Midt i en tid pr\u00e6get af handelens rigdom, social uro og kirkelig forfald oplever en ung, festglad k\u00f8bmandss\u00f8n fra Assisi et indre kald. Historien om Frans er fort\u00e6llingen om radikal omvendelse, fattigdom og k\u00e6rlighed \u2013 og om et liv, der kom til at forandre Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Teksten skildrer den historiske baggrund for Frans\u2019 liv og hans \u00e5ndelige udvikling.<\/p>\n\n\n\n
Efter korstogene blomstrede handelen i Italien. Rigdommen voksede, byerne fik st\u00f8rre magt, og k\u00f8bm\u00e6ndene blev velhavende \u2013 men samtidig opstod der store sociale forskelle, uro og strid mellem byer, adel og borgere. I denne verden blev Frans f\u00f8dt i Assisi i 1182 som s\u00f8n af en rig kl\u00e6dehandler.<\/p>\n\n\n\n
Som ung levede han et festligt og ambiti\u00f8st liv. Han dr\u00f8mte om ridder\u00e6re og deltog i krig, men blev taget til fange og senere alvorligt syg. Under sygdommen begyndte han at tvivle p\u00e5 sit hidtidige livs mening. En indre stemme kaldte ham til at f\u00f8lge Kristus. I et lille forfaldent kapel h\u00f8rte han ordene: \u00bbByg min Kirke op.\u00ab Han tog ordene bogstaveligt og begyndte at reparere kapellet \u2013 hvilket f\u00f8rte til konflikt med hans far.<\/p>\n\n\n\n
Efterh\u00e5nden forstod Frans, at kaldet var st\u00f8rre end at genopbygge bygninger. Han samlede br\u00f8dre omkring sig og grundlagde en orden, der skulle leve i radikal fattigdom, ydmyghed og k\u00e6rlighed. De skulle forkynde Kristus ikke blot med ord, men med deres liv. Senere opstod ogs\u00e5 klarisserne (s\u00f8sterordenen) og den tredje orden for l\u00e6gfolk.<\/p>\n\n\n\n
Frans adskilte sig fra andre reformbev\u00e6gelser ved sin lydighed mod Kirken. Han s\u00f8gte pavens godkendelse og viste respekt for pr\u00e6sternes embede \u2013 selv n\u00e5r de levede ufuldkomment.<\/p>\n\n\n\n
Han er ogs\u00e5 kendt for at have indf\u00f8rt den f\u00f8rste julekrybbe for konkret at levendeg\u00f8re Jesu f\u00f8dsel. Hans k\u00e6rlighed til naturen var dyb; han s\u00e5 hele skaberv\u00e6rket som en lovsang til Gud.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 Alvernerbjerget modtog han if\u00f8lge traditionen Kristi s\u00e5rm\u00e6rker (stigmata). Kort efter blev han syg og d\u00f8de i 1226, kun 44 \u00e5r gammel, men hans \u00e5ndelige indflydelse blev enorm og r\u00e6kker langt ud over hans egen tid.<\/p>\n\n\n\n
Korstogene fik stor betydning for Italien. N\u00e5r korsridderne vendte hjem fra deres togter i \u00d8sten, fortalte de begejstret om den pragt og rigdom, de havde set \u2013 noget, man tidligere kun havde dr\u00f8mt om i Europa. De berettede om kunstv\u00e6rker, statuer og imponerende bygninger. De bragte silkestoffer, krydderier, parfumer og andre luksusvarer med hjem, som man ikke tidligere havde kendt.<\/p>\n\n\n\n
Europ\u00e6erne fik lyst til disse herligheder. Da tiderne igen blev fredeligere, begyndte k\u00f8bm\u00e6ndene at \u00e5bne forretninger og sende skibe af sted efter kostbare varer. Arabiske handelsm\u00e6nd bragte varer fra Kina, Indien og Persien til havnebyer i Syrien og Gr\u00e6kenland. Her blev de hentet af italienske skibe og f\u00f8rt videre til Europa.<\/p>\n\n\n\n
K\u00f8bm\u00e6ndene tog h\u00f8je priser for de sj\u00e6ldne varer og blev ofte meget rige. Mange af dem overgik snart adelen i b\u00e5de rigdom og magt og l\u00e5 til tider i strid med de misundelige adelssl\u00e6gter. Byerne voksede og fik st\u00f8rre betydning end f\u00f8r. Det blomstrende handelsliv og h\u00e5ndv\u00e6rk tiltrak folk fra landet i store skarer. Men samtidig blev det vanskeligere at f\u00e5 arbejde, og mange levede i dyb n\u00f8d, mens andre sad i overflod.<\/p>\n\n\n\n
K\u00f8bm\u00e6ndene, som kun havde deres egen dygtighed at takke for deres rigdom, var ofte h\u00e5rdhjertede og gr\u00e5dige. De fattige og syge m\u00e5tte klare sig ved at tigge, hvis de ikke foretrak at leve som tyve og r\u00f8vere. Hele Europa var pr\u00e6get af uro. Byer f\u00f8rte krig mod hinanden om magt og indflydelse. Adelige k\u00e6mpede mod borgere, og m\u00e6gtige familier l\u00e5 ofte i indbyrdes fejde.<\/p>\n\n\n\n
