Festdagen for Jesus Kristus, den evige ypperstepr\u00e6st, som fejres torsdagen efter pinse, samler nogle af kristendommens st\u00e6rkeste billeder: templet, offeret, korset og messen. Dagen peger p\u00e5 Kristus som den, der forener Gud og menneske \u2014 ikke gennem magt og herred\u00f8mme, men gennem selvopofrelse, k\u00e6rlighed og vedvarende forb\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Festdagen er forholdsvis ny i kirkens kalender, men dens indhold g\u00e5r tilbage til kristendommens aller\u00e6ldste forst\u00e5else af Kristus og pr\u00e6sted\u00f8mmet. Dagen retter blikket mod Jesus som den, der ikke blot pr\u00e6diker, underviser og lider, men som ogs\u00e5 tr\u00e6der frem som den pr\u00e6st, der bringer sig selv som offer for verdens frelse.<\/p>\n\n\n\n
I Det Gamle Testamente havde ypperstepr\u00e6sten en s\u00e6rlig rolle i Israels folk. \u00c9n gang om \u00e5ret gik han ind i templets Allerhelligste p\u00e5 den store forsoningsdag for at fremb\u00e6re offer for folkets synder. Han stod som mellemmand mellem Gud og mennesket. Pr\u00e6stetjenesten var derfor t\u00e6t knyttet til offer, forb\u00f8n og forsoning.<\/p>\n\n\n\n
Netop dette billede bliver afg\u00f8rende i Det Nye Testamente \u2014 is\u00e6r i Hebr\u00e6erbrevet. Her beskrives Jesus som den sande og evige ypperstepr\u00e6st. Men Kristus adskiller sig fra templets pr\u00e6ster p\u00e5 et afg\u00f8rende punkt: Han ofrer ikke dyr eller noget uden for sig selv. Han ofrer sig selv. Korset bliver dermed ikke blot en henrettelse, men ogs\u00e5 et pr\u00e6steligt offer, hvor Kristus b\u00e5de er pr\u00e6st og offergave p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n
For de f\u00f8rste kristne blev Jesu d\u00f8d og opstandelse forst\u00e5et som opfyldelsen af templets offersystem. Derfor mister Jerusalems tempel efterh\u00e5nden sin centrale betydning i kristendommen. Kristus bliver det nye tempel, og hans offer beh\u00f8ver ikke at gentages. Det er \u00e9n gang for alle blevet bragt for menneskets frelse.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 derfor, messen i katolsk tradition ikke forst\u00e5s som et nyt offer adskilt fra korset. Messen g\u00f8r Kristi ene offer n\u00e6rv\u00e6rende i tid og rum. N\u00e5r pr\u00e6sten st\u00e5r ved alteret, handler han ikke i eget navn, men i Kristi navn. Den katolske pr\u00e6st forst\u00e5s derfor som en deltager i Kristi eget pr\u00e6sted\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
Festdagen for Jesus Kristus den evige ypperstepr\u00e6st blev is\u00e6r fremh\u00e6vet i det 20. \u00e5rhundrede gennem en voksende refleksion over pr\u00e6sted\u00f8mmets identitet og eukaristiens betydning. Flere bisped\u00f8mmer og ordenssamfund begyndte at fejre dagen lokalt, f\u00f8r den gradvist blev mere udbredt i kirkens liturgi. Den placeres netop torsdag efter pinse, fordi sk\u00e6rtorsdagens tema om pr\u00e6sted\u00f8mme og eukaristi stadig kaster sit lys ind over kirkens liv efter p\u00e5ske og pinse.<\/p>\n\n\n\n
At kalde Kristus for den evige ypperstepr\u00e6st handler ikke kun om fortiden. Det handler ogs\u00e5 om nutiden. I kristen tro er Kristus ikke blot en historisk skikkelse, men den levende Herre, der fortsat g\u00e5r i forb\u00f8n for mennesket. Hebr\u00e6erbrevet beskriver ham som den, der \u201caltid lever og derfor kan frelse dem, som kommer til Gud ved ham\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Her ligger en vigtig forskel mellem kristendommens pr\u00e6steforst\u00e5else og mange moderne forestillinger om religion som moral eller livsfilosofi. Kristendommen handler ikke f\u00f8rst og fremmest om menneskets egen vej op til Gud. Den handler om Gud, der kommer mennesket i m\u00f8de gennem Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bliver pr\u00e6stens rolle i kirken heller ikke blot organisatorisk eller social. Pr\u00e6sten peger ud over sig selv. Han skal forkynde evangeliet, forvalte sakramenterne og lede mennesker mod Kristus. Hele pr\u00e6stetjenesten giver kun mening i lyset af Kristus som den egentlige ypperstepr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n
Festdagen rammer samtidig ind i en tid, hvor mange mennesker har vanskeligt ved at forst\u00e5 begreber som offer, pr\u00e6sted\u00f8mme og hellighed. Moderne kultur forbinder ofte frihed med uafh\u00e6ngighed og selvrealisering. Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme peger derimod mod noget andet: k\u00e6rlighed som selvhengivelse.<\/p>\n\n\n\n
Korset bliver i kristendommen ikke et symbol p\u00e5 nederlag, men p\u00e5 en k\u00e6rlighed, der g\u00e5r helt til gr\u00e6nsen for menneskelig lidelse. Derfor st\u00e5r Kristus som ypperstepr\u00e6st heller ikke fjernt fra menneskets smerte. Han tr\u00e6der ind i den.<\/p>\n\n\n\n
Derfor taler festdagen fortsat til kirken i dag. Den minder om, at kristendommens centrum ikke f\u00f8rst og fremmest er id\u00e9er eller moral, men en person: Jesus Kristus, der som den evige ypperstepr\u00e6st fortsat forbinder himmel og jord.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvorfor kalder kirken Kristus for den evige ypperstepr\u00e6st? Essayet ser p\u00e5 festdagens historiske baggrund, forbindelsen til Det Gamle Testamentes tempeltjeneste og den katolske forst\u00e5else af pr\u00e6sted\u00f8mme, eukaristi og korsets offer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18025,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pr\u00e6sten st\u00e5r ved alteret under messen, hvor kalken, missalet og de liturgiske kl\u00e6der peger p\u00e5 Kristus som den evige ypperstepr\u00e6st \u2014 ham, der i den katolske tro forbinder Gud og menneske gennem offer, forb\u00f8n og selvhengivelse.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-18022","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18022","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18022"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18022\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18031,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18022\/revisions\/18031"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18025"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18022"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18022"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18022"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}