Fra pergament til nutidig typografi: Trosbekendelserne viser en tro, der ikke har \u00e6ndret indhold, men som gennem tiden har fundet nye former. Artiklen udfolder b\u00e5de den katolske og lutherske forst\u00e5else \u2013 og viser, hvorfor bekendelserne stadig er n\u00f8dvendige, en gave og en udfordring.<\/p>\n\n\n\n
De kristne trosbekendelser \u2013 den apostolske og den nik\u00e6no-konstantinopolitanske \u2013 h\u00f8rer til kirkens mest koncentrerede og samtidig mest grundl\u00e6ggende tekster. I f\u00e5, t\u00e6t formulerede linjer samler de troen p\u00e5 Gud som skaber, p\u00e5 Jesus Kristus som frelser og p\u00e5 Hellig\u00e5nden som livgiver. De er ikke blot historiske dokumenter fra en fjern fortid, men levende bekendelser, der fortsat bruges i kirkens liturgi og undervisning, og som dermed b\u00e6rer troen videre fra generation til generation. Samtidig er de ikke neutrale i deres virkning, for de l\u00e6ses og forst\u00e5s inden for konkrete kirkelige traditioner, hvor deres ord f\u00e5r forskellig v\u00e6gt og betydning. Det g\u00f8r det n\u00f8dvendigt b\u00e5de at fastholde deres f\u00e6lles indhold og at forst\u00e5 de forskelle, der er opst\u00e5et i deres fortolkning.<\/p>\n\n\n\n
I katolsk tradition indg\u00e5r trosbekendelserne i en st\u00f8rre levende helhed, hvor troen ikke blot er formuleret, men overleveret, fejret og fortolket i Den katolske kirke. De st\u00e5r i en indre sammenh\u00e6ng med Skriften og Traditionen og forst\u00e5s som en del af den samme str\u00f8m, hvor Guds \u00e5benbaring gives videre i historien. Derfor er trosbekendelsen ikke kun en sammenfatning af troen, men ogs\u00e5 en n\u00f8gle til at forst\u00e5 kirkens liv.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r kirken bekender Gud som Fader og skaber, er det ikke blot en p\u00e5stand om verdens begyndelse, men en erkendelse af, at hele virkeligheden til enhver tid st\u00e5r i afh\u00e6ngighed af Gud. Skabelsen er ikke afsluttet, men b\u00e6res stadig af Guds vilje. N\u00e5r kirken bekender Jesus Kristus, tr\u00e6der man ind i troens centrum: at Gud selv er blevet menneske. Den nik\u00e6nske formulering \u2013 \u201cf\u00f8dt, ikke skabt, af samme v\u00e6sen som Faderen\u201d \u2013 blev til for at fastholde denne sandhed mod alle fors\u00f8g p\u00e5 at reducere Kristus til noget mindre end Gud. Samtidig fastholdes hans fulde menneskelighed, s\u00e5 inkarnationen ikke bliver en id\u00e9, men en virkelig indtr\u00e6den i menneskelivet.<\/p>\n\n\n\n
Kors og opstandelse er i denne sammenh\u00e6ng ikke blot historiske begivenheder, men frelsens mysterium. Kristus giver sig selv som offer, og i opstandelsen \u00e5bnes en ny skabelse, hvor mennesket ikke blot tilgives, men forvandles. Frelsen er derfor ikke kun noget, der erkl\u00e6res, men noget, der gives og modtages som deltagelse i Guds liv.<\/p>\n\n\n\n
Denne deltagelse formidles konkret gennem kirkens liv, hvor Hellig\u00e5nden virker i sakramenterne og i f\u00e6llesskabet. N\u00e5r trosbekendelsen taler om kirken som \u201c\u00e9n, hellig, katolsk (almindelig) og apostolisk\u201d, er det derfor ikke en abstrakt id\u00e9, men en konkret virkelighed. Kirken er synlig og historisk, b\u00e5ret af en kontinuitet tilbage til apostlene, og troen leves i dette f\u00e6llesskab gennem liturgi, l\u00e6re og sakramenter.<\/p>\n\n\n\n
Den lutherske tradition bekender de samme trosbekendelser, men placerer dem i en anden sammenh\u00e6ng. Her er det afg\u00f8rende, at de udtrykker Skriftens l\u00e6re, og derfor st\u00e5r de under Skriften som den \u00f8verste norm. Trosbekendelserne har autoritet, fordi de gengiver evangeliet, ikke fordi de i sig selv er en del af en ubrudt institutionel overlevering.<\/p>\n\n\n\n
