Den voksende opbakning til h\u00f8jreorienterede og nationalkonservative partier i Europa forklares ofte med indvandring. Den forklaring r\u00e6kker imidlertid ikke hele vejen. Den politiske udvikling afspejler ogs\u00e5 en dybere kulturel og \u00e5ndelig krise, hvor stadig flere europ\u00e6ere oplever, at kontinentet fjerner sig fra den kristne tro og det menneskesyn, som gennem \u00e5rhundreder formede Europas civilisation. Det rejser et afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kan Europa bevare sine v\u00e6rdier, hvis det samtidig vender ryggen til de r\u00f8dder, de voksede ud af?<\/p>\n\n\n\n
Indvandringen fylder meget i den europ\u00e6iske debat. Den er en v\u00e6sentlig del af forklaringen p\u00e5 den politiske udvikling, men den er ikke hele forklaringen. Europas dybeste udfordring er, at kontinentet i stigende grad vender ryggen til den kristne arv, som skabte den civilisation, vi kender i dag.<\/p>\n\n\n\n
I den offentlige debat bliver h\u00f8jrefl\u00f8jens fremgang n\u00e6sten altid forklaret med migration. Der er ingen tvivl om, at den omfattende indvandring gennem de seneste \u00e5rtier har sat Europas samfund under pres. Mange mennesker oplever, at deres lokalsamfund forandres hurtigere, end de kan f\u00f8lge med, og at politiske ledere l\u00e6nge har v\u00e6ret mere optaget af at afvise bekymringer end af at lytte til dem.<\/p>\n\n\n\n
Den forklaring r\u00e6kker imidlertid ikke hele vejen. Hvis migration bliver den eneste forklaring p\u00e5 den politiske udvikling, overser vi den langt dybere krise, som pr\u00e6ger Europa. Den handler om identitet, kultur og tro \u2013 og om et kontinent, der i stigende grad synes usikkert p\u00e5 sit eget fundament.<\/p>\n\n\n\n
Europa er langt mere end et geografisk omr\u00e5de eller et \u00f8konomisk f\u00e6llesskab. Gennem n\u00e6sten to \u00e5rtusinder voksede der en civilisation frem, hvor den gr\u00e6ske filosofi, den romerske retsorden og den kristne tro blev v\u00e6vet sammen. Klostrene bevarede den klassiske dannelse, mens store dele af antikkens litteratur og filosofi blev kopieret og overleveret til kommende generationer. De f\u00f8rste universiteter voksede frem under Kirkens beskyttelse. Hospitaler, fattighuse og skoler blev grundlagt af munke, nonner og kristne f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n
Forestillingen om, at ethvert menneske har en ukr\u00e6nkelig v\u00e6rdighed, fordi det er skabt i Guds billede, blev gradvist en grundsten i europ\u00e6isk t\u00e6nkning. Mange af de v\u00e6rdier, vi i dag betragter som universelle \u2013 menneskev\u00e6rd, barmhjertighed, omsorg for de svage, retf\u00e6rdighed og ansvar \u2013 voksede ikke frem af sig selv. De voksede frem i en kultur gennemsyret af kristendommen.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder naturligvis ikke, at Europas historie har v\u00e6ret uden m\u00f8rke kapitler. Kirken har beg\u00e5et fejl, og kristne har ofte svigtet deres eget evangelium. Netop derfor er selvkritik n\u00f8dvendig. Der er imidlertid forskel p\u00e5 selvkritik og selvforn\u00e6gtelse.<\/p>\n\n\n\n
Den tyske pave Benedikt XVI advarede flere gange mod det, han beskrev som Europas voksende “selvhad”. Han mente, at Europa var blevet s\u00e5 optaget af sin egen skyld, at kontinentet havde mistet evnen til ogs\u00e5 at se alt det gode, som den kristne civilisation havde skabt. Et samfund, der kun fort\u00e6ller sin historie som en fort\u00e6lling om undertrykkelse, kolonialisme og magtmisbrug, mister let respekten for sig selv. Og et folk, der mister respekten for sin egen historie, f\u00e5r vanskeligt ved at give kommende generationer en f\u00e6lles identitet.<\/p>\n\n\n\n
Denne udvikling viser sig ikke kun i historieb\u00f8gerne. Den ses ogs\u00e5 i den m\u00e5de, Europa i dag forholder sig til kristendommen. Kors fjernes fra offentlige institutioner af hensyn til neutralitet. Kristne symboler og traditioner opfattes ofte som noget, der helst skal holdes uden for det offentlige rum. Religion accepteres, s\u00e5 l\u00e6nge den bliver en privat sag, men m\u00f8des med skepsis, n\u00e5r den h\u00e6vder at have noget v\u00e6sentligt at sige om mennesket, samfundet eller kulturen.<\/p>\n\n\n\n
