Sankt Vilhelms Kirke i Hiller\u00f8d fejrede s\u00f8ndag 40-\u00e5rs jubil\u00e6um for kirkebygningen i M\u00f8llestr\u00e6de. I sin pr\u00e6diken mindede biskop Czes\u0142aw Kozon menigheden om, at selv de smukkeste kirker kun opfylder deres form\u00e5l, n\u00e5r de fyldes af levende troende, der vidner om Kristus i hverdagen.<\/p>\n\n\n\n
K\u00e6re medbr\u00f8dre i pr\u00e6sted\u00f8mmet, k\u00e6re menighed.<\/p>\n\n\n\n
Vi er samlet for at fejre et bygningsjubil\u00e6um for denne kirke og for at takke Gud for dens indvielse og historie. N\u00e5r vi h\u00f8rer de bibeltekster, der er valgt til en s\u00e5dan anledning, kan vi m\u00e5ske umiddelbart blive lidt forvirrede. Vi er nemlig meget knyttet til vores kirkebygninger. De er noget konkret, noget vi kan se og r\u00f8re ved. Det er d\u00e9r, vi samles, og de danner rammen om vores liv med Gud og Hans Kirke. Samtidig f\u00e5r vi i dagens l\u00e6sninger at vide, at bygningerne i sig selv er utilstr\u00e6kkelige. Vi bygger dem til Guds \u00e6re, men vi h\u00f8rer ogs\u00e5, at ingen jordisk bygning kan rumme Gud eller lukke Ham inde. Det gjaldt allerede templet i Jerusalem. Templet havde en helt s\u00e6rlig betydning og manifesterede Guds n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 en m\u00e5de, som adskiller sig fra vores kirkebygninger. Der var noget enest\u00e5ende over templet. Det var det eneste sted, hvor man kunne fremb\u00e6re de foreskrevne ofre til Gud. Alligevel vidste man allerede i den gamle pagt, at Gud kunne p\u00e5kaldes overalt. Og selv om det var en stor ambition f\u00f8rst for kong David og siden for kong Salomon at bygge templet, og selv om det var en hjertesag for det udvalgte folk, erkendte Salomon, da templet stod f\u00e6rdigt, at selv den mest pr\u00e6gtige bygning ikke kunne rumme Gud.<\/p>\n\n\n\n
I anden l\u00e6sning m\u00f8der vi det himmelske Jerusalem. Her p\u00e5 jorden bygger vi kirker, som b\u00e5de skal give menigheden et v\u00e6rdigt sted at fejre sakramenterne og gennem deres arkitektur og indretning v\u00e6re med til at illustrere det, vi tror p\u00e5. Men Kirken fuldendes f\u00f8rst endeligt i den kommende verden, i evigheden. Derfor skal kirkebygningen allerede her p\u00e5 jorden v\u00e6re et billede p\u00e5 det himmelske Jerusalem. Til den tid vil bygninger af sten ikke l\u00e6ngere have betydning. Da vil de levende sten v\u00e6re samlet i den ene store helligdom i evigheden. Johannes beskriver i Johannes’ \u00c5benbaring dette himmelske Jerusalem med billeder, som vi kender fra vores jordiske virkelighed: mure, porte og fundamenter. Der tales om de tolv apostle, som Kirken er bygget p\u00e5, samtidig med at Kristus selv er dens egentlige grundvold. Ikke mindst de gotiske domkirker fors\u00f8gte p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de at illustrere dette himmelske Jerusalem. De str\u00e6ber opad mod himlen, elegante og samtidig solide. Apostelfigurerne p\u00e5 s\u00f8jlerne skulle minde de troende om det himmelske f\u00e6llesskab, som Kirken er kaldet til.<\/p>\n\n\n\n
