Den 24. juni fejrer Den Katolske Kirke h\u00f8jtiden for Johannes D\u00f8berens f\u00f8dsel. Seks m\u00e5neder f\u00f8r jul mindes Kirken den mand, der stod mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, og som med sit liv og sit vidnesbyrd blev broen mellem profeternes h\u00e5b og Kristi komme.<\/p>\n\n\n\n
Johannes D\u00f8beren indtager en helt s\u00e6rlig plads i den kristne tradition. Han er den sidste af de store profeter og den f\u00f8rste, der offentligt pegede p\u00e5 Jesus som Messias. Derfor fejrer Kirken ikke blot hans martyrd\u00f8d, men ogs\u00e5 hans f\u00f8dsel. Sammen med Jesus og Jomfru Maria er han blandt de f\u00e5, hvis f\u00f8dsel markeres i kirkens liturgiske kalender. Hans liv blev fra begyndelsen knyttet til Guds frelsesplan, og allerede f\u00f8r hans f\u00f8dsel blev det klart, at han havde f\u00e5et en s\u00e6rlig opgave.<\/p>\n\n\n\n
Evangelisten Lukas fort\u00e6ller, hvordan Johannes blev f\u00f8dt af de aldrende \u00e6gtefolk Zakarias og Elisabeth. Begge var trofaste mennesker, men de havde ingen b\u00f8rn, og h\u00e5bet syntes for l\u00e6ngst slukket. Da englen Gabriel viste sig for Zakarias i templet, l\u00f8d budskabet, at Elisabeth skulle f\u00f8de en s\u00f8n, som skulle g\u00e5 foran Herren og berede vejen for Ham. Barnets f\u00f8dsel blev derfor ikke blot en gl\u00e6de for familien, men et tegn p\u00e5, at Gud igen greb ind i historien. Da Johannes kom til verden, fik han det navn, som Gud selv havde bestemt, og hans far br\u00f8d ud i lovsang over de l\u00f8fter, der nu var ved at blive opfyldt.<\/p>\n\n\n\n
Som voksen s\u00f8gte Johannes ud i \u00f8rkenen, hvor han levede et enkelt liv pr\u00e6get af b\u00f8n, faste og forkyndelse. Her begyndte han at kalde mennesker til omvendelse. Folk str\u00f8mmede til fra hele landet for at h\u00f8re ham, fordi hans ord havde en trov\u00e6rdighed og alvor, som mange savnede. Johannes talte uden frygt for hverken religi\u00f8se ledere eller politiske magthavere. Han mindede mennesker om, at Gud var n\u00e6r, og at tiden var kommet til at vende sig mod Ham.<\/p>\n\n\n\n
Mange spekulerede p\u00e5, om Johannes selv var den lovede Messias. Men han afviste konsekvent enhver tanke om at g\u00f8re sig selv til centrum. Han s\u00e5 sig selv som en tjener med \u00e9n opgave: at forberede vejen for den, der skulle komme efter ham.<\/p>\n\n\n\n
Johannes’ liv n\u00e5ede sit h\u00f8jdepunkt ved Jordanfloden, da Jesus tr\u00e5dte frem for at blive d\u00f8bt. Da Johannes s\u00e5 Ham, udtalte han de ord, som stadig lyder i hver eneste katolske messe: \u00bbSe Guds lam, som b\u00e6rer verdens synd.\u00ab Med disse ord pegede han ikke p\u00e5 sig selv, men p\u00e5 Kristus. Hele hans liv og hele hans tjeneste havde v\u00e6ret en forberedelse til dette \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n
Johannes vidste, at hans betydning ville aftage, efterh\u00e5nden som Jesus tr\u00e5dte frem. Derfor kunne han sige: \u00bbHan skal blive st\u00f8rre, jeg skal blive mindre.\u00ab Disse f\u00e5 ord rummer noget af det smukkeste i kristen tro. Johannes s\u00f8gte ikke egen \u00e6re eller indflydelse. Han fandt sin gl\u00e6de i at f\u00f8re mennesker til Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Den samme trofasthed viste Johannes, da han kritiserede kong Herodes for at leve i strid med Guds lov. Han tilpassede ikke budskabet for at beskytte sig selv eller bevare sin popularitet. Sandheden var vigtigere end sikkerheden. Det f\u00f8rte til f\u00e6ngsling og siden til hans d\u00f8d, da han blev halshugget p\u00e5 kongens befaling.<\/p>\n\n\n\n
Dermed blev Johannes den f\u00f8rste store martyr i Det Nye Testamentes tid. Hans liv sluttede i et f\u00e6ngsel, men hans mission var fuldf\u00f8rt. Han havde beredt vejen for Kristus og peget p\u00e5 Ham, som verden ventede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
H\u00f8jtiden for Johannes D\u00f8berens f\u00f8dsel minder os om, at kristen tro ikke f\u00f8rst og fremmest handler om os selv. Johannes s\u00f8gte hverken ber\u00f8mmelse, magt eller anerkendelse. Han \u00f8nskede blot at v\u00e6re tro mod den opgave, Gud havde givet ham. Derfor st\u00e5r han som et forbillede for kristne til alle tider.<\/p>\n\n\n\n
I en kultur, hvor opm\u00e6rksomhed og selvfremstilling ofte fylder meget, peger Johannes i en anden retning. Han minder os om, at troens opgave er at f\u00f8re mennesker til Kristus. Derfor fejrer Kirken hans f\u00f8dsel \u00e5r efter \u00e5r. Ikke fordi Johannes selv var centrum, men fordi han med hele sit liv viste vejen til Ham, som er verdens frelser.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 h\u00f8jtiden for Johannes D\u00f8berens f\u00f8dsel mindes Kirken den profet, der forberedte vejen for Kristus. Hans liv var pr\u00e6get af ydmyghed, mod og trofasthed mod den opgave, Gud havde f\u00e5et: at pege p\u00e5 Jesus og f\u00f8re mennesker til Ham.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18960,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Johannes D\u00f8beren peger ved Jordanfloden p\u00e5 Jesus Kristus og opfylder dermed den opgave, han var sendt til verden for. Hele hans liv var en forberedelse til dette \u00f8jeblik, hvor han kunne vidne: \u00bbSe Guds lam, som b\u00e6rer verdens synd.\u00ab Motivet illustrerer Johannes som den profet, der banede vejen for Kristus og pegede mennesker mod verdens frelser.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149,1119],"tags":[],"class_list":["post-18957","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion","category-nyheder"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18957","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18957"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18957\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18962,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18957\/revisions\/18962"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18960"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18957"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18957"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18957"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}