![\"\"](\"http:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/niels_steensen_1536_1024-1024x683.webp\")
Niels Stensen var en af 1600-tallets store naturvidenskabelige pionerer \u2013 og samtidig katolsk missionsbiskop i et splittet Europa. Hans liv forener empirisk skarphed med teologisk konsekvens og udfordrer forestillingen om, at tro og fornuft st\u00e5r i mods\u00e6tning til hinanden. Denne analyse belyser den historiske kontekst, hans konversion og den \u00e5ndelige radikalitet, der pr\u00e6gede hans senere virke.<\/p>\n\n\n\n
Tyskland efter reformationen<\/h2>\n\n\n\n
Den uro, som reformationen havde fremkaldt i Tyskland, varede i over hundrede \u00e5r. Landet var dengang opdelt i en m\u00e6ngde sm\u00e5stater, hver med n\u00e6sten helt uafh\u00e6ngige fyrster. Mange af dem havde fundet det fordelagtigt selv at indf\u00f8re reformationen efter deres unders\u00e5tters \u00f8nske; andre forblev trofaste over for Kirken, mens befolkningen blev luthersk.<\/p>\n\n\n\n
Forel\u00f8big enedes man om, at en stat skulle have samme religion som dens overhoved. Var der nogen, der havde en anden tro, m\u00e5tte de flytte til en anden stat. Men det var ingen tryg l\u00f8sning. En stat kunne senere f\u00e5 en fyrste af en anden tro \u2013 og hvad s\u00e5 med unders\u00e5tterne? Desuden var protestanterne lige s\u00e5 ivrige efter at fremme reformationen, som katolikkerne var opsatte p\u00e5 at vinde det tabte tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Resultatet blev den frygtelige tredive\u00e5rskrig, som i lang tid \u00f8delagde Tyskland. Andre lande blandede sig i krigen. De protestantiske konger Christian IV og Gustav Adolf hjalp naturligvis deres trosf\u00e6ller, selv om de ogs\u00e5 gerne s\u00e5 deres egen magt i Tyskland for\u00f8get. At Frankrig gik med p\u00e5 protestanternes side for at bek\u00e6mpe den tyske kejser, viser, at krigen efterh\u00e5nden blev en rent politisk krig.<\/p>\n\n\n\n
Da freden omsider blev sluttet i 1648, bestemte man, at staterne skulle beholde den religion, de havde, selv om fyrsterne senere skiftede tro. P\u00e5 den m\u00e5de kom der ro i landet, men befolkningen v\u00e6nnede sig til, at nogle lande var katolske og andre protestantiske \u2013 og at det ikke kunne v\u00e6re anderledes. Det religi\u00f8se liv stivnede, og meget, der skulle have v\u00e6ret tro, blev blot vane.<\/p>\n\n\n\n
Guldsmedens s\u00f8n<\/h2>\n\n\n\n
Under s\u00e5danne forhold blev Niels Stensen f\u00f8dt i K\u00f8benhavn den 1. januar 1638. I l\u00f8bet af hundrede \u00e5r var katolicismen blevet n\u00e6sten helt udryddet i Danmark, og strenge love forhindrede danske katolikker i at opholde sig i landet.<\/p>\n\n\n\n
Den lutherske l\u00e6re blev forkyndt i streng teologisk form, men der fandtes stadig megen \u00e6gte fromhed i befolkningen. Adelen var endnu magtfuld, men borgerskabet \u2013 k\u00f8bm\u00e6nd og h\u00e5ndv\u00e6rkere \u2013 var ved at komme frem.<\/p>\n\n\n\n
Stensens far var en anset guldsmed og boede i K\u00f8bmagergade, hvor han ogs\u00e5 drev vinhandel sammen med sin nabo Schumacher. Dennes s\u00f8n, Peder, som var j\u00e6vnaldrende med Niels, blev senere den ber\u00f8mte statsmand Griffenfeld.<\/p>\n\n\n\n
