Bibelen taler b\u00e5de om Guds k\u00e6rlighed og om at frygte Gud. For mange nutidige mennesker virker de to ting som mods\u00e6tninger. Men i den kristne tradition handler gudsfrygt ikke om angst, men om \u00e6refrygt over for den hellige Gud, hvis k\u00e6rlighed er st\u00f8rre, end vi kan fatte.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r nutidens mennesker m\u00f8der Bibelens ord om at frygte Gud, opst\u00e5r der ofte en umiddelbar modstand. For mange lyder det som noget fremmed og n\u00e6sten skr\u00e6mmende. Kristendommen forbindes jo f\u00f8rst og fremmest med k\u00e6rlighed, barmhjertighed, tilgivelse og n\u00e6rhed. Jesus taler om Gud som Fader, og evangeliet fort\u00e6ller om den Gud, der s\u00f8ger mennesket frem for at flygte fra det. Hvordan kan Bibelen s\u00e5 samtidig igen og igen opfordre os til at frygte Gud?<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00e6ndingen er ikke ny. Allerede de f\u00f8rste kristne m\u00e5tte forholde sig til den. P\u00e5 den ene side m\u00f8der vi ordene: \u00bbGud er k\u00e6rlighed\u00ab (1 Joh 4,8). P\u00e5 den anden side l\u00e6ser vi i Salmernes Bog, at \u00bbHerrens frygt er visdommens begyndelse\u00ab (Sl 111,10). Begge udsagn er centrale i den bibelske tro. Ingen af dem kan undv\u00e6res.<\/p>\n\n\n\n
Problemet opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r vi forst\u00e5r ordet frygt ud fra vores almindelige erfaringer. Frygt forbindes ofte med angst, usikkerhed eller f\u00f8lelsen af at v\u00e6re truet. S\u00e5dan forst\u00e5s ordet imidlertid ikke prim\u00e6rt i Bibelen. At frygte Gud betyder ikke at v\u00e6re bange for Ham. Det betyder at erkende, hvem Gud er, og hvem vi selv er.<\/p>\n\n\n\n
Den bibelske gudsfrygt udspringer af m\u00f8det med Guds storhed. N\u00e5r profeten Esajas ser Herren i templet, bliver han overv\u00e6ldet af Guds hellighed. N\u00e5r apostlen Peter oplever det mirakul\u00f8se fiskefangst, falder han p\u00e5 kn\u00e6 foran Jesus. N\u00e5r Johannes i Johannes\u2019 \u00c5benbaring ser den opstandne Kristus, styrter han til jorden som d\u00f8d. Ingen af disse mennesker m\u00f8der en tyran. De m\u00f8der den levende Gud.<\/p>\n\n\n\n
Der findes erfaringer i livet, som n\u00e6sten automatisk v\u00e6kker \u00e6refrygt. Vi oplever det m\u00e5ske, n\u00e5r vi st\u00e5r foran et m\u00e6gtigt bjerglandskab, ser nattehimlens stjerner eller holder et nyf\u00f8dt barn i armene. I s\u00e5danne \u00f8jeblikke m\u00e6rker vi, at virkeligheden er st\u00f8rre end os selv. Vi bliver stille. Den bibelske gudsfrygt er besl\u00e6gtet med denne erfaring, men langt dybere. Den handler om at erkende, at mennesket ikke er universets centrum. At der findes en sandhed, som ikke er skabt af os. En godhed, som ikke afh\u00e6nger af vores meninger. En Gud, som ikke kan reduceres til vores \u00f8nsker og forestillinger.<\/p>\n\n\n\n
Netop derfor h\u00e6nger frygt og k\u00e6rlighed sammen. Kun den, der forst\u00e5r Guds storhed, kan virkelig forst\u00e5 Hans k\u00e6rlighed. Hvis Gud blot er en venlig id\u00e9 eller en projektion af menneskelige behov, bliver k\u00e6rligheden sentimental. Men hvis Gud er den hellige Skaber af himmel og jord, bliver Hans k\u00e6rlighed noget langt st\u00f8rre. Da bliver det et ufatteligt mysterium, at den Gud, som holder universet i sin h\u00e5nd, ogs\u00e5 kender hvert enkelt menneske ved navn.<\/p>\n\n\n\n
