![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/bebudelse_1536_1024-1024x683.webp\")
Pater Stephen Holm skriver:<\/em><\/p>\n\n\n\n I DEN NU OVERST\u00c5EDE WEEKEND fejrede vore medkristne i folkekirken Maria Bebudelsesdag. Det g\u00f8r de altid den 5. s\u00f8ndag i fasten. I den romerske kalender ligger festen fast p\u00e5 den 25. marts, alts\u00e5 p\u00e5 onsdag \u2013 n\u00f8jagtig ni m\u00e5neder f\u00f8r juledag den 25. december. De er meget pr\u00e6cise i d\u00e9n familie.<\/p>\n\n\n\n Det er en meget vigtig fest, og det er den montfortanske ordensfamilies hovedfest. Hvorfor er festen vigtig? F\u00f8rst og fremmest fordi den fort\u00e6ller os, at frelsen er begyndt med Maria. Fordi den fort\u00e6ller os, at vort menneskeliv begynder ved undfangelsen og ikke, n\u00e5r man bli\u2019r f\u00f8dt. N\u00e5r man bli\u2019r f\u00f8dt, er man 9 m\u00e5neder gammel.<\/p>\n\n\n\n Den 24. december var Jesus levende inde i sin moder. Den 25. var han det udenfor. Forandringen var s\u00e5m\u00e6nd ikke s\u00e5 stor. Den 24. marts derimod var Jesus \u2013 den anden guddommelige person i Treenigheden \u2013 endnu i sin guddommelige himmel. Den 25. marts forlod han sin himmel, steg ned til jorden og blev et svagt lille menneskefoster i jomfru Marias liv. Sikke en omv\u00e6ltning!<\/p>\n\n\n\n Jesus turde godt stige ned fra sin himmel, for p\u00e5 den tid var man som foster ikke i livsfare i sin egen moders liv de f\u00f8rste tre m\u00e5neder af ens tilv\u00e6relse. Dengang slog vordende m\u00f8dre ikke deres egne b\u00f8rn ihjel. Tv\u00e6rtimod: Maria b\u00f8d ham af hele sit hjerte velkommen: “Se, jeg er Herrens tjenerinde, det ske mig som du vil,” sagde hun til Gud \u2013 til trods for, at det hele var uoverskueligt for hende og hendes n\u00e6rmeste. Og Jesus blev til i hende og voksede i hende.<\/p>\n\n\n\n I vores d\u00e5b tog Jesus ved Hellig\u00e5nden ogs\u00e5 bolig i os. Han \u00f8nsker at vokse s\u00e5 meget i os, at vi mere og mere med Paulus kan sige: “Ikke l\u00e6ngere jeg lever, men Kristus lever i mig!” Lad os bede Gud tage alt d\u00e9t v\u00e6k fra os, som hindrer, at Jesus kan vokse i os.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi fejrer Mari\u00e6 bebudelse, fejrer vi, at Herrens engel bragte Maria det glade budskab, og at hun undfangede ved Hellig\u00e5nden; at Maria svarede: “Se, jeg er Herrens tjenerinde! Det ske mig efter dit ord!”; og at Ordet er blevet k\u00f8d og har taget bolig iblandt os. Ordet er blevet k\u00f8d \u2013 Gud er blevet menneske.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi fejrer dette mysterium ni m\u00e5neder f\u00f8r jul, understreger vi, at begyndelsen ikke blev gjort i Betlehem, men i Nazaret. Ikke f\u00f8dsels\u00f8jeblikket er det interessante, men konceptions\u00f8jeblikket. H\u00e9r sker miraklet! Her er \u00f8jeblikket, hvor d\u00e9t, der ikke var, nu er! Selvom det mere og mere i vores afkristnede samfund snart ogs\u00e5 er noget af et mirakel, hvis man f\u00e5r lov til at blive f\u00f8dt!<\/p>\n\n\n\n Herrens engel bragte Maria det glade budskab: Gud tog initiativet. Mennesket Maria hengav sig totalt til Gud og lod alt ske, som han ville. S\u00e5ledes blev Gud menneske. Og kun s\u00e5ledes ville han blive menneske p\u00e5 vor jord: gennem menneskets uforbeholdne hengivelse til ham. Marias bebudelse er alts\u00e5 ogs\u00e5 festen for, hvor h\u00f8jt Gud s\u00e6tter mennesket \u2013 at han ville v\u00e6re \u00e9n af os og g\u00f8re denne proces afh\u00e6ngig af os, idet han overlader det til os at v\u00e6re frivillige medarbejdere p\u00e5 hans mennesketilblivelse.<\/p>\n\n\n\n Nu er der s\u00e5 bare det ved det, at Gud ikke bare dengang, men siden dengang altid vil blive menneske. For kirkens kald er jo det samme som Marias: at undfange og virkeligg\u00f8re Kristus. Er vi som kirke ikke lemmer p\u00e5 Kristi legeme? Er vi ikke grenene p\u00e5 vintr\u00e6et? Modtager vi ikke den hellige kommunion for at blive, hvad vi spiser?<\/p>\n\n\n\n Gud blev menneske i Kristus \u2013 det siger trosbekendelsen klart \u2013 ved Hellig\u00e5nden gennem jomfru Maria. Og det laves der ikke om p\u00e5, for Gud er evigt den samme. Alts\u00e5 ogs\u00e5 i dag bli\u2019r Kristus kun menneske gennem undfangelse ved Hellig\u00e5nden og f\u00f8dsel af jomfru Maria. Hun, som har undfanget og dannet Kristus i sig, m\u00e5 n\u00f8dvendigvis undfange og danne ogs\u00e5 hans lemmer, kirkelegemet, os. Maria er kirkens moder.