\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/pius_2.webp\")
<\/figure>\n\n\n\nPave Pius XI<\/h2>\n\n\n\n
\u201eFredens pave d\u00f8d\u201c<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den 10. februar 1939 meddelte aviserne over hele verden med store overskrifter: \u00bbPius XI, fredens pave, er d\u00f8d\u00ab. Den opsigt, det vakte, og de lange avisartikler om pavens liv og arbejde, viser, hvor meget pavestolens anseelse var vokset siden Pius IX’s d\u00f8d i 1878. Det var ikke blot katolikker, men mennesker af enhver tro og overbevisning, der havde set en f\u00f8rerskikkelse i Pius XI og fulgt hans kamp for fred og retf\u00e6rdighed i en verden, der stod i fare for at miste disse to goder.<\/p>\n\n\n\n Achille Ratti, som han egentlig hed, var f\u00f8dt i n\u00e6rheden af Milano i 1857. Hans for\u00e6ldre tilh\u00f8rte middelstanden og havde m\u00e5ttet f\u00f8re en h\u00e5rd kamp for at lade deres fire s\u00f8nner studere. Han blev pr\u00e6steviet i Rom, hvor han endnu blev i tre \u00e5r for at fuldende sine studier. Her tog han en s\u00e5 fin eksamen, at han blev pr\u00e6senteret for pave Leo XIII, som personligt lyk\u00f8nskede ham.<\/p>\n\n\n\n Da den unge pr\u00e6st vendte hjem til Milano, blev han sat til at undervise pr\u00e6stestuderende i seminariet, samtidig med at han passede gudstjenesterne i en klosterkirke. Her kom han blandt andet ind p\u00e5 at give korte retr\u00e6ter for l\u00e6gfolk, noget han senere som pave anbefalede p\u00e5 det varmeste. Nogen tid efter blev don Ratti udn\u00e6vnt til bibliotekar ved det store ambrosianske bibliotek i Milano. Her fik han lejlighed til at tr\u00e6ffe mange studerende, der senere blev ber\u00f8mte l\u00e6rde, og han ydede dem megen hj\u00e6lp til deres arbejder p\u00e5 biblioteket. Fra Milano blev han kaldt til det endnu st\u00f8rre bibliotek i Vatikanet, hvor han ofte fik lejlighed til at tr\u00e6ffe pave Benedikt XV, der var pave under den f\u00f8rste verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n Sk\u00f8nt don Ratti kom til at tilbringe en lang tid af sit liv mellem st\u00f8vede b\u00f8ger, blev han dog aldrig selv en st\u00f8vet stuel\u00e6rd. Fra Milano p\u00e5 den flade Poslette er der ikke langt til Alperne, og don Ratti rejste ofte derop og blev en dygtig og dristig bjergbestiger. Han var den f\u00f8rste italiener, der n\u00e5ede toppen af det 4600 meter h\u00f8je Monte Rosa. Som pave skrev Pius XI i 1923: \u00bbDer er ingen sport s\u00e5 sund for sj\u00e6l og legeme som bjergbestigning, n\u00e5r man ikke er dumdristig. Anstrengelserne og den rene luft fornyer og for\u00f8ger legemets kr\u00e6fter. Sj\u00e6len vinder ny styrke til at overvinde livets vanskeligheder og opfylde dets krav, for bjergbestigning l\u00e6rer os at k\u00e6mpe os frem. N\u00e5r vi s\u00e5 endelig op p\u00e5 Alpernes toppe, kan sindet let svinge sig op til Gud, naturens Skaber og Herre.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Som bibliotekar i Vatikanet blev don Ratti udn\u00e6vnt til biskop; men efter verdenskrigens afslutning fik Benedikt XV brug for sin bibliotekar til en anden nok s\u00e5 vanskelig opgave: han blev sendt som apostolisk visitator til det genoprettede Polen. Det var hans opgave at bes\u00f8ge samtlige bisped\u00f8mmer og klostre i landet og afl\u00e6gge beretning til paven om, hvordan det stod til med den katolske Kirke i Polen. Den nye polske regering blev s\u00e5 begejstret for biskop Ratti, at den bad Den hellige Stol om at m\u00e5tte beholde ham som pavelig nuntius i landet. En nuntius er en pavelig gesandt, som sendes til en fremmed regering for at ordne forholdet mellem Kirke og stat. Det var ikke