2. pinsedag begynder “Det almindelige kirke\u00e5r” i Den katolske Kirke \u2014 og netop derfor er dette \u00e5rets bedste tidspunkt at begynde at bruge den klassiske danske Tidebog fra 1987. N\u00e5r de store festtider er forbi, bliver bogens rytme enklere, og mange opdager, at den tykke og til tider uoverskuelige bog langsomt \u00e5bner sig som en daglig ledsager i b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Hvis man er s\u00e5 heldig at eje den danske katolske Tidebog fra 1987 \u2014 den store, m\u00f8rke og efterh\u00e5nden n\u00e6sten legendariske bog, som for l\u00e6ngst er udsolgt fra forlaget \u2014 s\u00e5 er netop dagen efter pinse \u00e5rets bedste tidspunkt at begynde at bruge den. Ikke n\u00f8dvendigvis fordi man pludselig forst\u00e5r alle bogm\u00e6rkerne, tabellerne og henvisningerne. Men fordi kirke\u00e5ret netop nu bliver enklere.<\/p>\n\n\n\n
Dagen efter pinse begynder nemlig det almindelige kirke\u00e5r. Og netop her falder meget af Tidebogens struktur til ro. De store festtider med deres s\u00e6rlige ordninger er forbi, og Psalteriets rolige rytme f\u00e5r igen lov at v\u00e6re centrum i Kirkens daglige b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
For mange katolikker st\u00e5r Tidebogen som en smuk, men ogs\u00e5 lidt skr\u00e6mmende bog. Den virker n\u00e6sten som et lille bibliotek i sig selv. Salmer, antifoner, l\u00e6sninger, ugeinddelinger, helgendage og forskellige sektioner ligger spredt gennem hundredvis af sider. Man bladrer frem og tilbage og mister hurtigt orienteringen. Hvor skal man begynde? Hvilken uge er det? Hvilken side g\u00e6lder i dag? Og hvorfor st\u00e5r der pludselig noget helt andet i \u201cProprium\u201d end i \u201cPsalteriet\u201d?<\/p>\n\n\n\n
Men efter pinse bliver rytmen enklere. Og netop derfor opdager mange, at den tykke og til tider uoverskuelige bog langsomt \u00e5bner sig \u2014 ikke f\u00f8rst og fremmest som et system, man skal mestre, men som en daglig ledsager i b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Fra advent til pinse bev\u00e6ger Kirken sig gennem en r\u00e6kke st\u00e6rke liturgiske tider: advent, jul, fastetid og p\u00e5ske. Hver periode har sine egne tekster og s\u00e6rlige ordninger. Det er smukt, men det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at man l\u00e6rer Tidebogens mange lag at kende.<\/p>\n\n\n\n
I tiden efter pinse vender Kirken tilbage til det, der i liturgien kaldes det almindelige kirke\u00e5r. Ikke fordi tiden er kedelig eller mindre hellig, men fordi fokus nu ligger p\u00e5 Kristi liv, evangelierne og den daglige vandring med Gud gennem \u00e5rets uger.<\/p>\n\n\n\n
Og netop her bliver Tidebogen langt lettere at bruge.<\/p>\n\n\n\n
I praksis betyder det, at man ofte kan n\u00f8jes med f\u00e5 steder i bogen:<\/p>\n\n\n\n
Det bliver mindre som et puslespil og mere som en rytme.<\/p>\n\n\n\n
Mange giver op p\u00e5 Tidebogen, fordi de tror, man skal kunne det hele fra begyndelsen. Men Tideb\u00f8nnen er ikke en eksamen i liturgi. Det er en m\u00e5de at bede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Man beh\u00f8ver ikke forst\u00e5 alle rubrikker eller kende alle regler. Det vigtigste er at begynde. Laudes om morgenen. Vesper om aftenen, evt. suppleret med med dagens salmer og evangeliske lovsang.<\/p>\n\n\n\n
Efter nogle uger opdager man, at bogen langsomt \u00e5bner sig. Gentagelserne bliver genkendelige. Ugerne f\u00e5r deres egen rytme. Salmerne vender tilbage. Man l\u00e6rer n\u00e6sten ubevidst at finde rundt.<\/p>\n\n\n\n
Tidebogen er p\u00e5 mange m\u00e5der ikke en bog, man l\u00e6ser sig til. Det er en bog, man beder sig ind i.<\/p>\n\n\n\n
Noget af det s\u00e6rlige ved Tideb\u00f8nnen er ogs\u00e5, at man aldrig beder alene. N\u00e5r man \u00e5bner Tidebogen hjemme ved k\u00f8kkenbordet, i toget eller i stilheden f\u00f8r sengetid, tr\u00e6der man ind i Kirkens f\u00e6lles b\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
Munke og nonner beder de samme salmer i klostrene. Pr\u00e6ster beder dem i kirker og pr\u00e6steg\u00e5rde. L\u00e6gfolk rundt omkring i verden \u00e5bner den samme rytme af lovsang, forb\u00f8n og stilhed.<\/p>\n\n\n\n
Derfor kan Tidebogen ogs\u00e5 blive en hj\u00e6lp i en tid pr\u00e6get af uro og konstant information. Dens langsomme rytme minder mennesket om, at dagen ikke kun m\u00e5les i opgaver og nyheder, men ogs\u00e5 i b\u00f8n, gentagelse og n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Netop derfor er dagen efter pinse \u00e5rets bedste begynderdag for den, der l\u00e6nge har haft Tidebogen st\u00e5ende p\u00e5 hylden uden rigtigt at komme i gang. Kirke\u00e5ret er blevet enklere. Psalteriet f\u00e5r lov at v\u00e6re centrum. Man kan begynde uden at f\u00f8le, man allerede er bagud.<\/p>\n\n\n\n
Man skal ikke fors\u00f8ge at mestre hele bogen p\u00e5 \u00e9n gang. Blot \u00e5bne den i dag \u2014 og begynde med \u00e9n tideb\u00f8n. Resten kommer langsomt.<\/p>\n\n\n\n
Hvis man ikke er s\u00e5 heldig at eje den danske Tidebog fra 1987, kan den stadig nogle gange findes antikvarisk. Men samtidig er der ogs\u00e5 vokset en ny digital virkelighed frem omkring tideb\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n