I en s\u00e5dan verden blev Frans f\u00f8dt i 1182. Hans far var en velhavende kl\u00e6dehandler i Assisi og havde arbejdet sig op til at blive en rig mand. S\u00f8nnen Frans blev anset for den rigeste unge mand i hele egnen. Han begyndte tidligt at hj\u00e6lpe til i faderens forretning. Han var dygtig til at tjene penge \u2013 men endnu dygtigere til at bruge dem.<\/p>\n\n\n\n
Som mange rige borgers\u00f8nner p\u00e5 den tid fandt Frans \u00e6re i at kappes med adelsm\u00e6ndene. Han holdt af fine kl\u00e6der og v\u00e5ben og elskede at holde muntre fester for sine venner. Han var altid vittig, ubekymret og glad og blev snart f\u00f8rer for Assisis unge borgers\u00f8nner og adelsm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n
Men trods sin lyst til forn\u00f8jelser havde Frans mange gode egenskaber. Han elskede naturen. Han bevarede en ren og uskyldig tone i sin munterhed og talte aldrig groft, hvor han var til stede. Og han viste godhed mod de fattige.<\/p>\n\n\n\n
Frans var romantisk anlagt. Hans store dr\u00f8m var at drage p\u00e5 korstog og blive sl\u00e5et til ridder for sin tapperhed. Han deltog i krig mod nabobyen Perugia, men blev taget til fange og sad i et m\u00f8rkt fangekammer, indtil hans far kunne k\u00f8be ham fri.<\/p>\n\n\n\n
Kort tid efter blev han syg. I sygdommen fik han lejlighed til at t\u00e6nke over sit liv. Det, som f\u00f8r havde forekommet ham sp\u00e6ndende og lystigt, virkede nu tomt og meningsl\u00f8st. Da han blev rask og fors\u00f8gte at genoptage sit tidligere muntre liv, fandt han ingen rigtig gl\u00e6de ved det.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den tid var kejseren og pave Innocens III i krig. En af Frans\u2019 venner udrustede en lille h\u00e6r for at k\u00e6mpe for paven. Det var en sag, der tiltalte Frans. Nu kunne han k\u00e6mpe for en hellig sag og m\u00e5ske blive sl\u00e5et til ridder. Han anskaffede sig en kostbar udrustning og drog mod Rom. Men her blev han igen syg og m\u00e5tte blive i sengen i nogen tid.<\/p>\n\n\n\n
Mens Frans l\u00e5 syg i Rom, h\u00f8rte han en stemme, der bad ham vende tilbage til Assisi og afvente yderligere besked. N\u00e6ste dag drog han hjem. Men da han igen stod midt i sit gamle liv, forekom det ham fremmed. Han oplevede det, som om han ikke l\u00e6ngere kunne beslutte sig for at leve, som han f\u00f8r havde gjort. Skulle han f\u00f8lge sin trang til et muntert og flot liv \u2013 eller den indre stemme, der kaldte ham til helt at f\u00f8lge Kristus?<\/p>\n\n\n\n
Den indre stemme blev st\u00e6rkere. Frans begyndte at bede oftere og trak sig fra sine venners selskab. De lod ham snart v\u00e6re i fred.<\/p>\n\n\n\n
En dag kn\u00e6lede han i et lille, forfaldent kapel. Her h\u00f8rte han en stemme fra korset:
\u00bbFrans, byg min Kirke op, for den er ved at forfalde.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Uden at overveje, om ordene havde en dybere betydning, begyndte Frans at reparere det lille kapel. Da pengene slap op, solgte han nogle af kl\u00e6derullerne fra faderens forretning for at skaffe sten og kalk. Men det blev hans far for meget. At Frans brugte penge p\u00e5 fine kl\u00e6der og fest med adelsm\u00e6ndene, havde han ikke haft noget imod \u2013 men dette kunne han ikke acceptere.<\/p>\n\n\n\n
Den hellige Frans p\u00e5lagde sine br\u00f8dre at forkynde Kristi budskab i enkle ord, som alle kunne forst\u00e5. Men f\u00f8rst og fremmest skulle de pr\u00e6dike gennem deres liv. Alt, hvad der kunne drage mennesker bort fra Gud \u2013 jagten p\u00e5 rigdom, forf\u00e6ngelig l\u00e6rdom, hovmod og \u00e6rgerrighed \u2013 skulle de omhyggeligt undg\u00e5. De skulle v\u00e6re menneskenes sm\u00e5 br\u00f8dre, de ringeste af alle. K\u00e6rligheden til Gud og k\u00e6rligheden til alle mennesker skulle v\u00e6re deres eneste m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Frans kom til at \u00f8ve en um\u00e5delig indflydelse p\u00e5 mennesker \u2013 ogs\u00e5 efter sin d\u00f8d. Han stiftede en orden for br\u00f8dre, som senere blev delt i tre grene, og en orden for s\u00f8stre, klarisserne, opkaldt efter deres f\u00f8rste priorinde, den hellige Klara.<\/p>\n\n\n\n
Mange l\u00e6gfolk blev grebet af Frans\u2019 forkyndelse og \u00f8nskede at f\u00f8lge ham, selv om de var bundet af \u00e6gteskab eller andre forpligtelser. Derfor oprettede Frans den s\u00e5kaldte tredje orden \u2013 tertiarerne.<\/p>\n\n\n\n
