Ved indgangen til det tredje kristne \u00e5rtusinde formulerede Sankt Johannes Paul II en vision for Kirkens fremtid. Han opfordrede de troende til at begynde p\u00e5 ny fra Kristus og s\u00e6tte hellighed, evangelisering, familien og forsvaret for menneskets v\u00e6rdighed i centrum.<\/p>\n\n\n\n
Da verden n\u00e6rmede sig \u00e5r 2000, talte Sankt Johannes Paul II ofte om, at Kirken stod ved t\u00e6rsklen til et nyt \u00e5rtusinde. For ham var det ikke blot en kalenderbegivenhed. Det var en anledning til at sp\u00f8rge, hvordan Kristi Kirke skulle leve og virke i en verden, der forandrede sig hurtigere end nogensinde f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
I det apostolske brev Novo Millennio Ineunte<\/em>, skrevet efter jubel\u00e5ret 2000, sammenfattede paven mange af sine tanker om Kirkens fremtid. Han \u00f8nskede ikke en Kirke, der blot administrerede fortiden. Han \u00f8nskede en Kirke, der med fornyet frimodighed f\u00f8rte mennesker til Kristus.<\/p>\n\n\n\n Johannes Paul II understregede, at Kirkens vigtigste opgave ikke var organisatoriske reformer eller nye strategier. F\u00f8rst og fremmest m\u00e5tte Kirken fremme hellighed. For paven var hellighed ikke forbeholdt munke, nonner eller s\u00e6rligt fromme mennesker. Alle d\u00f8bte er kaldet til hellighed. Derfor m\u00e5tte menigheder, skoler, familier og kirkelige f\u00e6llesskaber hj\u00e6lpe mennesker til et levende forhold til Kristus gennem b\u00f8n, sakramenter og et liv pr\u00e6get af evangeliet. Kirken skulle ikke f\u00f8rst og fremmest blive mere effektiv. Den skulle blive mere hellig.<\/p>\n\n\n\n Samtidig talte han om den \u00bbnye evangelisering\u00ab. Mange lande med en kristen historie var blevet pr\u00e6get af sekularisering og religi\u00f8s ligegyldighed. Den nye evangelisering handlede ikke om at opfinde et nyt evangelium. Budskabet var det samme som altid. Men m\u00e5den at formidle det p\u00e5 m\u00e5tte tage h\u00f8jde for samtidens mennesker, kultur og kommunikationsformer. Paven \u00f8nskede katolikker, der turde tale om troen i hverdagen, p\u00e5 arbejdspladsen, i medierne og i samfundsdebatten \u2013 ikke med tvang eller ford\u00f8mmelse, men med overbevisning, gl\u00e6de og respekt.<\/p>\n\n\n\n Johannes Paul II s\u00e5 familien som et af de vigtigste omr\u00e5der for det nye \u00e5rtusinde. Han advarede om, at samfund, der mister forst\u00e5elsen af \u00e6gteskab, for\u00e6ldreskab og familiens betydning, risikerer at sv\u00e6kke deres egen fremtid. For ham var familien ikke blot en privat institution. Den var samfundets grundl\u00e6ggende celle og det f\u00f8rste sted, hvor mennesker l\u00e6rer k\u00e6rlighed, ansvar, solidaritet og tro. Derfor m\u00e5tte Kirken styrke familierne og hj\u00e6lpe dem med at leve deres kald midt i samtidens udfordringer.<\/p>\n\n\n\n For paven hang dette t\u00e6t sammen med forsvaret for menneskets ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdighed. Han havde oplevet b\u00e5de nazisme og kommunisme og set, hvordan ideologier kunne reducere mennesket til et redskab for staten eller \u00f8konomien. Derfor blev forsvaret for menneskelivet fra undfangelsen til den naturlige d\u00f8d en central opgave. Kirken m\u00e5tte v\u00e6re en tydelig stemme for de uf\u00f8dte, de syge, de \u00e6ldre, de fattige og alle mennesker, der risikerer at blive betragtet som mindre v\u00e6rdifulde.