I dag udspiller konflikten sig anderledes, men ikke n\u00f8dvendigvis mindre alvorligt. Den engelske kirke befinder sig i en dyb krise, hvor l\u00e6re, autoritet og identitet igen er til forhandling. Ikke gennem tvang udefra, men gennem opl\u00f8sning indefra. Det g\u00f8r teksten ubehageligt aktuel. For sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke forsvundet \u2013 kun formen har \u00e6ndret sig.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Da det romerske Rige gik til grunde ved middelalderens begyndelse, var det, som vi har set, is\u00e6r klostrene, der reddede resterne af den gr\u00e6sk-romerske kultur fra undergang. B\u00e5de hedenske og kristne forfatteres b\u00f8ger blev afskrevet; men det var naturligvis de kristne kirkef\u00e6dres b\u00f8ger, der mest interesserede munkene. Middelalderens folk var krigere, b\u00f8nder og h\u00e5ndv\u00e6rkere og havde ikke megen interesse for l\u00e6rdom og kunst; det overlod de til gejstligheden. Derfor blev middelalderens kultur ikke bare en kristen, men ogs\u00e5 i h\u00f8j grad en kirkelig kultur.<\/p>\n\n\n\n Mod middelalderens slutning, da det blev mere almindeligt, at l\u00e6gfolk studerede ved universiteterne, begyndte man ogs\u00e5 at interessere sig for andet end religion. S\u00e6rlig i Italien, hvor stolte ruiner endnu vidnede om oldtidens pr\u00e6gtige templer og paladser, og hvor spaden gang p\u00e5 gang st\u00f8dte p\u00e5 sk\u00f8nne statuer i jorden, havde man aldrig helt glemt mindet om den store romerske kultur.<\/p>\n\n\n\n Nu voksede interessen for oldtiden som aldrig f\u00f8r. Kunstnerne efterlignede oldtidens mestre og skabte en ny kunst, der ikke var himmelstr\u00e6bende som den gotiske, men ligesom mere menneskelig. De l\u00e6rde gennems\u00f8gte klosterbibliotekerne for at finde afskrifter af de hedenske forfatteres v\u00e6rker, og man h\u00e5bede, at studiet af dem skulle g\u00f8re menneskelivet rigere og sk\u00f8nnere. Den store, gamle kultur skulle ligesom f\u00f8des p\u00e5 ny; derfor kaldtes tiden \u00bbren\u00e6ssance\u00ab \u2014 genf\u00f8delse.<\/p>\n\n\n\n De mennesker, der var grebet af de nye tanker, kaldtes \u00bbhumanister\u00ab (de, der studerer menneskelivet). Der var b\u00e5de gejstlige og l\u00e6gfolk blandt dem, paver, biskopper, kunstnere, digtere og videnskabsm\u00e6nd. Mange af dem forblev tro mod Kirken og mente, at kun ved at forene kristendom og kultur kunne menneskelivet blive virkelig fuldkomment og lykkeligt. Andre derimod blev ligegyldige eller fjendtlige overfor Kirken, ringeagtede dens myndighed og var mer eller mindre hedenske i deres tankegang og levevis.<\/p>\n\n\n\n Thomas More var s\u00f8n af en londonsk sagf\u00f8rer og f\u00f8dt i 1478. I en alder af syv \u00e5r blev den opvakte dreng sendt i Londons bedste latinskole, hvor der kun blev undervist p\u00e5 latin. Samtidig kom han i huset som page hos Englands kansler, den m\u00e6gtige \u00e6rkebiskop Morton. Her s\u00e5 Thomas mange af landets l\u00e6rdeste og betydeligste m\u00e6nd komme p\u00e5 bes\u00f8g, og han l\u00e6rte meget ved at lytte til den interessante og livlige samtale ved \u00e6rkebiskoppens bord. Han opdagede ogs\u00e5, hvor lidt man kan stole p\u00e5 lykken og p\u00e5 de m\u00e6gtiges gunst. Den mand, der den ene dag stod p\u00e5 magtens tinde, kunne den n\u00e6ste dag v\u00e6re faldet i dyb un\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Kansleren, som holdt meget af den kloge og begavede dreng, talte tit med ham og beundrede hans forstandige svar. Han gav ham ogs\u00e5 flere gode r\u00e5d, som han kunne f\u00e5 brug for, hvis han selv engang skulle blive en stor mand. Navnlig r\u00e5dede kansleren ham fra at blande sig i kongers og fyrsters stridigheder, hvis han ville undg\u00e5 at skaffe sig m\u00e6gtige og farlige fjender. En dag sagde \u00e6rkebiskoppen til sine g\u00e6ster: \u00bbL\u00e6g m\u00e6rke til den dreng, der varter op her ved bordet. Hvis vi ellers lever l\u00e6nge nok, vil vi en dag f\u00e5 ham at se som en m\u00e6gtig mand.