Den katolske tradition ser personen som mere end et selvst\u00e6ndigt individ. Mennesket er skabt til f\u00e6llesskab, og netop derfor bliver Treenigheden ikke blot en l\u00e6re om Gud, men ogs\u00e5 en n\u00f8gle til at forst\u00e5 menneskets v\u00e6rdighed, kald og dybeste bestemmelse.<\/p>\n\n\n\n
Mange mennesker opfatter i dag en person som et selvst\u00e6ndigt individ med egen bevidsthed, egen vilje og egen identitet. Det er ikke forkert, men den katolske tradition ser personen i et bredere perspektiv. En person er ikke blot et isoleret “jeg”. At v\u00e6re person indeb\u00e6rer ogs\u00e5 evnen til at kende, elske og indg\u00e5 i relationer. Denne forst\u00e5else g\u00e6lder b\u00e5de mennesket og Gud. Faktisk er det netop gennem Gud, at Kirken forst\u00e5r, hvad en person i sin dybeste betydning er.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi taler om mennesker, er en person et v\u00e6sen med fornuft og fri vilje. Hvert menneske er unikt og uerstatteligt. Ingen er blot en del af en masse eller et nummer i en r\u00e6kke. Hvert menneske har sin egen v\u00e6rdighed og sit eget kald. Samtidig er mennesket skabt til f\u00e6llesskab. Ingen bliver sig selv alene. Fra f\u00f8dslen formes vi gennem relationer til for\u00e6ldre, s\u00f8skende, venner og det samfund, vi lever i. Vi l\u00e6rer at tale, t\u00e6nke, tro og elske gennem m\u00f8det med andre mennesker. Derfor er relationer ikke blot noget, vi har. De er en del af det, vi er. Mennesket er skabt til at leve i relation \u2013 b\u00e5de til andre mennesker og til Gud.<\/p>\n\n\n\n
En relation er mere end kontakt eller samv\u00e6r. Den er et virkeligt forhold mellem personer. N\u00e5r for\u00e6ldre elsker deres b\u00f8rn, n\u00e5r venner viser hinanden tillid, eller n\u00e5r \u00e6gtef\u00e6ller giver sig selv til hinanden, opst\u00e5r der et b\u00e5nd, som forbinder dem. Der er ikke blot to personer ved siden af hinanden; der er et f\u00e6llesskab mellem dem. Den katolske tradition betragter s\u00e5danne relationer som noget grundl\u00e6ggende ved virkeligheden. K\u00e6rlighed, venskab, troskab og f\u00e6llesskab er ikke tilf\u00e6ldige till\u00e6g til livet. De h\u00f8rer til menneskets natur og peger samtidig p\u00e5 noget dybere om Gud selv.<\/p>\n\n\n\n
Denne indsigt bliver endnu dybere, n\u00e5r Kirken taler om Gud. Kristendommen l\u00e6rer, at Gud er \u00e9n. Alligevel bekender Kirken troen p\u00e5 Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. Der er ikke tale om tre guder, men om \u00e9n Gud i tre personer. Hver af de tre personer er fuldt og helt Gud. De deler den samme guddommelige natur, den samme guddommelige vilje og den samme guddommelige k\u00e6rlighed. Det, der adskiller dem, er ikke magt, egenskaber eller v\u00e6rdighed, men deres indbyrdes relationer.<\/p>\n\n\n\n
Faderen er Fader, fordi Han fra evighed f\u00f8der S\u00f8nnen. S\u00f8nnen er S\u00f8n, fordi Han fra evighed modtager sit guddommelige liv fra Faderen. Hellig\u00e5nden udg\u00e5r fra Faderen og S\u00f8nnen som k\u00e6rlighedens og f\u00e6llesskabets \u00c5nd. I klassisk katolsk teologi siger man derfor, at de guddommelige personer er relationer, som virkelig eksisterer. Faderen er ikke f\u00f8rst en person, som bagefter f\u00e5r en relation til S\u00f8nnen. Han er Fader netop ved relationen til S\u00f8nnen. Det samme g\u00e6lder S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. Treenighedsl\u00e6ren fort\u00e6ller derfor noget afg\u00f8rende om Gud: Gud er ikke et ensomt v\u00e6sen, der eksisterer i isolation. Gud er fra evighed k\u00e6rlighed, f\u00e6llesskab og selvhengivelse. Det er derfor, den kristne tro kan sige, at “Gud er k\u00e6rlighed”. K\u00e6rlighed foruds\u00e6tter en relation \u2013 en, som elsker, en, som elskes, og k\u00e6rligheden, der forener dem. Den hellige Augustin beskrev netop Treenigheden som den elskende, den elskede og k\u00e6rligheden mellem dem. Billedet kan ikke forklare Treenighedens mysterium fuldt ud, men det hj\u00e6lper os til at ane, hvad Kirken mener, n\u00e5r den taler om Gud som k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Hvis mennesket er skabt i Guds billede, og hvis Gud i sit inderste v\u00e6sen er relation og k\u00e6rlighed, giver det mening, at mennesket heller ikke er skabt til ensomhed. Vi finder ikke vores identitet ved at lukke os om os selv. Vi bliver os selv gennem relationer. Familie, venskab, f\u00e6llesskab, tjeneste og n\u00e6stek\u00e6rlighed er ikke blot praktiske n\u00f8dvendigheder; de afspejler noget af Guds eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Derfor handler Treenigheden ikke f\u00f8rst og fremmest om en vanskelig teologisk formel. Treenigheden \u00e5benbarer, hvem Gud er, og dermed ogs\u00e5 noget om, hvem mennesket er kaldet til at v\u00e6re. Den kristne tro l\u00e6rer, at menneskets endelige m\u00e5l ikke er isolation eller selvrealisering, men f\u00e6llesskab. Vi er skabt af k\u00e6rlighed og til k\u00e6rlighed. Derfor peger hele den kristne tro mod det evige f\u00e6llesskab mellem Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd \u2013 det f\u00e6llesskab, som mennesket er skabt til at f\u00e5 del i.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad betyder det egentlig, at Gud er tre personer og \u00e9n Gud? Treenighedsl\u00e6ren h\u00f8rer til kristendommens mest centrale og mest udfordrende trosudsagn. Samtidig rummer den en dyb indsigt i menneskets natur. Den katolske tradition ser nemlig personen som mere end et selvst\u00e6ndigt individ. Mennesket er skabt til relation, f\u00e6llesskab og k\u00e6rlighed \u2013 og netop derfor kan Treenigheden kaste lys over, hvem Gud er, og hvem mennesket er kaldet til at v\u00e6re.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18320,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Andrej Rublovs ber\u00f8mte treenighedsikon er her omgivet af mennesker i forskellige aldre, kulturer og livssituationer. Collagen illustrerer den kristne forst\u00e5else af, at mennesket er skabt til relation og f\u00e6llesskab. If\u00f8lge katolsk tro finder denne virkelighed sit dybeste forbillede i Treenigheden \u2013 Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden \u2013 hvor k\u00e6rlighed og relation ikke blot er egenskaber, men selve Guds v\u00e6sen. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149],"tags":[],"class_list":["post-18308","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18308","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18308"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18308\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18318,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18308\/revisions\/18318"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18320"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18308"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18308"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18308"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}