{"id":17419,"date":"2026-05-07T10:55:32","date_gmt":"2026-05-07T10:55:32","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=17419"},"modified":"2026-07-11T19:51:01","modified_gmt":"2026-07-11T17:51:01","slug":"kristne-i-verden-fra-oldkirken-til-i-dag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=17419","title":{"rendered":"Kristne i verden \u2013 fra oldkirken til i dag"},"content":{"rendered":"\n

Hvordan lever kristne i verden uden helt at h\u00f8re til i den? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l formulerede Brevet til Diognet<\/em> allerede i oldkirken med en klarhed, der stadig virker overraskende nutidig. arnkilde.dk bringer her det ber\u00f8mte afsnit Kristne i verden<\/em> b\u00e5de i overs\u00e6ttelsen fra 1991 og i en bearbejdet udgave i moderne dansk sprogdragt.<\/p>\n\n\n\n

DIOGNET er en noget g\u00e5defuld skikkelse fra oldkirken. Vi ved ikke med sikkerhed, hvem han var. Hans navn er knyttet til det tidlige kristne skrift Brevet til Diognet (Epistula ad Diognetum), som sandsynligvis er skrevet i slutningen af 100-tallet eller begyndelsen af 200-tallet. Teksten regnes som et af oldkirkens vigtigste apologetiske skrifter \u2013 alts\u00e5 et forsvar for den kristne tro over for den omgivende verden.<\/p>\n\n\n\n

Teksten har gennem \u00e5rhundreder f\u00e5et en s\u00e6rlig betydning, fordi den med stor klarhed beskriver et grundvilk\u00e5r i kristendommen: at troen ikke leves uden for samfundet, men midt i det. Kristne arbejder, gifter sig, deltager i kulturen og deler hverdagsliv med alle andre \u2013 og alligevel b\u00e6res deres liv af et dybere tilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n\n\n\n

Hvem Diognet selv var, er uklart. Nogle historikere mener, at han kan have v\u00e6ret en romersk embedsmand eller en filosofisk interesseret hedning, som forfatteren \u00f8nskede at forklare kristendommen for. Selve forfatteren er anonym.<\/p>\n\n\n\n

Det mest kendte afsnit i Brevet til Diognet findes i kapitel 5\u20136 og er senere blevet kendt under overskriften Kristne i verden<\/em>. Her beskrives de kristne som mennesker, der lever midt i samfundet og samtidig b\u00e6rer et andet tilh\u00f8rsforhold end det rent jordiske. Teksten fremstiller kristendommen ikke som en flugt fra verden, men som en m\u00e5de at v\u00e6re til stede i den p\u00e5 \u2014 med ansvar, trofasthed og et h\u00e5b, der r\u00e6kker ud over samtidens v\u00e6rdier og magtforhold.<\/p>\n\n\n\n

Netop derfor er afsnittet blevet en af oldkirkens mest citerede beskrivelser af kristent liv i verden. Billedet af de kristne som \u201csj\u00e6len i legemet\u201d har gennem \u00e5rhundreder st\u00e5et som et koncentreret udtryk for forholdet mellem kirken og samfundet.<\/p>\n\n\n\n

Det katolsk emedie og samfundsmagasin – arnkilde.dk<\/strong> – bringer her teksten i to udgaver: f\u00f8rst overs\u00e6ttelsen fra L\u00e6sningernes Tideb\u00f8n fra 1991 og derefter en bearbejdet udgave i nutidig sprogdragt. Ikke for at erstatte den oprindelige overs\u00e6ttelse, men for at lade oldkirkens tekst tale ind i et moderne dansk sprog uden at miste sit indhold eller sin tone.<\/p>\n\n\n\n

Kristne i verden (overs\u00e6ttelse 1991)<\/h2>\n\n\n\n

Forskellen mellem kristne og alle andre mennesker er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om nationalitet, sprog eller skikke. Kristne lever ikke afsondrede i s\u00e6rlige byer, taler ikke noget s\u00e6rligt sprog, har ikke nogen s\u00e6rlig m\u00e5de at leve p\u00e5. Deres l\u00e6re er ikke udt\u00e6nkt af nogen menneskehjerner, og de er ikke tilh\u00e6ngere af den ene eller anden menneskelige livsanskuelse. De lever deres liv b\u00e5de i gr\u00e6keres og barbarers byer, hvor det nu er blevet enhvers lod at bo. De kl\u00e6der sig som alle andre p\u00e5 stedet, spiser det samme og lever i\u00f8vrigt p\u00e5 samme m\u00e5de. Ikke desto mindre v\u00e6kker deres livsf\u00f8relse forundring og er efter alles mening helt utrolig. Sk\u00f8nt de bor i deres eget f\u00e6dreland, lever de ligesom p\u00e5 gennemrejse. De opfylder alle deres pligter som borgere, men de finder sig i alting, som om de var udl\u00e6ndinge. For dem er ethvert fremmed land et hjemland og ethvert hjemland et fremmed land. Som andre mennesker gifter de sig og f\u00e5r b\u00f8rn, men de s\u00e6tter ikke de nyf\u00f8dte ud. Enhver kristen er indbudt til at dele hans bord, men ikke hans \u00e6gteseng.<\/p>\n\n\n\n

