Den 14. juli fejrer Frankrig revolutionens idealer om frihed, lighed og broderskab. Men bag republikken st\u00e5r ogs\u00e5 en langt \u00e6ldre kristen historie. Frankrig har givet kirken helgener, klostre, teologer og katedraler \u2013 og har samtidig v\u00e6ret skueplads for nogle af de h\u00e5rdeste opg\u00f8r med den katolske tro. I dag er kirken sv\u00e6kket som samfundsmagt, men langt fra forsvundet.<\/p>\n\n\n\n
Betegnelsen Kirkens \u00e6ldste datter<\/em> g\u00e5r tilbage til kong Klodevig I’s d\u00e5b omkring \u00e5r 496. Da den frankiske konge lod sig d\u00f8be af biskop Remigius i Reims, fik begivenheden en betydning, der rakte langt ud over hans eget rige. Klodevig antog den katolske tro i en tid, hvor flere andre germanske herskere bekendte sig til den arianske kristendom, og dermed blev frankerriget t\u00e6t forbundet med Rom og den vestlige kirke. D\u00e5ben blev siden set som begyndelsen p\u00e5 et s\u00e6rligt b\u00e5nd mellem Frankrig og paved\u00f8mmet.<\/p>\n\n\n\n Gennem middelalderen udviklede Frankrig sig til et af den kristne verdens vigtigste centre. Franske konger beskyttede kirken, klostre blev grundlagt over hele landet, og teologien blomstrede ved universiteterne. Paris blev et centrum for kristen t\u00e6nkning, hvor blandt andre Thomas Aquinas, Bonaventura og Albert den Store underviste og skrev. Franske munke, pr\u00e6ster, mission\u00e6rer og ordensfolk satte spor langt uden for landets gr\u00e6nser, og den gotiske katedral voksede frem som et synligt udtryk for en kultur, hvor tro, samfund og kunst var t\u00e6t forbundet.<\/p>\n\n\n\n Frankrig gav ogs\u00e5 kirken en lang r\u00e6kke helgener, som fortsat pr\u00e6ger den katolske tro. Bernhard af Clairvaux, Ludvig den Hellige, Jeanne d\u2019Arc, Vincent de Paul, Jean-Marie Vianney, Bernadette Soubirous og Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux er blot nogle af de skikkelser, der blev formet af fransk kirkeliv og siden fik betydning for hele den katolske verden. Troen var ikke kun en privat overbevisning. Den var v\u00e6vet ind i nationens love, h\u00f8jtider, undervisning, landskaber og selvforst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n Netop denne t\u00e6tte forbindelse mellem kirke og samfund blev siden en af \u00e5rsagerne til de voldsomme opg\u00f8r. N\u00e5r kirken stod s\u00e5 centralt i det gamle Frankrig, blev den ogs\u00e5 et oplagt m\u00e5l for dem, der \u00f8nskede at skabe et helt nyt samfund.<\/p>\n\n\n\n Den franske revolution i 1789 var begyndelsen p\u00e5 et dybt brud i forholdet mellem kirken og den franske stat. Revolutionen var i f\u00f8rste omgang rettet mod enev\u00e6lden, aristokratiet og de sociale privilegier, som havde pr\u00e6get det gamle samfund. Men kirken var en del af denne orden. Den ejede store jordbesiddelser, havde en s\u00e6rlig politisk stilling og var t\u00e6t knyttet til kongemagten. Derfor blev den hurtigt inddraget i revolutionens opg\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Kirkens ejendom blev konfiskeret, klostre og ordenshuse opl\u00f8st, og pr\u00e6ster blev gjort til statslige embedsm\u00e6nd. Med pr\u00e6steskabets civilkonstitution blev de tvunget til at afl\u00e6gge troskabsed til den nye orden. Mange n\u00e6gtede, fordi de mente, at staten tr\u00e5dte ind p\u00e5 et omr\u00e5de, der tilh\u00f8rte kirken. Dermed blev det franske pr\u00e6steskab splittet mellem dem, der accepterede revolutionens krav, og dem, der forblev loyale mod Rom.