u2013 en omrejsende s\u00e6lger af tvivlsomme l\u00e6gemidler, som indleder romanen sammen med Mr. Tench.<\/li>\n\n\n\n
  • L\u00f8jtnanten<\/strong> \u2013 den idealistiske officer, der er fast besluttet p\u00e5 at udrydde den katolske kirke.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Centrale temaer:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Guds n\u00e5de og barmhjertighed<\/li>\n\n\n\n
    • Synd, skyld og omvendelse<\/li>\n\n\n\n
    • Pr\u00e6stekald og sakramenternes betydning<\/li>\n\n\n\n
    • Tro under forf\u00f8lgelse<\/li>\n\n\n\n
    • Kristi kraft i menneskelig svaghed<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Litter\u00e6r betydning:<\/strong> Magten og \u00e6ren regnes som en af det 20. \u00e5rhundredes st\u00f8rste katolske romaner. Den blev i 1941 tildelt Hawthornden Prize og er fortsat en klassiker inden for kristen verdenslitteratur.<\/p>\n\n\n\n

      Teologisk n\u00f8gle:<\/strong> Romanen kan l\u00e6ses som en litter\u00e6r fortolkning af Paulus’ ord i 2 Korintherbrev 12,9: “Min n\u00e5de er dig nok, for min kraft fuldendes i svaghed.” Whiskypresten bliver ikke et redskab for Kristus p\u00e5 grund af sin egen styrke, men fordi Guds n\u00e5de virker gennem et menneske, der kender sin egen skr\u00f8belighed.<\/p>\n\n\n\n

      RETF\u00c6RDIGG\u00d8RELSE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Retf\u00e6rdigg\u00f8relse er et af kristendommens vigtigste teologiske begreber. Det beskriver, hvordan et menneske bliver genoprettet i sit forhold til Gud.<\/p>\n\n\n\n

      I Bibelen betyder retf\u00e6rdigg\u00f8relse ikke f\u00f8rst og fremmest, at mennesket bliver moralsk fejlfrit. Det betyder, at Gud af n\u00e5de tager imod synderen p\u00e5 grund af Jesu Kristi d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n\n\n\n

      Den lutherske tradition har is\u00e6r fremh\u00e6vet, at mennesket retf\u00e6rdigg\u00f8res ved Guds n\u00e5de gennem troen \u2013 ikke ved egne fortjenester eller gerninger.<\/p>\n\n\n\n

      Den katolske kirke l\u00e6rer ligeledes, at frelsen er Guds ufortjente gave. Samtidig understreges, at Guds n\u00e5de ikke blot tilregner mennesket retf\u00e6rdighed, men ogs\u00e5 forvandler det indefra og kalder det til et liv i tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

      I Den F\u00e6lles Erkl\u00e6ring om Retf\u00e6rdigg\u00f8relsesl\u00e6ren<\/strong> fra 1999 fastslog Den Katolske Kirke og Det Lutherske Verdensforbund, at de er enige om den grundl\u00e6ggende sandhed, at mennesket frelses af Guds n\u00e5de gennem troen p\u00e5 Kristus og ikke p\u00e5 grundlag af egne fortjenester. Erkl\u00e6ringen markerede et af de vigtigste \u00f8kumeniske gennembrud siden Reformationen.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Hvordan kan en alkoholiseret pr\u00e6st blive hovedperson i en af det 20. \u00e5rhundredes st\u00f8rste katolske romaner? Graham Greenes Magten og \u00e6ren er en fort\u00e6lling om synd, n\u00e5de og Kristi kraft, der kommer til sin fulde udfoldelse gennem menneskets erkendte svaghed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21023,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den desillusionerede engelske tandl\u00e6ge Mr. Tench (til venstre) har inviteret den omrejsende kvaksalver ind i sit beskedne hus. Samtalen mellem de to m\u00e6nd indleder Graham Greenes Magten og \u00e6ren og tegner et billede af et Mexico pr\u00e6get af fattigdom, ensomhed og tabet af h\u00e5b \u2013 l\u00e6nge f\u00f8r romanens hovedperson, whiskypr\u00e6sten, tr\u00e6der ind p\u00e5 scenen.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1146],"tags":[1227],"class_list":["post-21019","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boeger","tag-katolske-romaner"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21019","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=21019"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21019\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21029,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/21019\/revisions\/21029"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/21023"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=21019"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=21019"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=21019"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}