{"id":1646,"date":"2025-10-18T08:53:44","date_gmt":"2025-10-18T08:53:44","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1646"},"modified":"2026-07-11T22:12:49","modified_gmt":"2026-07-11T20:12:49","slug":"skoenheden-og-det-hellige-i-roger-scrutons-aand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1646","title":{"rendered":"Sk\u00f8nheden og det Hellige &#8211; i Sir Roger Scrutons \u00e5nd"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Af Kuno Arnkilde<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi lever i en tid, hvor sk\u00f8nheden er blevet mist\u00e6nkeliggjort. Mange synes at tro, at det smukke blot er en social konstruktion, et udtryk for smag, mode eller privilegium. Men sk\u00f8nheden er ikke blot pynt p\u00e5 tilv\u00e6relsen; den er et vindue mod det hellige. I m\u00f8det med det sk\u00f8nne m\u00e6rker vi en stille fordring \u2013 noget i os bliver kaldt til opm\u00e6rksomhed, til \u00e6rb\u00f8dighed, ja, til k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det sk\u00f8nne afsl\u00f8rer, at verden ikke blot er en samling af objekter, men et f\u00e6llesskab af v\u00e6sener og former, som taler til os i en moralsk og \u00e5ndelig tone. Et smukt ansigt, et velkomponeret stykke musik, en gotisk kirke i aftensolen \u2013 alt dette peger ud over sig selv. Vi aner et n\u00e6rv\u00e6r, som ikke kan m\u00e5les, men som alligevel f\u00f8les uafviseligt virkeligt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette n\u00e6rv\u00e6r er det Hellige. Det er den dimension af virkeligheden, hvor mennesket ikke l\u00e6ngere er herre, men tilskuer \u2013 hvor vi kn\u00e6ler snarere end forbruger. Det Hellige er ikke n\u00f8dvendigvis bundet til dogme eller kirkelig form, men det viser sig gennem former, symboler og ritualer, som opretholder en forbindelse mellem mennesket og det, der transcenderer det.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r vi mister sansen for sk\u00f8nheden, mister vi ogs\u00e5 adgang til denne forbindelse. Det moderne menneske fors\u00f8ger at erstatte det Hellige med det nyttige, det effektive, det rentable \u2013 men resultatet er tomhed. Uden sk\u00f8nhedens sprog kan vi ikke tale med Gud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kulturen har derfor en hellig opgave: at bevare de steder, de sange, de billeder og de rum, hvor det Hellige kan \u00e5nde. Kun gennem sk\u00f8nheden l\u00e6rer vi at elske verden uden at eje den \u2013 og i denne k\u00e6rlighed aner vi det guddommelige n\u00e6rv\u00e6r, som altid har v\u00e6ret der, stille, ventende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Se video fra konferencen &#8220;Beauty &amp; the Restoration of the Sacred&#8221; som <em>Catholic Art Institut<\/em> arrangerede i 2017. I et indl\u00e6g fort\u00e6ller sir Roger Scruton om &#8220;Sk\u00f8nhed og genoprettese af det Hellige&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<div class=\"epyt-video-wrapper\"><div  data-ep-a=\"rotateIn\"  id=\"_ytid_10917\"  width=\"960\" height=\"540\"  data-origwidth=\"960\" data-origheight=\"540\" data-facadesrc=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/ShjGnEQjoxc?enablejsapi=1&#038;autoplay=0&#038;cc_load_policy=0&#038;iv_load_policy=1&#038;loop=0&#038;fs=1&#038;playsinline=0&#038;controls=1&#038;disablekb=0&#038;color=red&#038;cc_lang_pref=&#038;rel=0&#038;autohide=2&#038;hl=da_DK&#038;theme=dark&#038;\" class=\"__youtube_prefs__ epyt-facade  epyt-is-override  no-lazyload\" data-vol=\"50\"  data-epautoplay=\"1\" ><img decoding=\"async\" data-spai-excluded=\"true\" class=\"epyt-facade-poster skip-lazy\" loading=\"lazy\"  alt=\"Sir Roger Scruton - Beauty &amp; the Restoration of the Sacred, Conference 2017\"  src=\"https:\/\/i.ytimg.com\/vi\/ShjGnEQjoxc\/maxresdefault.jpg\"  \/><button class=\"epyt-facade-play\" aria-label=\"Play\"><svg data-no-lazy=\"1\" height=\"100%\" version=\"1.1\" viewBox=\"0 0 68 48\" width=\"100%\"><path class=\"ytp-large-play-button-bg\" d=\"M66.52,7.74c-0.78-2.93-2.49-5.41-5.42-6.19C55.79,.13,34,0,34,0S12.21,.13,6.9,1.55 C3.97,2.33,2.27,4.81,1.48,7.74C0.06,13.05,0,24,0,24s0.06,10.95,1.48,16.26c0.78,2.93,2.49,5.41,5.42,6.19 C12.21,47.87,34,48,34,48s21.79-0.13,27.1-1.55c2.93-0.78,4.64-3.26,5.42-6.19C67.94,34.95,68,24,68,24S67.94,13.05,66.52,7.74z\" fill=\"#f00\"><\/path><path d=\"M 45,24 27,14 27,34\" fill=\"#fff\"><\/path><\/svg><\/button><\/div><\/div>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Hele talen p\u00e5 dansk (redigeres)<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sir Roger Scruton er forfatter og filosof, der har udgivet mere end 40 b\u00f8ger om filosofi, \u00e6stetik og politik, som alle er blevet oversat til mange sprog. Han er kendt for sin BBC-dokumentar Why Beauty Matters og blev adlet i 2016.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Han er medlem af British Academy og Royal Society of Literature. Han underviser i b\u00e5de England og Amerika og er seniorforsker ved Ethics and Policy Center i Washington DC. Han underviser i \u00f8jeblikket p\u00e5 et kandidatstudium i filosofi ved University of Buckingham. