I evangelierne siger Josef ikke \u00e9t eneste ord. Alligevel spiller han en afg\u00f8rende rolle i begyndelsen af frelseshistorien. Hvert \u00e5r den 19. marts mindes kirken den stille mand fra Nazaret, som fik betroet ansvaret for Maria og barnet Jesus.<\/p>\n\n\n\n
Midt i fastetiden, hvor kirken kalder de troende til eftertanke, selvpr\u00f8velse og en mere enkel livsf\u00f8relse, falder festen for Sankt Josef den 19. marts. Det er egentlig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. For denne tid i kirke\u00e5ret er pr\u00e6get af stilhed, b\u00f8n og skjult opofrelse \u2013 og netop disse tr\u00e6k kendetegner ogs\u00e5 den mand, kirken denne dag mindes.<\/p>\n\n\n\n
Fasten handler ikke kun om store beslutninger eller dramatiske omvendelser. Ofte handler den om noget langt mere stille: sm\u00e5 afkald, trofasthed i hverdagen og en vilje til at lade Gud v\u00e6re st\u00f8rre end ens egne planer. P\u00e5 den m\u00e5de bliver Josef n\u00e6sten et billede p\u00e5 fastetidens spiritualitet. Hans liv er ikke pr\u00e6get af store taler eller offentlige pr\u00e6stationer, men af en vedholdende trofasthed i det skjulte.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r evangelierne fort\u00e6ller om Josef fra Nazaret, er det netop denne stille lydighed, der tr\u00e6der frem. Han st\u00e5r over for begivenheder, der m\u00e5 have v\u00e6ret sv\u00e6re at forst\u00e5: Marias uforklarlige graviditet, flugten til Egypten og ansvaret for et barn, hvis liv allerede fra begyndelsen var truet. Alligevel v\u00e6lger han igen og igen at stole p\u00e5 Gud og g\u00f8re det, der bliver lagt i hans h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n
I fastetiden taler kirken ofte om den skjulte trofasthed \u2013 de handlinger, ingen andre ser. Josef er et af de klareste billeder p\u00e5 netop denne form for hellighed. Han lever uden at s\u00f8ge opm\u00e6rksomhed, men hans stille ja til Gud bliver en afg\u00f8rende del af frelseshistorien.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske er det derfor, kirken netop i fastetiden vender blikket mod ham. I en tid, hvor kristne kaldes til at leve mere enkelt og mere trofast, minder Josef os om, at de st\u00f8rste ting i Guds plan ofte vokser frem i stilhed.<\/p>\n\n\n\n
Derfor fejrer kirken hvert \u00e5r den 19. marts festen for Sankt Josef.<\/p>\n\n\n\n
Sankt Josef er Jomfru Marias \u00e6gtef\u00e6lle og Jesu fosterfar. Festen for ham er en gammel dag i kirkens kalender \u2013 og samtidig en af de mest stille. Josef er selv en stille skikkelse. I evangelierne siger han ikke \u00e9t eneste ord. Alligevel st\u00e5r han midt i frelseshistoriens centrum.<\/p>\n\n\n\n
I ham m\u00f8der vi en mand, som Gud betror noget n\u00e6sten ufatteligt: ansvaret for at beskytte og opdrage sit eget menneskevordne barn. Den Gud, som har skabt universet, l\u00e6gger sit sp\u00e6de liv i h\u00e6nderne p\u00e5 en h\u00e5ndv\u00e6rker fra Nazaret. Den tanke alene fort\u00e6ller noget om Josef \u2013 om hans trofasthed, hans karakter og hans tillid til Gud.<\/p>\n\n\n\n
Evangelierne fort\u00e6ller kun ganske lidt om Josef fra Nazaret. Han beskrives som \u201cen retf\u00e6rdig mand\u201d, en h\u00e5ndv\u00e6rker \u2013 ofte oversat som t\u00f8mrer \u2013 og som efterkommer af kong David. Netop denne sl\u00e6gtstavle er vigtig, fordi den knytter Jesus til Davids kongelige linje. I j\u00f8disk tradition var Messias nemlig forventet at komme fra Davids hus, og gennem Josef f\u00e5r Jesus juridisk denne tilknytning.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig fremst\u00e5r Josef i evangelierne som et almindeligt menneske. Han lever i en lille provinsby, arbejder med sine h\u00e6nder og fors\u00f8ger at leve retf\u00e6rdigt i sin hverdag. Netop denne kombination af det helt almindelige og det historisk betydningsfulde g\u00f8r hans rolle s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Gud v\u00e6lger ikke en konge eller en pr\u00e6st til denne opgave, men en h\u00e5ndv\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen siger intet om Josefs alder. Alligevel har mange kristne gennem historien forestillet sig ham som en \u00e6ldre mand. I middelalderens kunst fremstilles han ofte med gr\u00e5t h\u00e5r og sk\u00e6g, n\u00e6sten som en bedstefar.<\/p>\n\n\n\n
Denne forestilling h\u00e6nger sammen med en tidlig kristen tradition, som findes i et skrift fra det andet \u00e5rhundrede, det s\u00e5kaldte Jakobs protoevangelium. Her beskrives Josef som en \u00e6ldre enkemand, der allerede havde b\u00f8rn fra et tidligere \u00e6gteskab, da han blev forlovet med Maria.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har aldrig gjort denne fort\u00e6lling til officiel l\u00e6re, men den har pr\u00e6get fromhed og kunst gennem \u00e5rhundreder. Mange moderne bibelforskere mener dog, at Josef sandsynligvis var en relativt ung mand, s\u00e5dan som man typisk var ved \u00e6gteskab i det antikke Mellem\u00f8sten.<\/p>\n\n\n\n
