{"id":16404,"date":"2026-03-21T09:36:32","date_gmt":"2026-03-21T09:36:32","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=16404"},"modified":"2026-03-21T12:15:04","modified_gmt":"2026-03-21T12:15:04","slug":"den-menneskelige-seksualitet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=16404","title":{"rendered":"Den menneskelige seksualitet"},"content":{"rendered":"\n

P\u00e5 den 5. s\u00f8ndag i fasten genudgiver arnkilde.dk hyrdebrevet fra Den Nordiske Bispekonference, som f\u00f8rste gang blev offentliggjort samme s\u00f8ndag i 2023.<\/h2>\n\n\n\n

Brevet blev til i forl\u00e6ngelse af bispernes f\u00e6lles m\u00f8de og kredser om et af vor tids mest f\u00f8lsomme og omdiskuterede temaer: den menneskelige seksualitet. Med pastoral alvor og teologisk klarhed s\u00f8ger biskopperne ikke f\u00f8rst at f\u00f8lge tidens str\u00f8mninger, men at pege p\u00e5 mennesket, som det er givet \u2013 skabt, kaldet og elsket.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r arnkilde.dk genudgive hyrdebrevet netop p\u00e5 samme s\u00f8ndag i fasten er ikke tilf\u00e6ldigt. Fastetiden er en tid til at vende tilbage til det v\u00e6sentlige, til sandheden om mennesket og til det liv, der ikke formes af skiftende idealer, men af en dybere virkelighed. I denne sammenh\u00e6ng fremst\u00e5r hyrdebrevet ikke som et indl\u00e6g i en debat, men som en p\u00e5mindelse: at mennesket ikke f\u00f8rst skal opfinde sig selv, men modtage sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Sammendrag<\/h2>\n\n\n\n

Hyrdebrevet tager udgangspunkt i fastetidens kald til omvendelse og minder om, hvordan Gud gennem frelseshistorien f\u00f8rer mennesket mod en ny begyndelse. Mennesket er skabt i Guds billede og kaldet til at virkeligg\u00f8re dette i sit liv \u2013 ikke mindst gennem sine valg. Biskopperne anerkender menneskets v\u00e6rdighed og afviser enhver form for diskrimination, men kritiserer samtidens opfattelse af identitet, der l\u00f8sriver den fra kroppen og det biologiske k\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

De understreger, at mennesket er en enhed af legeme og sj\u00e6l, og at kroppen har betydning for, hvem vi er. Den kristne forst\u00e5else af seksualitet er forankret i komplementariteten mellem mand og kvinde og finder sit fulde udtryk i \u00e6gteskabet. Samtidig m\u00f8der Kirken alle mennesker med barmhjertighed og ledsager dem i deres konkrete livssituationer.<\/p>\n\n\n\n

Vejen til sand frihed og k\u00e6rlighed g\u00e5r gennem sandheden om mennesket, som den er \u00e5benbaret i Kristus. Denne vej kan v\u00e6re kr\u00e6vende, men f\u00f8rer til gl\u00e6de og indre helhed. Biskopperne opfordrer til at s\u00f8ge dybere r\u00f8dder i troen og ikke lade sig styre af skiftende ideer. M\u00e5let er ikke at begr\u00e6nse k\u00e6rligheden, men at g\u00f8re den mulig \u2013 som en k\u00e6rlighed, der har sit udspring i Gud og sit m\u00e5l i Ham.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

De nordiske biskoppers hyrdebrev om den menneskelige seksualitet
5. s\u00f8ndag i fasten<\/h2>\n\n\n\n

K\u00e6re br\u00f8dre og s\u00f8stre,<\/p>\n\n\n\n

Fastetidens fyrre dage bringer Kristi fyrre dage i \u00f8rkenen i erindringen. Dertil kommer, at i frelseshistorien markerer perioder af fyrre dages varighed stadier i Guds frelsesv\u00e6rk, som forts\u00e6tter den dag i dag. Hans f\u00f8rste indgriben skete i Noas tid. Efter at have set den ondskab, mennesket havde skabt (1), underkastede Herren jorden en rensende d\u00e5b. \u201dRegnen faldt over jorden i fyrre dage og fyrre n\u00e6tter\u201d (2), og resultatet var en ny begyndelse.<\/p>\n\n\n\n

