Pr\u00e6st Lars Messerschmidt argumenterer for, at mange katolikker \u2013 ogs\u00e5 konvertitter \u2013 har en utilstr\u00e6kkelig eller misvisende forst\u00e5else af, hvad Kirken egentlig er. Han ser en udvikling, hvor den katolske kirke i Danmark sv\u00e6kkes med f\u00e6rre b\u00f8rn og unge, samtidig med at de mange etniske menigheder ofte lever adskilt fra hinanden. Derfor efterlyser han en grundl\u00e6ggende fornyelse af kirkesynet med udgangspunkt i Bibelen frem for senere kirkelige traditioner.<\/p>\n\n\n\n
Kernen i opl\u00e6gget er, at Det Nye Testamentes ord for kirke, ekklesia, betyder “forsamling”. Kirken er f\u00f8rst og fremmest et konkret lokalt f\u00e6llesskab af troende og ikke en international organisation med lokale afdelinger. Han mener, at den moderne opfattelse af Kirken som en centraliseret institution har overskygget den bibelske forst\u00e5else af kirken som Guds folk samlet omkring Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Han h\u00e6vder desuden, at Matth\u00e6usevangeliets ord om Peter som klippen ikke f\u00f8rst og fremmest handler om paveembedet, men om apostlenes bekendelse af Jesus som Kristus og om Jesu egen l\u00e6re som kirkens fundament. Kirkens enhed bygger derfor p\u00e5 troen p\u00e5 Kristus snarere end p\u00e5 en bestemt embedsstruktur.<\/p>\n\n\n\n
Den f\u00f8rste menighed i Jerusalem fremstilles som forbillede for alle lokale kirker. Dens liv var bygget op om fire grundelementer: apostlenes undervisning, f\u00e6llesskabet, br\u00f8dets brydelse (eukaristien) og b\u00f8nnen. Disse elementer udg\u00f8r if\u00f8lge Lars Messerschmidt kirkens egentlige struktur, mens organisatoriske ordninger er sekund\u00e6re. Lokalkirkerne skal leve i f\u00e6llesskab med hinanden, men uden at miste deres karakter af selvst\u00e6ndige kristne f\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n
Teksten understreger videre, at Kirken i Bibelen beskrives gennem en r\u00e6kke billeder \u2013 Kristi legeme, Guds tempel, Guds folk og Kristi brud \u2013 som alle peger p\u00e5 dens \u00e5ndelige og mystiske karakter. Derfor m\u00e5 Kirken ikke identificeres ensidigt med dens synlige organisation eller institutionelle struktur. Kristus er kirkens centrum, og hele kirken fungerer som en levende organisme, hvor alle d\u00f8bte har en gudgiven opgave. Embederne eksisterer for at udruste de troende til tjeneste; de troende skal selv opbygge Kristi legeme.<\/p>\n\n\n\n
Afslutningsvis retter Lars Messerschmidt en kritik af den m\u00e5de, begrebet synodalitet ofte anvendes p\u00e5 i dag. Han mener, at en synode bibelsk og kirkehistorisk f\u00f8rst og fremmest er et forum, hvor Hellig\u00e5nden taler gennem Kirkens f\u00e6llesskab. Han efterlyser derfor en reform af Kirken, der tager sit udgangspunkt i Bibelen og den tidlige kirkes forst\u00e5else af kirken som Hellig\u00e5ndens levende f\u00e6llesskab, snarere end i organisatoriske modeller og institutionel t\u00e6nkning.<\/p>\n\n\n\n