{"id":15809,"date":"2026-02-25T20:04:00","date_gmt":"2026-02-25T20:04:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=15809"},"modified":"2026-07-11T22:13:33","modified_gmt":"2026-07-11T20:13:33","slug":"niels-steensen-danmarks-pryd","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=15809","title":{"rendered":"Niels Steensen \u2013 Danmarks pryd"},"content":{"rendered":"\n

\u201dLangt h\u00f8jere bjerge s\u00e5 vide p\u00e5 jord \/ man har, end hvor bjerg kun er bakke [\u2026]<\/strong>
<\/strong> Langt klogere folk er der sagtens om land \/ end her mellem b\u00e6lter og sunde.\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Af Ole Lyngv\u00e5g<\/em>
Anklagerfuldm\u00e6gtig<\/em>
Cand.theol et jur.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er en del af den nyere<\/em> danske selvforst\u00e5else, at vi ikke er ekstraordin\u00e6re, men at vi da heller ikke er s\u00e5 tossede endda \u2013 \u201dtil husbehov vi dog har vid og forstand\u201d. Gerne tager vi til takke med \u2013 middelm\u00e5dighed, og forvandles efter det middelm\u00e5dige billede vi skuer. Der kan v\u00e6re meget sandt i denne k\u00e6kke gl\u00e6de og stolthed over det j\u00e6vne, men der er ogs\u00e5 andre sider af det danske. I en lignende sang om Danmarks rige fattigdom er der midt i j\u00e6vnheden noget ekstraordin\u00e6rt, der vil frem: \u201dDerfor er den danske mand s\u00e5 modig; [\u2026] Derfor er den danske kind s\u00e5 r\u00f8d\u201d. Og er der ikke meget ekstraordin\u00e6rt i vores historie, n\u00e5r vi ser rigtigt efter? Hvis vi nu fx ser p\u00e5 Niels Steensen!<\/p>\n\n\n\n

Niels Steensen er p\u00e5 internationalt plan en ekstraordin\u00e6r person inden for naturvidenskaben, men ogs\u00e5, hvad der er noget mere sj\u00e6ldent i Danmark \u2013 inden for religionen. Hvad vil det sige at v\u00e6re noget ekstraordin\u00e6rt inden for religionen? Det vil sige at v\u00e6re p\u00e5 eventyr med Gud \u2013 \u201ddet eneste virkelige eventyr\u201d (Georges Bernanos).<\/p>\n\n\n\n

En s\u00e5dan eventyrer var Niels Steensen. Efter sin optagelse i Kirken skriver han i et brev til Baruch Spinoza, \u201dsom engang stod mig meget n\u00e6r, og som forh\u00e5bentlig heller ikke nu er min uven\u201d, i h\u00e5bet om Spinozas omvendelse, f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

\u201dOg s\u00e5ledes str\u00e6ber hele kristendommen hen imod at overf\u00f8re sj\u00e6len fra d\u00f8dens til livets stade, det vil sige, at sj\u00e6len, som f\u00f8r vendte sit indre blik bort fra Gud og f\u00e6stede det p\u00e5 vildfarelsen, nu vender det bort fra enhver vildfarelse og retter det mod Gud i alt sit ydre og indre virke, villende det samme og skyende det samme, som dens og alle tings skaber vil og skyer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

At Niels Steensen var noget s\u00e6rligt p\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de, er for det f\u00f8rste attesteret af Kirken, der i 1988 saligk\u00e5rede ham. En bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig pendant til Kirkens vurdering af Niels Steensen findes i historikeren A. D. J\u00f8rgensens bog om ham. J\u00f8rgensen skriver bl.a.:<\/p>\n\n\n\n

\u201dFra nu af er Nils Stensens historie en lidelseshistorie. Med et mod og en redebon hengivelse i Guds vilje, som ingen vil kunne negte sin beundring, gik han ad de stier, som f\u00f8rte ham stadig l\u00e6ngere bort fra jordisk velv\u00e6re og lykke. Gennem \u00e5ringers savn og utrolige anstr\u00e6ngelser, ved afkaldet p\u00e5 alt, hvad der havde v\u00e6ret hans livs lyst, og ved en selvforglemmelse i k\u00e6rlighed til n\u00e6sten, som synes at st\u00e5 ved siden af de h\u00f8jeste idealer, f\u00f8rte han sit sidste og endelige bevis for, at han havde bygget sit hus p\u00e5 en klippe\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Citatet fra J\u00f8rgensens bog ber\u00f8rer to elementer i den kristne l\u00e6re, som er vigtige for forst\u00e5elsen af Niels Steensens liv: Forsynet og lidelsens mysterium<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

