Johannes J\u00f8rgensens biografi om den hellige Katharina af Siena er mere end en skildring af en middelalderlig helgen. Den er samtidig fort\u00e6llingen om forfatterens egen \u00e5ndelige modning, hans kamp mellem \u00e6stetik og sandhed og hans s\u00f8gen efter et liv i overensstemmelse med troen. Gennem m\u00f8det med Katharina finder han ikke blot et historisk forbillede, men ogs\u00e5 en vejviser for sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Johannes J\u00f8rgensens bog om den hellige Katharina af Siena er mere end en helgenbiografi. Den er samtidig fort\u00e6llingen om en digters egen \u00e5ndelige modning, om en lang indre kamp mellem \u00e6stetik og sandhed, mellem selvh\u00e6vdelse og selvhengivelse, mellem kunstnerens s\u00f8gen og den kristnes kald. N\u00e5r man l\u00e6ser J\u00f8rgensens fremstilling af Katharina, f\u00e5r man ofte indtryk af, at han ikke blot beskriver hende. Han spejler sig i hende. Bogen bliver et m\u00f8de mellem to st\u00e6rke personligheder p\u00e5 tv\u00e6rs af seks \u00e5rhundreder.<\/p>\n\n\n\n
Da Johannes J\u00f8rgensen i sine senere \u00e5r s\u00e5 tilbage p\u00e5 sit forfatterskab, betragtede han ikke uden grund bogen om Katharina som en af sine vigtigste. Arbejdet med den strakte sig over mange \u00e5r, og han gik til stoffet med en grundighed, som adskiller v\u00e6rket fra mange af hans tidligere helgenbiografier. I begyndelsen f\u00f8lte han sig ikke umiddelbart besl\u00e6gtet med den store dominikanske helgen. Hvor han uden vanskelighed kunne identificere sig med Frans af Assisi og dennes naturgl\u00e6de, enkelhed og poetiske sind, forekom Katharina ham n\u00e6sten overv\u00e6ldende i sin styrke og kompromisl\u00f8shed. Netop derfor kom arbejdet til at vare s\u00e5 l\u00e6nge. Men gradvist blev frygten afl\u00f8st af beundring.<\/p>\n\n\n\n
Et af de centrale temaer i J\u00f8rgensens l\u00e6sning af Katharina er hendes l\u00e6re om de to k\u00e6rligheder. Mennesket st\u00e5r mellem k\u00e6rligheden til Gud og n\u00e6sten p\u00e5 den ene side og k\u00e6rligheden til sig selv p\u00e5 den anden. Der findes to viljer, to riger, to veje. Egoismen f\u00f8rer til uro, synd og splittelse, mens k\u00e6rligheden til Gud f\u00f8rer til fred og liv.<\/p>\n\n\n\n
Denne tanke ramte Johannes J\u00f8rgensen med s\u00e6rlig kraft, fordi den svarede til hans egen livssituation. Han havde i \u00e5revis oplevet en smertefuld sp\u00e6nding mellem tanke og tilv\u00e6relse. Hans katolske tro var blevet st\u00e6rkere, men hans liv var endnu ikke kommet i overensstemmelse med den. Derfor blev Katharina ikke blot en historisk person for ham. Hun blev en \u00e5ndelig vejleder. Hendes kompromisl\u00f8se tale om valget mellem Gud og egoet blev en udfordring, som han ikke kunne undg\u00e5. Hun tvang ham til at se sit eget liv i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n
Mange har gennem tiden forklaret Johannes J\u00f8rgensens konversion med hans fascination af den katolske kirkes liturgi, kunst og middelalderlige sk\u00f8nhed. Men netop bogen om Katharina viser, hvor utilstr\u00e6kkelig en s\u00e5dan forklaring er. For J\u00f8rgensen bliver sandheden det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er ikke nok, at kristendommen er smuk. Den m\u00e5 v\u00e6re sand.<\/p>\n\n\n\n
I Katharina finder han et menneske, der med us\u00e6dvanlig klarhed gennemskuer illusionerne. Hun minder ham om, at den st\u00f8rste fare ikke er lidelse eller afsavn, men selvbedrag. Derfor bliver hendes budskab ogs\u00e5 et opg\u00f8r med den romantiske \u00e6steticisme, som havde pr\u00e6get dele af hans ungdom. Sk\u00f8nheden forkastes ikke, men den underordnes sandheden. Kunsten m\u00e5 tjene virkeligheden og ikke erstatte den.<\/p>\n\n\n\n
Et fascinerende aspekt ved J\u00f8rgensens bog er hans refleksioner over forholdet mellem kunstneren og helgenen. Han ser tydelige ligheder mellem den digteriske inspiration og den religi\u00f8se erfaring. Begge indeb\u00e6rer en \u00e5bning mod noget st\u00f8rre end mennesket selv. Begge rummer en erfaring af at modtage snarere end blot at skabe.<\/p>\n\n\n\n