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mange tak, Kathleen. Tak for at have arrangeret denne meget imponerende begivenhed med de fantastiske<br>talere og de meget sigende eksempler, som I allerede har set. Nu vil jeg   ud fra et katolsk perspektiv, men ud fra et religi\u00f8st synspunkt i den anglikanske kirke, og selvom den anglikanske kirke kalder sig katolsk, kalder den sig ogs\u00e5 protestantisk, n\u00e5r behovet opst\u00e5r, hvilket er stort set alle mulige politiske situation, og selvf\u00f8lgelig er dens menighed stort set ingen af delene, og dette er faktisk en vidunderlig mulighed for mig til at se n\u00e6rmere p\u00e5 nogle af mine egne synspunkter om begrebet det hellige og om, hvor vigtigt det er for os i den moderne verden at genvinde det, og jeg vil gerne tale meget ud fra et filosofisk synspunkt og tage hensyn til det faktum, at vi lever i et stort set sekul\u00e6rt samfund, m\u00e5ske mindre her i Amerika end i Europa, men ikke desto mindre er det stadig stort set sekul\u00e6rt, og alligevel f\u00f8ler vi m\u00e5ske delvis p\u00e5 grund af det et voksende behov for det hellige omkring os, ikke kun som et objekt, men ogs\u00e5 som en livsform, og jeg vil gerne unders\u00f8ge, hvorfor det er s\u00e5dan, og hvordan vi som moderne mennesker kan bruge denne id\u00e9 til at bringe folk lidt tilbage mod den tradition, vi alle er opvokset med, og hvad skal jeg nu g\u00f8re med dette.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi accepterer alle det videnskabelige verdensbillede, hvor vi siger, at vi tror, at universet har en slags orden, som kan udforskes og opdages af mennesker, der ikke har nogen religi\u00f8s tro, og dette univers blev pr\u00e6senteret for os af Newton med hans urv\u00e6rkside om, hvordan alt fungerer i overensstemmelse med strenge bev\u00e6gelseslove, og i lang tid i det 17. og 18. \u00e5rhundrede accepteret som sandheden om universet, men folk troede ogs\u00e5, at universet var skabt, at hele uret var blevet sat i gang af guddommelighed, og at det fortsatte<br>for evigt i tid og rum, og at vi tilf\u00e6ldigvis kun udg\u00f8r en lille del<br>af det, men ikke desto mindre var Gud der som den enhed, som alt afhang af<br>P\u00e5 et tidspunkt rejste den tyske filosof Kant dette store sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvor er verdens ende? Hvis man mener, at den har en begyndelse i<br>tiden, hvad var det s\u00e5 ved denne begyndelse, der gjorde det muligt for<br>universet at eksistere netop da? Der kan ikke v\u00e6re noget svar p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, medmindre man henviser til et tidligere \u00f8jeblik, s\u00e5<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">det kunne ikke have en begyndelse i tiden, men selvf\u00f8lgelig m\u00e5 det have en begyndelse i tiden, ellers ville en uendelig r\u00e6kke af<br>\u00f8jeblikke have v\u00e6ret umulig. Hvordan kan en uendelig r\u00e6kke komme til en ende? S\u00e5 den m\u00e5 have en begyndelse, og den kan ikke<br>have en begyndelse, s\u00e5 hvis vi t\u00e6nker p\u00e5 universet p\u00e5 denne m\u00e5de, som en helhed, ender vi i modsigelser<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">det var det, Kant mente. Nu vil jeg ikke sige, at hans argumenter n\u00f8dvendigvis var gyldige, men han pr\u00e6senterede folk for tanken om, at<br>vi mennesker m\u00e5ske ikke er i stand til at forst\u00e5 universet som en<br>helhed, vi kan kun forst\u00e5 det ud fra vores synspunkt, og vores forst\u00e5else kan<br>n\u00e5 ud til universets kant, men ikke ud over den kant, det er som om<br>vi levede omgivet af en ensidig gr\u00e6nse, begr\u00e6nset i rum og<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">tiden, men ikke i stand til at komme ud over tidens begyndelse eller tidens ende eller p\u00e5 samme m\u00e5de komme<br>ud over rummets gr\u00e6nser. Vi er indesluttet i en kuvert, og s\u00e5 opst\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let: Selvom vi<br>ikke kan komme ud over denne gr\u00e6nse, er der alligevel noget ud over denne gr\u00e6nse i vores tid? Kvantemekanikken<br>har \u00e5benbart gjort en stor forskel for folks m\u00e5de at se verden p\u00e5, fordi kvantemekanikken synes at antyde<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">, at hvordan tingene er i universet p\u00e5 det mindste niveau, er noget,<br>der p\u00e5virkes af vores egne fors\u00f8g p\u00e5 at m\u00e5le det. I s\u00e5 fald er der virkelig en s\u00e5dan skelnen, som vi tror, der er,<br>mellem universet og vores syn p\u00e5 det? Er vi endnu mere fastl\u00e5ste<br>i vores synspunkt af moderne videnskab end selv en forudindtaget tanke, som<br>var s\u00e5 alt dette har f\u00f8rt til sp\u00f8rgsm\u00e5let, sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad vores<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">plads i kosmos er, som jeg er sikker p\u00e5, at de fleste i dette rum vil<br>t\u00e6nke, at det sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke rigtig er et videnskabeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, uanset hvad videnskaben<br>fort\u00e6ller os, ved vi, at vi er i relation til noget andet, det er bare, at vi ikke kan f\u00e5 en fuldst\u00e6ndig redeg\u00f8relse for,<br>hvad det noget andet er, undtagen gennem tro, nu for