![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/Biskop_Hans_04.jpg\")
(1927-2012)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
De f\u00f8rste kristne var kun en lille, n\u00e6sten forhutlet flok. De fleste af dem kom fra lavere samfundslag, og der var ikke mange, som havde en god uddannelse eller ejede mange penge. De var aldeles uden politisk magt, og partisaner i ordets g\u00e6ngse forstand ville de ikke v\u00e6re. Alligevel holdt de med en besynderlig sejhed fast ved, at de skulle \u00e6ndre hele verden. De skilte sig ud fra deres omverden, men havde alligevel en m\u00e6rkv\u00e6rdig forestilling om, at de var til for denne omverdens skyld. Gud havde jo elsket verden s\u00e5 h\u00f8jt, at han sendte sin eneste S\u00f8n. Og Jesus selv havde givet sig hen med k\u00f8d og blod \u00bbfor verdens liv\u00ab (1) \u2014 han var det uskyldige lam, der frivilligt havde ladet sig ofre for at b\u00e6re og fjerne verdens skyld. N\u00e5r de kristne \u00bbfulgte ham efter\u00ab og led martyrd\u00f8den \u2014 br\u00e6ndt som levende fakler p\u00e5 Roms v\u00e6ddel\u00f8bsbane eller fl\u00e5et af vilde dyr i cirkus \u2014 s\u00e5 holdt de ub\u00e6ndigt fast ved en tro p\u00e5, at deres meningsl\u00f8se lidelser var fulde af mening. Ligesom Jesus deres Herre blev de draget ind i en smertefuld hengivelse \u2014 for verdens skyld.<\/p>\n\n\n\n
Verden er i sin gennemsnitlige stemning trist og melankolsk. Den er utilfreds og beg\u00e6rlig efter at f\u00e5 tilfredsstillet mange blinde drifter. Den finder sin gl\u00e6de snarere i illusion end i virkelighed. At bringe denne verden gl\u00e6de er ikke nogen ligefrem sag. Det nytter ikke at g\u00e5 ind p\u00e5 verdens normale vilk\u00e5r og give yderligere n\u00e6ring til dens drifter og deres opfyldelse. Den rige bliver aldrig tilfreds af mere rigdom, den erotiske af mere erotik, og den politisk m\u00e6gtige af mere magt. Gl\u00e6den findes ikke som en forl\u00e6ngelse af den utilfredses urolige drifter. Den m\u00e5 g\u00e5 en anden vej.<\/p>\n\n\n\n
Den kan kun bringes til verden gennem en radikal \u00e6ndring. Derfor g\u00e6lder det om ikke at indrette sig efter omgivelsernes vilk\u00e5r og m\u00e5lestok. \u00bbDan jer ikke lig med denne verden\u00ab (2), sagde Paulus til menigheden i Rom. Det var ord, disse kristne kunne forst\u00e5. Hvis de blev konforme med verden, havde de ikke l\u00e6ngere noget at give den.
For de f\u00f8rste kristne bet\u00f8d d\u00e5ben en klar forpligtelse til at v\u00e6re forskellig fra de hedenske omgivelser. De vidste, at den, der var d\u00f8bt, skulle sv\u00f8mme mod str\u00f8mmen. De d\u00f8bte skulle v\u00e6re verdens salt, og de var klar over, at salt kun duer, hvis det er anderledes end k\u00f8det, det skal salte.<\/p>\n\n\n\n
Om det nu var i rigets hovedstad Rom eller i Lilleasiens Efesus eller i Gr\u00e6kenlands Korint: overalt vidste de nyd\u00f8bte, at de var kaldede til at afvige fra deres omgivelser. De s\u00e5 p\u00e5 torve og gader billeder af de \u00bbstumme guder\u00ab. Der var guder for krig og politisk magt (den st\u00f8rste af dem alle var kejserens symbol), der var guder for erotik og porno, der var guder for handel og tyveri \u2026 Pengeguden Mammon havde Jesus selv advaret imod \u2026 Det var en verden fuld af overtro, hvor folk s\u00f8gte bort fra deres fremtidsangst ved at lytte til sp\u00e5domme og tyde stjernebilleder i stedet for at overgive sig til den levende Guds k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Disse f\u00f8rste kristne s\u00e5 sig tilmed omgivet af en verden, der var fyldt af h\u00e5bl\u00f8s uretf\u00e6rdighed. De oplevede den grusomhed, som slaveriet skabte. De konstaterede, hvorledes kvinden ofte fornedredes og misbrugtes af samfundet. Der blev diskrimineret mellem mennesker: man agtede den rige mere end den fattige, den veludrustede mere end den svage, den intelligente mere end den d\u00e5rligt begavede. Barnet havde mindre menneskev\u00e6rd end den voksne. At selv det endnu uf\u00f8dte barn skulle have nogen egentlig menneskev\u00e6rdighed, var ukendt for den hedenske mentalitet.<\/p>\n\n\n\n