Evangeliet fort\u00e6ller os om de apostle, som Kristus p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de ville bygge sin Kirke p\u00e5. Vi gl\u00e6der os over vores kirkebygninger. Vi savner dem, hvis vi ikke har dem, og vi m\u00e6rker det som en belastning, hvis afstanden til dem bliver for stor. Men alligevel er det ikke bygningen i sig selv, der er det afg\u00f8rende. Den skal ikke blot fyldes af Guds hellige n\u00e6rv\u00e6r. Den skal ogs\u00e5 fyldes af mennesker. Af levende sten. Kirken er ikke en d\u00f8d ting. Den er ikke blot en smuk bygning eller en imponerende ramme. Den best\u00e5r af et f\u00e6llesskab af levende mennesker, som gennem deres tro og deres liv g\u00f8r Kirken levende. Det er dette f\u00e6llesskab, der g\u00f8r Kirken i stand til at udf\u00f8re sin mission. Derfor skal vi ikke blive s\u00e5 optaget af bygningen, at vi glemmer dens egentlige form\u00e5l. Vi skal naturligvis samles i kirken, n\u00e5r menigheden fejrer gudstjeneste. Men vi skal ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 forankrede i troen, at vi kan bede til Gud og leve med Ham uden for kirkens mure. Kirken skal ikke kun v\u00e6re synlig ved sit t\u00e5rn eller sin placering i bybilledet. Den skal v\u00e6re synlig gennem de mennesker, hvis liv den former. Gennem mennesker, der er villige til at vidne om Kristus, bekende deres tro, forklare den og forsvare den, og som gennem deres liv viser, hvordan Kristus \u00f8nsker, at menneskelivet og samfundet skal formes.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den m\u00e5de har Kirken pr\u00e6get samfundet gennem historien. Vi ved ogs\u00e5, at Kirken undertiden har v\u00e6ret viklet ind i samfundets konflikter p\u00e5 m\u00e5der, der ikke altid har tjent dens egen mission. Men trods alle historiens omskiftelser kan vi gl\u00e6de os over, at Kirken gennem n\u00e6sten to tusind \u00e5r har udrettet store ting. F\u00f8rst og fremmest gennem sine medlemmer. Gennem de hellige m\u00e6nd og kvinder, som p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de har vist, hvad det vil sige at f\u00f8lge Kristus. De har sat spor i historien, som stadig virker i dag. Samtidig er de rollemodeller og inspiration for os. Ogs\u00e5 n\u00e5r vi synes, at vi er langt fra deres hellighed, m\u00e5 vi lade os udfordre af deres eksempel.<\/p>\n\n\n\n
I f\u00f8rste l\u00e6sning siger Salomon, at templet ikke kan rumme Gud. Gud skal netop ikke lukkes inde. Ikke fordi Han er frav\u00e6rende, men fordi Han er allestedsn\u00e6rv\u00e6rende. Men vi m\u00e5 heller ikke lukke Gud ude. Vi m\u00e5 ikke g\u00f8re Ham tavs i det offentlige rum. Vi m\u00e5 ikke undlade at tale om Ham eller lade Ham f\u00e5 plads i samfundet omkring os. N\u00e5r vi vidner om Gud, handler det ikke om at p\u00e5tvinge andre vores tro. Det handler om at vidne om noget, vi anser for sandt, godt og livgivende. Noget, vi mener er til menneskehedens bedste. Det kristne budskab er ikke blot vigtigt for de troende. Det er et budskab, som Kirken mener er givet til hele menneskeheden. Vi ved naturligvis, at der findes korn af sandhed, stor god vilje og autentiske vidnesbyrd ogs\u00e5 uden for den katolske kirke og uden for kristendommen. Men Kirkens \u00f8nske er, at alle mennesker m\u00e5 samles i \u00e9n stor familie, med legitim mangfoldighed, men i enhed omkring Kristus.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi derfor samles i kirken for at \u00e6re Gud, m\u00e5 vi huske, at der ogs\u00e5 findes en hverdag uden for s\u00f8ndagen. Der skal vi som kristne vidne om vores tro. Og vi skal styrke f\u00e6llesskabet b\u00e5de i Kirkens store f\u00e6llesskab og i det lokale menighedsf\u00e6llesskab. Hvis der er noget, verden mangler i dag, s\u00e5 er det \u00e6gte enhed. Der findes mange fors\u00f8g p\u00e5 at skabe enhed mellem mennesker. Men nogle af disse fors\u00f8g samler mennesker om forkerte m\u00e5l og forkerte idealer. Dagens l\u00e6sninger minder os om Babelst\u00e5rnet. Der var ogs\u00e5 tale om et stort f\u00e6lles projekt, hvor mennesker stod sammen om noget, de var begejstrede for. Men motivationen var forkert. Mennesket ville oph\u00f8je sig selv og g\u00f8re sig uafh\u00e6ngigt af Gud. Noget lignende ser vi ogs\u00e5 i dag. Mennesker kan samles om ideologier og projekter, som virker tillokkende, men som i virkeligheden skaber splittelse og udelukkelse. Selv n\u00e5r der umiddelbart synes at v\u00e6re enighed, kan resultatet blive konflikt og mods\u00e6tninger. Derfor skal vi som kristne fors\u00f8ge at afspejle det himmelske Jerusalem. Vi skal afspejle den sandhed og den virkelighed, som Gud st\u00e5r for.