{"id":19424,"date":"2026-07-01T14:02:13","date_gmt":"2026-07-01T12:02:13","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=19424"},"modified":"2026-07-11T20:25:12","modified_gmt":"2026-07-11T18:25:12","slug":"fire-nye-biskopper-viet-i-econe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=19424","title":{"rendered":"Fire nye biskopper viet i \u00c9c\u00f4ne"},"content":{"rendered":"\n

MINISERIE \u00b7 KIRKENS ENHED UNDER PRES (2:4)<\/h2>\n\n\n\n

Pave Leo XIV havde to dage tidligere bedt Sankt Pius X’s Broderskab om at opgive planerne. Den 1. juli blev bispevielserne alligevel gennemf\u00f8rt uden paveligt mandat.<\/h2>\n\n\n\n

Tusindvis af troende var samlet i \u00c9c\u00f4ne i Schweiz, da Sankt Pius X’s Broderskab bispeviede fire nye biskopper uden paveligt mandat. Ceremonien fandt sted, selv om pave Leo XIV to dage tidligere havde bedt broderskabet om at afst\u00e5 fra handlingen og advaret mod et nyt brud p\u00e5 Kirkens enhed.<\/p>\n\n\n\n

Den 1. juli 2026 gennemf\u00f8rte Sankt Pius X’s Broderskab de l\u00e6nge varslede bispevielser ved seminaret i \u00c9c\u00f4ne i Schweiz. Fire pr\u00e6ster blev viet til biskopper uden paveligt mandat under en h\u00f8jtidelig ceremoni ledet af biskop Alfonso de Galarreta, der selv blev bispeviet af \u00e6rkebiskop Marcel Lefebvre i 1988 under de omstridte bispevielser, som f\u00f8rte til et alvorligt brud med Rom.<\/p>\n\n\n\n

De fire nye biskopper er schweizeren Pascal Schreiber, amerikaneren Michael Goldade samt franskm\u00e6ndene Michel Poinsinet de Sivry og Marc Hanappier. Broderskabet begrunder beslutningen med \u00f8nsket om at sikre pr\u00e6steordinationer og det pastorale arbejde i fremtiden, efterh\u00e5nden som dets nuv\u00e6rende biskopper bliver \u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n

Pavens appel blev ikke fulgt<\/h2>\n\n\n\n

Bispevielserne fandt sted blot to dage efter, at pave Leo XIV offentliggjorde et us\u00e6dvanligt personligt brev til broderskabets generalprior, fader Davide Pagliarani. Her bad paven indtr\u00e6ngende om, at planerne blev opgivet.<\/p>\n\n\n\n

I brevet understregede Leo XIV, at Kirken fortsat \u00f8nskede dialog og forsoning, men advarede samtidig om, at bispevielser uden paveligt mandat ville udg\u00f8re en ny skismatisk handling. Han opfordrede broderskabet til at t\u00e6nke p\u00e5 de troendes \u00e5ndelige vel og afsluttede sin appel med ordene, at “rive Kristi s\u00f8ml\u00f8se kl\u00e6de i stykker er en synd af yderst alvorlig karakter.”<\/p>\n\n\n\n

Broderskabet valgte imidlertid at fastholde beslutningen og gennemf\u00f8rte ceremonien som planlagt.<\/p>\n\n\n\n

En konflikt med dybe r\u00f8dder<\/h2>\n\n\n\n

Konflikten mellem Den Hellige Stol og Sankt Pius X’s Broderskab g\u00e5r tilbage til 1970’erne. Broderskabet blev grundlagt af den franske \u00e6rkebiskop Marcel Lefebvre som en reaktion p\u00e5 reformerne efter Det Andet Vatikankoncil. Da Lefebvre i 1988 bispeviede fire biskopper uden pavens tilladelse, blev handlingen af Rom betegnet som skismatisk og f\u00f8rte til ekskommunikation af de involverede biskopper.<\/p>\n\n\n\n

Siden da har flere paver arbejdet for en forsoning. B\u00e5de Benedikt XVI og Frans tog skridt, som skulle g\u00f8re en genoptaget dialog mulig, blandt andet ved at give de troende adgang til gyldige skriftem\u00e5l og i visse tilf\u00e6lde \u00e6gteskaber betjent af broderskabets pr\u00e6ster. De grundl\u00e6ggende uenigheder om kirkens l\u00e6re og forst\u00e5elsen af Det Andet Vatikankoncil er imidlertid aldrig blevet l\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

Hvad sker der nu?<\/h2>\n\n\n\n

Ved redaktionens afslutning havde Vatikanet endnu ikke offentliggjort en officiel reaktion p\u00e5 dagens bispevielser. Mange vil nu f\u00f8lge n\u00f8je, hvordan pave Leo XIV v\u00e6lger at reagere efter, at hans personlige appel ikke blev fulgt.<\/p>\n\n\n\n

Kirkeretten fastsl\u00e5r, at bispevielser uden paveligt mandat er ulovlige, selv om de \u2013 hvis de udf\u00f8res med korrekt form, intention og en gyldigt viet biskop \u2013 anses for at v\u00e6re gyldige. Netop dette skel mellem gyldighed og lovlighed har gennem \u00e5rtier v\u00e6ret et centralt element i konflikten mellem Rom og Sankt Pius X’s Broderskab.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan forholdet mellem Den Hellige Stol og broderskabet udvikler sig herfra, er endnu uvist. Men bispevielserne i \u00c9c\u00f4ne har gjort det klart, at en af de mest langvarige konflikter i den moderne katolske kirkes historie langt fra er afsluttet.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

MINISERIE \u00b7 KIRKENS ENHED UNDER PRES<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En miniserie med fire afsnit om de dramatiske begivenheder omkring Sankt Pius X’s Broderskab og de bispevielser, som den 1. juli 2026 blev gennemf\u00f8rt uden paveligt mandat.<\/p>\n\n\n\n

Del 1: PAVENS SIDSTE APPEL<\/a><\/strong>
Pave Leo XIV’s personlige brev til Sankt Pius X’s Broderskab blev et sidste fors\u00f8g p\u00e5 at forhindre en ny splittelse.<\/p>\n\n\n\n

Del 2: FIRE NYE BISKOPPER VIET I \u00c9C\u00d4NE<\/a><\/strong>
Hvad skete der ved bispevielserne, og hvilke kirkelige konsekvenser kan de f\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

Del 3: ENHED ER MERE END ENIGHED<\/a><\/strong>
En redaktionel kommentar om Kirkens enhed, tradition og f\u00e6llesskabet med Peters efterf\u00f8lger.<\/p>\n\n\n\n

Del 4: HVEM ER LEFEBVRISTERNE?<\/a><\/strong>
Historien om Sankt Pius X’s Broderskab, dets grundl\u00e6gger Marcel Lefebvre og den konflikt med Rom, som har pr\u00e6get Kirken siden 1970’erne.<\/p>\n\n\n\n

DEL 5 \u00b7 VATIKANETS REAKTION<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dagen efter de ulovlige bispevielser udsendte Dikasteriet for Trosl\u00e6ren det officielle dekret. De to konsekrerende biskopper og de fire nyviede biskopper har p\u00e5draget sig automatisk ekskommunikation, og Vatikanet advarer samtidig katolikker mod at tilslutte sig det skisma, som bispevielserne har udl\u00f8st.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n