Det forbavsende ved de f\u00f8rste kristne er, at de havde mod p\u00e5 at \u00e6ndre verden og at g\u00f8re det uden vold. De vidste, at de kun kunne g\u00f8re dette ved at v\u00e6re forskellige fra deres omgivelser. Denne forpligtelse overtog de, n\u00e5r de blev d\u00f8bt.<\/p>\n\n\n\n
Nu kan man ikke lade v\u00e6re at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: Er vor situation i dag grundforskellig fra de f\u00f8rste kristnes? Her i Danmark lever vi blandt mennesker, der n\u00e6sten alle er d\u00f8bte. Er det stadig n\u00f8dvendigt, at vi skal v\u00e6re forskellige fra vore omgivelser?<\/p>\n\n\n\n
Problemet sk\u00e6rpes ved, at vi lever i en \u00bbkristen\u00ab del af verden. Befalingen til at \u00bbg\u00e5 ud i alverden\u00ab var en missionsbefaling. Missionslande blev i de sidste \u00e5rhundreder forst\u00e5et som bestemte dele af verden, hvor befolkningen endnu ikke var d\u00f8bt. S\u00e5 gjaldt det om at sende nogle mission\u00e6rer ud til disse egne. Men er der ikke nogen opgave, som vi \u2014 i kraft af d\u00e5ben \u2014 sendes til i vore umiddelbare omgivelser?<\/p>\n\n\n\n
Der findes to dele af verden, hvor langt den overvejende del af befolkningen er d\u00f8bt, nemlig Europa og Amerika. I manges bevidsthed s\u00e6ttes der ligefrem lighedstegn mellem disse dele af verden og kristendom. Men hvorledes forholder denne del af verden sig til den \u00f8vrige? Netop Europa og Nordamerika \u2014 kristendommens vugge, og det omr\u00e5de, hvor den mest udbredtes i nyere tid \u2014 er i dag de rigeste dele af verden. Med st\u00f8rre og st\u00f8rre klarhed bliver det erkendt, at denne del af verden driver rovdrift p\u00e5 hele den \u00f8vrige menneskehed. Vi lever i en ideologi, der kr\u00e6ver stadig v\u00e6kst: der skal uden oph\u00f8r ske for\u00f8gelse af komfort, levestandard, forbrugsgoder, luksus. Vi bruger af jordens ressourcer, vi forurener jord, vand og luft, vi tjener en gennemsnitsl\u00f8n, altsammen ti eller hundrede gange mere end den \u00f8vrige verden. Indtegn p\u00e5 en globus de steder p\u00e5 jordkuglen, hvor levestandarden er h\u00f8jest. Og indtegn de omr\u00e5der, hvor n\u00e6sten hele befolkningen er d\u00f8bt. De to omr\u00e5der falder p\u00e5faldende sammen.<\/p>\n\n\n\n
Man kunne m\u00e5ske forestille sig: dette er blot tegn p\u00e5, at de \u00bbd\u00f8bte\u00ab mennesker har bragt det vidt med deres civilisation. De har opn\u00e5et store resultater. De er blevet rige og veludviklede, og deres lande er blevet til overflodssamfund. Sandt nok: udviklet civilisation, velf\u00e6rd og social sikkerhed er virkelige goder, som b\u00f8r tilstr\u00e6bes. Men hvad er indstillingen bag rigdommen og overfloden i den \u00bbd\u00f8bte\u00ab del af verden? Overalt ser vi, hvorledes der g\u00f8res en yderste anstrengelse for yderligere at for\u00f8ge denne rigdom; den m\u00e5 under ingen omst\u00e6ndigheder mindskes, \u2014 ikke engang hvis vor rigdom opretholdes p\u00e5 bekostning af den \u00f8vrige verden.<\/p>\n\n\n\n
De mennesker, som Jesus i s\u00e6rdeleshed priste salige: de fattige, de s\u00f8rgende, de sultende og de forfulgte \u2014 findes de ikke i p\u00e5faldende grad i de dele af verden, hvor d\u00e5ben endnu ikke er tr\u00e6ngt frem? Og de holdninger, som Jesus revsede, n\u00e5r han f. eks. r\u00e5bte: \u00bbV\u00e9 jer I rige! V\u00e9 jer I m\u00e6tte! V\u00e9 jer med al jeres latter! V\u00e9 jer med al den smiger, I modtager af jeres ligesindede!\u00ab (3) \u2014 er ikke netop disse holdninger udbredte i vort rige Vesteuropa og Nordamerika og de hvides Sydafrika?<\/p>\n\n\n\n
