Tatoveringer er blevet en naturlig del af gadebilledet. De ses blandt unge og \u00e6ldre, h\u00e5ndv\u00e6rkere og akademikere, troende og ikke-troende. Udviklingen er sket s\u00e5 gradvist, at de f\u00e6rreste l\u00e6ngere standser op ved den. Netop derfor er den v\u00e6rd at reflektere over. For tatoveringer fort\u00e6ller ikke blot noget om dem, der b\u00e6rer dem. De fort\u00e6ller ogs\u00e5 noget om den tid, de er blevet til i.<\/p>\n\n\n\n
For f\u00e5 \u00e5rtier siden vakte tatoveringer opm\u00e6rksomhed. De blev forbundet med s\u00f8m\u00e6nd, soldater, havnearbejdere og enkelte subkulturer. De bar ofte fort\u00e6llingen om et levet liv, et s\u00e6rligt f\u00e6llesskab eller en erfaring, der havde sat sig dybere end ord. I dag er billedet et helt andet. Tatoveringer ses blandt unge og \u00e6ldre, h\u00e5ndv\u00e6rkere og akademikere, sygeplejersker, virksomhedsledere og pensionister. De er blevet en naturlig del af hverdagen.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r et f\u00e6nomen p\u00e5 f\u00e5 \u00e5rtier bev\u00e6ger sig fra samfundets udkant til dets centrum, siger det sj\u00e6ldent kun noget om de mennesker, der tager det til sig. Det fort\u00e6ller ogs\u00e5 noget om den tid, de lever i. Tatoveringer er mere end kropsudsmykning. De er et vindue ind til en kultur, hvor synet p\u00e5 kroppen har forandret sig.<\/p>\n\n\n\n
Ingen udenforst\u00e5ende kan vide, hvorfor et bestemt menneske v\u00e6lger en tatovering. Motiverne er lige s\u00e5 forskellige som mennesker selv. Den kan v\u00e6re et minde om et barn, en \u00e6gtef\u00e6lle eller en for\u00e6lder. Den kan markere en pilgrimsrejse, en overst\u00e5et sygdom eller en livsbegivenhed, der har sat dybe spor. For andre er tatoveringen ganske enkelt et kunstnerisk udtryk. Alle disse begrundelser kan v\u00e6re oprigtige, men de forklarer ikke, hvorfor millioner af mennesker netop i vor tid v\u00e6lger at udtrykke sig gennem kroppen.<\/p>\n\n\n\n
Mennesket lever aldrig uafh\u00e6ngigt af sin samtid. Hver generation formes af de forestillinger om frihed, sk\u00f8nhed og identitet, som pr\u00e6ger kulturen. De fleste l\u00e6gger knap nok m\u00e6rke til denne p\u00e5virkning, fordi den opleves som en selvf\u00f8lgelig del af hverdagen. F\u00f8rst n\u00e5r man ser tilbage, bliver forandringen tydelig.<\/p>\n\n\n\n
Vor tid adskiller sig fra tidligere epoker ved, at den enkelte i langt h\u00f8jere grad forventes selv at skabe sin identitet. Familie, tradition og lokalsamfund fort\u00e6ller ikke l\u00e6ngere hele historien om, hvem et menneske er. Identiteten bliver et personligt projekt, og kroppen bliver en del af denne fort\u00e6lling. Den skal ikke alene v\u00e6re sund. Den skal ogs\u00e5 udtrykke noget. Derfor er det n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt, at tatoveringer, piercinger, kosmetiske behandlinger og intensiv fysisk tr\u00e6ning er blevet s\u00e5 udbredte. F\u00e6nomenerne udspringer af forskellige motiver, men de peger alle mod en kultur, hvor kroppen i stigende grad betragtes som noget, der kan formes.<\/p>\n\n\n\n
Udviklingen kalder ogs\u00e5 p\u00e5 en ny samtale om sk\u00f8nhed. I dag n\u00f8jes mange med at sige, at sk\u00f8nhed er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om personlig smag. Men mennesket har til alle tider fors\u00f8gt at tale om sk\u00f8nhed som noget mere end individuelle pr\u00e6ferencer. Arkitektur, kunst og musik vurderes ikke alene efter den enkeltes smag. Der tales ogs\u00e5 om harmoni, balance og helhed. Den samme refleksion kan f\u00f8res om kroppen. Ikke for at d\u00f8mme mennesker, men for at overveje, om kroppen alene er et materiale, der kan formes efter menneskets \u00f8nsker, eller om den ogs\u00e5 rummer en v\u00e6rdi i sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Tatoveringer afspejler et interessant paradoks. De udf\u00f8res med \u00f8nsket om varighed, men samtidig vokser en hel branche frem omkring fjernelse af tatoveringer. Selv det permanente viser sig undertiden at v\u00e6re midlertidigt. Mange n\u00f8jes heller ikke med \u00e9n tatovering. Den f\u00f8rste bliver begyndelsen p\u00e5 den n\u00e6ste, og kroppen udvikler sig gradvist til et samlet projekt. Der findes ingen medicinsk diagnose, som hedder tatoveringsafh\u00e6ngighed, og