Omkring 150 b\u00f8rn og voksne gik til kommunion ved messen i Sankt Knud Lavard Kirke denne 3. s\u00f8ndag i p\u00e5sken \u2013 en stille, men st\u00e6rk p\u00e5mindelse om Kristi n\u00e6rv\u00e6r i det br\u00f8d, der brydes.<\/p>\n\n\n\n
Det var en stille, men st\u00e6rk p\u00e5mindelse om, hvad p\u00e5sken fortsat betyder: at Kristus g\u00e5r med os \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke straks genkender ham.<\/p>\n\n\n\n
Evangeliet denne s\u00f8ndag fort\u00e6ller om de to disciple p\u00e5 vej til Emmaus. De taler sammen om det, der er sket, tyngede og uden h\u00e5b. En fremmed slutter sig til dem, g\u00e5r med dem, lytter til dem \u2013 og f\u00f8rst senere forst\u00e5r de, hvem han er. Ikke p\u00e5 vejen, ikke i samtalen, men i det \u00f8jeblik, hvor han bryder br\u00f8det.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan blev det ogs\u00e5 erfaret denne s\u00f8ndag i Lyngby. Ikke som en dramatisk \u00e5benbaring, men i den enkle handling, hvor mennesker tr\u00e6der frem og modtager br\u00f8det. I kommunionen, hvor Kristus ikke blot tales om, men gives.<\/p>\n\n\n\n
At s\u00e5 mange \u2013 b\u00f8rn og voksne \u2013 gik til nadver, vidner om en levende menighed, hvor troen ikke blot er ord, men praksis. Hvor f\u00e6llesskabet b\u00e6res af noget st\u00f8rre end det, vi selv kan skabe. Ligesom disciplene p\u00e5 vejen til Emmaus blev vendt fra opgivenhed til h\u00e5b, bliver ogs\u00e5 vi sendt tilbage til hverdagen med et nyt blik: Kristus er n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n
Ikke altid genkendelig. Men virkelig til stede. I ordet. I f\u00e6llesskabet. Og i det br\u00f8d, der brydes.<\/p>\n\n\n\n