Da Noa og hans sl\u00e6gt tr\u00e5dte ud i verden, der var blevet vasket ren, indgik Gud sin f\u00f8rste pagt med alt k\u00f8d. Han lovede, at en syndflod aldrig mere skulle \u00f8del\u00e6gge jorden, og befalede menneskene at v\u00e6re retf\u00e6rdige, at tilbede Ham, at skabe fred og mangfoldigg\u00f8re sig. Vi er kaldede til at leve et velsignet liv her p\u00e5 jorden og gl\u00e6des ved hinanden. Vi har et vidunderligt potentiale s\u00e5 l\u00e6nge vi ihukommer, hvem vi er: \u201dFor i sit billede skabte Gud mennesket\u201d (3). Vi er kaldede til at virkeligg\u00f8re dette billede gennem de valg, vi tr\u00e6ffer her i livet. For at stadf\u00e6ste sin pagt satte Gud et tegn p\u00e5 himlen: \u201dJeg s\u00e6tter min bue i skuerne; den skal v\u00e6re tegn p\u00e5 pagten mellem mig og jorden. N\u00e5r jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg ogs\u00e5 min pagt med jer og alle levende v\u00e6sener, alt levende\u201d (4).<\/p>\n\n\n\n

Pagtens tegn, regnbuen, er i vor tid blevet symbolet p\u00e5 en politisk og kulturel bev\u00e6gelse. Vi biskopper anerkender alle de \u00e6dle motiver i denne bev\u00e6gelsen, og deler dem for s\u00e5 vidt, at de ang\u00e5r alle menneskers v\u00e6rdighed og deres l\u00e6ngsel efter at blive set. Kirken ford\u00f8mmer enhver form for uretf\u00e6rdig forskelsbehandling, ogs\u00e5 med hensyn til k\u00f8n eller orientering. Vi er imidlertid uenige, n\u00e5r bev\u00e6gelsen fremf\u00f8rer et menneskesyn, der ignorerer personlighedens legemliggjorte integritet og det fysisk k\u00f8n. Og vi protesterer, n\u00e5r b\u00f8rn p\u00e5f\u00f8res dette synspunkt som om det var en p\u00e5viselig sandhed og ikke blot en dristig hypotese, som p\u00e5tvinges dem som en tung byrde af selvbestemmelse, de ikke er parate til at h\u00e5ndtere. Det er m\u00e6rkeligt: for vor meget kropsbevidste samfund tager faktisk let p\u00e5 kroppens betydning ved at n\u00e6gter at se den som vigtig for ens identitet, idet den g\u00e5r ud fra, at det eneste af betydning for vores identitet er det, der formes af den subjektive selvopfattelse, hvor vi skaber os selv i vort eget billede.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi bekender, at Gud har skabt os i sit eget billede, henviser dette ikke kun til sj\u00e6len, idet det p\u00e5 uforklarlig vis ogs\u00e5 er indlejret i legemet. For os kristne er legemet en integreret del af vor personlighed. Vi tror p\u00e5 k\u00f8dets opstandelse og at \u201dvi skal alle forvandles\u201d (5). Hvordan vores evige legeme vil se ud kan vi ikke forestille os. Men vi tror p\u00e5 bibelsk autoritet, baseret p\u00e5 traditionen, at sindets, sj\u00e6lens og legemets enhed er skabt til at vare evigt. I evigheden kan vi genkendes som dem, vi er nu, men de konflikter, som fortsat hindrer en harmonisk udfoldelse af vort sande selv, vil da v\u00e6re l\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMen af Guds n\u00e5de er jeg, hvad jeg er\u201d (6). Paulus m\u00e5tte k\u00e6mpe med sig selv for at fremsige det i tro, ligesom vi ofte m\u00e5 g\u00f8re det. Vi er bevidste om alt det, vi ikke er; vi fokuserer p\u00e5 de gaver, vi ikke har modtaget, og p\u00e5 den k\u00e6rlighed eller accept, som mangler i vort liv. Disse ting g\u00f8r os triste, og vi fors\u00f8ger at kompensere for dem, nogle gange p\u00e5 en god m\u00e5de. Vejen til selvaccept g\u00e5r gennem et engagement med det virkelige. Vort livs realitet omfavner vore mods\u00e6tninger og s\u00e5r. Bibelen og helgenerne viser os, at ved n\u00e5dens hj\u00e6lp kan vore s\u00e5r v\u00e6re kilde til helbredelse for os selv og for andre.  <\/p>\n\n\n\n