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Kun 14 \u00e5r gammel kom Thomas til universitetet i Oxford, som var ber\u00f8mt for sin undervisning i den gr\u00e6ske og romerske kultur. Thomas kastede sig med begejstring over studiet, is\u00e6r af de gamle gr\u00e6ske digtere. I mods\u00e6tning til i mange andre lande var humanisterne i England katolske i deres tankegang, og derfor bet\u00f8d studierne for Thomas, at han kun kom til at holde endnu mere af Kirken, ligesom ogs\u00e5 hans personlige fromhed blev dybere.<\/p>\n\n\n\n Kun to \u00e5r fik Thomas lov til at studere humanisme i Oxford, s\u00e5 sendte hans fader ham tilbage til London, for at han kunne studere jura (retsv\u00e6sen) og uddanne sig til sagf\u00f8rer. Mest af lydighed mod sin fader gennemf\u00f8rte Thomas hurtigt studiet og n\u00e5ede sit m\u00e5l i en alder af 23 \u00e5r. Han fik dog ogs\u00e5 tid til at foretage udenlandsrejser, hvor han bes\u00f8gte Europas ber\u00f8mteste universiteter og vandt sig mange venner.<\/p>\n\n\n\n Blandt disse venner var den betydeligste mand den store hollandske humanist, Erasmus af Rotterdam. Han bes\u00f8gte senere Thomas More i London og boede et helt \u00e5r hos ham. De var begge begejstrede for de gr\u00e6ske og latinske forfattere, som de oversatte; ja, de skrev endda sm\u00e5 v\u00e6rker p\u00e5 disse sprog. Sk\u00f8nt vidt forskellige n\u00f8d de hinandens selskab. Begge elskede latter og humor. Dog, medens Erasmus var spydig og bitter og lo ad folk, foretrak Thomas More, der var mild og overb\u00e6rende, at le med folk. Thomas More skrev blandt andet en m\u00e6rkelig bog om et opdigtet land, \u00bbUtopia\u00ab, hvor han uden at forn\u00e6rme nogen kunne pege p\u00e5 mange uheldige tilstande i England.<\/p>\n\n\n\n Som ung havde Thomas More en tid troet, han havde klosterkald; men da han blev klar over, at det ikke var tilf\u00e6ldet, giftede han sig og fik fire b\u00f8rn, tre d\u00f8tre og en s\u00f8n. Han elskede sin hustru og sine b\u00f8rn meget h\u00f8jt, og det var hans st\u00f8rste gl\u00e6de at opholde sig i sit hjem. Han \u00f8nskede, at hans hjem skulle v\u00e6re et lille paradis p\u00e5 jorden, og derfor ofrede han alt p\u00e5 b\u00f8rnenes opdragelse. Hellere end rigdom ville han give dem en god uddannelse.<\/p>\n\n\n\n Thomas More var godt klar over, at der var meget b\u00e5de i verden og i kirken, der ikke var, som det skulle v\u00e6re. Verden tr\u00e6ngte ganske afgjort til en fornyelse, en reformation; men han vidste ogs\u00e5, at enhver m\u00e5tte begynde med at forny sig selv. Derfor var han m\u00e5deholden med mad og drikke, noget, der var en sj\u00e6ldenhed blandt datidens mennesker. Hver morgen gik han til messe og brugte daglig nogen tid til b\u00f8n og from l\u00e6sning. Skulle han udf\u00f8re en vanskelig opgave, forberedte han sig altid ved b\u00f8n og ved at modtage den hellige kommunion. Mange ansete m\u00e6nd kom som g\u00e6ster i hans hjem; men endnu mere velkomne var de fattige og n\u00f8dlidende.<\/p>\n\n\n\n En dag havde kong Henrik VIII overv\u00e6ret et retsm\u00f8de, hvor Thomas More som sagf\u00f8rer havde optr\u00e5dt s\u00e5 str\u00e5lende, at kongen besluttede at lade ham f\u00f8re alle kronens retssager i fremtiden. Kort tid efter blev Thomas More i en alder af 51 \u00e5r udn\u00e6vnt til Englands kansler, landets h\u00f8jeste embede. Det var imidlertid p\u00e5 et meget vanskeligt tidspunkt, da der var udbrudt en farlig strid mellem Henrik VIII og paven.