nylig, som vi ved<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">, har vi v\u00e6ret udsat for en str\u00f8m af propaganda p\u00e5 vegne af den evolution\u00e6re<br>teori om vores natur, som fort\u00e6ller os, at vi faktisk ikke kun er en lille del af<br>universet, men at vi simpelthen er produktet af en tilpasningsproces, som<br>vi deler med alle andre dyr og planter, i henhold til hvilken vi er blevet tilpasset vores<br>milj\u00f8 og derfor har den n\u00f8dvendige evne til at forst\u00e5<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">det milj\u00f8 som noget, der er nyttigt for vores egen reproduktion, at vi i<br>sidste ende alle er maskiner til reproduktion, uanset hvad vi mener om vores<br>syn p\u00e5 verden, det er alt, hvad dets gyldighed bel\u00f8ber sig til, det er det,<br>der giver os midlerne til at reproducere os, og hvilken plads er der for Gud i et s\u00e5dant billede, s\u00e5 nu er jeg bare<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">bare en kort sammenfatning af noget, som I alle selvf\u00f8lgelig er klar over, og<br>sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om det er alt, hvad vi kan sige. Kant introducerede et begreb om<br>transcendental idealisme, delvist for at besvare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han sagde,<br>at vi kan forst\u00e5 gr\u00e6nserne for vores viden, og det er noget meget vigtigt, vi kan faktisk t\u00e6nke op til<br>disse gr\u00e6nser, og han gav mange argumenter for at vise os, hvad disse gr\u00e6nser er, og det er noget<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">vidunderligt ved os, at vi kan overskride vores synspunkt i en s\u00e5dan grad, at vi kan se, hvor<br>begr\u00e6nset det er, men vi kan ikke komme ud over disse gr\u00e6nser endnu, som han ogs\u00e5 sagde.<br>Vi har en slags fornemmelse af, at tingene ikke vil v\u00e6re p\u00e5 gr\u00e6nserne, fornemmelser af<br>det transcendentale i det moralske liv, for eksempel ved vi med absolut sikkerhed<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">og n\u00f8dvendighed, at vi er frie, vi ved, at vi er bundet af fornuftens love,<br>loven om, at vi skal behandle hinanden p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at vi adlyder en lov, som vi alle<br>kan acceptere, vi skal ville vores handlingsmaksime som loven for alle rationelle v\u00e6sener, som han<br>udtrykte det, denne id\u00e9 om, at vi er underlagt en kategorisk imperativ, der binder os uanset<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">empiriske omst\u00e6ndigheder, det er noget, vi ved a priori, han<br>ved det ikke, vi ved ikke, hvordan det er, at vi ved det, men det medf\u00f8rer en antydning af en verden ud over den, som<br>vores \u00f8jne s\u00e5 at sige er \u00e5bnet for, ligeledes i den \u00e6stetiske oplevelse i<br>oplevelsen af kunst og naturens sk\u00f8nhed, is\u00e6r synes vi at f\u00e5 antydninger af en verden ud over<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">et transcendentalt rige, som vi faktisk ikke kan tale om, men som vi alligevel<br>kan have en vis form for viden om. Birkin Stein sagde ber\u00f8mt i<br>slutningen af sin Tractatus logico-philosophicus, at vi er ude, vi kan ikke tale<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">vi m\u00e5 overgive os til tavshed, men selve s\u00e6tningen indeholder tanken<br>om, at der er noget, vi ikke kan tale om, men selvf\u00f8lgelig siger han ogs\u00e5, at vi skal holde mund om det, men en<br>\u00e6gte kunstner er en person, der ikke vil holde mund om det og ikke vil pakke det ind i ord, men g\u00f8re<br>noget andet, der giver en antydning af, hvad det er, der ligger uden for den almindelige<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">forst\u00e5else, s\u00e5 det betyder ikke, at vi ikke har nogen viden om transcendentale<br>ting, kun at det ikke er en faktuel viden, og det bringer mig til den id\u00e9,<br>som jeg er blevet bedt om at tale om, nemlig at det hellige p\u00e5 et<br>bestemt tidspunkt i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede, 19. og 20.<br>\u00e5rhundrede, de antropologer, der havde gjort alt det arbejde i Afrika og Sydamerika<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Amerika osv. for at udforske de mere primitive folks visioner, kom frem til<br>den opfattelse, at alle observerede mennesker faktisk synes at have en forestilling om det<br>hellige, og den ber\u00f8mte sociolog Emile Durkheim, der faktisk var s\u00f8n af en rabbiner<br>og opvokset i den j\u00f8diske tro, blev besat af dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han stillede sig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">, hvorfor alle mennesker, uanset deres erfaringer, hvor de kommer fra, og hvilke omst\u00e6ndigheder de lever under,<br>har en fornemmelse af det hellige,<br>som han beskrev det. De har en fornemmelse af, at visse ting er forbeholdt og<br>forbudt, som Pagtens Ark, det Allerhelligste, det, der ikke kan<br>r\u00f8res uden en transcendent autoritet til at g\u00f8re det, og disse ting<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">er omgivet af ritualer, hvor vores kroppe s\u00e5 at sige overtages af<br>det kollektive behov for evigt, og