Paul Gerhardts hymne Befal du dine veje<\/em> har i \u00e5rhundreder v\u00e6ret en del af kirkens b\u00f8n og fromhed. Men hvordan bevarer man de klassiske hymners \u00e5nd, n\u00e5r sproget forandrer sig? Dette essay unders\u00f8ger, hvorfor overs\u00e6ttelser til nutidens dansk ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re et brud med traditionen, men kan v\u00e6re en vej til at g\u00f8re tideb\u00f8nnen til levende b\u00f8n for flere mennesker.<\/p>\n\n\n\n Under laudes<\/em> torsdag, den 4. uge i psalteret lyder den gamle salme Befal du dine veje<\/em>. En tekst skrevet af Paul Gerhardt i 1600-tallet og siden oversat til dansk af St. J. Stenersen. Hymnen er blevet en del af kirkens b\u00f8nneliv og har gennem generationer b\u00e5ret tro, tr\u00f8st og h\u00e5b gennem sygdom, sorg, uro og tvivl. Mange kristne kender den som en af de st\u00e6rkeste tillidshymner i den lutherske og f\u00e6lleskirkelige tradition.<\/p>\n\n\n\n Men samtidig m\u00e6rker mange nutidige mennesker ogs\u00e5 afstanden i sproget. Ikke n\u00f8dvendigvis afstanden til troen \u2014 men til ordene. Udtryk som \u201cthi\u201d, \u201cfjed\u201d, \u201cagte\u201d, \u201cmonne\u201d og \u201cb\u00e5de de d\u00f8deliges k\u00e5r\u201d kr\u00e6ver i dag n\u00e6sten overs\u00e6ttelse for overhovedet at blive forst\u00e5et. Det g\u00e6lder is\u00e6r yngre mennesker, nye bedende og dem, der fors\u00f8ger at finde ind i tideb\u00f8nnens rytme uden at v\u00e6re vokset op med \u00e6ldre kirkeligt dansk.<\/p>\n\n\n\n Det rejser et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kan man overs\u00e6tte en gammel hymne til moderne dansk uden at \u00f8del\u00e6gge dens \u00e5nd? Og er det i virkeligheden n\u00f8dvendigt, hvis tideb\u00f8nnen igen skal blive en levende del af almindelige kristnes liv?<\/p>\n\n\n\n Tideb\u00f8nnen har gennem \u00e5rhundreder v\u00e6ret Kirkens daglige \u00e5ndedr\u00e6t. Munke, pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk har bedt salmer, hymner og l\u00e6sninger morgen, middag og aften. Men i store dele af den samtidige vestlige verden er tideb\u00f8nnen blevet noget fremmed for mange almindelige troende. Ikke fordi mennesker mangler l\u00e6ngsel efter stilhed eller b\u00f8n \u2014 tv\u00e6rtimod \u2014 men fordi sproget ofte opleves som utilg\u00e6ngeligt.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder ikke kun gamle hymner. Ogs\u00e5 mange nyere overs\u00e6ttelser af liturgiske tekster b\u00e6rer pr\u00e6g af et kirkeligt fagsprog, som nutidige mennesker ikke bruger til daglig. N\u00e5r sproget bliver for fjernt, risikerer teksten at blive noget, man l\u00e6ser uden at forst\u00e5, eller reciterer uden at blive ber\u00f8rt af.<\/p>\n\n\n\n Netop derfor giver det mening at arbejde med nutidige overs\u00e6ttelser. Ikke for at g\u00f8re troen banal eller overfladisk, men for at \u00e5bne d\u00f8ren ind til teksten. En tideb\u00f8n er ikke f\u00f8rst og fremmest litteraturhistorie. Den er b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved Befal du dine veje<\/em> er, hvor enkel dens kerne egentlig er. Hymnen handler om tillid. Om at l\u00e6gge sin frygt, sin usikkerhed og sit liv i Guds h\u00e6nder. Den taler om Gud som den, der kan \u201cstormen binde\u201d og finde en vej d\u00e9r, hvor mennesket ikke selv kan se nogen udvej.<\/p>\n\n\n\n Det er i virkeligheden et dybt bibelsk tema. Salmernes Bog, Jesu ord om ikke at bekymre sig for dagen i morgen og Paulus\u2019 tale om at l\u00e6gge alle bekymringer frem for Gud ligger som et ekko gennem hele hymnen.<\/p>\n\n\n\n Samtidig rummer teksten ogs\u00e5 en erfaring, som moderne mennesker stadig genkender: f\u00f8lelsen af afmagt. At livet ikke kan kontrolleres fuldst\u00e6ndigt. At mennesket ikke selv b\u00e6rer verdens tyngde. Derfor bliver hymnen heller ikke sentimental. Den lover ikke et liv uden smerte. Den peger i stedet p\u00e5 en Gud, som er til stede midt i uroen.<\/p>\n\n\n\n Netop d\u00e9t budskab g\u00e5r let tabt, hvis ordene bliver s\u00e5 fremmede, at meningen skjules bag sproghistorie.<\/p>\n\n\n\n Nogle frygter, at samtidige overs\u00e6ttelser sv\u00e6kker det hellige eller fjerner den poetiske sk\u00f8nhed. Og det er en reel fare, hvis overs\u00e6ttelser bliver flade, tekniske eller hverdagsagtige. Kirkens sprog m\u00e5 gerne have sk\u00f8nhed, rytme og v\u00e6rdighed. Liturgien skal ikke lyde som en sms.