Denne forskydning betyder, at tyngdepunktet ligger i forkyndelsen. Kirken forst\u00e5s som det sted, hvor evangeliet lyder, og hvor sakramenterne forvaltes i overensstemmelse med dette ord. Bekendelsen af Jesus Kristus er den samme, men forst\u00e5s i lyset af retf\u00e6rdigg\u00f8relsen ved tro alene. Frelsen er Guds gave, som mennesket modtager i tro, og ikke en proces, der i samme forstand formidles gennem en institutionel helhed.<\/p>\n\n\n\n
Sakramenterne har fortsat en central plads, men deres betydning er knyttet til Guds l\u00f8fte og til troens modtagelse. D\u00e5b og nadver st\u00e5r som konkrete udtryk for evangeliet, men forst\u00e5s i t\u00e6t forbindelse med Ordet. N\u00e5r trosbekendelsen taler om kirken, betones derfor dens usynlige dimension: kirken er de troendes f\u00e6llesskab, hvor troen er til stede, uanset den synlige struktur. Det er ogs\u00e5 i denne sammenh\u00e6ng, at ordet \u201ckatolsk\u201d ofte gengives som \u201calmindelig\u201d, for at understrege det universelle uden at binde det til en bestemt kirkelig institution.<\/p>\n\n\n\n
Forskellen mellem \u201ckatolsk\u201d og \u201calmindelig\u201d er i sin kerne sproglig, men den afsl\u00f8rer samtidig en dybere forskel i forst\u00e5elsen af kirken. Ordet \u201ckatolsk\u201d stammer fra gr\u00e6sk og betyder \u201cuniversel\u201d \u2013 det, der omfatter helheden. I katolsk sammenh\u00e6ng fastholdes ordet, fordi det b\u00e5de udtrykker kirkens universelle karakter og dens konkrete historiske tilstedev\u00e6relse i Den katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n
I luthersk tradition overs\u00e6ttes det til \u201calmindelig\u201d for at undg\u00e5, at det opfattes som en henvisning til den romersk-katolske kirke som institution. Dermed bevares betydningen af det universelle, men uden den samme institutionelle binding. Ordene d\u00e6kker alts\u00e5 i udgangspunktet det samme, men peger i praksis i lidt forskellige retninger.<\/p>\n\n\n\n
Den apostolske trosbekendelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg tror p\u00e5 Gud Fader, den alm\u00e6gtige, himlens og jordens skaber. Den nik\u00e6no-konstantinopolitanske trosbekendelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg tror p\u00e5 \u00e9n Gud, den alm\u00e6gtige Fader, Trosbekendelserne er f\u00f8rst og fremmest en n\u00f8dvendighed, fordi troen m\u00e5 have form, hvis den skal bevares. Uden en f\u00e6lles bekendelse ville troen let opl\u00f8ses i individuelle fortolkninger, og det var netop i m\u00f8det med s\u00e5danne udfordringer, at kirken p\u00e5 Koncilet i Nik\u00e6a og Koncilet i Konstantinopel formulerede de bekendelser, der siden har v\u00e6ret f\u00e6lles referencepunkt.<\/p>\n\n\n\n Men trosbekendelserne er samtidig en gave. De gives videre som en arv, man tr\u00e6der ind i, s\u00e5 troen ikke begynder med den enkelte, men modtages som noget, der allerede er levet og t\u00e6nkt igennem. De g\u00f8r det muligt at dele en tro p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og sted.<\/p>\n\n\n\n Og netop derfor er de ogs\u00e5 en udfordring. Ordene kr\u00e6ver forst\u00e5else og stillingtagen, og de kan ikke blot gentages uden indhold. De stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l til den enkelte og til kirken som helhed og synligg\u00f8r samtidig de forskelle, der stadig findes mellem kristne traditioner.