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig m\u00e5 vi huske, at det himmelske Jerusalem endnu ikke er fuldendt. Ligesom enhver bygning kr\u00e6ver vedligeholdelse, kr\u00e6ver ogs\u00e5 Kirken stadig fornyelse og styrkelse. Ikke fordi dens fundament er svagt \u2013 det st\u00e5r p\u00e5 Kristus og apostlenes grundvold \u2013 men fordi de enkelte dele af bygningen til tider har behov for restaurering. Ogs\u00e5 vi kan have brug for at blive styrket, rettet op og fornyet, s\u00e5 helheden igen tr\u00e6der tydeligt frem. Vi er samlet i en kirke, som udadtil ikke n\u00f8dvendigvis ligner en stor og imponerende kirke. Den kan forekomme beskeden og uanselig. Men det vigtigste er ikke bygningens ydre. Det afg\u00f8rende er, at den danner rammen om et levende f\u00e6llesskab. Om mennesker, der \u00f8nsker at f\u00f8lge Kristus, og som \u00f8nsker at v\u00e6re Kirke. For det siger vi tak i dag. Vi beder om, at dette f\u00e6llesskab m\u00e5 forts\u00e6tte, s\u00e5 menigheden fortsat har et sted at samles, men ogs\u00e5 et sted at g\u00e5 ud fra for i hverdagen at vidne om Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Amen.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6diken er en transscript af en lydfil<\/em><\/p>\n\n\n\n 1 l\u00e6sning: 2 Mos 19,2-6a | 2. l\u00e6sning: Rom 5,6-11 | Evangelium: Matt 9, 36-10,8<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ved Sankt Vilhelms Kirkes 40-\u00e5rs jubil\u00e6um mindede biskop Czes\u0142aw Kozon menigheden om, at Guds n\u00e6rv\u00e6r ikke er bundet til mure af sten. Kirkebygninger er vigtige som samlingssteder og tegn p\u00e5 troen, men Kirken best\u00e5r f\u00f8rst og fremmest af levende mennesker, der gennem deres tro og liv vidner om Kristus. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18624,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Biskop Czes\u0142aw Kozon pr\u00e6diker ved Sankt Vilhelms Kirkes 40-\u00e5rs jubil\u00e6um i Hiller\u00f8d. I sin pr\u00e6diken understregede han, at kirkebygninger er vigtige som samlingssteder for menigheden, men at Kirken f\u00f8rst og fremmest best\u00e5r af \u00bblevende sten\u00ab \u2013 de troende, som gennem deres tro og liv vidner om Kristus i verden. Foto: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149,1125,1119],"tags":[],"class_list":["post-18622","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion","category-kirkeliv-kirken","category-nyheder"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18622","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18622"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18622\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18642,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18622\/revisions\/18642"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18624"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18622"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18622"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18622"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}