Evangelierne n\u00e6vner, at Jesus havde \u201cbr\u00f8dre\u201d og \u201cs\u00f8stre\u201d. Disse personer omtales blandt andet i Markusevangeliet og n\u00e6vnes ved navn: Jakob, Josef, Judas og Simon.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske kirke har fra oldkirken fastholdt troen p\u00e5 Marias vedvarende jomfruelighed. Derfor har man forst\u00e5et disse \u201cbr\u00f8dre\u201d p\u00e5 andre m\u00e5der. I semitiske sprog kan ordet bror bruges bredt om sl\u00e6gtninge, og nogle tolker derfor disse personer som f\u00e6tre eller andre familiemedlemmer. En anden forklaring, som findes i den tidlige kristne tradition, er at de kan have v\u00e6ret b\u00f8rn fra Josefs tidligere \u00e6gteskab.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har ikke fastlagt en bestemt historisk l\u00f8sning, men fastholder troen p\u00e5, at Maria forblev jomfru.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man l\u00e6ser evangelierne, kan man undre sig over, hvor lidt b\u00e5de Josef og Maria egentlig fylder. Josef n\u00e6vnes kun i fort\u00e6llingerne om Jesu f\u00f8dsel og barndom, og sidste gang vi m\u00f8der ham, er da den tolv\u00e5rige Jesus findes i templet i Jerusalem. Derefter forsvinder han helt fra fort\u00e6llingen.<\/p>\n\n\n\n
Den mest almindelige forklaring er, at Josef sandsynligvis d\u00f8de, f\u00f8r Jesu offentlige virke begyndte.<\/p>\n\n\n\n
Men der er ogs\u00e5 en anden grund til tavsheden. Evangelierne er ikke biografier om Jesu familie. De er skrevet for at fort\u00e6lle, hvem Jesus er. Derfor tr\u00e6der alle andre personer i baggrunden, ogs\u00e5 hans n\u00e6rmeste. Selv Maria optr\u00e6der kun lejlighedsvis senere i evangelierne.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 en m\u00e5de passer denne diskrete rolle ogs\u00e5 til Josef selv. Hans opgave er ikke at st\u00e5 i centrum, men at pege p\u00e5 Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Selv om Josef fylder lidt i teksten, spiller han en afg\u00f8rende rolle i fort\u00e6llingen. Da Maria bliver gravid f\u00f8r brylluppet, kunne han have udsat hende for offentlig skam. I stedet v\u00e6lger han barmhjertighed og beslutter i f\u00f8rste omgang at skille sig fra hende i stilhed.<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge Matth\u00e6usevangeliet taler Gud derefter til ham i en dr\u00f8m og beder ham tage Maria til sig. Josef g\u00f8r, hvad han f\u00e5r besked p\u00e5. Flere gange gentager dette m\u00f8nster sig: Gud taler, og Josef handler. Da kong Herodes den Store truer barnet, flygter Josef med familien til Egypten. Senere f\u00f8rer han dem sikkert tilbage og sl\u00e5r sig ned i Nazaret.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den m\u00e5de bliver Josef den, der giver Jesus en jordisk barndom \u2013 et hjem, en familie og et h\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n
Josef er ikke en spektakul\u00e6r helgen. Han pr\u00e6diker ikke, skriver ikke b\u00f8ger og udf\u00f8rer ingen mirakler. Alligevel er han blevet en af kirkens mest elskede skikkelser.<\/p>\n\n\n\n
Han repr\u00e6senterer en anden form for hellighed: trofasthed i det almindelige liv.<\/p>\n\n\n\n
Derfor er han blevet skytshelgen for familier, f\u00e6dre og arbejdere \u2013 og siden 1800-tallet ogs\u00e5 for hele den katolske kirke. I en kultur, hvor synlighed og selvrealisering ofte er idealer, minder Josef om noget andet: at det stille ansvar ogs\u00e5 kan v\u00e6re helligt.<\/p>\n\n\n\n
Josef st\u00e5r ved siden af Maria i et af historiens mest afg\u00f8rende \u00f8jeblikke. Han siger ikke meget \u2013 faktisk siger han ingenting i evangelierne \u2013 men hans handlinger taler.<\/p>\n\n\n\n
Han beskytter Maria, giver Jesus et hjem og f\u00f8lger Guds vilje, ogs\u00e5 n\u00e5r han ikke fuldt ud forst\u00e5r den.<\/p>\n\n\n\n
Derfor fremst\u00e5r Josef som et billede p\u00e5 en tro, der ikke f\u00f8rst og fremmest udtrykkes i ord, men i liv. Nogle gange er det netop de mennesker, der n\u00e6sten forsvinder i historiens baggrund, som Gud betror de st\u00f8rste opgaver.<\/p>\n\n\n\n
Josef fra Nazaret er et af de klareste vidnesbyrd om netop det.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 19. MARTS \u00b7 i dag fejrer kirken Sankt Josef \u2013 den tavse mand i evangelierne og Jesu fosterfar. Bibelen fort\u00e6ller kun lidt om ham, men hans rolle er afg\u00f8rende. I stilhed beskytter han Maria og barnet Jesus og bliver et billede p\u00e5 den trofaste lydighed, der ofte udfolder sig i det skjulte.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16230,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Josef f\u00f8rer Maria og Jesus gennem landskabet i Galil\u00e6a. Evangelierne fort\u00e6ller kun lidt om ham, men han fremst\u00e5r som den tavse beskytter og fors\u00f8rger, der g\u00e5r foran og b\u00e6rer ansvaret for den familie, Gud har betroet ham.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-16229","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16229","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16229"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16229\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20607,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16229\/revisions\/20607"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16230"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16229"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16229"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16229"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}