nogen let opgave at samarbejde med biskopper, pr\u00e6ster og l\u00e6gfolk fra forskellige egne, som f\u00f8rst efter hundrede \u00e5rs forl\u00f8b atter var samlet til en enhed. I de tre \u00e5r, han opholdt sig i Polen, var han bestandig til alles r\u00e5dighed uden nogen sinde at f\u00e5 ferie, og selv da russerne i 1919 atter tr\u00e6ngte ind i landet og stillingen var kritisk, blev biskop Ratti p\u00e5 sin post, rolig og t\u00e5lmodig, stolende p\u00e5 Guds hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Da \u00e6rkebiskoppen af Milano d\u00f8de i 1921, kaldte Benedikt XV biskop Ratti hjem og gjorde ham til hans efterf\u00f8lger, og kort tid efter udn\u00e6vntes han til kardinal. Inden den nye \u00e6rkebiskop overtog sin gerning, tilbragte han en m\u00e5ned i retr\u00e6te i benediktinerklostret Monte Cassino; men hans virksomhed i den hellige Ambrosius’ by skulle kun komme til at vare f\u00e5 m\u00e5neder. Da d\u00f8de Benedikt XV, og i det f\u00f8lgende konklave blev kardinal Ratti valgt til pave og antog navnet Pius XI.<\/p>\n\n\n\n Straks efter valget gik Pius XI ud p\u00e5 Peterskirkens balkon og velsignede Rom og hele verden. Verdenskrigen havde ikke bragt nogen verdensfred. Had, uretf\u00e6rdighed og mist\u00e6nksomhed var resultatet blevet, fordi sejrherrerne ikke havde villet lytte til pavens formaninger, men havde dikteret fredsbetingelser, der helt var blottet for kristen \u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n I sit f\u00f8rste brev til hele Kirken sagde Pius XI, at m\u00e5let for hans regering skulle v\u00e6re den fred, alle l\u00e6ngtes efter. Men derfor var det n\u00f8dvendigt, at verden vendte tilbage til Gud; der m\u00e5tte skabes respekt for hans love i hjemmene, i ungdommens opdragelse og i regeringerne. Hvor mennesker ikke f\u00f8lger Kristi l\u00e6re og eksempel, findes heller ikke Kristi fred.<\/p>\n\n\n\n En af de st\u00f8rste farer for verdensfreden var den gudl\u00f8se kommunisme, som efter verdenskrigen var kommet til magten i Rusland og truede med at udbrede sig i andre lande. Kommunismen ben\u00e6gter Guds eksistens og menneskets rettigheder og er derfor en fjende b\u00e5de af kristendommen og den kristne civilisation. Overalt, hvor kommunismen sejrer, bliver mennesker undertrykt, og mord og forf\u00f8lgelser finder sted. Men samtidig med at Pius XI stemplede kommunismen som gudsfjendtlig og understregede, at katolikker ved at stemme kommunistisk gjorde sig til Guds fjender og stillede sig udenfor Kirken, forklarede han, at ethvert folk har ret til at v\u00e6lge den regeringsform, der passer det bedst, n\u00e5r blot Guds og den menneskelige samvittigheds rettigheder respekteres.<\/p>\n\n\n\n At paven havde ret i sin p\u00e5stand viste sig is\u00e6r i Meksiko og Spanien, hvor kommunismen kom til magten og satte voldsomme kristenforf\u00f8lgelser i gang. I Meksiko havde antikristne regeringer bek\u00e6mpet Kirken siden 1857, da en lov ber\u00f8vede Kirken alle dens ejendomme. Men under Pius XI satte forf\u00f8lgelserne ind for fuld kraft. Sk\u00f8nt folket holdt fast ved sin katolske tro, gjorde den kommunistiske mindretalsregering sig de st\u00f8rste anstrengelser for at udrydde Kirken, og mange pr\u00e6ster og l\u00e6gfolk led martyrd\u00f8den. <\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 under borgerkrigen i Spanien faldt tusinder af pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk som ofre for de kommunistiske massakrer, og hundredvis af kirker og klostre blev stukket i brand af terrorbander. Katolikkerne havde intet andet valg end at h\u00e5be p\u00e5 general Francos sejr, som ogs\u00e5 endte med at bringe landet fred og orden. Trods det m\u00e5tte ledende katolikker, deriblandt flere biskopper, tage afstand fra den fascistiske \u00bbFalanks\u00ab styre. I Meksiko holdt forf\u00f8lgelserne efterh\u00e5nden op, da de ikke n\u00e5ede deres m\u00e5l, og forholdene bedredes noget for Kirken.