I den katolske katekismus, l\u00e6res\u00e6tning nr. 302, kan man l\u00e6se f\u00f8lgende om det guddommelige forsyn:<\/p>\n\n\n\n

\u201dSkaberv\u00e6rket har sin egen godhed og sin egen fuldkommenhed, men det er ikke fremst\u00e5et fuldt f\u00e6rdigt af Skaberens h\u00e6nder. Det er skabt til at v\u00e6re undervejs (\u201din statue vi\u00e6<\/em>\u201d) til en sidste fuldkommenhed, det endnu skal opn\u00e5, som Gud har bestemt det til. Vi kalder de forordninger, hvorved Gud f\u00f8rer sin skabning frem til denne fuldkommenhed, det guddommelige forsyn\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Og i l\u00e6res\u00e6tning nr. 1505 er lidelsens mysterium beskrevet:<\/p>\n\n\n\n

\u201dVed sin lidelse og d\u00f8d p\u00e5 korset har Kristus givet lidelsen en ny betydning: den kan fra nu af ligedanne os med Ham og forene os med Hans forl\u00f8sende lidelse\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Niels Steensen var tidligt bekendt med lidelse. Fra sit tredje til sit sjette \u00e5r led han af en vanskelig sygdom, og da han var seks \u00e5r, indtraf tabet af hans far og hans halvs\u00f8ster. Herudover var han vidne til den pestepidemi, der h\u00e6rgede K\u00f8benhavn i \u00e5r 1654, ligesom han p\u00e5 t\u00e6tteste hold s\u00e5 krigens gru i forbindelse med K\u00f8benhavns belejring i 1658-1660, hvor han som student deltog i byens forsvar.<\/p>\n\n\n\n

Den 8. marts 1659 begyndte Niels Steensen at g\u00f8re studieoptegnelser i et stort skriveh\u00e6fte \u2013 det s\u00e5kaldte Chaos-manuskript. Manuskriptet best\u00e5r hovedsageligt af afskrifter fra videnskabelige v\u00e6rker, men \u00e9t opbyggeligt v\u00e6rk danner undtagelsen, Josef, \u00c6gyptens vicekonge<\/em> af jesuitten Jeremias Drexel. Det opbyggelige v\u00e6rks tema er Guds forsyn, det forsyn Josef giver udtryk for, n\u00e5r han siger til sine br\u00f8dre: \u201dI udt\u00e6nkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I Chaos-manuskriptet findes ogs\u00e5 en passage om forsynet, hvor Niels Steensen selv kommer til orde: \u201dGid jeg aldrig m\u00e5 lade mig anf\u00e6gte af nogen form for ulykke eller harmes over forurettelser mod mig eller mine venner eller miste modet over mine n\u00e6rmestes vanheld. Gud ser alt og forudser alt\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Denne indstilling hos den unge Niels Steensen kom fuldendt til udtryk p\u00e5 den \u00e6ldre Niels Steensens d\u00f8dsleje: \u201dJeg lider heftige smerter, min Gud, og jeg h\u00e5ber, de vil n\u00f8de dig til at tilgive mig, om jeg ikke uafbrudt t\u00e6nker p\u00e5 dig. Jeg beder dig ikke, min Gud, om at du skal tage smerterne fra mig, men giv mig t\u00e5lmodighed til at b\u00e6re dem. N\u00e5r vi har modtaget det gode af din h\u00e5nd, hvorfor skulle vi da ikke ogs\u00e5 modtage det onde? Enten du vil, at jeg endnu skal leve, eller at jeg skal d\u00f8, vil jeg, min Gud, hvad du vil\u201d.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes tog Niels Steensen alts\u00e5 imod den lidelse, som Gud havde ordineret for ham. Som det fremg\u00e5r af A. D. J\u00f8rgensen-citatet ovenfor, var Niels Steensens liv, s\u00e6rligt fra han blev biskop i Nordtyskland og til hans d\u00f8d, ogs\u00e5 pr\u00e6get af frivillig<\/em> lidelse.<\/p>\n\n\n\n