selvf\u00f8lgelig er denne vidunderlige messe, vi<br>lige har v\u00e6ret til, et perfekt eksempel p\u00e5 denne opfattelse af det hellige, men<br>udsmykket p\u00e5 en meget interessant m\u00e5de, der legemligg\u00f8r tusind \u00e5rs tradition<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">nu giver folk evolution\u00e6re forklaringer p\u00e5 dette, de siger, at<br>dette forbud mod ting, at holde ting adskilt, er en m\u00e5de at<br>styrke vores f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab, vi er alle, hvis vi alle er underdanige over for denne handling af<br>\u00e6rb\u00f8dighed, hvis vi alle deltager i ritualet og anerkender<br>det uber\u00f8rbare ved det objekt, der holder os sammen p\u00e5 en m\u00e5de, som vi aldrig ville blive holdt sammen af en simpel<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">kontrakt eller en simpel aftale om at v\u00e6re sammen med hinanden, og dette spiller en rolle<br>igen i reproduktionen, du ved, renhed og tabu, disse begreber, som<br>antropologer ogs\u00e5 har v\u00e6ret s\u00e5 interesserede i, de har ogs\u00e5 denne slags rolle i reproduktionen ved at tro p\u00e5,<br>at visse ting ikke b\u00f8r r\u00f8res, ved at str\u00e6be efter at v\u00e6re rene, redder mennesker if\u00f8lge evolutionisterne<br>deres genpulje, de redder deres genetiske arv og garanterer, at den vil blive videregivet<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">, og p\u00e5 denne m\u00e5de fors\u00f8ger mennesker at udvikle en slags naturvidenskab om det<br>hellige, hvor de siger, at det er ligesom enhver anden oplevelse, det er der, fordi det fremmer reproduktionen af det menneskelige<br>gen, og det er alt, der er at sige om det, men denne naturvidenskab om det hellige vil<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">vil aldrig tilfredsstille os, ligesom vi aldrig ville blive tilfredse<br>med en naturvidenskab om matematik eller musik. Forestil dig, at nogen sagde,<br>at grunden til, at mennesker er matematiske, og at vi forst\u00e5r disse<br>ekstraordin\u00e6re sandheder, s\u00e5som at to plus to er lig med fire, er, at hvis vi<br>ikke gjorde det, ville vi aldrig reproducere os. Hvis man ikke kan l\u00e6gge sammen, kan man ikke gange, men vi ved, at det<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">kan v\u00e6re sandt som en videnskabelig forklaring, men det fort\u00e6ller os ikke, hvad matematik betyder, eller hvad det handler om, og<br>det samme g\u00e6lder ogs\u00e5 for musik, og det samme g\u00e6lder for det hellige, det er ikke<br>noget instinktivt, det h\u00f8rer til vores m\u00e5de at t\u00e6nke om hinanden p\u00e5, til vores<br>r\u00e6sonnement og vores selvkendskab, og vi udvikler et helt system af<br>fort\u00e6llinger og overbevisninger omkring det, som bekr\u00e6ftes i vores erfaring, vi ved<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">, at vores sans for det hellige p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er rettet mod verden, den er rettet mod den ensidige gr\u00e6nse,<br>som vi ikke kan krydse ved almindelig t\u00e6nkning, men vi synes at v\u00e6re i stand til at<br>krydse i \u00f8jeblikke af inspiration og oph\u00f8jelse af den slags, som kunsten pr\u00e6senterer<br>os for, s\u00e5 ingen videnskab om det hellige nogensinde ville tilfredsstille os. Her er et<br>helligt billede, det er selvf\u00f8lgelig en Jomfru<br>og Barn af Bellini, og I<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">jeg er ked af, at I ikke rigtig kan v\u00e6rds\u00e6tte store malerier i dette format, is\u00e6r da de var lysende<br>og alt det andet, men ikke desto mindre er det bekendt for jer, I kender denne form for<br>kunst, hvorfor studerer vi et s\u00e5dant kunstv\u00e6rk, og hvordan er det for moderne mennesker, det er ikke et<br>genstand for tilbedelse, selvom det for den fromme katolik m\u00e5ske is\u00e6r<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">for den fromme katolik er det ikke et objekt for tilbedelse, det udtrykker det hellige uden selv at v\u00e6re helligt at<br>tilbe det maleri ville v\u00e6re afgudsdyrkelse, ikke sandt, men selvf\u00f8lgelig er det helt passende at henvende sig til Jomfru<br>Maria gennem det maleri og ved hj\u00e6lp af det<br>det er derfor, kunstneren malede det, men hvordan ved vi, at det er det, det udtrykker<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">det hellige? Vi ved, at der er en hellig historie knyttet til det, men mange af os har m\u00e5ske sv\u00e6rt<br>ved at tro p\u00e5 den historie eller erkende, at den kun er en del af sandheden, og er alligevel parate til at l\u00e6gge historien<br>til side, bare p\u00e5 grund af den overv\u00e6ldende tilstedev\u00e6relse i dette maleri af genstanden<br>for vores \u00e6rb\u00f8dighed, s\u00e5 kunstneren \u00f8nsker, at vi ser ud over det, vi ser<br>og ogs\u00e5 ser, at ud over Indien m\u00f8der det, der er umiddelbart til stede for os, det er som<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">om end det bl\u00e5 i denne kappe, som man kun virkelig kan v\u00e6rds\u00e6tte fra originalen, at det bl\u00e5 er<br>i denne verden, men ikke af denne verden, er noget, som det var, bare den blotte<br>farve, s\u00e5 smukt pr\u00e6senteret