Skal hermed v\u00e6re sagt, at det er d\u00e5rligt, at de rige landes befolkning er d\u00f8bt? P\u00e5 ingen m\u00e5de. N\u00e5r d\u00e5ben er udbredt, er der stadig h\u00e5b om, at den vil f\u00e5 magt over disse befolkninger. Men et stort problem er det un\u00e6gteligt, hvis netop de dele af verden, der i kraft af d\u00e5ben skulle v\u00e6re forpligtet af Jesu Kristi livsholdning, i ganske s\u00e6rlig grad svigter denne livsholdning. Adskillelsen mellem d\u00e5b og livsholdning, ligesom adskillelsen mellem d\u00e5b og tro, m\u00e5 n\u00f8dvendigvis g\u00f8re kristendommen utrov\u00e6rdig. Kan man ikke undertiden sp\u00f8rge, om det, vi forsager ved d\u00e5ben, i virkeligheden netop er det, som vor rige verden dyrker og elsker og tilbeder? Hvor er s\u00e5 denne d\u00e5bsforsagelses kraft blevet af? \u00bbForsager du dj\u00e6velen? og al hans magt? og al hans herlighed? og al hans forf\u00f8relse?\u00ab Der er brug for dybtg \u00e5ende \u00e6ndringer, hvis denne d\u00e5b trods al dens udbredelse, ikke skal blive en tom og mekanisk ceremoni, hvor kristne elsker det, de forsager, og n\u00e6gter at g\u00e5 i skole hos ham, de kalder deres mester og l\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n
Vi lever i en d\u00f8bt omverden \u2014 og dog st\u00e5r vi i en missions-situation. Verden venter ikke p\u00e5 mennesker, der bare er d\u00f8bte. Den venter p\u00e5 mennesker, der i kraft af d\u00e5ben kan v\u00e6re \u00bbtegn\u00ab: tegn p\u00e5 ufrihed, der bliver frigjort; p\u00e5 sygdom i legeme og samfund, der bliver helbredt; p\u00e5 kommunikations-vanskeligheder, der bliver overvundet; p\u00e5 forurening og gift, der uskadeligg\u00f8res; p\u00e5 nedv\u00e6rdigende forhold, der bliver menneskeliggjorte. Den slags tegn venter verden p\u00e5, og de opst\u00e5r overalt, hvor d\u00e5ben f\u00e5r lov til at virke efter hensigt. (4) Et tegn skal if\u00f8lge sit v\u00e6sen kunne skelnes fra omgivelserne. Ellers er det ikke noget tegn. Det skal med andre ord v\u00e6re anderledes. D\u00f8bte mennesker er ogs\u00e5 i dag forpligtet til at v\u00e6re \u00bbanderledes\u00ab i kraft af deres d\u00e5b \u2014 lad s\u00e5 hele befolkningen v\u00e6re nok s\u00e5 meget d\u00f8bt. Der m\u00e5 i det mindste v\u00e6re nogle, der fornemmer d\u00e5bens forpligtelse og er rede til at f\u00f8lge dens kald.<\/p>\n\n\n\n Biskop Hans Ludvig Martensen (1927-2012)<\/p>\n\n\n\n Noter: Kilde: Uddrag fra b\u00f8gerne “D\u00e5b og kristenliv” og “D\u00e5b og gudstro” – Katolsk Forlag<\/p>\n\n\n\n Biskop Hans Ludvig Martensen, biskop af K\u00f8benhavn 1965-1995. F\u00f8dt i Gentofte 1927. D\u00f8d i K\u00f8benhavn 2012. Jesuit.<\/p>\n\n\n\n Biskop Martensen gennemf\u00f8rte Det andet Vatikankoncils beslutninger i bisped\u00f8mmet. Dette var en omfattende, langvarig og vanskelig proces, der ber\u00f8rte snart sagt alle sider af kirkens liv. Han gav \u2013 i overensstemmelse med de danske frihedstraditioner \u2013 det katolske l\u00e6gfolk st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 kirkens administration, end det var almindeligt andre steder i Den katolske Kirke. P\u00e5 forbilledlig vis arbejdede han for, at de mange nye katolikker af udenlandsk herkomst faldt til i Kirken her i landet. Biskop Martensen spillede som teolog en fremtr\u00e6dende rolle i det \u00f8kumeniske arbejde b\u00e5de i Danmark og internationalt og var kendt som en fremragende pr\u00e6dikant. Han ledte de omfattende forberedelser til pavens bes\u00f8g i Danmark i 1989.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/copyright_kuno_arnkilde_hans_martense_jp2_1200_800-1024x683.webp\")
<\/a>
(1) Jo 6,51: “Det br\u00f8d, jeg vil give, er mit k\u00f8d, til liv for verden.”
(2) Rom 12,2
(3) Jfr. Lukas 6,24-26
(4) Jfr. Markus 16, 16-18<\/p>\n\n\n\nBiskop Hans Ludvig Martensen<\/h2>\n\n\n\n