I n\u00e6sten 500 \u00e5r har folkekirken v\u00e6ret t\u00e6t knyttet til den danske stat. Samarbejdet har skabt stabilitet og sikret en landsd\u00e6kkende kirkelig tilstedev\u00e6relse, men udviklingen i de senere \u00e5r viser ogs\u00e5, hvor afh\u00e6ngig kirken er af skiftende politiske flertal. Derfor er tiden m\u00e5ske inde til at stille nogle af de mest grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om kirkens frihed, opgave og fremtid.<\/p>\n\n\n\n
Folkekirken befinder sig i en ganske s\u00e6rlig position. Den er hverken en egentlig statskirke eller en helt fri kirke, men noget midt imellem. Grundlovens \u00a7 4 fastsl\u00e5r, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og underst\u00f8ttes af staten, mens Folketinget fortsat vedtager kirkens love. Det betyder, at kirkens rammer i sidste ende fastl\u00e6gges af politikere, hvoraf mange hverken er aktive kirkeg\u00e6ngere eller medlemmer af folkekirken.<\/p>\n\n\n\n
Denne konstruktion fungerede godt i et samfund, hvor stat og kirke delte et f\u00e6lles kristent v\u00e6rdigrundlag. Men Danmark har \u00e6ndret sig. Staten er blevet religi\u00f8st neutral, og den politiske dagsorden formes i stigende grad uden hensyn til kirkens eget liv. Dermed bliver sp\u00e6ndingen mellem kirke og stat mere synlig, end den har v\u00e6ret i generationer.<\/p>\n\n\n\n
Afskaffelsen af Store Bededag blev et vendepunkt for mange. Det handlede ikke alene om \u00e9n fridag mindre, men om princippet. En kirkelig helligdag, der havde eksisteret i \u00e5rhundreder, kunne fjernes ved almindeligt politisk flertal, uden at folkekirken selv havde afg\u00f8rende indflydelse. At der siden er opst\u00e5et politiske \u00f8nsker om at genindf\u00f8re helligdagen, understreger blot den samme virkelighed: Kirkens kalender er i sidste ende underlagt Folketinget.<\/p>\n\n\n\n
Det samme indtryk forst\u00e6rkes af beslutningen om at nedl\u00e6gge Kirkeministeriet og placere ansvaret i en ny ministeriel struktur. Selvom de fleste praktiske opgaver forts\u00e6tter, bliver signalet tydeligt. Folkekirkens plads i staten er ikke uforanderlig, men afh\u00e6nger af de politiske prioriteringer. Kirken risikerer dermed at blive en del af den almindelige samfundsadministration frem for et selvst\u00e6ndigt kirkeligt f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
Det rejser et langt dybere sp\u00f8rgsm\u00e5l end blot organisering. Da Kristus sendte apostlene ud, grundlagde Han ikke en statsinstitution. Han betroede dem opgaven at forkynde evangeliet, d\u00f8be, fejre nadveren og opbygge menigheder. Den f\u00f8rste kirke voksede uden ministerier, offentlige budgetter eller statslige bevillinger. Tv\u00e6rtimod levede de f\u00f8rste kristne ofte under vanskelige vilk\u00e5r og m\u00e5tte b\u00e6re deres eget ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Historien viser naturligvis, at samarbejde mellem kirke og stat mange steder har v\u00e6ret til gavn. Men den viser ogs\u00e5, at kirken altid risikerer at miste noget af sin frihed, n\u00e5r den bliver t\u00e6t knyttet til den politiske magt. Kirken skal kunne tale profetisk ind i samfundet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det udfordrer dem, der sidder med den politiske magt. Den opgave bliver vanskeligere, hvis kirken samtidig er \u00f8konomisk og organisatorisk afh\u00e6ngig af staten.<\/p>\n\n\n\n
Folkekirken r\u00e5der fortsat over betydelige \u00f8konomiske ressourcer gennem kirkeskat, statslige tilskud og en omfattende organisation med tusindvis af kirker, kirkeg\u00e5rde og pr\u00e6steembeder. Meget af dette er n\u00f8dvendigt, ikke mindst fordi de historiske kirker udg\u00f8r en vigtig del af Danmarks f\u00e6lles arv. Men udviklingen rejser stadig flere sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e5bstallene falder \u00e5r for \u00e5r. F\u00e6rre bliver konfirmeret og gift i kirken, og kirkegangen er gennem l\u00e6ngere tid blevet mindre. N\u00e5r medlemsgrundlaget gradvist sv\u00e6kkes, vil diskussionen om \u00f8konomi og organisering uundg\u00e5eligt vokse. Hvor l\u00e6nge kan man opretholde den nuv\u00e6rende struktur, hvis stadig f\u00e6rre benytter kirkens tilbud? Og er det rimeligt, at staten fortsat spiller s\u00e5 stor en rolle i finansieringen af en kirke med vigende tilslutning?<\/p>\n\n\n\n