og s\u00e5 smukt viklet omkring den hellige<br>figur, at den i sig selv peger p\u00e5, hvis man vil, en transcendent version af<br>sig selv, og moderens \u00f8mhed er p\u00e5 kanten af, hvad en mor kan<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">n\u00e5 igen, det peger ud over den ensidige gr\u00e6nse p\u00e5 samme m\u00e5de,<br>som det ved at v\u00e6re et maleri ogs\u00e5 fort\u00e6ller os, at vi ikke kan passere den gr\u00e6nse, det er<br>kun det, der er absolut til stede for os, der giver os denne fornemmelse af, at der er noget andet end<br>tilstedev\u00e6relsen. Jeg ved, det er s\u00e5dan, s\u00e5 lad mig s\u00e6tte det hele p\u00e5 en slide, men I ved<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">jeg har sagt det \u2013 I har ikke brug for det dias, s\u00e5 dette er et eksempel p\u00e5, hvad jeg ville<br>kalde intransitiv betydning. Jeg bruger mange filosofiske termer her, men hvad jeg<br>mener er, at mange ting har betydning, s\u00e5som mine ord nu, mine gestus<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">nu, og at der er noget andet, de betyder, det er det, jeg husker at have sagt, at betydning er transitiv,<br>der er noget, men det peger ud over sig selv, betydning er en relation, s\u00e6tninger i sproget relaterer til<br>deres betydning, som kan udtrykkes p\u00e5 andre m\u00e5der, gestus, blikke og s\u00e5 videre er<br>meningsfulde, fordi de er relateret til en betydning, men nogle ting har betydning, selvom<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">der ikke er noget andet, som de klart betyder, intet, som man kan s\u00e6tte ord p\u00e5, eller som man kan sige er betydningen af<br>denne scene, betydningen af det Bellini-maleri er Bellini-maleriet,<br>betydningen er, at den er der, som den var, i selve maleriets overflade, ligesom<br>betydningen af en Beethoven-kvartet, som er der i den musik, man h\u00f8rer, men som aldrig kan s\u00e6ttes p\u00e5 ord<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">og mange landskaber er s\u00e5dan, menneskelige ansigter er lidt s\u00e5dan, det<br>er ting med atmosf\u00e6re, selvom det bedste udtryk for den atmosf\u00e6re<br>er selve tingen, og men nogle gange er det alligevel, som om vi, n\u00e5r vi konfronteres<br>med disse ting, st\u00e5r ved den ensidige gr\u00e6nse og ser ud fra vores<br>begr\u00e6nsede menneskelige perspektiv mod noget, der ikke har nogen gr\u00e6nser. Jeg giver dig<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">et ber\u00f8mt eksempel, som ingen beh\u00f8ver at blive mindet om, selvf\u00f8lgelig, at Botticellis Venus&#8217; f\u00f8dsel og bare for at<br>give dig det ber\u00f8mte ansigt af den menneskelige Etta Vespucci, hans model, hvor<br>en rigdom af f\u00f8lelser og ideer er legemliggjort, men hvad var disse ideer, hvad var<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Botticelli fors\u00f8ge at sige, n\u00e5r dette er et af de malerier, bag hvilke der<br>er en filosofi, og den filosofi var Platons id\u00e9 om erotisk k\u00e6rlighed. Platon argumenterede for,<br>at sk\u00f8nhed er genstand for beg\u00e6r, men at n\u00e5r man f\u00e6stner sig ved den andens sk\u00f8nhed,<br>og ens beg\u00e6r v\u00e6kkes af dette, er det en fejl at tro,<br>at man sigter mod at g\u00f8re noget med den person, at forene sig med den person p\u00e5<br>den fysiske m\u00e5de, som vores seksualitet tilskynder os til at forene os med dem,<br>selvom den erotiske f\u00f8lelse f\u00e6stner sig ved individet, s\u00f8ger han faktisk det transcendentale,<br>det kan aldrig rigtig tilfredsstilles af selve k\u00e6rlighedshandlingen og m\u00e5 i<br>sidste ende overskrides for at pege ud over individet til det absolutte ideers rige,<br>som individet er et udtryk for, dette er lidt<br>som det, dr. McNamara talte om, da han henviste til den ontologiske<br>essens af tingene, at der, hvis man vil, findes et ideal, en ideel essens af hvert<br>individ, som ikke desto mindre fanger individualiteten af den ting og fort\u00e6ller dig, hvorfor du elsker den, vil<br>v\u00e6re sammen med den og vil studere den, men hvad du vil v\u00e6re sammen med,<br>er ikke individet, for Platon er det ideen om den ting, men pladen, som<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">maleren selvf\u00f8lgelig ikke kan vise det transcendentale, man kan ikke vise det transcendentale, han f\u00f8rer os op til<br>gr\u00e6nsen og udseendet af denne Venus, det er det, Botticelli, der selv var ved<br>pladen, \u00e6rlig, men han \u00f8nskede at formidle, at det udseende, der kommer fra disse \u00f8jne, kommer fra et sted bag dem, fra et sted, som<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">vi aldrig selv kan n\u00e5, det kommer fra et omr\u00e5de, som vi kun kender p\u00e5 denne<br>m\u00e5de gennem bekendtskaber, s\u00e5 at sige, og vi kender det gennem oplevelsen af erotisk k\u00e6rlighed, ligesom vi kender det<br>gennem oplevelsen af b\u00f8n og gennem konfrontationen med sk\u00f8nhed eller<br>alle dens andre former, s\u00e5 betydningen i dette ansigt er i ansigtet, men det er<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ikke af denne verden, og det har jeg ogs\u00e5 sagt i dette dias, men du har ikke brug for