Det ses ogs\u00e5 i synet p\u00e5 menneskelivet. Hvor den kristne tro gennem \u00e5rhundreder har fastholdt, at menneskelivet er en gave fra Gud og derfor ukr\u00e6nkeligt fra undfangelsen til den naturlige d\u00f8d, bev\u00e6ger flere europ\u00e6iske lande sig i en anden retning. Abort betragtes mange steder som en grundl\u00e6ggende rettighed. Aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp legaliseres gradvist. Menneskets v\u00e6rdi knyttes i stigende grad til selvbestemmelse, funktionsevne og livskvalitet. N\u00e5r Gud forsvinder fra horisonten, \u00e6ndres ogs\u00e5 forst\u00e5elsen af, hvad et menneske er, og hvorfor ethvert menneskeliv har en v\u00e6rdi, som ingen stat og ingen flertalsbeslutning kan tage fra det.<\/p>\n\n\n\n
Det er i dette lys, den politiske udvikling m\u00e5 forst\u00e5s. H\u00f8jrefl\u00f8jens fremgang er for mange v\u00e6lgere ikke blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om udl\u00e6ndingepolitik eller \u00f8konomi. Den er et udtryk for en l\u00e6ngsel efter kontinuitet, historie og kulturel sammenh\u00e6ngskraft. Mange oplever, at deres nationale og europ\u00e6iske identitet bliver gjort til noget problematisk, mens de samtidig forventes at acceptere en stadig hurtigere kulturel omstilling.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske kirke kan imidlertid ikke identificere sig med nogen bestemt politisk bev\u00e6gelse. Kirken er kaldet til at forkynde evangeliet \u2013 ikke til at fungere som st\u00f8tteparti for h\u00f8jre eller venstre. Den katolske sociall\u00e6re minder os om, at ethvert menneske, ogs\u00e5 flygtningen, migranten og den fremmede, er skabt i Guds billede og derfor har krav p\u00e5 respekt og retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n
Pave Johannes Paul II vendte igen og igen tilbage til Europas kristne identitet. Han opfordrede kontinentet til igen at “tr\u00e6kke vejret med sine to lunger” \u2013 \u00d8st- og Vesteuropa \u2013 og til at genopdage de kristne r\u00f8dder, som havde formet dets kultur.<\/p>\n\n\n\n
Derfor handler Europas fremtid om langt mere end gr\u00e6nsekontrol og valgresultater. Den handler om, hvorvidt kontinentet igen t\u00f8r vedkende sig den historie, som gjorde Europa til Europa. Ikke for at vende tilbage til en idealiseret fortid eller for at romantisere historien, men for at erkende, at ingen civilisation kan leve l\u00e6nge uden sine r\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n
Tr\u00e6er d\u00f8r ikke den dag, de mister deres blade. De d\u00f8r, n\u00e5r r\u00f8dderne ikke l\u00e6ngere kan optage n\u00e6ring. Det samme g\u00e6lder civilisationer. Hvis Europa \u00f8nsker at bevare friheden, menneskev\u00e6rdet, demokratiet og retsstaten, er det ikke nok at v\u00e6rne om deres frugter. Kontinentet m\u00e5 ogs\u00e5 genopdage de kristne r\u00f8dder, som gennem \u00e5rhundreder gav dem liv.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den voksende h\u00f8jreb\u00f8lge i Europa handler om mere end indvandring. Bag de politiske forskydninger ligger ogs\u00e5 en dybere kulturel og \u00e5ndelig krise, hvor kontinentet i stigende grad fjerner sig fra den kristne tro og det menneskesyn, som gennem \u00e5rhundreder har formet Europas civilisation, v\u00e6rdier og identitet.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20888,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Det gamle egetr\u00e6 med sine dybe r\u00f8dder symboliserer Europas kristne arv \u2013 det fundament, som gennem \u00e5rhundreder har formet kontinentets kultur, menneskesyn og institutioner. Essayet peger p\u00e5, at den aktuelle politiske udvikling ikke alene kan forklares med indvandring, men ogs\u00e5 afspejler en dybere kulturel og \u00e5ndelig krise, hvor Europa i stigende grad fjerner sig fra de v\u00e6rdier, der var med til at skabe dets civilisation.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[1225],"class_list":["post-20886","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken","tag-uge-30"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20886","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20886"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20886\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20891,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20886\/revisions\/20891"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/20888"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20886"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=20886"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=20886"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}