Mange kristne taler om Gud, men Jesus taler n\u00e6sten altid om Faderen. Gennem evangelierne \u00e5bner Han d\u00f8ren til et af troens dybeste mysterier: at Gud ikke blot er Skaberen og verdens Herre, men fra evighed er Fader. Det \u00e6ndrer ikke blot vores forst\u00e5else af treenigheden \u2013 det \u00e6ndrer ogs\u00e5 vores m\u00e5de at bede og leve p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Der er n\u00e6ppe noget ord, Jesus bruger oftere om Gud end ordet Fader. Alligevel er det sandsynligvis et af de navne, som nutidens kristne t\u00e6nker mindst over. Vi siger n\u00e6sten altid “Gud”. Vi taler om Gud, tror p\u00e5 Gud og beder til Gud. Det er naturligvis ikke forkert. Men n\u00e5r man l\u00e6ser evangelierne, opdager man hurtigt, at Jesus selv n\u00e6sten altid taler om Faderen.<\/p>\n\n\n\n
Da disciplene bad Ham l\u00e6re dem at bede, begyndte Han ikke med en teologisk forklaring om Guds v\u00e6sen. Han sagde ganske enkelt: “N\u00e5r I beder, skal I sige: Fader.” Hele kristendommens vigtigste b\u00f8n begynder alts\u00e5 ikke med en definition af Gud, men med en relation. Den begynder med et barn, der henvender sig til sin far.<\/p>\n\n\n\n
Denne lille forskel rummer en stor teologisk sandhed. For ordene “Gud” og “Fader” betyder ikke helt det samme.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi siger “Gud”, t\u00e6nker vi spontant p\u00e5 universets skaber, den alm\u00e6gtige, den evige og den oph\u00f8jede. Vi t\u00e6nker p\u00e5 den h\u00f8jeste v\u00e6ren, som alting udspringer af, og som holder hele skaberv\u00e6rket oppe. Det er alt sammen sandt, og den kristne tro har altid fastholdt denne bekendelse.<\/p>\n\n\n\n
Men ordet “Gud” beskriver f\u00f8rst og fremmest Guds forhold til skaberv\u00e6rket. Gud er Skaberen, og vi er skabningerne. Han er Herren, og vi er Hans folk.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Jesus derimod siger Fader<\/strong>, \u00e5bner Han d\u00f8ren til noget, som ligger endnu dybere. Han taler ikke om Guds forhold til verden, men om Guds eget liv. En far er kun far, fordi han har en s\u00f8n. Derfor er Gud ikke blevet Fader, fordi Han skabte mennesker. Han er Fader fra evighed, fordi Han fra evighed f\u00f8der S\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n Det betyder, at k\u00e6rligheden ikke f\u00f8rst opst\u00e5r, da verden bliver skabt. K\u00e6rligheden findes allerede i Gud selv. Faderen elsker S\u00f8nnen, S\u00f8nnen elsker Faderen, og Hellig\u00e5nden er k\u00e6rlighedens b\u00e5nd mellem dem. F\u00f8r der fandtes tid, rum eller stjerner, fandtes k\u00e6rligheden allerede.<\/p>\n\n\n\n Denne m\u00e5de at tale p\u00e5 g\u00e5r igen gennem hele Det Nye Testamente. Paulus skriver flere steder om “Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader<\/strong>“, og han skelner tydeligt mellem Faderen og S\u00f8nnen, n\u00e5r han skriver:<\/p>\n\n\n\n “For os er der kun \u00e9n Gud, Faderen \u2026 og \u00e9n Herre, Jesus Kristus.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Det betyder naturligvis ikke, at Jesus ikke er Gud. Kirken har fra begyndelsen bekendt, at Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden er \u00e9n Gud i tre personer. Men apostlenes sprog minder os om noget vigtigt: N\u00e5r de blot siger “Gud”, er det ofte Faderen, de t\u00e6nker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Det samme ser vi i de klassiske trinitariske formuleringer. Paulus afslutter Andet Korintherbrev med ordene: “Herren Jesu Kristi n\u00e5de og Guds k\u00e6rlighed og Hellig\u00e5ndens f\u00e6llesskab v\u00e6re med jer alle.”<\/em> Her betegner ordet Gud igen Faderen, mens Jesus Kristus og Hellig\u00e5nden n\u00e6vnes s\u00e6rskilt.