<\/p>\n\n\n\n Henrik VIII skulle egentlig ikke have v\u00e6ret konge, og han havde derfor gennem teologiske studier forberedt sig p\u00e5 engang at blive Englands primas (\u00f8verste \u00e6rkebiskop); men Henriks \u00e6ldre broder d\u00f8de, s\u00e5 han arvede riget og giftede sig med hans enke, Katarina af Aragonien. Det gik da ogs\u00e5 meget godt en tid, kong Henrik var en god katolik og skrev endda et dygtigt skrift imod Luthers fors\u00f8g p\u00e5 at afskaffe sakramenterne, s\u00e5 paven gav ham titlen \u00bbtroens forsvarer\u00ab. Men en sk\u00f8nne dag blev kongen forelsket i en hoffrue, Anna Boleyn. Hun kr\u00e6vede at blive gift med kongen og blive dronning. Henrik VIII lod da sit f\u00f8rste \u00e6gteskab erkl\u00e6re for ugyldigt, og den gejstlige domstol, der skulle behandle sagen, turde ikke sige kongen imod; men nu forlangte paven selv at unders\u00f8ge sagen og erkl\u00e6rede derefter \u00e6gteskabet med Katarina af Aragonien for gyldigt.<\/p>\n\n\n\n Da Thomas More tog mod stillingen som kansler, havde han betinget sig, at han ikke skulle have noget at g\u00f8re med kongens \u00e6gteskabssag. Han var selv en trofast katolik og ville p\u00e5 ingen m\u00e5de i strid med paven. Men p\u00e5 grund af de store religi\u00f8se opr\u00f8r, som Luther og Kalvin havde rejst i Nordeuropa og Frankrig, var der stor fare for, at ogs\u00e5 England skulle l\u00f8srive sig fra Kirken. Allerede f\u00f8r Thomas More blev kansler, havde han skrevet flere forsvarsskrifter for den katolske tro imod protestanterne, og det fortsatte han med.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 l\u00e6nge Henrik VIII ikke blandede sin kansler ind i striden om \u00e6gteskabet, blev Thomas More i sin stilling; men da kongen br\u00f8d med paven og tvang en forsamling af h\u00f8je gejstlige til at anerkende ham som den engelske kirkes overhoved, trak han sig tilbage fra sit embede. Men Thomas More fik dog ikke fred, dertil var han alt for kendt og anset i England.<\/p>\n\n\n\n Folket var imod kongens skilsmisse, og derfor var det vigtigt at f\u00e5 Thomas More til at anerkende den. Da det ikke lykkedes, blev han anklaget for bestikkelse; men man blev n\u00f8dt til at frikende ham. Den nye kansler, Cromwell, bestemte nu, at alle biskopper og adelsm\u00e6nd skulle afl\u00e6gge ed p\u00e5, at de anerkendte kongen som den engelske kirkes overhoved. Det kunne Thomas More ikke g\u00e5 med til. Han var rede til at sv\u00e6rge kongen troskab som rigets \u00f8verste, men aldrig som Kirkens. Han blev derfor sat i f\u00e6ngsel i f\u00e6stningen Tower og \u00e5ret efter d\u00f8mt til d\u00f8den som h\u00f8jforr\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n Thomas More blev halshugget den 6. juni 1535. Selv da han stod p\u00e5 skafottet, svigtede hans humor ham ikke. Da \u00f8ksen skulle falde, str\u00f8g han sit sk\u00e6g til side med den bem\u00e6rkning, at det ikke skulle rammes, for det havde bestemt aldrig forr\u00e5dt nogen. Thomas More, den store statsmand og humanist, d\u00f8de som martyr for sin tro p\u00e5, at Kristus har betroet sin Kirkes \u00f8verste myndighed til apostlen Peter og hans retm\u00e6ssige efterf\u00f8lgere, de romerske biskopper. Kirken \u00e6rer ham som helgen og martyr.<\/p>\n\n\n\n Trods skilsmissen og l\u00f8srivelsen fra Rom blev kong Henrik dog ved med at tro p\u00e5 den katolske Kirkes l\u00e6re. Lutheranere og kalvinister, som pr\u00f8vede at udbrede deres l\u00e6re i England, blev fanget og d\u00f8mt til d\u00f8den. Efter Henrik VIII\u2019s d\u00f8d, da hans datter Mary Tudor kom til magten, vendte England da ogs\u00e5 tilbage til den katolske Kirkes enhed. Som sin fader gik dronning Mary h\u00e5rdt frem mod de protestantiske pr\u00e6dikanter og blev drevet s\u00e5 forhadt af deres tilh\u00e6ngere, at de kaldte hende \u00bbMaria den Blodige\u00ab. Hendes efterf\u00f8lger, dronning Elisabeth, skulle dog overg\u00e5 hende i strenghed.