<\/p>\n\n\n\n Konflikten blev hurtigt brutal. Pr\u00e6ster blev f\u00e6ngslet, deporteret eller henrettet, ordenss\u00f8stre blev fordrevet, og mange kirker blev lukket eller vanhelliget. Under revolutionens mest radikale fase fors\u00f8gte man ikke blot at begr\u00e6nse kirken, men at erstatte kristendommen med en ny politisk og filosofisk religion. Kirker blev omdannet til fornuftens templer, den kristne kalender blev afskaffet, og selve tidsregningen blev \u00e6ndret for at markere et brud med fortiden.<\/p>\n\n\n\n I omr\u00e5der som Vend\u00e9e udviklede modstanden sig til en blodig borgerkrig, hvor katolsk tro, lokal identitet og loyalitet mod kongen blev samlet i et opr\u00f8r mod revolutionen. De efterf\u00f8lgende massakrer og \u00f8del\u00e6ggelser blev et af de m\u00f8rkeste kapitler i fransk historie. Revolutionens idealer om frihed, lighed og broderskab blev dermed ledsaget af en voldsom religi\u00f8s forf\u00f8lgelse, som satte dybe spor i forholdet mellem kirken og republikken.<\/p>\n\n\n\n Efter revolutionen blev forholdet mellem kirke og stat aldrig igen enkelt. Napoleon indgik i 1801 et konkordat med paven, som gav kirken mulighed for at genopbygge en del af sit liv, men samtidig fastholdt statens kontrol. Gennem det 19. \u00e5rhundrede skiftede Frankrig mellem monarki, kejserd\u00f8mme og republik, og kirken blev ofte forbundet med de konservative og monarkistiske kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n Dette gjorde den mist\u00e6nkelig i republikanske kredse. Mange republikanske politikere s\u00e5 kirken som en modstander af modernitet, demokrati og folkelig frihed. Omvendt betragtede mange katolikker republikken som arvtager til den revolution, der havde forfulgt pr\u00e6ster og \u00f8delagt klostre. Mods\u00e6tningen blev derfor ikke kun politisk, men n\u00e6sten kulturel. To billeder af Frankrig stod over for hinanden: det katolske Frankrig med r\u00f8dder i d\u00e5ben i Reims og det republikanske Frankrig med r\u00f8dder i revolutionen.<\/p>\n\n\n\n Konflikten kulminerede med loven om adskillelse mellem kirke og stat i 1905. Her blev den franske model for sekularisme, la\u00efcit\u00e9<\/em>, fastlagt. Staten skulle ikke l\u00e6ngere anerkende eller finansiere nogen religion, og det offentlige rum skulle v\u00e6re religi\u00f8st neutralt. Ordningen blev begrundet som en beskyttelse af b\u00e5de staten og borgernes religionsfrihed, men den var samtidig pr\u00e6get af den historiske mistillid til den katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n Denne sekularisme er siden blevet en central del af fransk identitet. For mange franskm\u00e6nd er den ikke blot en juridisk ordning, men en n\u00e6sten grundl\u00e6ggende trosbekendelse om, hvordan samfundet skal indrettes. Religion m\u00e5 gerne eksistere, men den b\u00f8r ikke dominere det offentlige rum. Dermed opst\u00e5r der fortsat sp\u00e6ndinger om kors i offentlige bygninger, religi\u00f8s bekl\u00e6dning, katolske skoler og religionens plads i den offentlige debat.<\/p>\n\n\n\n Gennem det 20. \u00e5rhundrede blev Frankrig et af Europas mest sekulariserede lande. Messedeltagelsen faldt kraftigt, pr\u00e6stekaldene blev f\u00e6rre, og mange kirker mistede deres tidligere funktion som samlingspunkt for lokalsamfundet. Hvor den katolske tro tidligere var en selvf\u00f8lge for store dele af befolkningen, blev den gradvist et personligt valg blandt mange andre livsanskuelser.<\/p>\n\n\n\n Denne udvikling skyldtes ikke kun statens sekularisme. Industrialisering, urbanisering, kulturelle forandringer og den voksende individualisering \u00e6ndrede samfundet. Troen blev i mindre grad overleveret fra generation til generation, og mange familier bevarede kun et kulturelt forhold til katolicismen. D\u00e5b, bryllup og begravelse kunne fortsat finde sted i kirken, selv om den almindelige deltagelse i kirkelivet blev svagere.