“Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.”<\/em> (Galaterbrevet 2,20) Vi lever i en tid, hvor det n\u00e6sten er blevet en livsopgave at undg\u00e5 det, der g\u00f8r ondt. Smerte skal lindres, sygdom bek\u00e6mpes, alderdom uds\u00e6ttes og d\u00f8den helst gemmes v\u00e6k. Vi \u00f8nsker et godt liv, og det er b\u00e5de naturligt og rigtigt. Men samtidig er der opst\u00e5et en forestilling om, at et lykkeligt liv n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re et liv uden lidelse.<\/p>\n\n\n\n Kristendommen peger i en anden retning. Den lover ikke, at vi slipper for modgang. Den lover, at vi aldrig beh\u00f8ver at g\u00e5 igennem den alene. Fra d\u00e5bens \u00f8jeblik kaldes mennesket til at leve i Kristus, og derfor bliver hele livet en vandring sammen med Ham. Intet beh\u00f8ver at holdes udenfor. Ikke gl\u00e6den, men heller ikke sorgen. Ikke sundheden, men heller ikke sygdommen. Ikke livet, men heller ikke d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n At tage det hele ind betyder derfor ikke blot at acceptere livet, som det er. Det betyder at b\u00e6re hele livet ind i Kristus.<\/p>\n\n\n\n Kristendommen tager sit udgangspunkt i en person. Jesus Kristus blev menneske og delte vores vilk\u00e5r. Han kendte gl\u00e6den ved f\u00e6llesskab, men ogs\u00e5 ensomheden. Han kendte k\u00e6rligheden, men ogs\u00e5 svigtet. Han kendte arbejdets slid, kroppens tr\u00e6thed, t\u00e5rerne ved en vens grav og angsten f\u00f8r sin egen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Han gik frivilligt korsets vej.<\/p>\n\n\n\n Derfor st\u00e5r Kristus aldrig udenfor menneskets lidelse. Han betragter den ikke p\u00e5 afstand. Han har selv b\u00e5ret den. P\u00e5 korset tog Han verdens synd, smerte og d\u00f8d p\u00e5 sig, og med sin opstandelse viste Han, at lidelsen ikke f\u00e5r det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at sygdom forsvinder, eller at sorgen bliver mindre virkelig. Men det betyder, at ingen lidelse l\u00e6ngere er uden Kristi n\u00e6rv\u00e6r. Han g\u00e5r med os gennem m\u00f8rket, ligesom Han selv gik gennem m\u00f8rket, og Han f\u00f8rer os mod det lys, som d\u00f8den ikke kan slukke.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r livet leves i Kristus, bliver ingen erfaring meningsl\u00f8s. Ikke fordi alt, hvad der sker, er godt, men fordi Gud kan virke gennem alt.<\/p>\n\n\n\n Sygdom kan l\u00e6re os, at vi ikke er selvtilstr\u00e6kkelige. Svaghed kan \u00e5bne vores hjerte for den hj\u00e6lp, vi ellers ville have afvist. Sorgen kan g\u00f8re os mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 andre menneskers lidelse. Nederlag kan frig\u00f8re os fra jagten p\u00e5 succes og vende vores blik mod det, der virkelig best\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Den kristne tro romantiserer ikke lidelsen. Kirken har altid arbejdet for at helbrede, tr\u00f8ste og lindre. Jesus helbredte syge og viste medf\u00f8lelse med dem, der led. Men n\u00e5r lidelsen ikke kan fjernes, beh\u00f8ver den ikke v\u00e6re tom. Forenet med Kristi kors kan den blive en del af den vej, hvor mennesket formes, modnes og vokser i k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor, kristne gennem \u00e5rhundreder har kunnet tale om mening midt i lidelsen. Ikke fordi lidelsen i sig selv er v\u00e6rdifuld, men fordi Kristus er til stede i den.<\/p>\n\n\n\n Korset kan aldrig forst\u00e5s alene. Den kristne tro standser ikke ved langfredag. Den peger altid videre mod p\u00e5skemorgen.<\/p>\n\n\n\n Det betyder, at d\u00f8den ikke l\u00e6ngere er den endelige afslutning. Den er blevet en overgang. Kristus er g\u00e5et gennem d\u00f8den og har \u00e5bnet vejen til det evige liv. Derfor kan den kristne se ogs\u00e5 sin egen d\u00f8d i h\u00e5bets lys.