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke en tilf\u00e6ldighed. Det afspejler den m\u00e5de, de f\u00f8rste kristne talte om treenigheden p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Den kristne teologi blev gennem \u00e5rhundrederne st\u00e6rkt pr\u00e6get af den gr\u00e6ske filosofi. Det var p\u00e5 mange m\u00e5der en stor rigdom. Kirkef\u00e6drene og middelalderens teologer udviklede et pr\u00e6cist sprog om Guds v\u00e6sen, Hans enhed, almagt, evighed og uforanderlighed.<\/p>\n\n\n\n Augustin begyndte sit store v\u00e6rk De Trinitate<\/em> med Guds enhed, og Thomas Aquinas lod sig inspirere af Aristoteles’ tanker om Gud som den h\u00f8jeste v\u00e6ren og den “ubev\u00e6gelige bev\u00e6ger”. F\u00f8rst derefter udfoldede de tre guddommelige personer.<\/p>\n\n\n\n Denne udvikling var forst\u00e5elig. De f\u00f8rste kristne m\u00e5tte forsvare troen p\u00e5 \u00e9n Gud i en verden pr\u00e6get af mange guder. Derfor blev Guds enhed naturligt det f\u00f8rste og vigtigste tema.<\/p>\n\n\n\n Men der opstod ogs\u00e5 en fare. Gud kunne komme til at fremst\u00e5 som et filosofisk princip, en uendelig kraft eller den h\u00f8jeste v\u00e6ren, f\u00f8r Han blev m\u00f8dt som Fader. Treenigheden kunne n\u00e6sten opleves som noget, der blev f\u00f8jet til bagefter.<\/p>\n\n\n\n Jesus g\u00f8r det modsatte. Han begynder ikke med en abstrakt definition af Gud. Han begynder med Faderen.<\/p>\n\n\n\n Den hellige Kyrillos af Alexandria udtrykker denne tanke p\u00e5 en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig m\u00e5de. Han skriver, at ordet Gud<\/strong> beskriver forholdet mellem Skaberen og skabningen, mens ordet Fader beskriver forholdet mellem Faderen og S\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n Det betyder, at navnet Fader siger noget om Gud, som intet andet navn kan sige. Det fort\u00e6ller, at Gud fra evighed lever i k\u00e6rlighed. At Han ikke f\u00f8rst bliver k\u00e6rlig, da verden bliver skabt, men at k\u00e6rligheden er selve Guds liv.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Jesus siger “Fader”, peger Han derfor ikke blot p\u00e5 en titel. Han \u00e5benbarer Guds inderste mysterium.<\/p>\n\n\n\n Det mest forbl\u00f8ffende er dog, at Jesus ikke holder denne relation for sig selv. Han l\u00e6rer ikke disciplene at sige “Jesu Fader”. Han siger: “Vor Fader<\/em>.”<\/p>\n\n\n\n Ved d\u00e5ben bliver vi ikke guddommelige af natur. Men vi bliver Guds b\u00f8rn ved n\u00e5de. Paulus skriver, at Hellig\u00e5nden selv l\u00e6gger r\u00e5bet i vores hjerter: “Abba, Fader<\/em>.”<\/p>\n\n\n\n Kristendommen handler derfor ikke blot om at tro p\u00e5 Gud. Den handler om at blive f\u00f8rt ind i S\u00f8nnens eget forhold til Faderen. Det, som Jesus er af natur, f\u00e5r vi lov til at deltage i ved n\u00e5den. Derfor er den kristne tro f\u00f8rst og fremmest et f\u00e6llesskab med den levende Gud og ikke blot en overbevisning om Hans eksistens.<\/p>\n\n\n\n Vores tid er pr\u00e6get af mange brudte familier, frav\u00e6rende f\u00e6dre og mennesker, der b\u00e6rer smertefulde erfaringer med autoriteter. Derfor kan ordet “Fader” v\u00e6kke b\u00e5de l\u00e6ngsel og modstand.<\/p>\n\n\n\n Men Jesus tager ikke udgangspunkt i menneskers erfaringer og overf\u00f8rer dem til Gud. Han g\u00f8r det modsatte. Han viser os den fuldkomne Fader, som alle jordiske f\u00e6dre kun svagt afspejler. N\u00e5r den jordiske far svigter, oph\u00f8rer den himmelske Fader ikke med at v\u00e6re trofast. N\u00e5r mennesker forlader os, forlader Han os ikke.<\/p>\n\n\n\n Netop derfor kan ordet Fader blive et h\u00e5bets ord. Ikke fordi alle har haft en god far, men fordi Gud viser, hvad faderskab fra begyndelsen var t\u00e6nkt til at v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Det er v\u00e6rd at genopdage Jesu eget sprog. Ikke fordi ordet Gud skal forsvinde. Den kristne tro vil altid bekende \u00e9n Gud, Skaberen af himmel og jord.