Messen er en gudstjeneste, men ikke blot en gudstjeneste. For katolikker er den kilden og h\u00f8jdepunktet i det kristne liv, hvor Kristus m\u00f8der sit folk gennem Ordet og eukaristien. Her f\u00f8lger en vandring gennem messens opbygning og betydning.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r katolikker taler om messen, bruger de ofte et ord, som mange andre kristne ville erstatte med ordet gudstjeneste. Men de to begreber er ikke helt det samme. En gudstjeneste er i sin bredeste betydning en samling, hvor mennesker m\u00f8des for at bede, synge, lytte til Guds ord og tilbede Gud. Mange forskellige former for kristne samlinger kan derfor kaldes gudstjenester.<\/p>\n\n\n\n
Messen er derimod en bestemt form for gudstjeneste. Den katolske messe rummer ganske vist salmer, b\u00f8nner, bibell\u00e6sninger og pr\u00e6diken, men den har sit centrum et andet sted: i eukaristien, hvor Kirken tror, at Kristus selv bliver n\u00e6rv\u00e6rende under br\u00f8dets og vinens skikkelse. Derfor er messen mere end undervisning, mere end f\u00e6llesskab og mere end en religi\u00f8s samling. Den er et m\u00f8de med Kristus. Katolsk tro l\u00e6rer, at messen ikke blot minder os om Jesu sidste nadver; den g\u00f8r os delagtige i det samme mysterium. Her forenes Ordets liturgi og Eukaristiens liturgi i \u00e9n handling, hvor Gud tjener sit folk med sit ord og med sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Det er baggrunden for overskriften. Messen er naturligvis en gudstjeneste. Men for katolikker er den samtidig noget mere: Kirkens centrale handling, kilden og h\u00f8jdepunktet i det kristne liv.<\/p>\n\n\n\n
For mange mennesker er s\u00f8ndagsmessen blevet noget, man g\u00e5r til. Man m\u00f8der op, synger nogle salmer, lytter til l\u00e6sningerne, h\u00f8rer pr\u00e6dikenen og g\u00e5r hjem igen. Men den katolske messe er langt mere end en religi\u00f8s samling. Den er et m\u00f8de med Gud, en vandring gennem frelseshistorien og en skole i kristent liv. Mange katolikker kender messeordningen godt. De ved, hvorn\u00e5r de skal st\u00e5, sidde og kn\u00e6le. Men netop det velkendte kan g\u00f8re, at man overser den dybde, som gemmer sig i de enkelte led. Messen er ikke bygget op tilf\u00e6ldigt. Hver b\u00f8n, hver bev\u00e6gelse og hvert ritual har en mening. N\u00e5r man begynder at forst\u00e5 sammenh\u00e6ngen, bliver messen ikke mindre, men st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n
Messen begynder allerede, n\u00e5r vi tr\u00e6der ind i kirken. Vi g\u00f8r korsets tegn og minder os selv om vores d\u00e5b. Vi kommer ikke som tilskuere, men som deltagere. Gudstjenesten \u00e5bner med indgangssalmen, der samler menigheden og retter vores opm\u00e6rksomhed mod dagens mysterium. Derefter f\u00f8lger syndsbekendelsen. Her erkender vi, at vi ikke er fuldkomne mennesker. Vi kommer ikke til Gud med vores styrke, men med vores behov for barmhjertighed. F\u00f8r vi kan modtage, m\u00e5 vi v\u00e6re villige til at lade os forandre. N\u00e5r menigheden synger Gloria, l\u00f8ftes blikket fra os selv mod Gud. Lovsangen minder os om, at kristendommen ikke f\u00f8rst og fremmest handler om vores problemer, men om Guds storhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Ordets liturgi best\u00e5r af l\u00e6sningerne, salmen, evangeliet, pr\u00e6dikenen, trosbekendelsen og forb\u00f8nnerne. De bibelske l\u00e6sninger er ikke blot opl\u00e6sninger af gamle tekster. De er Guds ord til sin Kirke i dag. Gennem kirke\u00e5rets rytme f\u00f8res menigheden gennem frelseshistorien uge efter uge. Pr\u00e6dikenen er derfor mere end en kommentar til evangeliet. Den er et fors\u00f8g p\u00e5 at bygge bro mellem Guds ord og menneskers konkrete liv. For mange mennesker er s\u00f8ndagens pr\u00e6diken den eneste regelm\u00e6ssige religi\u00f8se undervisning, de modtager. Derfor har den en s\u00e6rlig betydning.<\/p>\n\n\n\n
Trosbekendelsen er menighedens f\u00e6lles svar p\u00e5 det, vi har h\u00f8rt. Vi bekender ikke troen alene, men sammen med millioner af kristne over hele verden. Selv n\u00e5r troen opleves svag, b\u00e6res den af Kirkens f\u00e6lles bekendelse.<\/p>\n\n\n\n
Efter Ordets liturgi f\u00f8lger Eukaristiens liturgi. Ved offertoriet b\u00e6res br\u00f8d og vin frem til alteret. Men symbolsk b\u00e6res ogs\u00e5 vores egne liv frem. Arbejde, familie, gl\u00e6der, sorger, h\u00e5b og bekymringer l\u00e6gges p\u00e5 alteret sammen med gaverne. Det er et af messens st\u00e6rkeste billeder. Gud \u00f8nsker ikke blot vores opm\u00e6rksomhed. Han \u00f8nsker os selv. Derfor handler offertoriet ikke kun om br\u00f8d og vin, men om menneskets villighed til at overgive sit liv til Gud.<\/p>\n\n\n\n