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r ikke afskeden lettere. Det fjerner ikke savnet eller t\u00e5rerne. Jesus gr\u00e6d selv ved Lazarus’ grav. Men sorgen b\u00e6res af et h\u00e5b, som er st\u00e6rkere end d\u00f8den. Kristus er opstanden, og derfor ved den troende, at d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Mennesket finder ikke fred ved at kontrollere livet. F\u00f8r eller siden opdager vi, at det ikke lader sig g\u00f8re. Livet vil altid rumme det uventede, det smertefulde og det ubegribelige.<\/p>\n\n\n\n Den kristne fred opst\u00e5r et andet sted. Den vokser frem, n\u00e5r mennesket overgiver hele sit liv til Kristus. Ikke kun det, der lykkes, men ogs\u00e5 det, der g\u00f8r ondt. Ikke kun styrken, men ogs\u00e5 svagheden. Ikke kun begyndelsen, men ogs\u00e5 afslutningen.<\/p>\n\n\n\n At tage det hele ind \u2013 i Kristus \u2013 er derfor ikke resignation. Det er tillid. Det er troen p\u00e5, at Han, som skabte os, ogs\u00e5 b\u00e6rer os. At Han, som d\u00f8de for os, ogs\u00e5 lever med os. Og at Han, som opstod fra de d\u00f8de, f\u00f8rer os gennem alt det, livet rummer, ind i det f\u00e6llesskab med Gud, hvor hver t\u00e5re skal t\u00f8rres bort.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor, den kristne tro kan rumme hele menneskelivet. Ikke fordi den har svar p\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5l, men fordi den har Kristus. Og hvor Kristus er, d\u00e9r kan intet menneskeliv v\u00e6re uden h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den kristne tro lover ikke et liv uden lidelse, men et liv levet i Kristus. N\u00e5r gl\u00e6de og sorg, sundhed og sygdom, liv og d\u00f8d b\u00e6res ind i Ham, bliver ingen erfaring meningsl\u00f8s. Kristus g\u00e5r med mennesket gennem hele livet og \u00e5bner vejen til det h\u00e5b, som r\u00e6kker ud over d\u00f8den.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19292,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Vejen gennem skoven peger p\u00e5 den kristne vandring. N\u00e5r hele menneskelivet leves i Kristus, bliver ingen erfaring meningsl\u00f8s. Han g\u00e5r med os gennem gl\u00e6de og sorg, gennem styrke og svaghed, og f\u00f8rer os mod det h\u00e5b, som d\u00f8den ikke kan tage fra os.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149,1119],"tags":[],"class_list":["post-19290","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion","category-nyheder"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19290","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19290"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19290\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19294,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19290\/revisions\/19294"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/19292"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19290"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=19290"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=19290"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Disse ord fra apostlen Paulus rummer kernen i den kristne tro. At v\u00e6re kristen er ikke blot at tro p\u00e5 Kristus, men at leve i Ham. Derfor omfatter troen hele menneskelivet. Den begynder ikke ved kirked\u00f8ren og slutter ikke ved gravens kant. Den f\u00f8lger mennesket gennem gl\u00e6de og sorg, sundhed og sygdom, liv og d\u00f8d \u2013 fordi Kristus allerede er g\u00e5et den vej foran os.<\/p>\n\n\n\nEt liv, der leves i Kristus<\/h2>\n\n\n\n
Kristus gik selv lidelsens vej<\/h2>\n\n\n\n
Hele livet f\u00e5r en ny mening<\/h2>\n\n\n\n
Korset og opstandelsen h\u00f8rer sammen<\/h2>\n\n\n\n
Den fred, som Kristus giver<\/h2>\n\n\n\n