{"id":16254,"date":"2026-03-17T10:11:16","date_gmt":"2026-03-17T10:11:16","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=16254"},"modified":"2026-07-13T11:22:40","modified_gmt":"2026-07-13T09:22:40","slug":"retfaerdig-krig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=16254","title":{"rendered":"Retf\u00e6rdig krig?"},"content":{"rendered":"\n

Kan krig nogensinde v\u00e6re retf\u00e6rdig? Den katolske kirke svarer ikke med et enkelt ja eller nej, men med en r\u00e6kke strenge moralske kriterier. Dette opl\u00e6g gennemg\u00e5r de principper, som if\u00f8lge kirkens l\u00e6re skal ligge til grund for enhver vurdering af krig.<\/p>\n\n\n\n

Opl\u00e6g<\/h2>\n\n\n\n

Teksten rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let, om der findes noget, der kan kaldes en retf\u00e6rdig krig. Udgangspunktet er, at krig grundl\u00e6ggende er forkert, men at den katolske kirke anerkender, at der i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde kan v\u00e6re undtagelser.<\/p>\n\n\n\n

Med henvisning til Den katolske Kirkes Katekismus og koncildokumentet Gaudium et Spes<\/em> gennemg\u00e5s kirkens moralteologi om krig. Det understreges f\u00f8rst, at menneskeliv er ukr\u00e6nkeligt, og at krig kun kan komme p\u00e5 tale som selvforsvar, n\u00e5r liv er truet.<\/p>\n\n\n\n

Der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5, at b\u00e5de borgere og politiske ledere har pligt til at arbejde for at undg\u00e5 krig. Krig kan kun retf\u00e6rdigg\u00f8res, hvis alle fredelige l\u00f8sninger er udt\u00f8mt, og hvis visse strenge kriterier er opfyldt: angrebet skal v\u00e6re alvorligt og varigt, krig skal v\u00e6re sidste udvej, der skal v\u00e6re realistisk h\u00e5b om succes, og midlerne m\u00e5 ikke skabe st\u00f8rre skade end det, man vil forhindre.<\/p>\n\n\n\n

Teksten fremh\u00e6ver ogs\u00e5, at det er de ansvarlige myndigheder, der skal tr\u00e6ffe beslutningen om krig, og at enkeltpersoner ikke uden videre m\u00e5 gribe til v\u00e5ben. Samtidig understreges samvittighedens betydning: man m\u00e5 ikke adlyde ordrer, der strider mod moral og folkeret, og samfundet m\u00e5 respektere samvittighedsn\u00e6gtelse.<\/p>\n\n\n\n

Endelig peges der p\u00e5, at v\u00e5benkapl\u00f8b ikke skaber fred, men \u00f8ger risikoen for krig. I konklusionen fremh\u00e6ves behovet for en international retsinstans, der kan afg\u00f8re konflikter mellem nationer, som et alternativ til krig.<\/p>\n\n\n\n

Samlet set understreger teksten, at kristne er forpligtet til at vurdere krige ud fra disse etiske kriterier, og at mange nutidige konflikter ikke kan forsvares moralsk.<\/p>\n\n\n\n

\n
Download tekst eller l\u00e6s nedenfor<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\"\"
Pr\u00e6st og teolog Lars Messerschmidt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Retf\u00e6rdig krig?<\/h2>\n\n\n\n

Er der noget, der hedder retf\u00e6rdig krig? Nej! men der kan v\u00e6re undtagelser. Kirken l\u00e6rer officielt, at en krig kan v\u00e6re retf\u00e6rdig, men det er og skal v\u00e6re en undtagelse, og der skal opfyldes nogle moralske kriterier. Der er ikke mange, m\u00e5ske ingen, der i den aktuelle situation stiller dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det betyder i praksis, at vi ikke p\u00e5 en seri\u00f8s m\u00e5de kan tage stilling til krigen i Ukraine eller i Iran. Det handler om moral, dvs. at fastsl\u00e5, hvad der er forkert eller rigtig i en konfliktsituation, set med Guds \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Den katolske Kirke har udviklet en moralteologi p\u00e5 det omr\u00e5de, som jeg nu vil fors\u00f8ge kort og enkelt at fremstille. Jeg henviser f\u00f8rst og fremmest til Den katolske Kirkes Katekismus (KKK).<\/p>\n\n\n\n

1.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet femte bud forbyder overlagt \u00f8del\u00e6ggelse af menneskeliv\u201d (2307). Den eneste undtagelse er, at ens eget liv eller andres liv er direkte truet. Man har alts\u00e5 ret (og pligt) til at forsvare sig selv og andre. Dette kan overf\u00f8res til situationen i et folk og alts\u00e5 handle om krig.<\/p>\n\n\n\n