De er i k\u00f8det, men lever ikke efter k\u00f8det. De lever p\u00e5 jorden, men deres borgerskab er i himlen. De adlyder de forordnede love, men i deres privatliv g\u00f8r de mere end lovene. De har k\u00e6rlighed til alle mennesker \u2013 og alle mennesker forf\u00f8lger dem. Man kender dem ikke, men ford\u00f8mmer dem. De lider d\u00f8den, men f\u00e5r dog livet. De er fattige, men g\u00f8r mange rige. De mangler alt, men har dog alt i overflod. De m\u00f8des med van\u00e6re, men forherliges i deres van\u00e6re. De bliver bagtalte, men retf\u00e6rdigg\u00f8res. De geng\u00e6lder bagvaskelse med velsignelse, onde ord med h\u00f8flighed. Det gode, de g\u00f8r, straffes med slag. Og under slagene gl\u00e6der de sig som mennesker, der f\u00e5r nyt liv. J\u00f8derne angriber dem som fremmede og fjender, hedningerne forf\u00f8lger dem. Og dog kan alle, der hader dem, ikke finde nogen god grund til dette fjendskab.<\/p>\n\n\n\n

Kort sagt, de kristne forholder sig til verden som sj\u00e6len til legemet. Som sj\u00e6len er til stede overalt i legemet, s\u00e5ledes er kristne til stede overalt i verden. Sj\u00e6len bor i legemet, men er ikke en del af det. P\u00e5 samme m\u00e5de bor de kristne i verden, men er ikke af verden. Sj\u00e6len er usynligt n\u00e6rv\u00e6rende i et synligt legeme. P\u00e5 samme m\u00e5de er de kristne n\u00e6rv\u00e6rende i verden, men deres fromhed er usynlig. K\u00f8det hader sj\u00e6len og angriber den uden gyldig grund, blot fordi den er en hindring for vellevned. P\u00e5 samme m\u00e5de hader verden de kristne, uden at de g\u00f8r noget ondt, fordi de er imod udskejelser. Men alligevel elsker sj\u00e6len k\u00f8det og alle lemmerne, sk\u00f8nt k\u00f8det hader sj\u00e6len. S\u00e5ledes elsker kristne dem, der hader dem. Sj\u00e6len er inde i legemet, men holder det sammen. P\u00e5 samme m\u00e5de er det de kristne, der holder verden sammen, sk\u00f8nt de er indesp\u00e6rrede i verden som i et f\u00e6ngsel. Den ud\u00f8delige sj\u00e6l bor i det d\u00f8delige legeme som i et telt. De kristne bor for en stund midt i denne verdens forg\u00e6ngelighed, men har \u00f8jnene vendt mod den himmelske uforg\u00e6ngelighed. Endelig, ligesom sj\u00e6len udvikler sig ved m\u00e5dehold med mad og drikke, p\u00e5 samme m\u00e5de vokser de kristne i antal for hver dag der g\u00e5r, n\u00e5r de bliver udsat for forf\u00f8lgelse. Det er den post, Gud har sat dem p\u00e5, og det er deres pligt ikke at flygte derfra.<\/p>\n\n\n\n

Kristne i verden (bearbejdet 2026-udgave)<\/h2>\n\n\n\n

Kristne adskiller sig ikke fra andre mennesker gennem nationalitet, sprog eller s\u00e6rlige ydre skikke. De lever ikke isoleret fra verden, men midt i den. De bor i de samme byer, kl\u00e6der sig som andre, spiser den samme mad og deltager i samfundets almindelige liv. Alligevel er der noget ved deres m\u00e5de at leve p\u00e5, som v\u00e6kker undren. De lever i deres eget land, men samtidig som mennesker p\u00e5 gennemrejse. De tager ansvar for samfundet og opfylder deres pligter som borgere, men deres h\u00e5b og loyalitet r\u00e6kker l\u00e6ngere end til det jordiske alene. Derfor kan ethvert land blive et hjem for dem, samtidig med at de aldrig helt sl\u00e5r sig til ro i denne verden.<\/p>\n\n\n\n

