{"id":1784,"date":"2025-10-25T09:19:46","date_gmt":"2025-10-25T09:19:46","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1784"},"modified":"2026-07-11T22:12:49","modified_gmt":"2026-07-11T20:12:49","slug":"om-at-vaere-og-vaere-og-vaere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1784","title":{"rendered":"At v\u00e6re og v\u00e6re og v\u00e6re"},"content":{"rendered":"\n

En rig og symbolsk tekst \u2014 en meditativ refleksion over tre slags k\u00e6rlighed<\/strong>: den k\u00f8delige<\/strong>, den forenede (\u00e5nd og k\u00f8d)<\/strong>, og den rent \u00e5ndelige k\u00e6rlighed<\/strong>, som til sidst forl\u00f8ses i evigheden. Her er et samlet sammendrag og tolkning<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

Sammendrag<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

1. Den k\u00f8delige k\u00e6rlighed<\/h4>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste k\u00e6rlighedsform er rent fysisk<\/strong> \u2014 \u201cen k\u00e6rlighed, som er k\u00f8d, som ikke vil andet end k\u00f8d\u201d.
Den blomstrer i ungdommen, hvor beg\u00e6ret og f\u00f8lelsen er st\u00e6rk, men visner, n\u00e5r kroppen \u00e6ldes.
N\u00e5r k\u00f8det forg\u00e5r, bliver denne k\u00e6rlighed tom, tr\u00e6t, led og fortvivlet. Den fors\u00f8ger m\u00e5ske at genoplive sig selv gennem stadig nye sanseoplevelser, endda i perversion, men ender i desperation og selvdestruktion<\/strong>.
Billedet med sukkerbjergene viser dens selvforg\u00e6veshed<\/strong>: det, man har elsket, bliver til sin egen straf, fordi alt reduceres til nydelse \u2013 man drukner i sin egen lyst<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\n

Helvedet er alts\u00e5 ikke en ydre straf, men konsekvensen af en k\u00e6rlighed, der n\u00e6gter at r\u00e6kke ud over sig selv.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

2. Den forenede k\u00e6rlighed (\u00e5nd og k\u00f8d)<\/h4>\n\n\n\n

Den anden k\u00e6rlighedsform er den menneskelige k\u00e6rlighed i dens sande form<\/strong> \u2013 en forening af \u00e5nd og k\u00f8d.
Her bliver kroppen ikke forkastet, men et redskab for \u00e5nden.
Denne k\u00e6rlighed vokser gennem livets faser: f\u00f8rst som lidenskab og skabelse, siden som troskab og omsorg.
Da k\u00f8det \u00e6ldes, bliver k\u00e6rligheden stille og moden, og begynder at sp\u00f8rge efter v\u00e6renens dybde<\/strong>: \u201cModer, sig mig, hvad det er at v\u00e6re.\u201d<\/em>
Den bliver alts\u00e5 en moden, offervillig og \u00e5ndeliggjort k\u00e6rlighed<\/strong>, der overlever det kropslige forfald, fordi den har f\u00e5et r\u00f8dder i det evige.<\/p>\n\n\n\n

3. Den rene \u00e5ndelige k\u00e6rlighed<\/h4>\n\n\n\n

Den tredje form er en fuldkommen k\u00e6rlighed<\/strong>, hvor \u00e5nden hersker over k\u00f8det, men stadig er \u201cikl\u00e6dt k\u00f8d og blod\u201d.
Her bliver kroppen en trosfast tjener<\/strong> for \u00e5ndens vilje.
Denne k\u00e6rlighed er ikke l\u00e6ngere bundet til sansning, men til l\u00e6ngsel, tjeneste og selvhengivelse<\/strong>.
Den b\u00e6rer, lider, d\u00f8r \u2013 og genopst\u00e5r i \u00e5nden.
Til sidst bliver den et b\u00e5l<\/strong>, et billede p\u00e5 den k\u00e6rlighed, der forenes med Gud: \u201cen verden at b\u00e6re \u2014 en evighed til at v\u00e6re.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Tolkning<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Teksten er i sin helhed en spirituel antropologi<\/strong> \u2014 et fors\u00f8g p\u00e5 at beskrive mennesket gennem k\u00e6rlighedens udvikling fra det jordiske til det guddommelige.
Den tr\u00e6kker p\u00e5 kristen mystik, m\u00e5ske inspireret af Augustin, Bernhard af Clairvaux eller Johannes af Korset, hvor k\u00e6rligheden forst\u00e5s som vejen til Gud, men hvor k\u00f8det b\u00e5de er gave og fristelse<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Man kan se de tre k\u00e6rligheder som tre stadier i menneskets liv og sj\u00e6lelige modning:<\/p>\n\n\n\n