Som barn var Niels noget svagelig og kom derfor ikke meget sammen med kammerater, men han var begavet nok til at kunne f\u00f8lge med i de voksnes samtaler. Han kom i Metropolitanskolen p\u00e5 Frue Plads, og som 19-\u00e5rig blev han indskrevet p\u00e5 universitetet, hvor han studerede medicin.<\/p>\n\n\n\n
Niels Stensen opn\u00e5r ber\u00f8mmelse<\/h2>\n\n\n\n
Efter fire \u00e5rs studier under professor Bartholin rejste Niels Stensen til Holland for at forts\u00e6tte sin uddannelse ved de ber\u00f8mte l\u00e6reanstalter i Amsterdam og Leiden. Det var et land, hvor den unge borger kunne finde sig til rette. Siden holl\u00e6nderne havde afkastet det spanske \u00e5g, var det g\u00e5et st\u00e6rkt frem for landet.<\/p>\n\n\n\n
Overalt r\u00e5dede velstand, og de frie, stolte borgere kendte ikke til fyrsters indgreb i religi\u00f8se og kulturelle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Folk, der i andre lande havde v\u00e6ret udsat for forf\u00f8lgelser p\u00e5 grund af deres tro eller meninger, blev her g\u00e6stfrit modtaget. Der var derfor mange j\u00f8der, frit\u00e6nkere og katolikker samt en m\u00e6ngde forskellige, mest kalvinistiske, sekter.<\/p>\n\n\n\n
Bartholin havde anbefalet Stensen at studere hos den ber\u00f8mte professor Blasius i Amsterdam. Her gjorde han allerede samme \u00e5r en opdagelse, der med \u00e9t slag skaffede ham ber\u00f8mmelse blandt de l\u00e6rde. Netop p\u00e5 den tid var man for alvor begyndt at studere det menneskelige legeme, som man tidligere kun havde haft ringe kendskab til, og mange vigtige opdagelser var allerede gjort. Helst ville de l\u00e6rde unders\u00f8ge d\u00f8de menneskers legemer, men som regel m\u00e5tte de n\u00f8jes med at dissekere dyrekroppe.<\/p>\n\n\n\n
En dag stod Stensen med et f\u00e5rehoved og s\u00f8gte at finde de samme ting, som hans professor havde vist studenterne. Pludselig opdagede han en kanal, han ikke havde h\u00f8rt om f\u00f8r; det var \u00f8respytkirtlens udf\u00f8rselsgang, som han havde fundet. Blasius ville ikke tro det, for det var umuligt, at en student kunne finde noget, han selv ikke kendte i forvejen, og han sagde, at Stensen havde v\u00e6ret klodset og selv var kommet til at lave hullet.<\/p>\n\n\n\n
Men da Stensen fandt den samme kanal p\u00e5 andre hoveder og skrev en afhandling om den, som vakte stor opsigt, beskyldte Blasius pludselig sin elev for at have stj\u00e5let \u00e6ren for noget, han selv havde opdaget. Det var et h\u00e5rdt slag for den unge videnskabsmand, men han forsvarede sig s\u00e5 godt, han kunne, og snart blev han anerkendt af alle.<\/p>\n\n\n\n
Fra nu af gjorde Stensen den ene store opdagelse efter den anden, og hans ry n\u00e5ede ud i hele den l\u00e6rde verden. Da han efter fire \u00e5rs forl\u00f8b atter kom hjem til K\u00f8benhavn, regnede han med at blive udn\u00e6vnt til professor ved universitetet, hvor der netop var en stilling ledig. Men til hans skuffelse blev det en sl\u00e6gtning af Bartholin, der fik embedet, og derfor foretrak Niels Stensen igen at rejse til udlandet.<\/p>\n\n\n\n
Atter p\u00e5 rejse<\/h2>\n\n\n\n
Denne gang gik rejsen over Holland til Frankrig, hvor han holdt forel\u00e6sninger i Paris under stor tilstr\u00f8mning. Ikke blot imponerede han de l\u00e6rde med sin store viden; ved sin beskedenhed og sit milde v\u00e6sen vandt han alles venskab.<\/p>\n\n\n\n