De lever i verden uden at lade sig forme fuldst\u00e6ndigt af den. De f\u00f8lger lovene, men s\u00f8ger samtidig at leve med en k\u00e6rlighed og trofasthed, der g\u00e5r l\u00e6ngere end det, loven kr\u00e6ver. De m\u00f8der ofte mistro, h\u00e5n og modstand, selv om de ikke g\u00f8r andre ondt. De bliver misforst\u00e5et, bagtalt og forfulgt, men svarer ikke igen med had. Tv\u00e6rtimod m\u00f8der de onde ord med mildhed og geng\u00e6lder fjendskab med velsignelse. De kan v\u00e6re fattige i verdens \u00f8jne og alligevel eje en indre rigdom, som ikke afh\u00e6nger af magt, anerkendelse eller materielle goder.<\/p>\n\n\n\n

Brevet til Diognet beskriver forholdet mellem de kristne og verden gennem billedet af sj\u00e6len og legemet. Som sj\u00e6len er skjult i kroppen og alligevel holder den levende, s\u00e5dan lever de kristne skjult midt i verden og er med til at holde den sammen. De er til stede overalt, men deres tro kan ikke m\u00e5les eller ses p\u00e5 samme m\u00e5de som ydre magt og indflydelse. Verden vender sig imod dem, fordi de udfordrer menneskets selvoptagethed og beg\u00e6r, men de forts\u00e6tter med at elske ogs\u00e5 dem, der hader dem.<\/p>\n\n\n\n

De kristne lever derfor i sp\u00e6ndingen mellem det forg\u00e6ngelige og det evige. De bor for en tid i denne verden, men med blikket rettet mod det, der ikke forg\u00e5r. Og netop n\u00e5r troen m\u00f8der modstand, vokser den. Forf\u00f8lgelse og lidelse bliver ikke afslutningen p\u00e5 deres liv, men noget der kan rense, styrke og uddybe det. Derfor flygter de ikke fra deres plads i verden, men bliver st\u00e5ende d\u00e9r, hvor Gud har sat dem.<\/p>\n\n\n\n

Faktaboks: Brevet til Diognet<\/h3>\n\n\n\n
    \n
  • Brevet til Diognet<\/em> (Epistula ad Diognetum<\/em>) er et tidligt kristent skrift fra slutningen af 100-tallet eller begyndelsen af 200-tallet.<\/li>\n\n\n\n
  • Teksten blev oprindeligt skrevet p\u00e5 gr\u00e6sk og regnes som et af oldkirkens vigtigste apologetiske skrifter \u2014 alts\u00e5 et forsvar for den kristne tro over for den omgivende verden.<\/li>\n\n\n\n
  • Forfatteren er ukendt, og man ved heller ikke med sikkerhed, hvem Diognet var. Han n\u00e6vnes som modtager af brevet og kan have v\u00e6ret en romersk embedsmand eller en filosofisk interesseret hedning.<\/li>\n\n\n\n
  • Det mest kendte afsnit findes i kapitel 5\u20136 og beskriver de kristne som mennesker, der lever midt i verden uden helt at h\u00f8re til i den.<\/li>\n\n\n\n
  • Den ber\u00f8mte formulering
    \u201cHvad sj\u00e6len er i legemet, d\u00e9t er de kristne i verden\u201d<\/em>
    lyder p\u00e5 latin:<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
    \n

    Quod est anima in corpore, hoc sunt christiani in mundo.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

      \n
    • Teksten blev genopdaget i moderne tid i et middelalderligt manuskript i Konstantinopel. Selve manuskriptet gik senere tabt i en brand, men teksten var heldigvis allerede blevet kopieret og udgivet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Brevet til Diognet er et af oldkirkens vigtigste apologetiske skrifter og rummer en af de mest citerede beskrivelser af kristent liv i verden. Teksten fremstiller ikke troen som en flugt fra samfundet, men som et liv levet midt i det \u2014 med ansvar, trofasthed og et h\u00e5b, der r\u00e6kker ud over det rent jordiske.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17427,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Midt i storbyens str\u00f8m st\u00e5r et menneske stille. Motivet spejler oldkirkens beskrivelse af de kristne i Brevet til Diognet: mennesker, der lever fuldt ud midt i verden, men samtidig b\u00e6rer et dybere tilh\u00f8rsforhold end det rent jordiske.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-17419","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17419","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17419"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17419\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17438,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17419\/revisions\/17438"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/17427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17419"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17419"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17419"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}