Han fastede indtil aften alle dage, undtagen s\u00f8ndag. Om natten sov han kun nogle f\u00e5 timer, fuldt p\u00e5kl\u00e6dt, i en stol. Her er en mindelse om Niels Steensens deltagelse i forsvaret af K\u00f8benhavn, hvor studenterne sov p\u00e5 halms\u00e6kke ligesom soldaterne. Ogs\u00e5 evangeliet rinder i hu: \u201dR\u00e6ve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskes\u00f8nnen har ikke et sted at hvile sit hoved\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Da man bebrejdede ham hans strenge levevis og sagde til ham, at ingen burde hade sit k\u00f8d, svarede Niels Steensen, at han heller ikke hader sit k\u00f8d, men underkaster det \u00e5nden, s\u00e5 begge kan blive salige. Niels Steensen henviser endvidere til de mange tusinde f\u00f8r ham, som har levet strengere, og til, at han ikke lever strengt af andre grunde end k\u00e6rlighed til Gud.<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt at fremh\u00e6ve, at Niels Steensen i disse frivillige lidelser var glad. Niels Steensens ven, officeren Johannes Rose, tilf\u00f8jer til sin beretning om Steensens askese, at han \u201dtrods alt var s\u00e5 glad, at hans ansigt alene indg\u00f8d \u00e9n Gudsfrygt\u201d.<\/p>\n\n\n\n

A. D. J\u00f8rgensen omtalte ovenfor Niels Steensens \u201dselvforglemmelse i k\u00e6rlighed til n\u00e6sten\u201d. Denne selvforglemmende k\u00e6rlighed kom til udtryk i hans utr\u00e6ttelige biskoppelige virke for sj\u00e6lenes frelse, og i den materielle godg\u00f8renhed mod de n\u00f8dlidende, som foruden k\u00f8dets underkastelse var en frugt af hans asketiske og derfor sparsommelige levevis. Han holdt op med at k\u00f8re i vogn rundt til sine visitatser, men gik til fods, syv timer om dagen. Vognen solgte han, og gav pengene til de fattige, og p\u00e5 samme m\u00e5de skilte han sig af med sin bispestav og sin bispering. Da den anden katolske pr\u00e6st i Schwerin, pater Stephani, l\u00e5 p\u00e5 sit d\u00f8dsleje, veg Niels Steensen ikke fra hans side de sidste otte dage indtil d\u00f8den indtraf. Det var den 12. november 1686. Kort tid efter blev Niels Steensen selv d\u00f8deligt syg, og den 25. november drog han sit sidste suk. Johannes Roses opfattelse var, at den d\u00f8dbringende sygdom var fremkaldt af, at han havde overanstrengt sig ved sin v\u00e5gen ved pater Stephanis d\u00f8dsleje.<\/p>\n\n\n\n

Vores to st\u00f8rste m\u00e6nd siden reformationen markerer to veje: Kierkegaard markerer vejen ind i en kristendom helt uden ydre organisation og Steensen markerer vejen ind i den katolske kirke.
Ludwig Wittgenstein har sagt om Kierkegaard, at han var en helgen. Jeg er ikke langt fra at give Wittgenstein ret, men herom kan jeg egentlig ikke tale, hvorfor jeg vil tie. Derimod har Kirken talt om Niels Steensen og saligk\u00e5ret ham. Han var en virkelig eventyrer<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Niels Steensen var ikke blot naturvidenskabeligt geni, men et menneske, der tog kristendommens alvor bogstaveligt. Hans liv \u2013 pr\u00e6get af forsynstro, frivillig lidelse og selvforglemmende k\u00e6rlighed \u2013 vidner om en radikal efterf\u00f8lgelse, hvor sandhed ikke blot erkendes, men leves helt ud.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15817,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Niels Steensen. Portr\u00e6ttet h\u00e6nger i den katolske biskops embedsbolig | \u00a9 Kuno Arnkilde ","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-15809","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15809","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15809"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15809\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15822,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15809\/revisions\/15822"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15817"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15809"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15809"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15809"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}