<\/p>\n\n\n\n Men der er forskel p\u00e5 v\u00e6rdighed og utilg\u00e6ngelighed.<\/p>\n\n\n\n Kirkens historie er faktisk fuld af overs\u00e6ttelser. Bibelen blev oversat fra hebraisk og gr\u00e6sk til latin. Senere til tysk, dansk og utallige andre sprog. Reformationen insisterede p\u00e5, at mennesker skulle h\u00f8re evangeliet p\u00e5 deres eget modersm\u00e5l. Og selv i den katolske kirke blev liturgien efter Andet Vatikankoncil i langt h\u00f8jere grad bedt p\u00e5 folkesprogene netop for at g\u00f8re b\u00f8nnen levende blandt mennesker.<\/p>\n\n\n\n Derfor er moderne overs\u00e6ttelser ikke n\u00f8dvendigvis et brud med traditionen. De kan ogs\u00e5 v\u00e6re et udtryk for traditionens forts\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n I disse \u00e5r oplever mange mennesker en ny interesse for tideb\u00f8n, stilhed og faste rytmer i hverdagen. Apps, digitale tideb\u00f8ger og online f\u00e6llesskaber g\u00f8r det lettere end tidligere at bede laudes og vesper hjemme ved spisebordet, i toget eller p\u00e5 vej til arbejde.<\/p>\n\n\n\n Men netop derfor bliver sproget endnu vigtigere. Hvis tideb\u00f8nnen skal finde vej udenfor klostrene og pr\u00e6steg\u00e5rdene, m\u00e5 mennesker kunne forst\u00e5 det, de beder.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at alle gamle tekster skal omskrives. Der er stor v\u00e6rdi i ogs\u00e5 at bevare \u00e6ldre salmer og formuleringer. De forbinder os med generationer f\u00f8r os og giver en fornemmelse af kirkens lange hukommelse. Den bedste vej er netop at lade begge former eksistere side om side: det klassiske sprog for dem, der elsker det \u2014 og moderne overs\u00e6ttelser for dem, der ellers aldrig ville finde ind i tideb\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n For i sidste ende handler tideb\u00f8nnen ikke om sproglig nostalgi. Den handler om menneskets m\u00f8de med Gud i dagens rytme. Og enhver overs\u00e6ttelse, der hj\u00e6lper mennesker til virkelig at bede, tjener i virkeligheden tideb\u00f8nnens dybeste form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Original tekst<\/strong><\/p>\n\n\n\n Befal du dine veje Befal du dine veje P\u00e5 Herren m\u00e5 du agte, Din trofasthed og n\u00e5de, Vej har du alle steder, Om alle helvedmagter S\u00e5 kast da al din smerte Overs\u00e6ttelse til nutidigt dansk<\/strong><\/p>\n\n\n\n Befal du dine veje L\u00e6g dine veje Du m\u00e5 rette dit blik mod Herren, Du alene, Fader, Du har altid en vej frem, Selv hvis alle m\u00f8rkets magter L\u00e6g derfor al din smerte -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tideb\u00f8nnen er Kirkens daglige b\u00f8n, men dens sprog kan ofte opleves fjernt for samtidens mennesker. Med udgangspunkt i Paul Gerhardts “Befal du dine veje” reflekterer dette essay over forholdet mellem tradition, overs\u00e6ttelse og b\u00f8n \u2013 og over hvorfor tideb\u00f8n p\u00e5 nutidens dansk kan v\u00e6re en hj\u00e6lp til at \u00e5bne en rig \u00e5ndelig arv for nye generationer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17898,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Paul Gerhardts salme \"Befal du dine veje\" har gennem generationer givet kristne ord for tillid, h\u00e5b og overgivelse til Gud. Artiklen unders\u00f8ger, hvordan klassiske hymner og tideb\u00f8nner kan bevares i deres \u00e5nd og teologiske dybde, samtidig med at de overs\u00e6ttes til et nutidigt dansk, som flere mennesker kan forst\u00e5 og g\u00f8re til deres egen b\u00f8n.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-18214","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18214"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18232,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18214\/revisions\/18232"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/17898"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18214"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18214"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Tideb\u00f8nnen m\u00e5 ikke blive et lukket sprog<\/h2>\n\n\n\n
Hvad siger hymnen egentlig?<\/h2>\n\n\n\n
Samtidigt dansk er ikke et angreb p\u00e5 traditionen<\/h2>\n\n\n\n
Tideb\u00f8nnen udenfor klostrene<\/h2>\n\n\n\n
Paul Gerhardt, 1653<\/em><\/p>\n\n\n\n
og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje,
som bor i Himlens borg!