det, s\u00e5 jeg mener,<br>det bringer mig til forestillingen om et helligt sted. Jeg har lige undervist om<br>meningen med det menneskelige ansigt, og hvordan man i sk\u00f8nheden i et menneskeligt ansigt kan se denne fornemmelse af, at der er noget<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">ud over det, som afsl\u00f8res for os i det, selvom vi ikke kan n\u00e5 det<br>i denne verden, men Mike Weis steder har ofte den betydning for os,<br>i historien om Moses og den br\u00e6ndende busk, husker du dette i Det Gamle<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Testamentet har Moses et m\u00f8de med noget, et m\u00e6rkeligt m\u00f8de, og han er<br>selvf\u00f8lgelig bange, han ved ikke, hvad det er, der taler til ham, og<br>selvf\u00f8lgelig er det en fornemmelse af, at dette, men dette sted, noget sker, som<br>ikke rigtig har en plads i denne verden, dette er et af de krydsfelter mellem det tidl\u00f8se<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">med tiden, som T.S. Eliot henviser til, s\u00e5 han har sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad bliver jeg<br>pr\u00e6senteret for, hvad m\u00f8der jeg her i den br\u00e6ndende busk, og han beder Gud om at<br>definere sig selv, nej, fort\u00e6l mig, hvem du er, og Gud siger: Jeg er den, jeg er, han<br>giver ham ikke mere information end det, der er indeholdt i ordet jeg, med andre ord, at han her<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">st\u00f8dt p\u00e5 n\u00f8jagtig det samme, som Botticelli fors\u00f8gte at s\u00e6tte kr\u00e6fter<br>til at m\u00f8de i ansigtet p\u00e5 sin model, den subjektive opfattelse<br>af tingene, der henvender sig til mig gennem disse \u00f8jne, men henvender sig til mig fra et punkt uden for dem, et punkt, som jeg<br>aldrig kunne n\u00e5, og er det ikke det, Moses st\u00f8dte p\u00e5 i den br\u00e6ndende busk, at han<br>blev tiltalt fra et punkt uden for denne verden, som var som det<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">synspunkt, som vi alle har, synspunktet fra \u00f8jet, som vi aldrig kan, som jeg aldrig kan n\u00e5 frem til<br>dit \u00f8je, til det ego, som du henvender dig til mig med nu, for at g\u00f8re det skulle jeg v\u00e6re<br>dig, s\u00e5 dette er et paradigme for en oplevelse, som vi st\u00f8der p\u00e5 i mange andre former, og vi har<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">f\u00f8ler vi, at vi bliver tiltalt af verden, og den sande kunstner er<br>en person, der altid stopper op for at blive tiltalt af tingene og for at erkende det transcendentale perspektiv, der har<br>udvalgt ham p\u00e5 samme m\u00e5de, som Gud udvalgte Moses. Vi ser dette i<br>landskabsmaleriet, og s\u00e5 finder vi et ansigt i denne verdens fakta, det<br>transcendentale, der ser ud p\u00e5 mig, men som jeg aldrig kan n\u00e5, og her er<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">selvf\u00f8lgelig ikke rigtig v\u00e6rds\u00e6tte landskabsmalerier ud fra denne form for reproduktion. Dette er af John Chrome,<br>bare et lille, roligt, skumrende landskab i hegnet i England, hvor<br>han fors\u00f8ger at vise den m\u00e5de, hvorp\u00e5 tingene lyser mod dig. Du har en plads i det<br>landskab, og det har ogs\u00e5 en plads i dit hjerte, og det bringer mig til en anden<br>m\u00e5de at forst\u00e5, hvad det hellige virkelig er for os. Vi g\u00f8r det til en<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">skel, og vi b\u00f8r skelne mellem at indvie ting og at vanhellige dem. Det er et bevis p\u00e5, at<br>ting har en hellig karakter, at vi kan vanhellige dem, og jeg tror, det er noget, som mange moderne mennesker f\u00f8ler,<br>inklusive ateister og agnostikere. Du ved, at vi lever i en verden, hvor alt for meget af det, vi elsker og har brug for<br>, er blevet vanhelliget, ikke kun en vanhelligelse af vores byer, men p\u00e5<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">m\u00e5der og alt det andet. Jeg vil vise jer nogle eksempler om et \u00f8jeblik, men ogs\u00e5 vanhelligelse af ting, der virkelig<br>betyder noget for os. Ansigtet er et af de prim\u00e6re m\u00e5l for dette. Vanhelligelse af<br>personen gennem pornografi og vold i biografen er noget, vi alle kender til, uden at jeg beh\u00f8ver at sige, at dette s\u00e5 at sige<br>fjerner opm\u00e6rksomheden fra det, der virkelig betyder noget, det, Botticelli fors\u00f8gte at g\u00f8re i sit vidunderlige billede af<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">idealiserede k\u00e6rlighedsobjekt, at fjerne opm\u00e6rksomheden fra det og rette den mod<br>den rene krop, kroppen uden det legemliggjorte subjekt, der giver den sin betydning<br>, og al pornografi og filmisk vold har det som en del af sit<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">repertoire. Det er, som om folk ikke kan leve med det almindelige menneskelige ansigt,<br>fordi dommen kommer fra det ansigt, og det er sv\u00e6rt at leve med dommen, s\u00e5 for at<br>vanhellige det har vi alle et motiv, og det g\u00f8r vi. De m\u00e5 ogs\u00e5 se milj\u00f8et i \u00f8jnene<br>med affald og graffiti og den larmende modstand overalt, som<br>s\u00e6tter verden til salg. Kender I alle til Great Pacific