<\/p>\n\n\n\n I Tyskland havde kommunismen opn\u00e5et en st\u00e6rk stilling i tiden efter verdenskrigen og truede med revolution. Men en ny bev\u00e6gelse voksede frem, som i begyndelsen kunne se ud, som om den ville v\u00e6re Kirkens forbundsf\u00e6lle i kampen mod kommunismen; men den skulle snart vise sig at v\u00e6re en mindst lige s\u00e5 farlig fjende. Det var det nationalsocialistiske parti, kaldet \u00bbnazismen\u00ab. Det bestod af folk, der ville have h\u00e6vn for Versaillesfredens ydmygelser og genrejse Tyskland af dets forfald. Det blev hurtigt klart for de tyske katolikker, at de ikke kunne have noget med nazismen at g\u00f8re. Den havde ligefrem skabt en ny religion, en dyrkelse af det tyske blod og af f\u00f8reren, Adolf Hitler. Alt, hvad der ikke tjente til Tysklands forherligelse, skulle brutalt sl\u00e5s ned. Folket var til for statens skyld. Det enkelte menneske bet\u00f8d intet. De berygtede koncentrationslejre blev oprettet for j\u00f8der og kommunister, men snart skulle ogs\u00e5 modige katolikker og protestanter blive sendt derhen. Med enest\u00e5ende kynisme sluttede den tyske regering et konkordat med Pavestolen, som efter sin ordlyd var ret fordelagtigt for Kirken; men det var ikke et eneste \u00f8jeblik hensigten, at det skulle overholdes. Snart blev da ogs\u00e5 de katolske skoler overtaget af staten, og klostre omdannedes til kaserner eller opdragelsesanstalter for den nazistiske ungdom. Et af nazismens vigtigste m\u00e5l var at knuse den katolske Kirke; men netop i de katolske egne var modstanden mod nazismen st\u00e6rkest og blev aldrig helt brudt. Biskopperne lagde i deres hyrdebreve, som hemmeligt blev omdelt, ikke skjul p\u00e5 Kirkens mening, og snart kom der en rundskrivelse fra Pius XI til de tyske katolikker, hvori nazismen blev forkastet p\u00e5 lige fod med kommunismen.<\/p>\n\n\n\n Da Pius XI efter sit valg gik ud p\u00e5 Peterskirkens balkon og gav velsignelsen, betragtede hele verden dette som et tegn p\u00e5 pavens forsonlige holdning overfor den italienske stat. Siden Roms bes\u00e6ttelse og Kirkestatens oph\u00e6velse i 1870 havde ingen pave vist sig p\u00e5 balkonen. Efterh\u00e5nden som de gamle kirkefjendtlige politikere var d\u00f8de, og det nye Italien var ved at falde til ro, blev det et almindeligt \u00f8nske i den n\u00e6sten helt katolske befolkning at f\u00e5 ordnet det s\u00e5kaldte \u00bbromerske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab. Efter verdenskrigen var Mussolini og hans fascistparti kommet til magten ved en revolution, og for at styrke deres stilling var de villige til at indg\u00e5 forlig med Pavestolen. Hemmelige forhandlinger blev indledt, og den 11. februar 1929 blev \u00bbLateranpagten\u00ab underskrevet, hvorved Vatikanstaten blev oprettet. Den nye Kirkestat kom kun til at omfatte selve Vatikanet, som til geng\u00e6ld blev en fuldst\u00e6ndig uafh\u00e6ngig stat med egne love, eget postv\u00e6sen, eget politi og milit\u00e6r; det sidste dog kun som en ren \u00e6resgarde.<\/p>\n\n\n\n Pius XI s\u00e5 klart, at Kirken i det moderne samfund ikke kunne udfylde sin mission, hvis ikke ogs\u00e5 l\u00e6gfolk inds\u00e5 deres pligt til i samarbejde med pr\u00e6sterne og under biskoppernes ledelse at v\u00e6re med til at udbrede Guds rige. De kunne endnu bedre end pr\u00e6sterne gennemsyre verden med en kristen \u00e5nd i det daglige liv; de kunne lettere f\u00e5 tag i sl\u00f8je katolikker og begejstre dem for deres tro; de kunne ogs\u00e5 bedre komme p\u00e5 talefod med ikke-katolikker og drage dem til Kirken.