P\u00c5 MINDEDAGEN for jomfru Maria, Kirkens Moder, samler dagens l\u00e6sninger Job og Maria i en f\u00e6lles fort\u00e6lling om tro, lidelse og h\u00e5b. Ved korsets fod og i askens m\u00f8rke bliver troen ikke en flugt fra menneskets smerte, men en m\u00e5de at blive st\u00e5ende midt i den.<\/p>\n\n\n\n
Mandagen efter pinse<\/strong> fejrer den katolske kirke mindedagen for Jomfru Maria, Kirkens Moder. Det er i sig selv bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. Dagen efter Hellig\u00e5ndens komme samles Kirken ikke f\u00f8rst om store mirakler, ildtunger eller missionerende triumf, men om en moder ved et kors. Der er noget dybt menneskeligt og n\u00e6sten stille ved denne liturgiske bev\u00e6gelse. Efter pinsens storm vender Kirken blikket mod Maria. Ikke mod Maria som id\u00e9 eller symbol alene, men mod Maria som den, der blev st\u00e5ende. Den, der ikke flygtede fra lidelsen. Den, der modtog det ord fra Kristus, som siden er blevet et af de mest bev\u00e6gende \u00f8jeblikke i Johannesevangeliet: \u201cSe, d\u00e9r er din s\u00f8n \u2026 Se, d\u00e9r er din mor.\u201d Kirken f\u00f8des ikke kun af \u00c5ndens ild. Den f\u00f8des ogs\u00e5 ved korsets smerte.<\/p>\n\n\n\n I dagens tideb\u00f8n m\u00f8der vi samtidig Job. Den retf\u00e6rdige mand, der mister alt, og som sidder i asken d\u00e6kket af s\u00e5r. Hans venner tier i syv dage, fordi lidelsen er blevet st\u00f8rre end sproget. Job st\u00e5r som et af Bibelens mest radikale billeder p\u00e5 menneskets m\u00f8de med m\u00f8rket. Ikke det abstrakte m\u00f8rke, men det konkrete: sygdommen, ensomheden, tabet, angsten og f\u00f8lelsen af at v\u00e6re blevet forladt. Alligevel siger Job de m\u00e6rkelige ord: \u201cTager vi imod det gode fra Gud, m\u00e5 vi ogs\u00e5 tage imod det onde.\u201d Det er ikke resignation. Det er heller ikke en romantisering af lidelsen. Job elsker ikke sin smerte. Han skriger senere imod Gud med n\u00e6sten ub\u00e6rlig kraft. Men midt i det hele n\u00e6gter han at g\u00f8re Gud til sin fjende. Det er den dybeste tro: ikke at forst\u00e5 alt, men at blive st\u00e5ende, n\u00e5r forst\u00e5elsen forsvinder.<\/p>\n\n\n\n Her m\u00f8des Job og Maria. For ogs\u00e5 Maria st\u00e5r i en virkelighed, hun ikke fuldt ud kan begribe. Hun st\u00e5r ved sin s\u00f8ns kors uden forklaringer. Ingen engel taler l\u00e6ngere. Ingen hyrder kommer. Ingen lovsang fylder himlen. Kun blod, h\u00e5n og d\u00f8d. Alligevel bliver hun st\u00e5ende. Det er derfor, Kirken kalder hende Moder. Ikke f\u00f8rst og fremmest fordi hun f\u00f8dte Jesus i Betlehem, men fordi hun ved Golgata bliver moder for alle dem, der fors\u00f8ger at tro midt i verdens m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n Der findes en moderne forestilling om, at tro f\u00f8rst og fremmest skal give overskud, balance og mening. At religion skal fungere som en form for indre optimering. Men Bibelen er langt mere realistisk. Den skjuler ikke menneskets lidelse. Tv\u00e6rtimod. Den g\u00e5r direkte ind i den. Salme 90 i dagens morgenb\u00f8n siger med n\u00e6sten brutal \u00e6rlighed: \u201cVore leve\u00e5r kan v\u00e6re halvfjerds, eller firs, hvis kr\u00e6fterne sl\u00e5r til.\u201d Mennesket er forg\u00e6ngeligt. Tiden glider gennem h\u00e6nderne p\u00e5 os. Alt det, vi fors\u00f8ger at fastholde, forsvinder til sidst. Og netop d\u00e9r begynder troen. Ikke som en flugt fra virkeligheden, men som en m\u00e5de at st\u00e5 i den p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Gregor den Store skriver i dagens anden l\u00e6sning, at mennesket ofte f\u00f8rst vender tilbage til Gud gennem plagerne. Det lyder h\u00e5rdt for moderne \u00f8rer. Men m\u00e5ske peger han p\u00e5 noget, mange mennesker genkender: at lidelsen nogle gange afsl\u00f8rer, hvad der virkelig b\u00e6rer os. N\u00e5r det ydre bryder sammen, bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let om det indre pludselig afg\u00f8rende.