Garbage<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Patch, som er p\u00e5 st\u00f8rrelse med Texas? I ved, at dette er resultatet af vores vanhelligelse af verden, den lette<br>m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi smider ting p\u00e5 det, der egentlig burde v\u00e6re et objekt for respekt og \u00e6rb\u00f8dighed, nemlig jorden<br>omkring os, og det er, hvad vi g\u00f8r ved vores milj\u00f8, vores milj\u00f8, som \u00e5benbart er en<br>lille bid af Los Angeles. Hvis Los Angeles kun var denne lille bid, ville det ikke betyde s\u00e5 meget, men<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">det er n\u00e6sten p\u00e5 st\u00f8rrelse med Chicago, m\u00e5ske endda st\u00f8rre, og som I kan se, er der<br>ingen plads til et menneske derinde. Hvis I bryder sammen der, vil I v\u00e6re fortabte<br>alt, hvad der er, er dette instrumentaliserede milj\u00f8, som kunne forts\u00e6tte for evigt,<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">hvor ingen mennesker kan have et hjem, og jeg kan stole p\u00e5 det, som du kan sammenligne<br>med det, vi alle ved, hvordan et rigtigt milj\u00f8, som er et hjem, ser ud,<br>og selvf\u00f8lgelig er Venedig et paradigme, dette er et simpelt<br>lille udkantsomr\u00e5de, men alt det, uanset hvad man ellers mener om det, er s\u00e5 \u00e5benlyst<br>hjemme, det er ikke kun vasket\u00f8jet, der h\u00e6nger mellem bygningerne, det er den arkitektoniske<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">former og detaljerne og den m\u00e5de, tingene er blandet sammen p\u00e5, p\u00e5 samme m\u00e5de som en<br>samtale er blandet sammen, s\u00e5 nogle tanker fra Venedig, f\u00f8r jeg afslutter<br>i de sm\u00e5 gader, de sm\u00e5 baggader i Venedig, det er s\u00e5<br>indlysende, at delene passer sammen med en slags \u00e5ndelig affinitet, men det er et<br>almindeligt hverdagssted, og man kunne vanhellige det, og hver eneste lille<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">centimeter af det er nu beskyttet enten af skik eller lov, men man ved udm\u00e6rket godt, at hvis man har en modernistisk arkitekt<br>som Frank Gehry til at arbejde p\u00e5 baggaderne i Venedig, ville meget lidt af det hjemlige forblive, det<br>ville v\u00e6re noget skinnende frast\u00f8dende for den menneskelige iagttager, noget<br>, der ligner et rumskib, der er landet fra det ydre rum, og gaderne i Venedig l\u00e6rer<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">os om det almindelige i hellige ting, og det er derfor, vi ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til dem, og hvorfor vi uds\u00e6tter dem for<br>vanhelligelse. En af den romersk-katolske kirkes store triumfer er at have<br>gjort messen til noget almindeligt s\u00e5vel som ekstraordin\u00e6rt. Det er noget,<br>der sker n\u00e5r som helst i et lille hj\u00f8rne af byen, hvor vi m\u00e5ske kun f\u00e5r bes\u00f8g af<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">to eller tre gamle damer, og alligevel er det et bes\u00f8g i centrum af det<br>transcendentale p\u00e5 samme m\u00e5de som de gamle arkitekturformer gjorde det transcendentale til noget almindeligt og dagligdags, og<br>b\u00f8rn ved dette. Hans lille billede af to piger, der d\u00e6kker<br>bordet p\u00e5 deres skole til for\u00e6ldredagen, og man kan se i<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">deres udtryk, at alt betyder noget, hvor de placerer tallerkenerne, hvordan de placerer knivene og<br>gaflerne, de ved, at de ikke g\u00f8r det for sig selv, de g\u00f8r det for andre mennesker, og<br>de g\u00f8r det, fordi disse ting har en betydning, det er den samme slags transcendentale betydning, betydningen af<br>det transcendentale i det \u00f8jeblik, som kunsten har, selvom det ikke er et kunstv\u00e6rk, involverer det ikke desto mindre at f\u00e5<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">tingene rigtigt, og det er en del af det, jeg kalder hverdagens \u00e6stetik. Vi<br>\u00f8nsker at f\u00e5 tingene til at passe sammen. Vi g\u00f8r det ikke for os selv, vi g\u00f8r det for andre mennesker, og vi forst\u00e5r andre mennesker som<br>havende et ansigt, ligesom den verden, du deler, ogs\u00e5 har et ansigt i de<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">b\u00f8rn bygger et ansigt til deres lille verden, og det er igen, som I er<br>begge, s\u00e5 I var begge inden for konvolutten og kiggede ud af den, og den<br>\u00e6gte kunstner st\u00e5r altid p\u00e5 den kant som Botticelli, der l\u00e6rer at se<br>verden med Botticellis \u00f8jne, derfor har jeg givet jer ordene, men I<br>ved, at at l\u00e6re at se verden med Botticellis \u00f8jne er at l\u00e6re at se<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">hvorfor ting er bredere ting som det, hvorfor ting ser s\u00e5dan ud, de ser s\u00e5dan ud,<br>fordi det er s\u00e5dan, de ser p\u00e5 os, selv livl\u00f8se ting, s\u00e5 lidt<br>filosofi her, vi kender verden p\u00e5<br>mere end \u00e9n m\u00e5de, videnskaben forklarer ting, du ved, jeg henviste tidligere til<br>hele naturvidenskaben om det hellige, som forklarer vores f\u00f8lelse af det hellige i form af dets evolution\u00e6re<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">potentiale, fint, det