Midt under Anden Verdenskrig udsendte Pius XII encyklikaen Mystici Corporis Christi<\/em> om Kirken som \u201cKristi mystiske legeme\u201d. Dokumentet blev et af det 20. \u00e5rhundredes vigtigste katolske skrifter om Kirkens natur og kom senere til at pr\u00e6ge formuleringerne p\u00e5 Det Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n\n\n I en tid pr\u00e6get af krig, ideologiske konflikter og Europas sammenbrud fors\u00f8gte Pius XII at formulere en dybere forst\u00e5else af, hvad Kirken egentlig er. Er Kirken f\u00f8rst og fremmest en organisation, et system, et hierarki eller en institution? Encyklikaens svar er, at Kirken ganske vist ogs\u00e5 har synlige strukturer, men at dens dybeste virkelighed er langt st\u00f8rre. Kirken er Kristi levende legeme i verden. Det er dette, den gamle kristne betegnelse \u201cKristi mystiske legeme\u201d handler om.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Pius XII bruger billedet af legemet, bygger han videre p\u00e5 apostlen Paulus, s\u00e6rligt F\u00f8rste Korintherbrev og Efeserbrevet, hvor Kristus beskrives som hovedet og de troende som lemmer p\u00e5 \u00e9t legeme. Kirken er derfor ikke blot mennesker, der deler id\u00e9er eller v\u00e6rdier, men et levende \u00e5ndeligt f\u00e6llesskab, hvor Kristus selv virker gennem sakramenterne, liturgien og de troende. Samtidig understreger encyklikaen, at dette legeme b\u00e5de er synligt og usynligt. Kirken best\u00e5r af konkrete mennesker, pr\u00e6ster, biskopper, menigheder og sakramenter, men dens egentlige liv kommer fra Kristus selv. Derfor kan Kirken aldrig reduceres til administration alene. Dens centrum er ikke kontorer eller strukturer, men eukaristien og forbindelsen til Kristus. Netop derfor har encyklikaens perspektiv fortsat betydning i en tid pr\u00e6get af sekularisering og individualisme, hvor tro ofte forst\u00e5s som noget rent privat. I katolsk forst\u00e5else er troen samtidig deltagelse i et levende f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n At encyklikaen blev skrevet under krigen, pr\u00e6ger ogs\u00e5 dens tone og alvor. Europa var splittet af ideologier, nationalisme og vold, men midt i dette insisterede Pius XII p\u00e5, at alle d\u00f8bte mennesker er forbundet i Kristus p\u00e5 tv\u00e6rs af nationer, sprog og sociale skel. N\u00e5r \u00e9t medlem lider, lider hele legemet. Derfor kan kristendommen aldrig v\u00e6re fuldst\u00e6ndig privat eller ligeglad med andre menneskers n\u00f8d. Det kristne f\u00e6llesskab indeb\u00e6rer ansvar, omsorg og solidaritet. Samtidig advarer encyklikaen mod to modsatte fejl: P\u00e5 den ene side en rent \u201c\u00e5ndelig\u201d forst\u00e5else af Kirken uden struktur og autoritet, og p\u00e5 den anden side en forst\u00e5else af Kirken som blot en ydre institution uden indre \u00e5ndeligt liv. Begge dele ville, if\u00f8lge Pius XII, v\u00e6re utilstr\u00e6kkelige, fordi Kirken netop er b\u00e5de synlig og usynlig p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n Mange af tankerne fra Mystici Corporis Christi blev senere videref\u00f8rt p\u00e5 Det Andet Vatikankoncil, is\u00e6r i konstitutionen Lumen Gentium, hvor Kirken igen beskrives som Kristi legeme og som Guds folk p\u00e5 vandring gennem historien. Encyklikaen blev dermed et vigtigt bindeled mellem \u00e6ldre katolsk kirkeforst\u00e5else og den fornyelse, som senere kom til at pr\u00e6ge koncilet. Samtidig fastholdt dokumentet den klassiske katolske forst\u00e5else af pavens og biskoppernes rolle, sakramenternes betydning og Kirkens synlige enhed.<\/p>\n\n\n\n Selv om encyklikaen blev skrevet for mere end 80 \u00e5r siden, er dens hovedtanke stadig aktuel. Kirken er ikke blot en religi\u00f8s organisation blandt andre. Hvis Kirken mister forbindelsen til Kristus, reduceres den let til administration, kultur eller aktivisme. Men hvis den alene bliver \u201c\u00e5ndelig\u201d og l\u00f8srevet fra konkrete f\u00e6llesskaber, mister den ogs\u00e5 sin historiske og menneskelige virkelighed. Begrebet \u201cKristi mystiske legeme\u201d fors\u00f8ger netop at holde begge sider sammen: Kirken er b\u00e5de synlig og usynlig, menneskelig og guddommelig, historisk og samtidig rettet mod noget st\u00f8rre end historien selv. For Pius XII var dette ikke blot teologi, men selve forklaringen p\u00e5, hvorfor Kirken forts\u00e6tter gennem tider pr\u00e6get af kriser, forf\u00f8lgelser og forandringer.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I encyklikaen Mystici Corporis Christi fra 1943 beskriver Pave Pius XII Kirken som Kristi levende legeme i verden \u2014 ikke blot en institution, men et \u00e5ndeligt f\u00e6llesskab forbundet gennem Kristus, sakramenterne og troen. Dokumentet blev senere en vigtig inspirationskilde for Det Andet Vatikankoncil.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17506,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pave Pius XII (1876\u20131958) var pave fra 1939 til 1958 og ledede den katolske kirke gennem Anden Verdenskrig og de f\u00f8rste efterkrigs\u00e5r. Han blev 82 \u00e5r gammel. Hans encyklika Mystici Corporis Christi fra 1943 regnes blandt hans vigtigste teologiske skrifter om Kirken som Kristi mystiske legeme.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-17499","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17499","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17499"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17499\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17507,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17499\/revisions\/17507"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/17506"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17499"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17499"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17499"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kirken som levende f\u00e6llesskab<\/h2>\n\n\n\n