<\/p>\n\n\n\n Job mister alt det, han troede var sikkerhed. Maria mister den s\u00f8n, hun havde f\u00e5et l\u00f8ftet om skulle frelse Israel. Disciplen Johannes mister sin mester. Alligevel opst\u00e5r der ved korset noget nyt: et nyt f\u00e6llesskab. \u201cFra den time tog disciplen hende hjem til sig.\u201d Det er et af Johannesevangeliets stille mirakler. Midt i d\u00f8dens m\u00f8rke skaber Kristus et nyt hjem. En ny familie. Kirken bliver til som et f\u00e6llesskab af mennesker, der st\u00e5r ved korset sammen.<\/p>\n\n\n\n Derfor s\u00f8ger mange moderne mennesker mod Kirken uden helt at vide hvorfor. Ikke n\u00f8dvendigvis efter institutionen alene, men efter et sted hvor lidelsen ikke skal skjules. Et sted hvor mennesket ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re perfekt. Et sted hvor man kan sidde tavst ved siden af et andet menneske, s\u00e5dan som Jobs venner gjorde i begyndelsen, f\u00f8r alle forklaringerne begyndte. Der findes \u00f8jeblikke i livet, hvor teologiske systemer og hurtige svar bliver sm\u00e5. Men n\u00e6rv\u00e6ret bliver stort.<\/p>\n\n\n\n Maria siger n\u00e6sten ingenting i evangelierne. Alligevel er hendes n\u00e6rv\u00e6r blevet st\u00e5ende gennem \u00e5rhundreder som et billede p\u00e5 den tro, der ikke flygter. M\u00e5ske er det netop d\u00e9t, Kirken har brug for efter pinse. Ikke kun begejstring, aktivitet og ord, men ogs\u00e5 mennesker, der kan blive st\u00e5ende ved korsets fod. Mennesker, der t\u00f8r tro uden at eje alle svarene. Mennesker, der stadig kan bede midt i m\u00f8rket. For kristendommen begynder ikke med, at mennesket forst\u00e5r alt. <\/p>\n\n\n\n Den begynder ofte d\u00e9r, hvor et menneske v\u00e6lger at blive st\u00e5ende. Ikke fordi m\u00f8rket er forsvundet, eller fordi alle svar er blevet givet, men fordi k\u00e6rligheden endnu ikke har trukket sig tilbage. Den kristne tro f\u00f8des ikke altid i styrke eller sikkerhed. Nogle gange f\u00f8des den i udholdenhed \u2014 hos det menneske, der bliver ved Kristus, ogs\u00e5 n\u00e5r lidelsen, tavsheden og afmagten synes st\u00e6rkere end h\u00e5bet.<\/p>\n\n\n\n Ved korsets fod st\u00e5r Maria ikke som en triumferende skikkelse, men som et menneske b\u00e5ret af trofasthed. Hun flygter ikke fra smerten og fors\u00f8ger ikke at forklare den bort. Hun bliver hos sin s\u00f8n. M\u00e5ske er det netop d\u00e9r, noget nyt begynder: ikke i menneskets kontrol, men i dets villighed til at blive hos Gud, ogs\u00e5 n\u00e5r vejen f\u00f8rer gennem m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dagens l\u00e6sninger fra Jobs Bog og Johannesevangeliet peger mod en tro, der ikke fjerner lidelsen, men b\u00e6rer mennesket gennem den. Maria ved korset og Job i asken bliver billeder p\u00e5 h\u00e5bet, der bliver st\u00e5ende, n\u00e5r forst\u00e5elsen slipper op.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17852,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Som Job i asken og Maria ved korset peger troen i dagens l\u00e6sninger ikke bort fra lidelsen, men mod det h\u00e5b, der bliver st\u00e5ende midt i den.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-17850","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17850","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17850"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17850\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17921,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17850\/revisions\/17921"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/17852"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17850"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17850"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17850"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Troen, der bliver st\u00e5ende<\/h2>\n\n\n\n
Et nyt hjem ved korset<\/h2>\n\n\n\n