Guds billede indlejret i menneskets natur viser sig i komplementariteten mellem mand og kvinde. Mand og kvinde er skabt til hinanden; befalingen om at blive frugtbar afh\u00e6nger af denne gensidighed, der helligg\u00f8res i den \u00e6gteskabelige forening. I Skriften bliver \u00e6gteskabet mellem mand og hustru et billede p\u00e5 Guds f\u00e6llesskab med menneskene, der fuldkommeng\u00f8res i Lammets bryllupsfest ved tidernes ende (7). Det betyder ikke, at en s\u00e5dan forening er let eller smertefri for os. For nogle synes det at v\u00e6re en uladsigg\u00f8rlig mulighed. Det kan nemlig v\u00e6re vanskeligt at integrerer de maskuline og feminine sider af os selv p\u00e5 en mere intim m\u00e5de. Det anerkender Kirken og den \u00f8nsker derfor at omfavne og tr\u00f8ste alle, der oplever disse vanskeligheder.<\/p>\n\n\n\n

Som jeres biskopper \u00f8nsker vi at understrege, at vi er her for alles skyld og for at ledsage alle. L\u00e6ngslen efter k\u00e6rlighed og s\u00f8gen efter seksuel integritet ber\u00f8rer mennesket p\u00e5 en dyb m\u00e5de. P\u00e5 dette omr\u00e5de er vi s\u00e5rbare, og der er derfor brug for t\u00e5lmodighed langs vejen mod integritet og gl\u00e6de. Der sker fx et kvantespring fra promiskuitet til troskab, uanset om det trofaste forhold helt lever op til den objektive orden i et sakramentalt velsignet \u00e6gteskab eller ej. Enhver s\u00f8gen efter integritet fortjener respekt og opmuntring. V\u00e6kst i visdom og dydighed sker gradvist, og for at v\u00e6re frugtbar m\u00e5 denne v\u00e6kst ogs\u00e5 have et m\u00e5l. Som biskopper er det vores mission og opgave at pege mod den fredsommelige og livgivende vej, der g\u00e5r gennem Kristi befalinger og som er smal i begyndelse, men bredes efterh\u00e5nden som vi g\u00e5r fremad. Vi ville svigte jer, hvis vi tilb\u00f8d noget mindre; vi er ikke blevet ordineret for at pr\u00e6dike vore egne sn\u00e6vre forestillinger.<\/p>\n\n\n\n