2.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEnhver borger og politisk leder har pligt til at arbejde for at undg\u00e5 krige\u201d (2308). Koncils dokumentet Gaudium et Spes siger: \u201dS\u00e5 l\u00e6nge faren for krig er til stede, og der mangler en kompetent international myndighed udstyret med tilstr\u00e6kkelig styrke, kan man ikke n\u00e6gte regeringer ret til legitimt selvforsvar, n\u00e5r f\u00f8rst alle muligheder for en fredelig l\u00f8sning er udt\u00f8mte\u201d (min understregning) (79 \u00a7 4).<\/p>\n\n\n\n

3.<\/p>\n\n\n\n

Samme koncilstekst siger ogs\u00e5: \u201dEnhver krigshandling, der forskelsl\u00f8st sigter p\u00e5 \u00f8del\u00e6ggelse af hele byer eller st\u00f8rre omr\u00e5der med deres indbyggere, er en forbrydelse (bem\u00e6rk udtrykket!) mod Gud og mod mennesket selv, og skal derfor kraftigt og uden t\u00f8ven ford\u00f8mmes\u201d (citat fra koncilsteksten Gaudium Et Spes, 80).<\/p>\n\n\n\n

4.<\/p>\n\n\n\n

KKK opstiller nogle kriterier for, at det er moralsk forsvarligt at f\u00f8re krig i selvforsvar:<\/p>\n\n\n\n

4.1<\/p>\n\n\n\n

Man skal v\u00e6re sikker p\u00e5, at en fjendes angreb vil medf\u00f8re en varig og alvorlig skade p\u00e5 nationen eller flere nationer. Det betyder, at et angreb fra en fjende skal v\u00e6re virkelig alvorlig og have nogle langvarige negative konsekvenser enten for ens egen nation eller for flere nationer. Det er et strengt kriterium for at gribe til v\u00e5ben for at forsvare sig selv; men logikken er indlysende: Angrebet skal v\u00e6re af en s\u00e5dan art, at det med sikkerhed vil have en \u00f8del\u00e6ggende betydning for ens eget samfund, evt. ogs\u00e5 for andre samfund, fordi en nation kan ikke isolerer sig fuldst\u00e6ndig. En krig kan let f\u00e5 karakter af en lavine.<\/p>\n\n\n\n

4.2<\/p>\n\n\n\n

Man skal have fors\u00f8gt at stoppe krigen med alle andre midler, som er mislykket eller ikke er realistiske. At gribe til v\u00e5ben er alts\u00e5 den absolut sidste mulighed for at forsvare sig. Det drejer sig alts\u00e5 ikke om at l\u00f8se et problem, men om at forsvare sig.<\/p>\n\n\n\n

4.3<\/p>\n\n\n\n

Men man skal ogs\u00e5 v\u00e6re overbevist om, at en forsvarskrig kan lykkes, at betingelserne er tilstede, for at det kan lykkes. Det er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt at afg\u00f8re i en given situation, men meningen er, at en forsvarskrig skal give h\u00e5b om redning og fred. Hvis man indser, at den er h\u00e5bl\u00f8s, m\u00e5 man ikke gribe til v\u00e5ben, for det handler jo om at redde situationen, og hvis ikke det er muligt, m\u00e5 man ikke gribe til denne l\u00f8sning, dvs. til krig.<\/p>\n\n\n\n

4.4<\/p>\n\n\n\n

Og endelig m\u00e5 man ikke gribe til v\u00e5ben, der medf\u00f8rer et st\u00f8rre onde end det, man vil forsvare sig mod, og teksten peger direkte p\u00e5 faren ved at bruge moderne \u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben, fordi man ikke kan styre effekten og derfor risikere at g\u00f8re st\u00f8rre skade end absolut n\u00f8dvendig.<\/p>\n\n\n\n

5.
5.5<\/p>\n\n\n\n

Det er dem, der har ansvaret for det f\u00e6lles gode, der skal vurdere om, betingelserne for en s\u00e5kaldt retf\u00e6rdig krig er tilstede. Det betyder, at de enkelte borgere ikke uden videre m\u00e5 gribe til v\u00e5ben, naturligvis med mindre de direkte f\u00f8ler, at deres elle andres liv er i fare i den konkrete situation. Den etiske begrundelse er igen, at enhver ansvarlig beslutning i en s\u00e5 alvorlig situation som krig skal tr\u00e6ffes af dem, der har ansvar for det p\u00e5g\u00e6ldende samfund, for ellers opl\u00f8ses samfundet indefra. Men ogs\u00e5 her kan situationen v\u00e6re delikat. Vi kan blot t\u00e6nke p\u00e5 Danmarks bes\u00e6ttelse i 1940-45, hvor de offentlige myndigheder ikke traf nogen beslutning om forsvarskrig, s\u00e5 der opstod en undergrundskrig, en \u201dh\u00e6r\u201d af frihedsk\u00e6mpere.<\/p>\n\n\n\n