Han, som kan stormen binde,
hvem b\u00f8lgen lyde m\u00e5,
han kan og vejen finde,
hvorp\u00e5 din fod kan g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
hvis det dig vel skal g\u00e5;
hans gerning du betragte,
hvis din skal vel best\u00e5!
Ved sorg og selskab plage
du intet retter ud,
thi intet kan du tage,
alt kan du f\u00e5 af Gud.<\/p>\n\n\n\n
o Fader, bedst forst\u00e5r,
hvad skade kan og b\u00e5de
de d\u00f8deliges k\u00e5r,
og hvad du har for \u00f8je,
det sker, o st\u00e6rke Gud,
og alting sig m\u00e5 f\u00f8je
dit r\u00e5d at f\u00f8re ud.<\/p>\n\n\n\n
dig midler fattes ej;
kun n\u00e5de du udspreder,
kun lys er al din vej;
din gerning kan ej hvile,
ej standses kan dit fjed,
n\u00e5r du til os vil ile
med hj\u00e6lp og bistand ned.<\/p>\n\n\n\n
end trodse og modst\u00e5,
det du for intet agter,
vil ej tilbage g\u00e5.
Hvem kan mod dig vel stande,
som slynger lynets pil?
hvem vover at forbanne,
n\u00e5r du velsigne vil?<\/p>\n\n\n\n
p\u00e5 Herrens st\u00e6rke magt,
og h\u00e5b, o h\u00e5b, mit hjerte,
v\u00e6r tr\u00f8stig, uforsagt!
Du er dog ej den Herre,
som alting r\u00e5de b\u00f8r;
Gud monne sceptret b\u00e6re,
og alting vel han g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n
Bearbejdning arnkilde.dk – 2026<\/em><\/p>\n\n\n\n
og alle dine bekymringer
i Guds trofaste h\u00e6nder \u2014
ham, som bor i himlen.
Han, der kan standse stormen
og f\u00e5 havets b\u00f8lger til at adlyde,
han kan ogs\u00e5 finde den vej,
du skal g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
hvis livet skal lykkes for dig.
Se p\u00e5 det, Gud g\u00f8r,
hvis dit eget v\u00e6rk skal holde.
Bekymringer og uro
l\u00f8ser ingenting;
du kan ikke selv skabe alt,
men Gud kan give dig det.<\/p>\n\n\n\n
forst\u00e5r fuldt ud,
hvad der skader
og hvad der gavner mennesker.
Det, du vil, sker,
o st\u00e6rke Gud,
og alt m\u00e5 f\u00f8je sig
efter din vilje.<\/p>\n\n\n\n
og du mangler ingen muligheder.
Du spreder n\u00e5de,
og dine veje er fulde af lys.
Dit v\u00e6rk standser aldrig,
og intet kan hindre dig,
n\u00e5r du kommer til mennesker
med hj\u00e6lp og st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n
g\u00f8r modstand,
vil det ikke standse dig.
Hvem kan st\u00e5 imod dig,
du som r\u00e5der over himlens kr\u00e6fter?
Hvem t\u00f8r ford\u00f8mme,
n\u00e5r du vil velsigne?<\/p>\n\n\n\n
i Herrens st\u00e6rke h\u00e6nder.
H\u00e5b, mit hjerte,
og mist ikke modet.
Du er ikke selv herre over alt;
det er Gud, der b\u00e6rer kongemagten,
og han g\u00f8r alting godt.<\/p>\n\n\n\n