I Kirkens g\u00e6stfrie f\u00e6llesskab er der plads til alle. Kirken, siger en gammel tekst, er \u201dGuds barmhjertighed, som kommer ned over menneskeheden\u201d (8). Denne barmhjertighed udelukker ingen. Men den s\u00e6tter et h\u00f8jt ideal. Idealet er beskrevet i budene, der hj\u00e6lper os med at vokse ud af de alt for sn\u00e6vre forestillinger om os selv. Vi er kaldede til at blive nye kvinder og m\u00e6nd. I os alle findes der elementer af kaos, som beh\u00f8ver at ordnes. Det sakramentale f\u00e6llesskab foruds\u00e6tter et sammenh\u00e6ngende og levende samtykke til pagtens betingelser, der er beseglet med Kristi blod. Omst\u00e6ndigheder kan g\u00f8re, at en katolik i en tid ikke kan modtage sakramenterne. Han eller hun oph\u00f8rer derfor ikke med at v\u00e6re medlem af Kirken. Erfaringerne af et indre eksil, der omfavnes i troen, kan f\u00f8re os til en dybere f\u00f8lelse af et tilh\u00f8rsforhold. S\u00e5dan sker det ofte med eksilerede personer i Skriften. Vi m\u00e5 alle begive os ud p\u00e5 en Exodos-vandring, men vi vandrer ikke alene.  <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i pr\u00f8velsestider er vi omgivet af Guds pagttegn. Det kalder os til at s\u00f8ge meningen med vor egen eksistens, ikke gennem fragmenter af regnbuens lys, men i den guddommelige kilde af fuldspektret lys, som stammer fra Gud og kalder os til at v\u00e6re som Ham. Som disciple af Kristus, der er Guds billede (9), kan vi ikke reducere regnbuens tegn til at v\u00e6re mindre end den livgivende pagt mellem Skaberen og skabningen. Gud har givet os \u201dstore, dyrebare l\u00f8fter, s\u00e5 [vi] ved dem kan [\u2026] f\u00e5 del i guddommelig natur\u201d (10). Guds billede, der er indpr\u00e6get i vort v\u00e6sen, kalder p\u00e5 helligg\u00f8relse i Kristus. Enhver redeg\u00f8relse for det menneskelige beg\u00e6r, som s\u00e6tter barren lavere end dette, er utilstr\u00e6kkelig fra et kristent synspunkt.
    
Nu er forestillingen om, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske og dermed et seksuelt v\u00e6sen, under forandring. Det, vi tager for givet i dag, afvises m\u00e5ske i morgen. Enhver, der satser meget p\u00e5 forbig\u00e5ende teorier, risikerer at blive frygteligt skuffet. Vi har alle brug for at have dybe r\u00f8dder. Lad os derfor fors\u00f8ge at tilegne os de grundl\u00e6ggende principper i den kristne antropologi og samtidig r\u00e6kke h\u00e5nden ud i venskab og respekt mod dem, der f\u00f8ler sig fremmedgjort af dem. Vi skylder Herren, os selv og verden at g\u00f8re rede for, hvad vi tror p\u00e5, og hvorfor det, vi tror p\u00e5 er sandt.<\/p>\n\n\n\n

Mange forvirres over den traditionelle kristne seksuall\u00e6re. Til dem vil vi gerne give et venligt r\u00e5d. For det f\u00f8rste: fors\u00f8g at l\u00e6re Kristi kalden og l\u00f8fter bedre at kende, gennem bibell\u00e6sning og b\u00f8n, gennem liturgien og studiet af hele Kirkens l\u00e6re, og ikke kun gennem brudstykker h\u00e9r og d\u00e9r. Deltag i Kirkens liv. P\u00c5 den m\u00e5de udvides horisonten af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, du stiller, ligesom dit sind og hjerte vil udvides. For der andet skal du overveje de begr\u00e6nsninger, der ligger i en ren verdslig diskurs om seksualitet. En s\u00e5dan diskurs har brug for at beriges. Vi har brug for fyldestg\u00f8rende udtryk for at kunne tale om disse vigtige ting. Vi kan yde et v\u00e6rdifuldt bidrag, n\u00e5r vi genfinder seksualitetens sakramentale karakter i Guds plan, den kristne kyskheds sk\u00f8nhed og venskabets gl\u00e6de, der f\u00e5r os til at indse, at en storartet og befriende intimitet ogs\u00e5 findes i ikke-seksuelle relationer.<\/p>\n\n\n\n