det ville v\u00e6re forkert at sygeligg\u00f8re millioner af mennesker. Men udviklingen minder om, hvor let \u00f8nsket om stadig nye forandringer kan blive en del af den m\u00e5de, mennesker forholder sig til sig selv p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6rligt omfattende tatoveringer p\u00e5 hals og ansigt v\u00e6kker fortsat opsigt. Ikke n\u00f8dvendigvis fordi de er st\u00f8dende, men fordi ansigtet gennem hele menneskets historie har haft en s\u00e6rlig betydning. Det er gennem ansigtet, mennesker m\u00f8der hinanden. Her afl\u00e6ses tillid, gl\u00e6de, sorg og usikkerhed. Derfor opleves ansigtstatoveringer anderledes end tatoveringer p\u00e5 ryggen eller armen. De \u00e6ndrer ikke blot huden, men ogs\u00e5 det sted, hvor mennesket f\u00f8rst tr\u00e6der frem for verden.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tradition begynder et andet sted. Den n\u00e6rmer sig kroppen fra en anden vinkel end den moderne forestilling om kroppen som projekt. Bibelen beskriver mennesket som skabt i Guds billede. Kroppen er derfor ikke blot et redskab, som st\u00e5r til r\u00e5dighed for den enkeltes \u00f8nsker. Den er en del af den person, Gud har skabt og elsker. Herfra udspringer den kristne forst\u00e5else af menneskets v\u00e6rdighed. Den afh\u00e6nger ikke af udseende, styrke eller pr\u00e6station, men af at ethvert menneske er villet af Gud.<\/p>\n\n\n\n
Denne tanke giver ikke et enkelt svar p\u00e5 tatoveringer. Kristne har gennem historien t\u00e6nkt forskelligt om kropsudsmykning, og essayets anliggende er heller ikke at f\u00e6lde dom over mennesker med tatoveringer. Det afg\u00f8rende ligger et andet sted. Kristendommen ser kroppen som en gave, f\u00f8r den ser den som et projekt. Den forst\u00e5else kalder f\u00f8rst p\u00e5 eftertanke, taknemmelighed og respekt. Derefter kan mennesket overveje, hvad det \u00f8nsker at forandre.<\/p>\n\n\n\n
Tatoveringer er derfor ikke essayets egentlige emne. De er blot udgangspunktet for en st\u00f8rre refleksion over mennesket og den tid, det lever i. Ethvert samfund pr\u00e6ger sine mennesker, ogs\u00e5 n\u00e5r de oplever deres valg som helt personlige. Derfor fort\u00e6ller tatoveringer ikke kun historien om dem, der b\u00e6rer dem. De fort\u00e6ller ogs\u00e5 historien om en kultur, hvor kroppen i stigende grad er blevet et sted, hvor mennesket s\u00f8ger at udtrykke sin identitet.<\/p>\n\n\n\n
Men et menneskes historie skrives aldrig alene p\u00e5 huden. Den skrives gennem de valg, der tr\u00e6ffes, de mennesker, der elskes, det ansvar, der b\u00e6res, og det h\u00e5b, der holder livet sammen. Derfor er kroppen i kristen forstand aldrig blot et l\u00e6rred. Den er en gave.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 f\u00e5 \u00e5rtier er tatoveringer blevet en naturlig del af hverdagen. Essayet unders\u00f8ger, hvad denne udvikling fort\u00e6ller om vor tids syn p\u00e5 kroppen, identitet og sk\u00f8nhed \u2013 og lader disse sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00f8de det kristne menneskesyn, hvor kroppen ikke f\u00f8rst og fremmest er et projekt, men en gave fra Gud.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"P\u00e5 f\u00e5 \u00e5rtier er tatoveringer blevet en naturlig del af gadebilledet. Essayet unders\u00f8ger, hvad denne udvikling fort\u00e6ller om vor tids syn p\u00e5 kroppen, identiteten og sk\u00f8nheden \u2013 og lader den m\u00f8de den kristne forst\u00e5else af kroppen som en gave fra Gud.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149,1119],"tags":[],"class_list":["post-19373","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion","category-nyheder"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19373","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19373"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19373\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19388,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19373\/revisions\/19388"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/19384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19373"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=19373"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=19373"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}