<\/p>\n\n\n\n Det katolske l\u00e6gfolk, navnlig i Italien, kom til at danne en st\u00e6rk organisation \u00bbkatolsk aktion\u00ab, der stadig ud\u00f8ver et omfattende apostolat. Naturligvis kunne \u00bbkatolsk aktion\u00ab ikke passe sammen med de fascistiske organisationer, og det kom til et alvorligt mods\u00e6tningsforhold mellem Mussolini og Kirken. Navnlig s\u00e5 Pius XI med uro p\u00e5 Hitlers stigende indflydelse p\u00e5 Mussolini og var klar over, at Tyskland ville drage Italien med ind i en fremtidig krig.<\/p>\n\n\n\n Den store sociale n\u00f8d, som industrialiseringen havde skabt i forrige \u00e5rhundrede, havde f\u00e5et arbejderne til at lytte til marxismens \u00bbevangelium\u00ab og til at forlade Kirken i store skarer. Grundene var mange: rige katolikkers uretf\u00e6rdige udnyttelse af arbejderne, at Kirken m\u00e5tte forsvare ejendomsretten, at Kirken ikke kunne tillade anvendelse af vold og uretf\u00e6rdige metoder til at bek\u00e6mpe uretf\u00e6rdigheden. Endelig var mange gejstlige bange for alt nyt og for alt, hvad der kunne bringe uro i det best\u00e5ende samfund.<\/p>\n\n\n\n Men paverne var ikke bange. Allerede Leo XIII havde forskr\u00e6kket mange katolikker med sine rundskrivelser, hvor han tog arbejderne i forsvar og gik ind for en mere retf\u00e6rdig fordeling af verdens goder. Han forkastede kapitalismens system, at arbejderne m\u00e5tte v\u00e6re tilfreds med den l\u00f8n, han kunne opn\u00e5 p\u00e5 arbejdsmarkedet. \u00bbNej\u00ab, sagde Leo XIII, \u00bbarbejderen har moralsk ret til en l\u00f8n, som han og hans familie kan leve menneskeligt af.\u00ab Desuden var han g\u00e5et ind for s\u00e5 moderne id\u00e9er som arbejdernes ret til andel i det overskud, de selv havde v\u00e6ret med til at frembringe, og til indflydelse p\u00e5 fabrikkernes ledelse. Mange katolikker havde forf\u00e6rdet sagt, at paven m\u00e5tte v\u00e6re blevet kommunist eller vanvittig.<\/p>\n\n\n\n Men for at verden ikke skulle tro, at disse id\u00e9er var d\u00f8de med Leo XIII, skrev Pius XI en ny rundskrivelse i anledning af 40-\u00e5rs jubil\u00e6et for Leo XIII’s rundskrivelse og understregede, at det stadig var Kirkens mening om arbejder-sp\u00f8rgsm\u00e5let. Mange katolske arbejdsgivere lagde da ogs\u00e5 deres virksomheder om efter Kirkens anvisninger. I Frankrig og navnlig i Belgien skabte den katolske aktion en virkelig slagkraftig katolsk arbejderbev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n \u00bbFredens pave er d\u00f8d\u00ab, skrev aviserne den 10. februar 1939. Da Pius XI overtog Kirkens styre, l\u00e5 verden i ruiner efter den f\u00f8rste verdenskrig. Hele hans regeringstid gik med at d\u00e6mme op mod de \u00f8del\u00e6ggende kr\u00e6fter i verden. Med angst s\u00e5 han, hvordan de voksede i magt og ondskab, og det var hans sorg, at verden ikke lyttede mere til hans advarsler. Da fredens pave lukkede sine \u00f8jne, d\u00f8de freden med ham, og verden styrtedes ud i en endnu grusommere, endnu mere omfattende og endnu mere langvarig krig end den f\u00f8rste verdenskrig. Og efter krigen har hans efterf\u00f8lger, Pius XII, m\u00e5ttet k\u00e6mpe mod endnu st\u00f8rre vanskeligheder. Store dele af Kirken kunne efter krigen \u00e5nde lettet op, men andre dele sukker under forf\u00f8lgelserne bag \u00bbjernt\u00e6ppet\u00ab. Hvad fremtiden vil bringe, ved ingen uden Gud. Men Kirken ser tillidsfuldt fremtiden i m\u00f8de; for selv om der altid vil v\u00e6re kampe, forf\u00f8lgelser, modgang, ja, selv indre forfald og splid, har Kirken Kristi l\u00f8fte: \u00bbHelvedes porte skal ikke overv\u00e6lde den.