<\/p>\n\n\n\n Samtidig blev kirken ramt af interne kriser. Stridighederne efter Andet Vatikankoncil, faldet i antallet af pr\u00e6ster og ordensfolk samt afsl\u00f8ringerne af seksuelle overgreb har sv\u00e6kket tilliden. Overgrebskrisen har v\u00e6ret s\u00e6rlig alvorlig, fordi den har ramt en institution, som forkynder menneskets v\u00e6rdighed og beskytter de svage. For mange franskm\u00e6nd har den bekr\u00e6ftet forestillingen om en kirke, der ikke altid har v\u00e6ret i stand til at leve op til sin egen forkyndelse.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 overfladen kan det derfor se ud, som om Frankrig ikke l\u00e6ngere er Kirkens \u00e6ldste datter, men en fremmedgjort efterkommer, der har vendt sin kristne arv ryggen. Kirken har mistet politisk magt, kulturel dominans og social selvf\u00f8lgelighed. Men det betyder ikke, at den er forsvundet.<\/p>\n\n\n\n I de senere \u00e5r har der vist sig tegn p\u00e5, at det katolske liv i Frankrig ikke kun er pr\u00e6get af tilbagegang. Flere unge og voksne s\u00f8ger d\u00e5ben, ofte uden at v\u00e6re vokset op i kirkelige milj\u00f8er. De kommer ikke n\u00f8dvendigvis tilbage til en kendt familietradition, men m\u00f8der troen for f\u00f8rste gang. For nogle sker det gennem katolske skoler, pilgrimsvandringer, klostre eller m\u00f8det med kristne f\u00e6llesskaber. For andre udspringer det af en personlig s\u00f8gen efter mening, sandhed og et mere forpligtende menneskesyn.<\/p>\n\n\n\n Store valfartssteder som Lourdes tiltr\u00e6kker fortsat pilgrimme fra hele verden, og katedraler som Chartres, Reims og Notre-Dame de Paris st\u00e5r stadig som levende tegn p\u00e5 en tro, der har formet nationen. Chartres-pilgrimsvandringen har f\u00e5et en s\u00e6rlig betydning for mange unge katolikker, og klostre og retr\u00e6testeder oplever interesse fra mennesker, der s\u00f8ger stilhed, liturgi og fordybelse.<\/p>\n\n\n\n Den franske katolicisme er samtidig blevet mere mangfoldig. Afrikanske, asiatiske og mellem\u00f8stlige katolikker har f\u00e5et en st\u00f8rre plads i menighederne, og nye f\u00e6llesskaber har skabt former for kirkeliv, der adskiller sig fra den traditionelle sognestruktur. Kirken er ikke l\u00e6ngere samfundets centrum, men den lever i mindre, mere bevidste f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n Dette kan ses som en sv\u00e6kkelse, men ogs\u00e5 som en forandring. N\u00e5r troen ikke l\u00e6ngere b\u00e6res af sociale vaner og kulturel selvf\u00f8lgelighed, bliver den mere afh\u00e6ngig af personlig overbevisning og levende menigheder. Kirken bliver mindre i antal, men kan samtidig blive tydeligere i sit vidnesbyrd.<\/p>\n\n\n\n Frankrig lever fortsat med to st\u00e6rke fort\u00e6llinger om sig selv. Den ene begynder med Klodevigs d\u00e5b og ser nationen som formet af den katolske tro, af helgenerne, klostrene, katedralerne og den kristne kultur. Den anden begynder med revolutionen og ser republikken som en frig\u00f8relse fra religionens og monarkiets magt.