<\/p>\n\n\n\n Mange af det 20. \u00e5rhundredes ideologier lovede paradiset p\u00e5 jorden, men efterlod ofte krig, undertrykkelse og skuffelse. Johannes Paul II mente derfor, at verden havde brug for h\u00e5b. Kristendommen tilbyder ikke en let l\u00f8sning p\u00e5 alle problemer, men den forkynder, at historien ikke styres af tilf\u00e6ldigheder eller magthavere alene. Kristus er historiens Herre. Derfor m\u00e5 Kirken v\u00e6re et h\u00e5bets tegn i en tid pr\u00e6get af usikkerhed, ensomhed og frygt.<\/p>\n\n\n\n Paven lagde samtidig stor v\u00e6gt p\u00e5 arbejdet for kristen enhed. Splittelserne mellem kristne sv\u00e6kker Kirkens vidnesbyrd over for verden. Han opgav aldrig h\u00e5bet om st\u00f8rre f\u00e6llesskab mellem katolikker, ortodokse og protestanter. Samtidig understregede han, at \u00e6gte enhed m\u00e5 bygge p\u00e5 sandhed og ikke blot p\u00e5 kompromiser. Det nye \u00e5rtusinde m\u00e5tte derfor ogs\u00e5 v\u00e6re en tid pr\u00e6get af dialog, gensidig respekt og f\u00e6lles s\u00f8gen efter Kristi vilje.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man l\u00e6ser Johannes Paul II’s vision for det nye \u00e5rtusinde, er det sl\u00e5ende, hvor lidt han taler om strukturer og hvor meget han taler om Kristus. Hans ber\u00f8mte opfordring l\u00f8d: \u00bbDuc in altum\u00ab<\/em> \u2013 l\u00e6g ud p\u00e5 dybet.<\/p>\n\n\n\n Kirken skulle ikke m\u00f8de fremtiden med frygt. Den skulle ikke lade sig lamme af sekularisering, faldende kirkegang eller kulturelle forandringer. Den skulle begynde p\u00e5 ny fra Kristus, som generationer af kristne har gjort f\u00f8r. Johannes Paul II s\u00e5 derfor ikke det nye \u00e5rtusinde som en trussel, men som en mission. Verden havde stadig brug for evangeliet. Mennesket l\u00e6ngtes stadig efter sandhed, k\u00e6rlighed og mening. Og Kirken havde stadig den samme opgave som p\u00e5 apostlenes tid: at f\u00f8re mennesker til Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da Sankt Johannes Paul II f\u00f8rte Kirken ind i det tredje \u00e5rtusinde, pegede han p\u00e5 hellighed, evangelisering, familien, menneskets v\u00e6rdighed og kristen enhed som afg\u00f8rende opgaver for fremtiden. Samtidig \u00e5bnede han for en samtale om, hvordan paveembedet kunne udvikles for at fremme enheden mellem verdens kristne.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18669,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Johannes Paul II (1920\u20132005), f\u00f8dt Karol J\u00f3zef Wojty\u0142a, opfordrede ved indgangen til det tredje \u00e5rtusinde Kirken til at \u00bbl\u00e6gge ud p\u00e5 dybet\u00ab. Han pegede p\u00e5 hellighed, evangelisering, familien, menneskets v\u00e6rdighed og kristen enhed som afg\u00f8rende opgaver for fremtiden og \u00e5bnede samtidig for en dialog om, hvordan paveembedet kunne tjene enheden mellem verdens kristne kirker.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-18762","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18762","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18762"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18762\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18767,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18762\/revisions\/18767"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18669"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18762"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18762"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18762"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Hellighed og evangelisering<\/h2>\n\n\n\n
Familien og menneskets v\u00e6rdighed<\/h2>\n\n\n\n
H\u00e5b og kristen enhed<\/h2>\n\n\n\n
At begynde p\u00e5 ny fra Kristus<\/h2>\n\n\n\n