Da Vicky Venice begyndte at dukke op i anbefalingerne p\u00e5 Spotify og Apple Music, var det let at tro, at der blot var tale om endnu en ny countrysanger. Hun havde en varm stemme, velproducerede sange og et stigende publikum. F\u00f8rst senere gik det op for mange lyttere, at der ikke fandtes nogen egentlig kunstnerbiografi. Men Vicky Venice viser sig sandsynligvis kun at v\u00e6re \u00e9n del af et langt st\u00f8rre f\u00e6nomen.<\/p>\n\n\n\n
Ser man n\u00e6rmere p\u00e5 de kunstnere, som streamingtjenesterne anbefaler sammen med Vicky Venice, tegner der sig et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt m\u00f8nster. Navne som ARSH, MaxWinston, Country Angel, Dixie Reid Original, Country Cate og Country Kelana g\u00e5r igen i de samme anbefalinger og playlister. F\u00e6lles for dem er, at de udgiver musik i samme periode, ofte inden for country- og americana-genren. Sangene er professionelt producerede, omslagene fremst\u00e5r gennemarbejdede, og katalogerne vokser hurtigt. Alligevel er det n\u00e6sten umuligt at finde de oplysninger, som normalt f\u00f8lger en musiker. Hvor voksede de op? Hvem skrev sangene? Hvem producerede dem? Hvilket pladeselskab st\u00e5r bag? Hvor giver de koncerter? Svarene er som regel de samme: Ingen steder.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at musikken er d\u00e5rlig. Tv\u00e6rtimod. Mange af sangene er melodiske, velarrangerede og teknisk overbevisende, og flere lyttere opdager f\u00f8rst langt senere, at kunstnerne sandsynligvis ikke eksisterer som personer. Det interessante er derfor ikke f\u00f8rst og fremmest, om kunstig intelligens bruges i produktionen. AI er allerede blevet et almindeligt v\u00e6rkt\u00f8j i musikbranchen. Det nye er, at selve kunstneren ser ud til at v\u00e6re en konstruktion. Hvor en kunstner tidligere var et menneske med en biografi, en stemme, et ansigt og et levet liv, kan kunstneren nu v\u00e6re et digitalt brand, der udgiver musik uden nogensinde at stille sig p\u00e5 en scene eller give et interview.<\/p>\n\n\n\n
Det er fortsat uklart. De fleste af profilerne har ingen officiel hjemmeside, ingen verificerede sociale medier og ingen offentligt kendte producere eller sangskrivere. Der findes heller ikke fyldestg\u00f8rende oplysninger om, hvor musikken bliver produceret. Det betyder ikke, at der ikke findes mennesker bag projektet. Tv\u00e6rtimod. Musikken skal skrives, arrangeres, indspilles, mixes og distribueres. Men identiteten flyttes fra mennesket bag v\u00e6rket til den figur, publikum m\u00f8der p\u00e5 streamingtjenesten. Det er en markant forskel fra den m\u00e5de, musikbranchen traditionelt har fungeret p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Vicky Venice illustrerer udviklingen s\u00e6rligt tydeligt. Mange lyttere omtaler hende, som om hun var et virkeligt menneske. De roser hendes stemme, gl\u00e6der sig til nye udgivelser og diskuterer deres yndlingssange. Relationen opleves som \u00e6gte, selv hvis personen bag navnet aldrig har eksisteret. Dermed bliver kunstnerens biografi mindre vigtig end den oplevelse, musikken skaber hos lytteren. For f\u00f8rste gang bliver det muligt at opbygge et forhold til en kunstnerisk identitet uden at vide, om der overhovedet findes et menneske bag.<\/p>\n\n\n\n
Musikhistorien har flere gange \u00e6ndret sig radikalt. Grammofonen gjorde det muligt at h\u00f8re kunstnere uden at v\u00e6re til stede. Radioen bragte musikken ind i hjemmene, og streaming gjorde al verdens musik tilg\u00e6ngelig p\u00e5 f\u00e5 sekunder. Kunstig intelligens kan vise sig at blive det n\u00e6ste store skifte. Hvis publikum accepterer kunstnere uden dokumenteret identitet, \u00e6ndres ikke blot m\u00e5den, musik bliver produceret p\u00e5. Ogs\u00e5 forestillingen om, hvad en kunstner egentlig er, kommer under pres. Vicky Venice er derfor sandsynligvis ikke en enlig undtagelse. Hun kan v\u00e6re blandt de f\u00f8rste synlige repr\u00e6sentanter for en ny generation af digitale kunstnere, hvor stemmen, ansigtet og historien er skabt med teknologi, mens menneskene bag forbliver usynlige. Det er en udvikling, som kun lige er begyndt \u2013 og som b\u00e5de musikbranchen og publikum f\u00f8rst nu er ved at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Vicky Venice er et let genkendeligt eksempel, fordi musik er blevet en af de f\u00f8rste kunstformer, hvor kunstige kunstnere for alvor har fundet et publikum. Men udviklingen stopper ikke ved streamingtjenesterne.<\/p>\n\n\n\n
En roman kan udkomme under navnet p\u00e5 en forfatter, som aldrig har levet. En billedkunstner kan opbygge en international karriere uden nogensinde at have st\u00e5et foran et staffeli. Digtere, komponister, fotografer og illustrat\u00f8rer kan f\u00e5 deres egne navne, ansigter og biografier, selv om identiteten bag er skabt digitalt.<\/p>\n\n\n\n
Dermed \u00e6ndrer kunstig intelligens ikke blot den m\u00e5de, v\u00e6rker bliver til p\u00e5. Den \u00e6ndrer ogs\u00e5 vores forestilling om kunstneren. Hvor vi tidligere m\u00f8dte et menneske gennem dets v\u00e6rk, kan vi fremover m\u00f8de en overbevisende identitet uden at vide, om der overhovedet findes et menneske bag.<\/p>\n\n\n\n
Det er denne udvikling, der g\u00f8r emnet langt st\u00f8rre end en historie om AI-musik. Den handler om hele den kreative verden \u2013 og om vores forhold til dem, vi tror, skaber kunsten.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\nFaktaboks: N\u00e5r kunstneren bliver en digital identitet<\/h2>\n\n\n\n
\n
L\u00e6s ogs\u00e5<\/h2>\n\n\n\n