<\/p>\n\n\n\n Den hellige Montfort udtrykker sig s\u00e5ledes: “Hellig\u00e5nden er ikke frugtbar i Gud selv, men han er blevet frugtbar i Maria. Med hende og i hende har han dannet sit mesterv\u00e6rk: Gud-mennesket Jesus Kristus. Med og i hende danner han dagligt, indtil tidernes ende, Jesu Kristi legeme, de udvalgte, de kristne. Jo mere Hellig\u00e5nden derfor finder Maria i et menneske, desto mere kan han danne Kristus i dette menneske!”<\/p>\n\n\n\n Da vi alts\u00e5 som kristne har som kald at v\u00e6re Kristus h\u00e9r og nu, og netop har indset, at Kristus undfanges og bringes ind i verden ved jomfru Maria \u2013 gennem hendes totale hengivelse \u2013 s\u00e5 m\u00e5 det ha\u2019 f\u00f8lgende konsekvens for os: at vi forener os med Maria i hendes totale hengivelse til Gud, for at Kristus ved Hellig\u00e5nden kan undfanges og vokse i os.<\/p>\n\n\n\n I ser sikkert, at dette er langt mere og noget ganske andet end at holde Maria frem som eksempel. Maria er ikke kun et m\u00f8nstereksempel p\u00e5 fuldkommen hengivelse til Gud. Hun er langt mere end forbillede, al den stund at Gud netop gennem hende har \u00e5benbaret, hvad der er muligt, n\u00e5r hans k\u00e6rlighed falder p\u00e5 et menneske, der uden forbehold t\u00f8r hengive sig til den.<\/p>\n\n\n\n Derfor: Hver gang et menneske hengiver sig til Gud, siger ja til troen p\u00e5 ham og p\u00e5 hans Kristus, da aktualiseres Marias ja, da bli\u2019r det virksomt her og nu \u2013 ogs\u00e5 hvis den enkelte slet ikke er sig dette forhold bevidst.<\/p>\n\n\n\n Marias bebudelsesdag er d\u00e9t alts\u00e5 i virkeligheden hver dag. Tre gange daglig ringer kirkeklokkerne fra alle vore kirket\u00e5rne for at minde os om det. Ved de tre f\u00f8rste bedeslag: at Gud altid ta\u2019r initiativet. Men at selv et guddommeligt initiativ falder til jorden, hvis menneskelig respons mangler.<\/p>\n\n\n\n Derfor skal vi \u2013 ved og med og i Maria \u2013 \u00e5bne os for Guds initiativ og sige: “Se, jeg er Herrens tjenerinde m\/k, det ske mig efter dit ord.” Det minder de n\u00e6ste tre bedeslag os om.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r de sidste tre bedeslag lyder, betragter vi frugten af det vidunderlige samarbejde mellem Gud og menneske: at Guds Ordet, som blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os, begynder at vokse i hver enkelt af os, for at ligedanne os med Kristus.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et tidspunkt lancerede Brugsen en reklame for sin cirkelkaffe, hvor devisen l\u00f8d: “Der skal to til en god kop kaffe! De, frue, og deres k\u00f8bmand!”<\/p>\n\n\n\n I dag p\u00e5 Mari\u00e6 bebudelsesdag l\u00e6rer vi: Der skal to til, for at Jesus kan blive virkelighed i os her og nu, nemlig Hellig\u00e5nden \u2026 og jomfru Maria.<\/p>\n\n\n\n Maria er s\u00e5ledes ikke “bare” et hyggeligt supplement. Hun er, som den katolske kirke altid har vidst det, en foruds\u00e6ttende n\u00f8dvendighed.<\/p>\n\n\n\n p. Stephen Holm SMMass<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ikke f\u00f8rst i Betlehem, men i Nazaret begynder Gud at blive menneske. I det skjulte, i et enkelt ja, tager inkarnationen sin begyndelse. Herrens bebudelse er \u00f8jeblikket, hvor Gud tr\u00e6der ind i verden.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5485,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pater Stephen Holm | \u00a9\ufe0f Kuno Arnkilde","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1127],"tags":[],"class_list":["post-16449","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-teologi-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16449","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16449"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16449\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16516,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16449\/revisions\/16516"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5485"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16449"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16449"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16449"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}