<\/p>\n\n\n\n Disse fort\u00e6llinger har ofte st\u00e5et i direkte mods\u00e6tning til hinanden. Men ingen af dem kan alene forklare Frankrig. Republikken er blevet formet af revolutionens idealer, men ordene frihed, lighed og broderskab har ogs\u00e5 r\u00f8dder i et kristent menneskesyn. Den katolske kirke har pr\u00e6get Frankrig dybt, men har samtidig m\u00e5ttet erkende, at dens t\u00e6tte forbindelse til magten kunne blive en hindring for evangeliets trov\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n Forholdet mellem kirken og Frankrig har derfor v\u00e6ret problematisk, fordi begge parter har haft sv\u00e6rt ved at acceptere den anden fuldt ud. Republikken har frygtet kirkens magt, og kirken har frygtet republikken som arvtager til revolutionens religionsfjendskab. Mistilliden er blevet videregivet gennem generationer, selv om virkeligheden i dag er mere nuanceret.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Frankrig fejrer den 14. juli med milit\u00e6rparader, flag og fyrv\u00e6rkeri, fejres den republik, der opstod af revolutionens brud med den gamle orden. Men nationaldagen udspiller sig i et land, hvis landskab fortsat er pr\u00e6get af kirket\u00e5rne, klostre, kapeller og katedraler. Frankrig kan ikke forst\u00e5s uden den katolske tro, selv om langt f\u00e6rre franskm\u00e6nd i dag bekender sig til den.<\/p>\n\n\n\n Betegnelsen Kirkens \u00e6ldste datter er derfor mere end en historisk titel. Den rummer b\u00e5de en erindring og et h\u00e5b. Erindringen om et land, der gennem \u00e5rhundreder gav kirken nogle af dens st\u00f8rste helgener, teologer og \u00e5ndelige bev\u00e6gelser. H\u00e5bet om, at den kristne arv stadig kan f\u00e5 betydning i et samfund, der s\u00f8ger efter sammenh\u00e6ng, identitet og mening.<\/p>\n\n\n\n Kirken i Frankrig er i dag mindre, svagere og uden den tidligere indflydelse. Men den er ogs\u00e5 friere fra den politiske magt, som gennem historien b\u00e5de beskyttede og belastede den. Dens fremtid afh\u00e6nger ikke l\u00e6ngere af konger, privilegier eller national selvf\u00f8lgelighed, men af dens evne til at forkynde Kristus trov\u00e6rdigt og leve evangeliet midt i et sekulariseret samfund.<\/p>\n\n\n\n Frankrigs historie viser, at troen kan fortr\u00e6nges fra magtens centrum uden at forsvinde fra menneskers hjerter. Kirkens \u00e6ldste datter har gjort opr\u00f8r, vendt sig bort og ofte behandlet sin kristne arv med mistro. Men hun er ikke blevet fremmed for den. Under republikken, revolutionen og sekularismen lever sporene af troen videre \u2013 i stenene, i sproget, i helgenerne og i de mennesker, der stadig finder vej til kirken.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kirkens \u00e6ldste datter<\/strong> Revolutionen 1789<\/strong> Adskillelsen mellem kirke og stat<\/strong> Kirken i dag<\/strong> En kristen arv best\u00e5r<\/strong> Om gargoylen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Skulpturen er ikke satanisk<\/strong>. Den er en gargoyle<\/strong> (p\u00e5 fransk gargouille<\/em>), en middelalderlig vandspyer, hvis oprindelige praktiske funktion var at lede regnvand v\u00e6k fra kirkens mure. Mange af dem blev udformet som fantasiv\u00e6sener med horn, kl\u00f8er eller dyrelignende ansigter.<\/p>\n\n\n\n I den kristne symbolik skulle de ikke \u00e6res eller frygtes, men tv\u00e6rtimod minde om, at ondskaben findes uden for kirkens f\u00e6llesskab. De groteske skikkelser fungerede som en billedlig advarsel mod synden og som en p\u00e5mindelse om, at Kristus har sejret over m\u00f8rkets magter. Deres placering p\u00e5 kirkens yderside understreger netop denne symbolik: det onde holdes udenfor, mens kirkens indre er viet til Gud.<\/p>\n\n\n\n Mange af de mest kendte figurer p\u00e5 Notre-Dame blev desuden ikke skabt i middelalderen, men under arkitekten Eug\u00e8ne Viollet-le-Ducs store restaurering af katedralen i midten af 1800-tallet. De er i dag blevet et af Paris’ mest genkendelige vartegn.