Niveau<\/th>Beskrivelse<\/th>Konsekvens<\/th><\/tr><\/thead>
1. K\u00f8dets k\u00e6rlighed<\/strong><\/td>Sanselig, beg\u00e6r, nydelse som m\u00e5l<\/td>Ender i tomhed og selvdestruktion<\/td><\/tr>
2. \u00c5nd og k\u00f8d forenet<\/strong><\/td>Menneskelig, trofast k\u00e6rlighed<\/td>Modnes i offervilje og v\u00e6ren<\/td><\/tr>
3. \u00c5ndens k\u00e6rlighed<\/strong><\/td>Guddommelig, selvhengivende k\u00e6rlighed<\/td>Bliver evig og forl\u00f8st<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Kernen er: k\u00e6rligheden forl\u00f8ses kun, n\u00e5r den bliver skabende og offervillig, n\u00e5r den overskrider sig selv.<\/strong>
Den rene sansek\u00e6rlighed er en lukket cirkel \u2013 en \u201chelvedesmaskine\u201d.
Men n\u00e5r k\u00e6rligheden \u00e5bner sig for \u00e5nden, bliver den livgivende og b\u00e6rer frugt.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende refleksion<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

S\u00e6tningen \u201cModer, sig mig, hvad det er at v\u00e6re\u201d<\/em> er et n\u00f8glepunkt: den viser overgangen fra det sanselige til det eksistentielle, hvor mennesket begynder at sp\u00f8rge efter v\u00e6renens mening<\/strong> \u2014 ikke blot nydelsen af livet, men dets grund.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 tekstens bev\u00e6gelse g\u00e5r fra beg\u00e6r \u2192 hengivelse \u2192 v\u00e6ren<\/strong>.
Fra sukkerets overflod<\/strong> til \u00e5ndens ild<\/strong>.
Fra helvedesmaskine<\/strong> til evighedsflamme<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Om at v\u00e6re og v\u00e6re og v\u00e6re<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Af Elsebet Kieler<\/em>
(1918 – 2006)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der er en k\u00e6rlighed, som er k\u00f8d, som ikke vil andet end k\u00f8d, som vokser i kraft af k\u00f8det, blomstrer med k\u00f8det, b\u00e6rer frugt af k\u00f8det, afblomstrer med k\u00f8det. I k\u00f8dets unge \u00e5r, \u00f8r af sin nyopdagelse, beruset af sit f\u00f8lelseshav, giver den m\u00e5ske sig selv evighed. N\u00e5r k\u00f8det forfalder, \u00e6ldes, sniger tr\u00e6theden, m\u00e6theden, leden sig ind, og denne udslidte k\u00e6rlighed, som ville tage patent p\u00e5 livet, ser livet glide fra sig. Den kan protestere mod undergangen; den kan rastl\u00f8st, sk\u00f8nt n\u00e6sten udslukt, vandre fra k\u00f8d til k\u00f8d \u2014 den kan, som Sodomas m\u00e6nd, drukne sin afm\u00e6gtige desperation i perversitet.. S\u00e5 bliver denne \u00bbk\u00e6rlighed\u00ab som \u00bbedder i benene\u00ab, siger Skriften (Ordsprogenes bog 14,39) som en helvedesmaskine, hvor hjulene, een gang sat i gang, ikke mere kan holde op. Den er \u2014 undskyld billedet \u2014 ligesom barnet, der kunne lide sukker, som trodsede alt for at f\u00e5 sukker, trampede ned for fode for at f\u00e5 sukker \u2014 det blev af de engle, som har med den slags at g\u00f8re, begravet til halsen i et bjerg af sukker, og tvunget til at spise sukker og intet uden sukker i al evighed. Sukker \u2014 det lyder harml\u00f8st, ja \u2014 sagen selv er heller ikke betydelig \u2014 og dog er det en helvedesmaskine, hvis alting nemlig skal reduceres til sukker, hvis alt ofres for sukker, hvis livet l\u00e6gges \u00f8de i sukker, hvis mennesket f\u00e5r lov til at r\u00e5dne op i sukker \u2014 i intet uden sukkker.<\/p>\n\n\n\n