Der var ogs\u00e5 andre end Frans, som talte imod de kristnes beg\u00e6r efter rigdom, magt og \u00e6re. Men ofte manglede de hans ydmyghed. De blev fanatiske og selvretf\u00e6rdige og endte med at g\u00f8re opr\u00f8r mod Kirken og forkaste dens l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Den hellige Frans viste derimod stor \u00e6rb\u00f8dighed for Kirkens myndighed. For ham stod biskopper og pr\u00e6ster i Guds sted, og han s\u00f8gte altid pavens og biskoppernes godkendelse for det, han foretog sig. N\u00e5r nogen kritiserede pr\u00e6sterne for deres d\u00e5rlige eksempel, svarede Frans:
\u00bbSelv om de forfulgte mig, ville jeg ikke tale imod dem \u2013 for deres embedes skyld.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
En gang \u00f8nskede Frans virkelig at opleve julen, som den nat da Jesus blev f\u00f8dt i Betlehem. Br\u00f8drene f\u00f8rte en okse og et \u00e6sel ud til en klippehule i skoven og opstillede en krybbe fyldt med h\u00f8, s\u00e5 man kunne forestille sig den fattige stald.<\/p>\n\n\n\n
Juleaften samledes de med t\u00e6ndte lys og stillede sig omkring krybben, som de brugte som alter. En pr\u00e6st l\u00e6ste messen. Da han n\u00e5ede til forvandlingen, kom Jesus til stede i br\u00f8dets og vinens skikkelse, lige s\u00e5 lyslevende som da han blev f\u00f8dt julenat.<\/p>\n\n\n\n
Nogle mente endda, at de s\u00e5 Jesusbarnet ligge i krybben og smile til Frans. Herfra stammer skikken med at opstille julekrybber i kirker og hjem.<\/p>\n\n\n\n
Frans elskede naturen, fordi den var Guds skabning. Alt mindede ham om Gud. Han jublede og takkede Gud for solen, vandet, tr\u00e6erne, blomsterne og dyrene. Hvis mennesker ikke ville lytte, gik han ud og talte til dyrene. Hele naturen tav, mens han talte \u2013 og n\u00e5r han var f\u00e6rdig, begyndte fuglene igen at lovsynge Skaberen.<\/p>\n\n\n\n
Frans blev ikke gammel. Han sled sig op i Guds tjeneste. Han l\u00e6ngtes mere og mere efter at v\u00e6re alene med Gud og blev meget glad, da en beundrer overlod ham Alvernerbjerget som l\u00e5n. Her indrettede han og nogle f\u00e5 udvalgte br\u00f8dre deres tilhold i sm\u00e5 klippehuler, hvor de kunne leve i b\u00f8n og eftertanke.<\/p>\n\n\n\n
En nat, mens Frans kn\u00e6lede i b\u00f8n, s\u00e5 han et str\u00e5lende v\u00e6sen med seks vinger sv\u00e6ve hen imod sig. Mellem vingerne s\u00e5 han den korsf\u00e6stede Frelser. I samme \u00f8jeblik f\u00f8lte han st\u00e6rke smerter i h\u00e6nder, f\u00f8dder og side. Synet forsvandt, men fra den tid bar Frans Kristi s\u00e5rm\u00e6rker p\u00e5 sin krop.<\/p>\n\n\n\n
Han f\u00f8lte sig ikke v\u00e6rdig til en s\u00e5 stor n\u00e5de og fors\u00f8gte at skjule s\u00e5rene. Nogen tid efter blev han alvorligt syg og lod sig f\u00f8re til det lille kloster uden for Assisi. Herfra velsignede han sin f\u00f8deby og d\u00f8de i 1226, kun 44 \u00e5r gammel.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Frans af Assisi voksede op i velstand og dr\u00f8mte om ridder\u00e6re. Men sygdom, fangenskab og en indre stemme vendte hans liv. I stedet for rigdom valgte han fattigdom, i stedet for magt ydmyghed \u2013 og blev en af kirkens mest elskede skikkelser. Vi forts\u00e6tter med serien: Store skikkelser i den katolske kirke.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15948,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Det berettes om Frans af Assisi, at munken pr\u00e6dikede for fuglene - og de lyttede. Her er scenen gengivet af den italienske maler Giotto i en fresko, som findes i kirken, der blev bygget over Frans' grav. ","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1154],"tags":[],"class_list":["post-15942","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirkens-store-skikkelser"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15942"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15942\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20359,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15942\/revisions\/20359"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15948"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15942"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15942"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}