<\/p>\n\n\n\n Elisabeth havde vist egentlig ingen tro, hun var n\u00e6rmest ateist; men da paven n\u00e6gtede at anerkende hende som dronning, fordi hun var f\u00f8dt i Henrik VIII\u2019s ugyldige \u00e6gteskab, blev hun den katolske Kirkes bitre fjende. Nu blev protestantismen for alvor indf\u00f8rt i England. L\u00e6ren blev n\u00e6rmest kalvinistisk i sin strenghed; men mange skikke og embeder fra den katolske tid blev bevaret til stor forargelse for de strengeste protestanter, puritanerne. Katolikkerne blev forfulgt og id\u00f8mt store pengeb\u00f8der, hvis de ikke kom til protestantisk gudstjeneste; de kunne ikke opn\u00e5 embeder, og der var strenge straffe for at huse en katolsk pr\u00e6st og lade ham l\u00e6se messe i sit hus. Blev en pr\u00e6st p\u00e5grebet, blev han id\u00f8mt en grusom d\u00f8dsstraf: f\u00f8rst h\u00e6ngt, og derefter, endnu levende, parteret og lagt p\u00e5 hjul og stejle. Sk\u00f8nt mange blev martyrer, var der dog aldrig mangel p\u00e5 modige pr\u00e6ster, der var parat til at s\u00e6tte deres liv ind for at bevare troen hos de katolske familier, der var forblevet trofaste overfor Kirken.<\/p>\n\n\n\n I Skotland blev kalvinismen indf\u00f8rt af en mand ved navn John Knox (noks), trods dronning Mary Stuarts modstand, og en h\u00e5rd og livsfjendsk kristendom kom til at beherske folket.<\/p>\n\n\n\n I Irland, som engl\u00e6nderne havde erobret, kom protestantismen derimod aldrig til magten. Ir\u00e6nderne forblev Kirken tro trods frygtelige forf\u00f8lgelser. En del skyldes det m\u00e5ske, at protestantismen for dem var den forhadte fjendes religion. Det er i vore dage navnlig de irske udvandrere, som har udbredt Kirken i de engelsktalende lande, is\u00e6r i Nordamerika og Australien.<\/p>\n\n\n\n Kilde: <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Thomas More n\u00e6gtede at b\u00f8je sig, da kongen gjorde krav p\u00e5 Kirken. Han mistede livet, men ikke sandheden. Denne tekst fra 1956 l\u00e6ses i dag med ny skarphed, mens den engelske kirke igen k\u00e6mper med autoritet, l\u00e6re og identitet \u2013 ikke under pres udefra, men indefra.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16685,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En afsk\u00e5ret rose foran Tower i London \u2013 et stille vidnesbyrd om et liv, der blev taget, men ikke b\u00f8jet. | \u00ae arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1154],"tags":[],"class_list":["post-16684","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirkens-store-skikkelser"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16684","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16684"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16684\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20353,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16684\/revisions\/20353"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16685"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16684"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16684"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16684"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\n\n\nThomas Moore<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/thomas_moore_midt2.webp\")
<\/figure>\n\n\n\nRen\u00e6ssancen.<\/h2>\n\n\n\n
Humanisterne.<\/h2>\n\n\n\n
En kristen humanist.<\/h2>\n\n\n\n
Student i Oxford og London.<\/h2>\n\n\n\n
Erasmus af Rotterdam.<\/h2>\n\n\n\n
Thomas More i sit hjem.<\/h2>\n\n\n\n
Henrik VIII\u2019s strid med Kirken.<\/h2>\n\n\n\n
Kirkens forsvarer.<\/h2>\n\n\n\n
Martyren Thomas More.<\/h2>\n\n\n\n
Reformationen i England.<\/h2>\n\n\n\n
Skotland og Irland.<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\n
Store skikkelser i den katolsk ekirkes historie
Sankt Ansgars Forlag
K\u00f8benhavn 1956<\/em><\/p>\n\n\n\n