<\/p>\n\n\n\n Men n\u00e5r vi l\u00e6rer igen at sige Fader<\/strong>, bliver troen mere personlig. Gud bliver ikke mindre oph\u00f8jet, men Han kommer n\u00e6rmere. Vi m\u00f8der ikke blot universets Herre, men Ham, som fra evighed elsker S\u00f8nnen, og som gennem Kristus kalder os sine b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske er det netop derfor, Jesus aldrig begyndte med en filosofisk definition.<\/p>\n\n\n\n Han begyndte med \u00e9t ord: Fader<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Gud er \u00e9n<\/strong> Faderen er ophavet<\/strong> Jesus \u00e5benbarer Faderen<\/strong> Vi bliver Guds b\u00f8rn<\/strong> Den nik\u00e6nske trosbekendelse begynder:<\/strong> Jesus l\u00e6rte sine disciple at bede: “Vor Fader.” Alligevel taler mange kristne oftere om Gud end om Faderen. Dette essay udfolder, hvorfor Faderen er kristendommens mest grundl\u00e6ggende navn p\u00e5 Gud, og hvordan det \u00e5bner for en dybere forst\u00e5else af treenigheden, b\u00f8nnen og Guds k\u00e6rlighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20186,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Illustration inspireret af den klassiske kirkekunst. Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden fremstilles som et symbol p\u00e5 treenighedens mysterium \u2013 \u00e9n Gud i tre personer. Illustration: AI-genereret.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149],"tags":[],"class_list":["post-20185","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20185","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20185"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20185\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20195,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20185\/revisions\/20195"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/20186"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20185"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=20185"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=20185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Bibelens sprog er mere pr\u00e6cist, end vi ofte l\u00e6gger m\u00e6rke til<\/h2>\n\n\n\n
Da filosofien kom til at fylde mere end evangeliet<\/h2>\n\n\n\n
Faderen er Guds f\u00f8rste navn<\/h2>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 vores Fader<\/h2>\n\n\n\n
Faderen i en faderl\u00f8s tid<\/h2>\n\n\n\n
At l\u00e6re at sige “Fader”<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Faderen i den katolske tro<\/h2>\n\n\n\n
Den katolske tro bekender \u00e9n Gud i tre personer: Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. De tre personer er lige evige, lige guddommelige og af samme v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n
Faderen er ikke “\u00e6ldre” eller st\u00f8rre end S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. Han er den f\u00f8rste person i Treenigheden, fordi S\u00f8nnen fra evighed f\u00f8des af Faderen, og Hellig\u00e5nden udg\u00e5r fra Faderen og \u2013 i den latinske tradition \u2013 ogs\u00e5 fra S\u00f8nnen (Filioque).<\/p>\n\n\n\n
Jesus taler gennem hele evangeliet om Faderen. Han l\u00e6rer sine disciple at bede: “Vor Fader”, og Han siger: “Den, der har set mig, har set Faderen.” (Joh 14,9).<\/p>\n\n\n\n
Ved d\u00e5ben bliver kristne Guds b\u00f8rn ved n\u00e5den. Derfor kan de sammen med Kristus bede til Gud som “Vor Fader”.<\/p>\n\n\n\n
“Vi tror p\u00e5 \u00e9n Gud, den alm\u00e6gtige Fader, himlens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.”<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"