Men forskellen er afg\u00f8rende. Kunstneren s\u00f8ger sk\u00f8nheden. Helgenen s\u00f8ger Gud. Kunstneren kan skabe store v\u00e6rker uden n\u00f8dvendigvis at forandre sit liv. Helgenen m\u00e5 lade hele sit liv formes af sandheden. Derfor n\u00e5r J\u00f8rgensen frem til den tanke, at ikke alle kan blive kunstnere, men enhver kan blive hellig. Hellighed kr\u00e6ver ikke s\u00e6rlige evner. Den kr\u00e6ver et valg.<\/p>\n\n\n\n
J\u00f8rgensen fremh\u00e6ver ofte forskellen mellem Katharina og Frans af Assisi. Hvor Frans pr\u00e6ges af ydmyghed og enkelhed, m\u00f8der vi hos Katharina en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig styrke og sikkerhed. Hun vakler ikke mellem forskellige muligheder. N\u00e5r hun f\u00f8rst har erkendt sandheden, handler hun.<\/p>\n\n\n\n
Denne beslutsomhed gjorde et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 Johannes J\u00f8rgensen. Han s\u00e5 i hende en karakterstyrke, som stod i kontrast til hans egen tilb\u00f8jelighed til usikkerhed og indre splittelse. Derfor bliver Katharina ikke blot et forbillede, men ogs\u00e5 et spejl. Hun viser ham den klarhed, han selv l\u00e6nges efter.<\/p>\n\n\n\n
Ligesom Assisi blev ul\u00f8seligt forbundet med Frans, bliver Siena hos Johannes J\u00f8rgensen ul\u00f8seligt forbundet med Katharina. Han beskriver byens gader, kirker, klokker og landskaber med en n\u00e6sten sanselig intensitet. Men naturen og byen er aldrig blot kulisser. De bliver b\u00e6rere af en \u00e5ndelig virkelighed. I bogens afslutning kulminerer dette i den store skildring af overf\u00f8relsen af Katharinas relikvier til Siena. Processionen med bannere, ordensfolk, pr\u00e6ster og klokker bliver ikke blot et historisk tableau. Den bliver et symbol p\u00e5 den gl\u00e6de og vished, som Johannes J\u00f8rgensen selv havde fundet.<\/p>\n\n\n\n
Det er netop dette der g\u00f8r bogen om Katharina til noget s\u00e6rligt i hans forfatterskab. N\u00e5r han skriver om hende, skriver han samtidig om sig selv. Ikke fordi han s\u00e6tter sig selv i centrum, men fordi han genkender sin egen kamp i hendes budskab. Gennem m\u00f8det med Katharina finder han gradvist frem til en st\u00f8rre overensstemmelse mellem tanke og liv, mellem tro og handling.<\/p>\n\n\n\n
I den ber\u00f8mte afslutningsscene lyder klokkerne over Siena, og folket falder p\u00e5 kn\u00e6. Johannes J\u00f8rgensen st\u00e5r ikke l\u00e6ngere udenfor som betragter. Han er blevet en del af det f\u00e6llesskab, han beskriver. Kunstneren er ikke l\u00e6ngere blot en iagttager af troen. Han er blevet dens vidne. Derfor blev bogen om den hellige Katharina af Siena st\u00e5ende som et af de v\u00e6rker, han satte h\u00f8jest. I hendes liv fandt han ikke blot en helgen. Han fandt en vej.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I m\u00f8det med den hellige Katharina af Siena finder Johannes J\u00f8rgensen mere end en helgen. Biografien bliver samtidig fort\u00e6llingen om hans egen vej mod st\u00f8rre klarhed, sandhed og tro. Bogen rummer nogle af forfatterskabets dybeste refleksioner over kunst, hellighed og menneskets kald.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18071,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"ohannes J\u00f8rgensen fandt i den hellige Katharina af Siena mere end en historisk helgenskikkelse. Gennem arbejdet med hendes liv og l\u00e6re blev hun en \u00e5ndelig vejleder, der hjalp ham til at forene tro, kunst og liv i en s\u00f8gen efter sandhed frem for blot sk\u00f8nhed. Sammenstillingen af de to portr\u00e6tter illustrerer det m\u00f8de mellem digteren og helgenen, som kom til at pr\u00e6ge et af hans vigtigste v\u00e6rker.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-18068","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18068","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18068"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18068\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18080,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18068\/revisions\/18080"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18071"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18068"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18068"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18068"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}