Pointen i Kirkens l\u00e6re er ikke at begr\u00e6nse k\u00e6rligheden, men at muligg\u00f8re den. I slutningen af forordet gentager Den katolske Kirkes Katekismus en passage fra Den romerske Katekismus fra 1556: \u201dHele meningen med trosl\u00e6ren og sin egen forordning angiver K\u00e6rligheden, som aldrig f\u00e5r ende. For hvad enten det drejer sig om at g\u00f8re rede for det, vi skal tro, eller det, vi skal h\u00e5be p\u00e5, eller hvorledes vi skal handle, s\u00e5 skal man altid lade vor Herres K\u00e6rlighed komme klart frem i lyset, s\u00e5 alle forst\u00e5r, at enhver sandt kristen moralsk handling ikke har nogen anden oprindelse end K\u00e6rligheden og ikke noget andet m\u00e5l end K\u00e6rligheden\u201d (11). I kraft af denne k\u00e6rlighed blev verden skabt og vor natur dannet. Denne k\u00e6rlighed blev \u00e5benbaret ved Kristi eksempel, undervisning, frelsende lidelse og d\u00f8d. Den er bekr\u00e6ftet i hans glorv\u00e6rdige opstandelse, som vi vil fejre fuld af gl\u00e6de i p\u00e5sketidens halvtreds dage. M\u00e5 vore katolske samfund, som er s\u00e5 mangfoldige og farverige, vidne om denne k\u00e6rlighed i sandhed.<\/p>\n\n\n\n

+Czeslaw Kozon, K\u00f8benhavn \u2014 Praeses
+Anders Cardinal Arborelius OCD, Stockholm
+Peter B\u00fcrcher, Emeritus Reykjavik
+Bernt Eidsvig Can. Reg., Oslo
+Berislav Grgi\u0107, Troms\u00f8
P. Marco Pasinato, Ap. Adm, Helsinki
+David Tencer OFMCap, Reykjavik
+Erik Varden OCSO, Trondheim<\/p>\n\n\n\n

_______________________________________________<\/p>\n\n\n\n

1) 1 Mos 6,5
2) 1 Mos 7,12
3) 1 Mos 9,6
4) 1 Mos 9,13.16.
5) 1 Kor 15,51
6) 1 Kor 15,10
7) \u00c5b 19,6
8) Fra det 4. \u00e5rh. syriske midrash \u2018The Cave of Treasures\u2019
9) Kol 1,15
10) 2 Pet 1,4
11) Den katolske Kirkes Katekismus nr. 25; jf Den romerske Katekismus, forord 10; jf 1 Kor 13,8<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et hyrdebrev fra 2023 s\u00e6tter fokus p\u00e5 den menneskelige seksualitet i lyset af kristen antropologi. Mennesket er skabt som en enhed af legeme og sj\u00e6l, kaldet til k\u00e6rlighed og sandhed. Midt i tidens skiftende forst\u00e5elser peger biskopperne p\u00e5 en vej, der ikke begr\u00e6nser k\u00e6rligheden, men g\u00f8r den mulig.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16405,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Medlemmer af Den nordiske bispekonference, herunder biskop Czes\u0142aw Kozon, kardinal Anders Arborelius og biskop Erik Varden \u2013 alle placeret centralt i billedet \u2013 samlet under h\u00f8stm\u00f8det i Prag omkring 2021. I baggrunden ses Prags historiske bybillede med St. Vitus Cathedral ved Prague Castle. Ved siden af biskop Erik Varden i den sort\/hvide dragt st\u00e5r den mange\u00e5rige generalsekret\u00e6r, s\u00f8ster Anna Mirijam Kaschner.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[146],"tags":[460,555,446,243],"class_list":["post-16404","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro-teologi","tag-aegteskab","tag-kristen-antropologi","tag-menneskesyn","tag-sekularisering"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16404","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16404"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16404\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16448,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16404\/revisions\/16448"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16405"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16404"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16404"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16404"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}