Kirkens tradition har derfor altid skelnet mellem angst og gudsfrygt. Angst driver mennesket bort fra Gud. Gudsfrygt drager mennesket n\u00e6rmere. Den er ikke f\u00f8dt af mistillid, men af respekt. Ikke af r\u00e6dsel, men af erkendelse. Derfor kalder teologerne ofte gudsfrygt for \u00e6refrygt.<\/p>\n\n\n\n
Mange af samtidens mennesker har lettere ved at tale om Guds k\u00e6rlighed end om Hans hellighed. Men n\u00e5r helligheden forsvinder, risikerer k\u00e6rligheden at miste sin dybde. Gud bliver da reduceret til en bekr\u00e6ftelse af det, vi allerede mener om os selv og verden. Han bliver ufarlig.<\/p>\n\n\n\n
Bibelens Gud er aldrig ufarlig. Men Han er god. Det er netop denne kombination, der g\u00f8r den kristne tro s\u00e5 s\u00e6regen. Gud er st\u00f8rre end vores forestillinger, mere hellig end vores ord kan beskrive og mere m\u00e6gtig end vores tanker kan rumme. Samtidig er Han den Gud, der i Kristus lader sig f\u00f8de som barn, gr\u00e6der ved en vens grav og d\u00f8r p\u00e5 et kors for verdens skyld.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tro kalder derfor ikke mennesket til at v\u00e6lge mellem frygt og k\u00e6rlighed. Den kalder os til begge dele. Til den \u00e6refrygt, der erkender Guds storhed, og til den k\u00e6rlighed, der stoler p\u00e5 Hans barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n
Det er netop derfor, at helgenerne ofte forener de to ting p\u00e5 en m\u00e5de, som virker fremmed for os. De frygter Gud mere end nogen anden, men de elsker Ham ogs\u00e5 mere end nogen anden. For jo n\u00e6rmere de kommer Gud, desto tydeligere ser de b\u00e5de Hans hellighed og Hans k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Og det er netop her, den bibelske gudsfrygt begynder: ikke med angst for Gud, men med forundring over, at den hellige Gud \u00f8nsker f\u00e6llesskab med os. Derfor kunne Salmernes Bog kalde Herrens frygt for visdommens begyndelse. Ikke fordi mennesket skal leve i r\u00e6dsel, men fordi det f\u00f8rst bliver sandt vis, n\u00e5r det erkender b\u00e5de Guds storhed og Hans k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Bibelen taler b\u00e5de om Guds k\u00e6rlighed og om at frygte Gud. For mange nutidige mennesker virker de to ting som mods\u00e6tninger. Men i den kristne tradition handler gudsfrygt ikke om angst, men om \u00e6refrygt over for den hellige Gud, hvis k\u00e6rlighed er st\u00f8rre, end vi kan fatte.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18245,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Nonner fra benediktinerklostret St. Gertrud beder tideb\u00f8n i den romanske basilika Gro\u00df St. Martin i K\u00f6ln. Kirken, der ligger umiddelbart vest for K\u00f6lner Dom, blev n\u00e6sten \u00f8delagt under Anden Verdenskrigs bombardementer, men blev genopbygget efter krigen. Midt i et kirkerum pr\u00e6get af b\u00e5de s\u00e5rbarhed og h\u00e5b m\u00f8des menneskelig frygt og tilliden til Guds k\u00e6rlighed. | Foto: Kuno Arnkilde","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-18243","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18243","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18243"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18243\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18489,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18243\/revisions\/18489"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18245"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18243"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18243"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18243"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}