kan vi godt acceptere, men det er ikke den eneste m\u00e5de, vi<br>har til at kende verden p\u00e5, vi fortolker den ogs\u00e5 som et indre moralsk liv og vores<br>\u00e6stetiske forst\u00e5else, n\u00e5r vi ser p\u00e5 tingene med Botticellis \u00f8jne, s\u00e5 videnskaben forklarer vores sans for<br>det hellige p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, men den forst\u00e5r ikke, hvad det er i sig selv, mere<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">end den forst\u00e5r, hvad disse b\u00f8rn t\u00e6nker om det bord, de d\u00e6kker. De g\u00f8r dette som en tjeneste<br>for den fremmede, de endnu ikke har m\u00f8dt, og det er noget<br>, der involverer en anden form for relation til deres verden end den, der kendes fra videnskabelig forskning, og der har de<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">et af de problemer, vi lever med, er, at folk ikke synes at acceptere, at der er andre m\u00e5der at<br>forst\u00e5 tingene p\u00e5 end den videnskabelige, og det f\u00f8rer til scientisme, som er<br>en slags systematisk misforst\u00e5else af den menneskelige verden. Okay, s\u00e5 lad mig give jer<br>et par forel\u00f8bige konklusioner. Jeg tror, vi<br>skal indf\u00f8re dette begreb om det hellige i vores skolepensum. Vi<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi skal vise b\u00f8rn fra en tidlig alder, som de b\u00f8rn, vi lige har set, at \u00e6stetiske v\u00e6rdier virkelig betyder noget,<br>at de er en del af forst\u00e5elsen af verden som noget, der peger ud over<br>sig selv. Vi skal vise, hvor de hellige ting findes, og hvordan vi skal<br>respektere dem, og jeg tror, at digtere, kunstnere og arkitekter finder det og<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">g\u00f8r det eksplicit, som Bellini i det maleri eller William Blake i sin poesi, men deres arbejde skal ogs\u00e5 s\u00e6ttes<br>ind i en sammenh\u00e6ng med almindelig praktisk viden, viden om, hvordan man skal handle og hvad man skal f\u00f8le i det almindelige hverdagsliv,<br>hvilket er det, disse b\u00f8rn selvf\u00f8lgelig l\u00e6rer, og derfor skal vi v\u00e6re lidt kritiske i vores forst\u00e5else<br>af disse ting. Man skal vise folk, hvordan man bed\u00f8mmer, hvad der er smukt, hvad der ikke er, hvad der er, hvad der<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">hvad der er vanhelliget af vores behandling af det eller tv\u00e6rtimod helliget, og<br>denne kritik er ikke kunsthistorie eller noget i den retning, det er at s\u00e6tte folk direkte i relation til kunstv\u00e6rker<br>og deres betydning, at vise meningen med de ting, vi selv skaber, og jeg tror, hvis vi havde et<br>l\u00e6replan som det i vores skoler, der viste, at det hellige og det smukke er forbundet, og at de er<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">begge ting, der kan \u00f8del\u00e6gges, ville vi bringe viden ind i verden, som er mere og mere n\u00f8dvendig i denne<br>sekul\u00e6re tid, vi lever i. Men som I alle her i dette rum vil<br>straks sige, er det selvf\u00f8lgelig fint, men vi har en anden, mere direkte<br>og enklere m\u00e5de at skabe denne forbindelse p\u00e5, nemlig gennem tro, og jeg tror, at<br>det er sandt, men problemet er, hvordan man henvender sig til dem uden tro. Man er n\u00f8dt til<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">bevise, at man skal g\u00f8re det. Jeg tror, at det, jeg har gjort i denne tale, er at \u00e5bne d\u00f8ren til<br>disse oplevelser for at skabe plads i det almindelige skeptiske sind til denne fornemmelse<br>af, at verden faktisk har en betydning, der er st\u00f8rre end det, der afsl\u00f8res<br>gennem vores almindelige videnskabelige unders\u00f8gelser, men som afsl\u00f8res direkte<br>og p\u00e5 en dagligdags m\u00e5de for alt dette, hvis vi bare holder vores opm\u00e6rksomhed klar<br>til det. Tak. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vi lever i en tid, hvor sk\u00f8nheden er blevet mist\u00e6nkeliggjort. Mange synes at tro, at det smukke blot er en social konstruktion, et udtryk for smag, mode eller privilegium. Men sk\u00f8nheden er ikke blot pynt p\u00e5 tilv\u00e6relsen; den er et vindue mod det hellige. I m\u00f8det med det sk\u00f8nne m\u00e6rker vi en stille fordring \u2013 noget i os bliver kaldt til opm\u00e6rksomhed, til \u00e6rb\u00f8dighed, ja, til k\u00e6rlighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1647,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sir Roger Scruton taler p\u00e5 konferencen \"Sk\u00f8nheden og genoprettelsen af det hellige\"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-1646","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1646","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1646"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1646\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1717,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1646\/revisions\/1717"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1647"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1646"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1646"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1646"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}