\u00ab Kirken er Guds rige og kan aldrig forg\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Kilde: Store skikkelser – i den katolske kirkes historie Den katolske Kirke er ikke blot en institution eller en samling l\u00e6res\u00e6tninger. Den er et levende f\u00e6llesskab, formet gennem historien af konkrete mennesker, som i deres tid bar troen videre i m\u00f8det med verden, magten, lidelsen og h\u00e5bet.<\/p>\n\n\n\n Kirkens store skikkelser<\/strong> er m\u00e6nd og kvinder, der p\u00e5 forskellig vis har pr\u00e6get Kirkens liv: apostle og martyrer, munke og teologer, paver og kejsere, reformatorer og samvittighedsvidner. Nogle er helgener, hvis liv st\u00e5r som forbillede for troen. Andre er historiske skikkelser, der \u2013 uden at v\u00e6re kanoniserede \u2013 p\u00e5 afg\u00f8rende vis bidrog til, at Kirken kunne best\u00e5, finde vej og forny sig gennem skiftende tider.<\/p>\n\n\n\n Den katolske Kirke holder af sine helgener. I dem ser den evangeliet levet i praksis. Samtidig ved Kirken, at dens historie ogs\u00e5 b\u00e6res af ansvar, klogskab og mod hos mennesker, hvis betydning ikke kan m\u00e5les i hellighed alene, men i deres tjeneste for Kirken i konkrete historiske situationer.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En biografisk tekst om pave Pius XI fra 1956 giver ikke blot et indblik i en pave og hans tid, men ogs\u00e5 i den m\u00e5de Kirken og verdens konflikter blev forst\u00e5et i midten af det 20. \u00e5rhundrede. Som historisk dokument afspejler teksten b\u00e5de samtidens sprog, perspektiver og bekymringer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16131,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pave Pius XI (1922\u20131939), f\u00f8dt Achille Ratti. Hans pontifikat faldt i en urolig periode mellem to verdenskrige, hvor Kirken stod over for b\u00e5de kommunisme, fascisme og nazisme, og hvor Lateranpagten i 1929 f\u00f8rte til oprettelsen af Vatikanstaten.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[172],"tags":[936,528,527,529,526,81],"class_list":["post-16126","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-serie-kirkens-store-skikkelser","tag-2006-03","tag-kommunisme","tag-lateranpagten","tag-nazisme","tag-pius-xi","tag-vatikanet"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16126","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16126"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16126\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16155,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16126\/revisions\/16155"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16131"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16126"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16126"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16126"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Mellem b\u00f8ger og mennesker<\/h2>\n\n\n\n
Bjergbestigeren<\/h2>\n\n\n\n
Ophold i Polen<\/h2>\n\n\n\n
\u00c6rkebiskop af Milano<\/h2>\n\n\n\n
Kristi fred i Kristi rige<\/h2>\n\n\n\n
Kirken og kommunismen<\/h2>\n\n\n\n
Forf\u00f8lgelser i Meksiko og Spanien<\/h2>\n\n\n\n
Nationalsocialismen<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/lateranpagten_1929-1024x576.webp\")
Lateranpagten<\/h2>\n\n\n\n
Katolsk aktion<\/h2>\n\n\n\n
Kirken og arbejderne<\/h2>\n\n\n\n
Fremtiden<\/h2>\n\n\n\n
Sankt Ansgars Forlag
K\u00f8benhavn 1956
<\/em><\/p>\n\n\n\nHvorfor kende Kirkens store skikkelser?<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/store_skikkelser_1536_1024-1024x683.webp\")
<\/figure>\n\n\n\n