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Frankrig kaldes stadig Kirkens \u00e6ldste datter, men forholdet mellem republikken og den katolske kirke har gennem \u00e5rhundreder v\u00e6ret pr\u00e6get af b\u00e5de troskab og konflikt. P\u00e5 nationaldagen den 14. juli ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 historien om et land, hvor revolution, sekularisme og kristen arv fortsat lever side om side.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20779,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En af Notre-Dame-katedralens ber\u00f8mte gargoyler skuer ud over Paris, mens det franske flag vajer over byen p\u00e5 nationaldagen den 14. juli. De dramatiske stenskikkelser, som ofte fejlagtigt opfattes som d\u00e6moner eller sataniske figurer, har gennem \u00e5rhundreder v\u00e6ret en del af den gotiske kirkearkitektur. Se faktaboks nederst.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1217],"tags":[1225],"class_list":["post-20777","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-verden-i-verden","tag-uge-30"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20777","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20777"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20777\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20784,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20777\/revisions\/20784"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/20779"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20777"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=20777"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=20777"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Revolutionen og bruddet med den gamle orden<\/h2>\n\n\n\n
Republikken og den franske sekularisme<\/h2>\n\n\n\n
En kirke, der mistede sin selvf\u00f8lgelighed<\/h2>\n\n\n\n
Troen lever videre under nye vilk\u00e5r<\/h2>\n\n\n\n
To Frankrig \u2013 og \u00e9n f\u00e6lles historie<\/h2>\n\n\n\n
Kirkens datter er ikke blevet fremmed<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks \u00b7 Kirken i Frankrig<\/h2>\n\n\n\n
Frankrig kaldes traditionelt Kirkens \u00e6ldste datter (La Fille a\u00een\u00e9e de l’\u00c9glise)<\/em>. Betegnelsen g\u00e5r tilbage til kong Klodevig I’s d\u00e5b omkring \u00e5r 496, hvor frankerriget blev den f\u00f8rste store katolske germanske stat i Vesteuropa.<\/p>\n\n\n\n
Den franske revolution f\u00f8rte til et omfattende opg\u00f8r med den katolske kirke. Kirkens ejendom blev konfiskeret, klostre opl\u00f8st, pr\u00e6ster tvunget til troskabsed til staten, og tusindvis af gejstlige blev forfulgt, f\u00e6ngslet eller henrettet.<\/p>\n\n\n\n
Siden loven af 1905 har Frankrig v\u00e6ret pr\u00e6get af princippet om la\u00efcit\u00e9 \u2013 en streng adskillelse mellem stat og religion. Staten anerkender eller finansierer som udgangspunkt ingen trosretninger og l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 religi\u00f8s neutralitet i det offentlige rum.<\/p>\n\n\n\n
Frankrig er blandt Europas mest sekulariserede lande, og den regelm\u00e6ssige messedeltagelse er lav. Samtidig oplever kirken i disse \u00e5r en markant v\u00e6kst i antallet af voksne d\u00e5bskandidater, is\u00e6r blandt unge. Valfartssteder som Lourdes og Chartres tiltr\u00e6kker fortsat hundredtusinder af pilgrimme hvert \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Selv om den katolske kirke ikke l\u00e6ngere har den samfundsm\u00e6ssige position, den engang havde, pr\u00e6ger kristendommen fortsat Frankrigs historie, kunst, arkitektur, lovgivning og kultur. Landets katedraler, klostre og helgener er fortsat blandt Europas vigtigste kristne kulturarv.<\/p>\n\n\n\n