\u2014 \u2026 0, moder, sig mig, hvad det er at v\u00e6re?<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der en k\u00e6rlighed, som er \u00e5nd, ren \u00e5nd, men ikke kun \u00e5nd, for den er ikl\u00e6dt k\u00f8d og blod. Den vokser med \u00e5nden og k\u00f8det, blomstrer med \u00e5nden og k\u00f8det, b\u00e6rer frugt med \u00e5nden og k\u00f8det; den afblomstrer med k\u00f8det, men lever videre med \u00e5nden\u2026 I k\u00f8dets unge \u00e5r, besluttet i sin nyopdagelse, begejstret af sin offervilje, sin skabertrang, sin l\u00e6ngsel, finder den i k\u00f8det grobund for sin kraft. Da erkl\u00e6rer den ogs\u00e5 k\u00f8det sin k\u00e6rlighed, sin vilje til sandhed og omsorg, sin troskab\u2026 den hengiver sig i k\u00f8det, betages og styrkes af geng\u00e6ldelsens s\u00f8dme ved k\u00f8det, den f\u00e5r byrder at b\u00e6re, men den er en lykkelig k\u00e6rlighed, der har kr\u00e6fter for to. Den f\u00e5r mere at b\u00e6re \u2014 og nu \u00e6ldes k\u00f8det. Den lykkelige k\u00e6rlighed, den livsduelige, lidt overmodige k\u00e6rlighed bliver stille og tavs \u2014 den sp\u00f8rger den moderlige \u00e5nd, som er dens ophav: hvad det er at v\u00e6re. .<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der et \u00f8nske, som er \u00e5nd, ren \u00e5nd, men ikke kun \u00e5nd, for det er ikl\u00e6dt k\u00f8d og blod. Det forvandles med \u00e5nden i k\u00f8det, blomstrer med \u00e5nden i k\u00f8det, b\u00e6rer frugt med \u00e5nden i k\u00f8det, forvandles med \u00e5nden i k\u00f8det, b\u00e6rer frugt med \u00e5nden i k\u00f8det, lever evig med \u00e5nden, som m\u00e5 vente p\u00e5 k\u00f8det\u2026 I k\u00f8dets unge dage, hvor nogle kaldes, eller i k\u00f8dets forfalds\u00e5r, hvor alle kaldes, finder det i \u00e5nden alene grobund for sin l\u00e6ngsel, mens k\u00f8det g\u00f8res til en trofast tjener, der trods lidelse trives endog ved smulerne fra sim Herres bord. Da erkl\u00e6rer det \u00e5nden, ikl\u00e6dt k\u00f8det, sin vilje til sandhed og omsorg, sin troskab \u2014 sin l\u00e6ngsel. Det hengiver sig i \u00e5nden, betages og styrkes af geng\u00e6ldelsens lys i \u00e5nden. Det springer ud i k\u00e6rlighed \u2014 som bliver rodf\u00e6stet og st\u00e6rk. Den bliver frugtbar ved \u00e5nden; den f\u00e5r byrder at b\u00e6re, men den er en tillidsfuld k\u00e6rlighed, der f\u00e5r kr\u00e6fter for flere. Den f\u00e5r mere at b\u00e6re \u2014 den lider i \u00e5nden, segner og d\u00f8r i \u00e5nden \u2014 genopst\u00e5r i \u00e5nden, hengiver sig til \u00e5nden, betages og styrkes af geng\u00e6ldelsens kraft i \u00e5nden. Den springer ud i \u00e5nden, som flammer af asken.<\/p>\n\n\n\n

Den bliver til et b\u00e5l \u2014 f\u00e5r en verden at b\u00e6re \u2014 en evighed til at v\u00e6re. ,<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Kilde: Troens vandring
Sankt Ansgar Forlag 1955<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Teksten er i sin helhed en spirituel antropologi \u2014 et fors\u00f8g p\u00e5 at beskrive mennesket gennem k\u00e6rlighedens udvikling fra det jordiske til det guddommelige.
\nDen tr\u00e6kker p\u00e5 kristen mystik, m\u00e5ske inspireret af Augustin, Bernhard af Clairvaux eller Johannes af Korset, hvor k\u00e6rligheden forst\u00e5s som vejen til Gud, men hvor k\u00f8det b\u00e5de er gave og fristelse.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1786,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[149],"tags":[],"class_list":["post-1784","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-essay-refleksion"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1784","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1784"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1784\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1884,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1784\/revisions\/1884"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1784"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1784"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}