Mange kristne h\u00f8rer sj\u00e6ldent l\u00e6ngere pr\u00e6dikener om abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp og menneskelivets ukr\u00e6nkelighed. Frygten for konflikt og splittelse kan g\u00f8re tavsheden lettere end konfrontationen \u2014 men hvis Kirken tier om det uf\u00f8dte barns, den syges og den \u00e6ldres v\u00e6rdighed, hvor skal troende s\u00e5 hente deres moralske retning og overbevisning fra?<\/p>\n\n\n\n
Der findes emner, som pr\u00e6ster sj\u00e6ldent taler om fra pr\u00e6dikestolen l\u00e6ngere. Ikke fordi Kirken har \u00e6ndret sin tro. Ikke fordi menneskelivets v\u00e6rdighed er blevet mindre vigtig. Men fordi nogle temaer er blevet s\u00e5 konfliktfyldte i den moderne kultur, at tavsheden ofte virker lettere end konfrontationen. Abort. Aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. Menneskets v\u00e6rdighed i sygdom, alderdom og svaghed.<\/p>\n\n\n\n
Mange almindelige kristne oplever i dag et m\u00e6rkeligt tomrum. De h\u00f8rer pr\u00e6dikener om f\u00e6llesskab, h\u00e5b og n\u00e6stek\u00e6rlighed \u2014 men langt sj\u00e6ldnere om de omr\u00e5der, hvor samtidens menneskesyn for alvor bliver sat p\u00e5 pr\u00f8ve. Hvor mennesket risikerer at blive vurderet efter nyttev\u00e6rdi, selvbestemmelse eller livskvalitet frem for efter sin iboende v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let tr\u00e6nger sig derfor p\u00e5: Svigter pr\u00e6sterne deres kald, n\u00e5r de tier? Og svigter vi samtidig de mest forsvarsl\u00f8se mennesker \u2014 det uf\u00f8dte barn, den syge og medlidenhedsdrabs-truede \u00e6ldre \u2014 n\u00e5r ingen l\u00e6ngere tydeligt forsvarer deres v\u00e6rdighed?<\/p>\n\n\n\n
Kristendommens menneskesyn har fra begyndelsen v\u00e6ret radikalt. Ikke fordi kristendommen hyldede de st\u00e6rke, men fordi den insisterede p\u00e5 v\u00e6rdigheden hos dem, verden ofte overs\u00e5. De fattige, de syge, de u\u00f8nskede b\u00f8rn, de handicappede og de d\u00f8ende.<\/p>\n\n\n\n
I oldkirken vakte det opsigt, at kristne tog imod b\u00f8rn, som var blevet efterladt for at d\u00f8, plejede syge under epidemier og begravede mennesker, ingen andre ville r\u00f8re ved. Netop derfor bliver abort og aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp ikke blot politiske emner for Kirken. De handler om civilisationens grundl\u00e6ggende menneskesyn: Har et menneske v\u00e6rdi, fordi det er st\u00e6rkt, \u00f8nsket og selvst\u00e6ndigt \u2014 eller fordi det er menneske?<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r et barn i moderens sk\u00f8d bliver betragtet som et problem, der kan fjernes, eller n\u00e5r et menneske i livets afslutning begynder at f\u00f8le sig som en byrde, er det ikke kun enkelte etiske dilemmaer. Det er tegn p\u00e5 et samfund, hvor v\u00e6rdighed gradvist bliver betinget.<\/p>\n\n\n\n
Mange pr\u00e6ster befinder sig i et vanskeligt sp\u00e6ndingsfelt. De ved, at emner som abort og d\u00f8dshj\u00e6lp kan skabe st\u00e6rke reaktioner. Nogle frygter at splitte menigheden. Andre \u00f8nsker ikke at blive opfattet som politiske. Nogle er ganske enkelt tr\u00e6tte af konflikt.<\/p>\n\n\n\n
Men kristendommen voksede ikke frem gennem konfliktundg\u00e5else. Jesus blev ikke korsf\u00e6stet, fordi han sagde det, alle gerne ville h\u00f8re. Apostlene \u00e6ndrede ikke verden ved at tilpasse sig samtidens forventninger. De talte netop d\u00e9r, hvor menneskesynet stod p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at pr\u00e6dikenen skal blive til partipolitik eller vrede kulturkampe. Mange mennesker b\u00e6rer p\u00e5 dybe s\u00e5r omkring abort, sygdom og tab, og ingen pr\u00e6diken m\u00e5 blive h\u00e5rd eller ford\u00f8mmende. Kristendommen begynder med menneskets v\u00e6rdi og Guds barmhjertighed. Men der findes en forskel mellem barmhjertighed og tavshed.<\/p>\n\n\n\n
Hvis Kirken kun t\u00f8r tale om de dele af evangeliet, som ikke skaber modstand, risikerer den langsomt at miste sin stemme. S\u00e5 bliver pr\u00e6dikenen ufarlig \u2014 men ogs\u00e5 betydningsl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n
Hvis unge kristne aldrig h\u00f8rer tydeligt fra pr\u00e6dikestolen, hvorfor menneskelivet er helligt fra undfangelse til naturlig d\u00f8d, hvor skal deres overbevisning s\u00e5 komme fra? Sociale medier? Streamingserier? Tidens politiske str\u00f8mninger?<\/p>\n\n\n\n
Mange formes i dag langt mere af popul\u00e6rkulturens menneskesyn end af Kirkens. Derfor handler sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke kun om enkelte pr\u00e6dikener, men om hvorvidt Kirken fortsat t\u00f8r v\u00e6re en moralsk stemme i samfundet.<\/p>\n\n\n\n
Paradoksalt nok l\u00e6nges mange mennesker netop efter klarhed. Midt i relativisme, identitetsforvirring og teknologisk effektivisering s\u00f8ger mange et menneskesyn, som ikke hele tiden flytter sig. De s\u00f8ger nogen, der t\u00f8r sige, at et menneske har v\u00e6rdi, ogs\u00e5 n\u00e5r det er svagt. Ogs\u00e5 n\u00e5r det er sygt. Ogs\u00e5 n\u00e5r det er gammelt. Ogs\u00e5 n\u00e5r det endnu ikke er f\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n
Kirken beh\u00f8ver ikke opfinde et nyt menneskesyn. Den beh\u00f8ver f\u00f8rst og fremmest modet til igen at forkynde det, den allerede tror.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mange kristne h\u00f8rer sj\u00e6ldent pr\u00e6dikener om abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp og menneskelivets ukr\u00e6nkelighed. Essayet unders\u00f8ger, om tavsheden fra pr\u00e6dikestolen skyldes frygt for konflikt \u2014 og hvad det betyder for et samfund, hvor det uf\u00f8dte barn, den syge og den \u00e6ldre i stigende grad mangler tydelige stemmer, der forsvarer deres v\u00e6rdighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18009,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pr\u00e6dikenen om menneskets v\u00e6rdighed er for mange kristne blevet tavs \u2014 selv d\u00e9r, hvor abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp og menneskelivets ukr\u00e6nkelighed pr\u00e6ger samtidens st\u00f8rste etiske konflikter. | Foto: AI-genereret","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-18006","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18006","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=18006"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18006\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18021,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/18006\/revisions\/18021"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/18009"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=18006"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=18006"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=18006"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}