5.6<\/p>\n\n\n\n

KKK siger ogs\u00e5, at samfundet kan ikke tvinge mennesker til at g\u00e5 i krig, n\u00e5r de p\u00e5 grund af deres samvittighed n\u00e6gter at gribe til v\u00e5ben, men tilf\u00f8jer, at s\u00e5danne mennesker s\u00e5 p\u00e5 anden m\u00e5de har pligt til at tjene samfundet (2311).<\/p>\n\n\n\n

5.7<\/p>\n\n\n\n

\u201dHandlinger, der bevidst g\u00e5r imod folkeretten og dens almengyldige principper og ligeledes de ordrer, som befaler dem (disse handlinger), er forbrydelser\u201d (KKK 2313). Det betyder helt konkret, at ingen m\u00e5 adlyde befalinger, der er imod folkeretten og dens principper. En autoritet kan alts\u00e5 ikke \u201dtvinge\u201d nogen til at g\u00e5 ind i en uretf\u00e6rdig krig. Der t\u00e6nkes naturligvis i f\u00f8rste omgang p\u00e5 soldater og andre aktive i krigshandlingerne. Hvis de er overbevist om, at krigen er uretf\u00e6rdig, m\u00e5 de n\u00e6gte lydighed, ellers bliver de ogs\u00e5 skyldige. Grundlaget er vort menneskesyn, at enhver er ansvarlig overfor sin samvittighed og dermed overfor Gud. Man m\u00e5 ikke d\u00e6kke sig bag en undskyldning: \u201dJeg fik en ordre ovenfra\u201d.<\/p>\n\n\n\n

5.8<\/p>\n\n\n\n

Den katolske Kirkes katekismus advarer ogs\u00e5 direkte mod v\u00e5benkapl\u00f8b som afskr\u00e6kkelsesmiddel: \u201dV\u00e5benkapl\u00f8b sikrer ikke freden\u201d (2315), men \u00f8ger tv\u00e6rtimod risikoen for krig.<\/p>\n\n\n\n

Konklusion<\/h2>\n\n\n\n

Jeg vil til slut pege p\u00e5 en vigtig detalje. Katekismusen siger, at en krig kun kan blive \u201dretf\u00e6rdig\u201d, hvis ikke der er nogen kompetent international myndighed, der er udstyret med redskaber til at afg\u00f8re stridigheder mellem nationerne (KKK 2308), alts\u00e5 at man er tvunget til selv at l\u00f8se sit problem i forhold til en anden nation. Vi lever i dag i et verdenssamfund, og derfor har vi brug for at oprette et retssystem, s\u00e5 det ikke er de enkelte samfund, der skal afg\u00f8re, hvem der har ret eller uret, men en objektiv instans. Det er jo foruds\u00e6tningen for at tale om et civiliseret retssamfund. Men i dag skal der derfor ogs\u00e5 v\u00e6re en s\u00e5dan instans i verdenssamfundet for netop at undg\u00e5 krig, dvs. hvor de enkelte nationer bek\u00e6mper hinanden og overtr\u00e6der basale menneskerettigheder. FN var m\u00e5ske t\u00e6nkt at skulle blive en s\u00e5dan retsinstans; men se blot p\u00e5 \u201dsikkerhedsr\u00e5det\u201d, som opfatter sig som alt andet end en retsinstans.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil til slut understrege, at vi kristne, om vi er ortodokse, protestantiske eller katolske, er forpligtet til at anl\u00e6gge de ovenfor anf\u00f8rt kriterier, n\u00e5r vi skal bed\u00f8mme de aktuelle konflikters moralske grundlag. Der er sikkert mange af disse voldelige konflikter, der ud fra et kristent etisk synspunkt m\u00e5 bed\u00f8mmes (ford\u00f8mmes) som umoralske i Guds \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

04 04 2022. 17 03 2026<\/p>\n\n\n\n

Lars Messerschmidt
Katolsk pr\u00e6st<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Findes der noget, der kan kaldes en retf\u00e6rdig krig? Med udgangspunkt i Den katolske Kirkes Katekismus gennemg\u00e5r teksten de kriterier, som skal v\u00e6re opfyldt, f\u00f8r krig overhovedet kan forsvares. Samtidig understreges pligten til fred, samvittighedens ansvar og behovet for internationale l\u00f8sninger. Pr\u00e6st og teolog Lars Messerschmidt har sendt et indl\u00e6g til arnkilde.dk<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6897,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Lars Messerschmidt, katolsk pr\u00e6st og forfatter til teksten om retf\u00e6rdig krig.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1208],"tags":[1211],"class_list":["post-16254","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lars-messerschmidt","tag-lars-messerschmidt-tekster"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16254","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16254"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16254\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16268,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16254\/revisions\/16268"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6897"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16254"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16254"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16254"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}