Samtidig bliver folkekirken ofte brugt i den politiske debat som et symbol p\u00e5 dansk identitet. Kristendommen fremh\u00e6ves undertiden som et kulturelt v\u00e6rn mod islam eller andre religioner. Dermed risikerer kirken at blive et redskab i den almindelige v\u00e6rdipolitiske debat snarere end et f\u00e6llesskab, der f\u00f8rst og fremmest forkynder evangeliet.<\/p>\n\n\n\n
Kirken eksisterer ikke for at beskytte nationale traditioner eller definere danskhed. Dens opgave er at vidne om Kristus. Hvis den f\u00f8rst og fremmest bliver et nationalt symbol, risikerer dens egentlige mission at tr\u00e6de i baggrunden.<\/p>\n\n\n\n
En fuldst\u00e6ndig adskillelse mellem stat og kirke vil af mange blive opfattet som en sv\u00e6kkelse. Men det kan lige s\u00e5 vel vise sig at blive begyndelsen p\u00e5 en fornyelse. En fri folkekirke kunne selv vedtage sin forfatning, v\u00e6lge sine ledelsesformer og oprette et egentligt kirkem\u00f8de eller landskirker\u00e5d, hvor biskopper, pr\u00e6ster og valgte l\u00e6gfolk i f\u00e6llesskab tog ansvar for kirkens udvikling. Den ville ikke l\u00e6ngere v\u00e6re afh\u00e6ngig af skiftende politiske flertal, men kunne selv b\u00e6re ansvaret for sin l\u00e6re, organisation og mission.<\/p>\n\n\n\n
\u00d8konomisk findes der ogs\u00e5 realistiske modeller. Medlemmerne kunne fortsat betale kirkeskat, men direkte til kirken frem for gennem staten, mens staten fortsat kunne finansiere vedligeholdelsen af de historiske kirkebygninger som en del af den nationale kulturarv. En s\u00e5dan ordning anvendes allerede i forskellige former i flere europ\u00e6iske lande.<\/p>\n\n\n\n
Det er langt fra sikkert, at en adskillelse mellem stat og kirke ligger lige om hj\u00f8rnet. Mange v\u00e6rds\u00e6tter med rette den danske model, som gennem generationer har sikret kirkelig tilstedev\u00e6relse i hele landet. Men de seneste \u00e5rs udvikling viser, at de grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke l\u00e6ngere kan undg\u00e5s. Hvem skal lede kirken? Hvem skal tr\u00e6ffe de kirkelige beslutninger? Hvordan skal den finansieres? Og ikke mindst: Hvad er kirkens egentlige opgave i et samfund, der forandrer sig hastigt?<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske er det heller ikke navnet “folkekirken”, der bliver den st\u00f8rste udfordring i de kommende \u00e5r. Det afg\u00f8rende bliver, om kirken igen bliver oplevet som et levende f\u00e6llesskab omkring Kristus. Hvis den en dag bliver helt fri af staten, vil det ikke automatisk g\u00f8re den st\u00e6rkere. Men det vil give den mulighed for fuldt ud selv at b\u00e6re ansvaret for sin forkyndelse, sin organisation og sin fremtid. Det er en frihed, som enhver kirke i sidste ende b\u00f8r \u00f8nske \u2013 ikke for sin egen skyld, men for evangeliets.<\/p>\n\n\n\n
karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Debatten om Store Bededag, nedl\u00e6ggelsen af Kirkeministeriet og et faldende medlemstal rejser grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om folkekirkens fremtid. Er tiden kommet til at gent\u00e6nke forholdet mellem kirke og stat, og ville st\u00f8rre uafh\u00e6ngighed give kirken frihed til tydeligere at l\u00f8fte sin opgave med at forkynde evangeliet?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19042,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Forholdet mellem kirke og stat har pr\u00e6get folkekirken i n\u00e6sten 500 \u00e5r. Debatten om helligdage, ministeransvar, \u00f8konomi og kirkens selvst\u00e6ndighed rejser i disse \u00e5r grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt folkekirken fortsat skal v\u00e6re t\u00e6t knyttet til staten, eller om st\u00f8rre frihed vil styrke dens opgave med at forkynde evangeliet.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-19037","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19037","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19037"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19037\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19041,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19037\/revisions\/19041"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/19042"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19037"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=19037"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=19037"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}