<\/p>\n\n\n\n Trosbekendelserne st\u00e5r derfor som b\u00e5de f\u00e6lles grund og skillelinje. De forener i det v\u00e6sentlige og udfordrer i det konkrete. De er ikke afsluttede forklaringer, men indgange til troens mysterium \u2013 en tro, der m\u00e5 forst\u00e5s stadig dybere, leves stadig mere konkret og gives videre uden at miste sin kerne. Netop i denne sp\u00e6nding mellem det givne og det levet viser deres betydning sig: som n\u00f8dvendighed, som gave og som vedvarende udfordring.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" De apostolske og nik\u00e6nske trosbekendelser samler kristendommens kerne i f\u00e5 linjer, men deres betydning udfoldes forskelligt i katolsk og luthersk tradition. Her vises b\u00e5de deres f\u00e6lles indhold, deres forskellige fortolkning og hvorfor ordene fortsat b\u00e6rer troen gennem tidens skiftende former.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17336,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Fra h\u00e5ndskrevet pergament til nutidig typografi: Den samme trosbekendelse tr\u00e6der frem i to former \u2013 ikke som brud, men som en kontinuitet, hvor troens indhold bevares, mens dens udtryk forandres gennem tiden.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1127],"tags":[],"class_list":["post-17333","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-teologi-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17333","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17333"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17333\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17342,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17333\/revisions\/17342"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/17336"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17333"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17333"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17333"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Og p\u00e5 Jesus Kristus, hans enb\u00e5rne S\u00f8n, vor Herre,
som er undfanget ved Hellig\u00e5nden, f\u00f8dt af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus, korsf\u00e6stet, d\u00f8d og begravet,
nedfaret til d\u00f8dsriget, p\u00e5 tredje dag opstanden fra de d\u00f8de,
opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den alm\u00e6gtiges, h\u00f8jre h\u00e5nd,
hvorfra han skal komme for at d\u00f8mme levende og d\u00f8de.
Jeg tror p\u00e5 Hellig\u00e5nden,
den hellige katolske kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
k\u00f8dets opstandelse
og det evige liv.
Amen.<\/p>\n\n\n\n
himlens og jordens, alle synlige og usynlige tings skaber.
Og p\u00e5 \u00e9n Herre, Jesus Kristus, Guds enb\u00e5rne S\u00f8n,
f\u00f8dt af Faderen f\u00f8r alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
f\u00f8dt, ikke skabt, af samme v\u00e6sen som Faderen;
ved ham er alting skabt.
For os mennesker og for vor frelse steg han ned fra himlene,
og ved Hellig\u00e5nden blev han k\u00f8d af Jomfru Maria og blev menneske.
Han blev korsf\u00e6stet for os under Pontius Pilatus,
led d\u00f8den og blev begravet,
og opstod p\u00e5 tredje dag efter Skrifterne,
opfor til himmels, sidder ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd
og skal komme igen i herlighed for at d\u00f8mme levende og d\u00f8de,
og hans rige skal v\u00e6re uden ende.
Og p\u00e5 Hellig\u00e5nden, Herren og livgiveren,
som udg\u00e5r fra Faderen og S\u00f8nnen,
som tilbedes og \u00e6res tillige med Faderen og S\u00f8nnen,
som har talt ved profeterne.
Og p\u00e5 \u00e9n, hellig, katolsk og apostolisk kirke.
Jeg bekender \u00e9n d\u00e5b til syndernes forladelse
og forventer de d\u00f8des opstandelse
og den kommende verdens liv.
Amen.<\/p>\n\n\n\nN\u00f8dvendighed, gave og udfordring<\/h2>\n\n\n\n
En f\u00e6lles tro \u2013 en vedvarende sp\u00e6nding<\/h2>\n\n\n\n