H\u00f8jdepunktet kommer i den eukaristiske b\u00f8n og konsekrationen. Her gentager pr\u00e6sten Jesu egne ord fra den sidste nadver. Kirken tror, at Kristus bliver virkeligt n\u00e6rv\u00e6rende under br\u00f8dets og vinens skikkelse. Derfor er dette ikke blot en erindring om noget, der skete engang. Det er den samme Kristus, som giver sig selv til sin Kirke.<\/p>\n\n\n\n
For den katolske tro er eukaristien ikke et symbol blandt andre symboler. Den er selve kilden og h\u00f8jdepunktet i Kirkens liv. N\u00e5r pr\u00e6sten l\u00f8fter hostien og kalken, samles himmel og jord i \u00e9t \u00f8jeblik. Mange katolikker har gennem \u00e5rhundreder bedt den enkle b\u00f8n: \u00bbMin Herre og min Gud.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Efter Fadervor f\u00f8lger fredshilsenen. I en verden pr\u00e6get af splittelser minder fredshilsenen os om, at kristendommen ikke kun handler om forholdet til Gud, men ogs\u00e5 om forholdet til n\u00e6sten. Vi kan ikke modtage Kristi fred uden samtidig at v\u00e6re kaldet til at bringe den videre.<\/p>\n\n\n\n
Kommunionen er kulminationen p\u00e5 hele messen. Her modtager de troende Kristus selv i eukaristien. Det er et mysterium, som ingen teologisk forklaring helt kan rumme. Derfor har generationer af kristne n\u00e6rmet sig alteret med b\u00e5de gl\u00e6de, ydmyghed og \u00e6refrygt. Efter kommunionen f\u00f8lger stilheden og taksigelsen. Det er et \u00f8jeblik, hvor mennesket ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver at sige s\u00e5 meget. Nogle gange er taknemmeligheden i sig selv den bedste b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Messen slutter med velsignelsen og bortsendelsen. Det kan virke som en afslutning, men er i virkeligheden en begyndelse. Det latinske udtryk Ite, missa est betyder: \u00bbG\u00e5, I er udsendt.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Derfor er messen ikke noget, der bliver tilbage i kirkerummet. Den forts\u00e6tter i hverdagen. Den forts\u00e6tter i familien, p\u00e5 arbejdspladsen, blandt venner og naboer. Den forts\u00e6tter d\u00e9r, hvor kristne fors\u00f8ger at leve det liv, de netop har fejret.<\/p>\n\n\n\n
Det er netop her, den st\u00f8rste opdagelse ligger gemt. Messen er ikke f\u00f8rst og fremmest noget, vi overv\u00e6rer. Den er noget, vi deltager i. Jo mere vi forst\u00e5r dens enkelte led, desto tydeligere bliver det, at messen ikke er en gentagelse af det samme, men et m\u00f8de med den levende Gud, som uge efter uge kalder sit folk sammen, n\u00e6rer det med sit ord og sit n\u00e6rv\u00e6r \u2013 og sender det ud igen for at v\u00e6re Kristi vidner i verden.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" For mange kristne er messen noget, man deltager i hver s\u00f8ndag. Men den katolske messe er mere end en gudstjeneste. Den er Kirkens centrale handling, hvor Guds ord og eukaristien forenes i et m\u00f8de med Kristus selv. En vandring gennem messens enkelte led afsl\u00f8rer den dybde, som gennem \u00e5rhundreder har v\u00e6ret kilden og h\u00f8jdepunktet i katolsk tro og liv.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18156,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En familie deltager i s\u00f8ndagsmessen i et moderne katolsk kirkerum. Messen er mere end en religi\u00f8s samling; den er et m\u00f8de med Kristus gennem Guds ord og eukaristien. Hver b\u00f8n, l\u00e6sning og handling indg\u00e5r i den liturgi, som uge efter uge samler, n\u00e6rer og udsender de troende til deres liv og opgaver i verden.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1165],"tags":[],"class_list":["post-18152","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken-i-danmark-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18152","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18152"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18152\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18158,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18152\/revisions\/18158"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18156"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18152"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18152"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18152"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}