Vandringen til Emmaus h\u00f8rer til de mest kendte opstandelsesfort\u00e6llinger, men den er ikke knyttet til 2. p\u00e5skedag i den katolske kirke. Alligevel st\u00e5r den som en s\u00e6rlig n\u00f8gle til at forst\u00e5 opstandelsen: ikke som et \u00f8jeblikkeligt gennembrud, men som en erkendelse, der vokser frem undervejs \u2013 i ordet, i m\u00e5ltidet og i det f\u00e6llesskab, der opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Emmaus-fort\u00e6llingen i Lukasevangeliet (24,13\u201335) har gennem \u00e5rhundreder sat sig spor i pr\u00e6dikener, teologi og kunst. Den bliver ved med at vende tilbage, ikke blot som en beretning om det, der skete, men som en m\u00e5de at forst\u00e5, hvordan opstandelsen tr\u00e6der frem i menneskets erfaring. Derfor er det n\u00e6rliggende at begynde et andet sted end i selve fort\u00e6llingen: i kirkens liturgi, hvor teksterne ikke blot l\u00e6ses, men ordnes og gives deres plads.<\/p>\n\n\n\n
Selv om mange forbinder Emmaus-fort\u00e6llingen med 2. p\u00e5skedag, er det ikke den tekst, der l\u00e6ses i den katolske kirke denne dag. I den romersk-katolske l\u00e6seorden f\u00f8res man gennem p\u00e5skeoktaven via en r\u00e6kke forskellige opstandelsestekster. P\u00e5 mandag i p\u00e5skeugen \u2013 2. p\u00e5skedag \u2013 er det i stedet beretningen fra Matth\u00e6usevangeliet om kvinderne ved graven og m\u00f8det med den opstandne Kristus, sammen med forkyndelsen fra Apostlenes Gerninger, der danner rammen om messen.<\/p>\n\n\n\n
Emmaus-beretningen er s\u00e5ledes ikke bundet til netop denne dag i katolsk liturgi.<\/p>\n\n\n\n
At den alligevel ofte forbindes med 2. p\u00e5skedag, skyldes en bredere kirkelig og kulturel tradition, hvor netop denne tekst har f\u00e5et en s\u00e6rlig plads i dagene efter p\u00e5ske. Den er blevet st\u00e5ende som en fortolkende n\u00f8gle til opstandelsen, fordi den udfolder, hvordan opstandelsen erkendes.<\/p>\n\n\n\n
Fort\u00e6llingen begynder i bev\u00e6gelse. To disciple forlader Jerusalem, pr\u00e6get af sorg og uforst\u00e5en. Det, de havde h\u00e5bet p\u00e5, synes afsluttet. Midt i deres samtale sl\u00e5r en fremmed f\u00f8lge med dem. Han g\u00e5r ved deres side, lytter og taler.<\/p>\n\n\n\n
Det er den opstandne Kristus, men de genkender ham ikke. Denne skjulthed er afg\u00f8rende. Kristus er n\u00e6rv\u00e6rende, f\u00f8r han erkendes.<\/p>\n\n\n\n
Samtalen p\u00e5 vejen \u00e5bner en ny forst\u00e5else. Den fremmede udl\u00e6gger skrifterne og viser, hvordan det, der er sket, ikke er et nederlag, men en opfyldelse. Disciplene bev\u00e6ger sig fra forvirring til en begyndende indsigt, som de senere beskriver som en indre erfaring: deres hjerter br\u00e6nder, mens han taler.<\/p>\n\n\n\n
Troen tager form, ikke gennem et pludseligt syn, men gennem en langsom \u00e5bning af forst\u00e5elsen.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst ved m\u00e5ltidet n\u00e5r fort\u00e6llingen sit vendepunkt. Da de s\u00e6tter sig til bords, tager han br\u00f8det, velsigner det, bryder det og giver dem det. I dette \u00f8jeblik \u00e5bnes deres \u00f8jne, og de genkender ham.<\/p>\n\n\n\n
Men netop som erkendelsen indtr\u00e6ffer, forsvinder han fra deres blik. Fort\u00e6llingen fastholder dermed, at Kristus ikke kan fastholdes som en synlig genstand, men gives til kende i det, der deles.<\/p>\n\n\n\n
Denne struktur \u2013 vejen, ordet, m\u00e5ltidet \u2013 har gjort Emmaus-fort\u00e6llingen til en grundfigur i kirkens selvforst\u00e5else. I den katolske tradition genkendes her messens bev\u00e6gelse: f\u00f8rst Skriften, der \u00e5bnes, og derefter br\u00f8det, der brydes. Ikke som en gentagelse af fortiden, men som et nutidigt n\u00e6rv\u00e6r, hvor Kristus fortsat m\u00f8der sit folk.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig rummer fort\u00e6llingen en erfaring, der r\u00e6kker ud over liturgien. Den beskriver en vej, hvor forst\u00e5elsen ikke gives p\u00e5 \u00e9n gang, men vokser frem undervejs. Hvor det, der f\u00f8rst synes afsluttet, viser sig at v\u00e6re begyndelsen. Og hvor det, der ikke genkendes, alligevel kan v\u00e6re det mest virkelige.<\/p>\n\n\n\n
Derfor bliver Emmaus ikke blot en tekst blandt andre, men en fort\u00e6lling, der igen og igen tr\u00e6der frem i kirkens liv \u2013 ogs\u00e5 uden for sin konkrete plads i l\u00e6seordningen. Den lever i forkyndelsen, i kunsten og i den enkelte troendes erfaring.<\/p>\n\n\n\n
Netop her ligger dens styrke: den fort\u00e6ller ikke blot, hvad der skete, men hvordan det erkendes \u2013 at Kristus g\u00e5r med, ogs\u00e5 n\u00e5r han ikke ses, og at det f\u00f8rst i det delte \u00f8jeblik bliver klart, at han hele tiden har v\u00e6ret n\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Selv om Emmaus-beretningen ikke l\u00e6ses 2. p\u00e5skedag i katolsk liturgi, har den f\u00e5et en s\u00e6rlig plads i p\u00e5skens efterklang. Her skildres troens vej: fra uforst\u00e5en til erkendelse, hvor Kristus f\u00f8rst genkendes, da br\u00f8det brydes.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16891,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"To disciple vandrer mod Emmaus, mens Kristus g\u00e5r ved deres side \u2013 endnu usynlig for deres blik. I Janet Brooks Gerloffs moderne fortolkning fremst\u00e5r den opstandne som en n\u00e6sten gennemsigtig skikkelse: n\u00e6rv\u00e6rende, men ikke erkendt.\n\nOm kunstneren:\nJanet Brooks Gerloff (1947\u20132008) var en amerikansk-tysk kunstner, der is\u00e6r arbejdede med bibelske motiver i en ekspressiv og reduceret stil. Hendes v\u00e6rker er kendetegnet ved en st\u00e6rk sans for det antydede og det ufuldst\u00e6ndige, hvor det usynlige og \u00e5ndelige ofte tr\u00e6der frem gennem det, der netop ikke er fuldt tegnet. I hendes Emmaus-billede bliver det teologiske motiv tydeligt: Kristus er til stede, ogs\u00e5 d\u00e9r hvor han endnu ikke genkendes.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-16889","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16889","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16889"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16889\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16901,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16889\/revisions\/16901"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16891"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16889"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16889"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16889"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}