Fra Paris gik rejsen til Italien, hvor Stensen slog sig ned i Firenze. Her blev den unge dansker g\u00e6stfrit modtaget, da hans navn allerede var kendt i Italien. Storhertugen, som var en gavmild velg\u00f8rer for kunst og videnskab, var meget venlig imod Niels Stensen og gav ham en stilling ved hospitalet og en stor indt\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n
Foruden storhertugen blev en kreds af h\u00f8jt begavede videnskabsm\u00e6nd, der kom ved hoffet, hans bedste venner. Han fulgte hoffet p\u00e5 rejse til Toscanas forskellige egne og foretog unders\u00f8gelser, blandt andet af huler og forsteninger. Det var her, han blev grundl\u00e6gger af en helt ny videnskab \u2013 geologien \u2013 som behandler jordskorpens udvikling.<\/p>\n\n\n\n
Meget af det, han skrev, blev senere glemt, fordi han var forud for sin tid, og f\u00f8rst i vore dage er man blevet helt klar over, hvor stor en videnskabsmand han i virkeligheden var.<\/p>\n\n\n\n
De \u00e5r, han tilbragte hos storhertugen, blev i mange henseender de lykkeligste i hans liv. Dog pintes han af uro i sj\u00e6len.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5ndelig krise<\/h2>\n\n\n\n
Fra sit lutherske barndomshjem var Niels Stensen opdraget til fromhed. Sk\u00f8nt han som videnskabsmand udelukkende m\u00e5tte stole p\u00e5 sin skarpe forstand og sin sikre h\u00e5nd, blev han aldrig hovmodig af sine opdagelser, men gav udtryk for sin beundring for Skaberens store visdom.<\/p>\n\n\n\n
Engang sagde han i et foredrag:<\/p>\n\n\n\n
\u201cSk\u00f8nt er det, vi ser; sk\u00f8nnere det, vi forst\u00e5r; men sk\u00f8nnest er det, vi ikke forst\u00e5r.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Hjemme havde han naturligvis l\u00e6rt, at katolikker levede i religi\u00f8s uvidenhed og barnlig overtro, og at det var Luther, der havde f\u00f8rt protestanterne ud i Evangeliets klare lys. Men det kunne han ikke rigtig f\u00e5 til at stemme med sine oplevelser i udlandet, is\u00e6r blandt vennerne i Firenze.<\/p>\n\n\n\n I Holland havde han ofte diskuteret religion med andre l\u00e6rde, der enten var kalvinister eller frit\u00e6nkere. Det havde l\u00e6rt ham at bruge sin forstand og sine \u00f8jne ogs\u00e5 i religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l, og han var ikke mere s\u00e5 sikker p\u00e5, at Luther havde haft ret. Navnlig gjorde det ham usikker, at protestanterne var s\u00e5 uenige om troen, sk\u00f8nt de alle h\u00e6vdede, at Bibelen klart l\u00e6rte, hvad mennesker skulle tro.<\/p>\n\n\n\n Han havde ogs\u00e5 haft samtaler med katolikker, uden at han dog var kommet til klarhed i sagen.<\/p>\n\n\n\n Den dag, Niels Stensen var ankommet til den italienske havneby Livorno, var det Kristi Legemsfest, og han s\u00e5 folk kn\u00e6le ned p\u00e5 gaden, hvor processionen med Alterets Sakramente drog forbi. Ved sig selv t\u00e6nkte han:<\/p>\n\n\n\n \u201cHvis denne hostie ikke er andet end et stykke br\u00f8d, som vi protestanter siger, s\u00e5 er alle disse mennesker, der kn\u00e6ler her, nogle t\u00e5ber; men hvis det virkelig er Kristi Legeme, hvorfor tilbeder jeg ham da ikke ogs\u00e5 ligesom de andre?\u201d<\/p>\n\n\n\n Vennerne i Firenze var gode katolikker og havde ikke noget st\u00f8rre \u00f8nske end, at denne talentfulde unge dansker ogs\u00e5 m\u00e5tte komme til at tilh\u00f8re den katolske kirke. Men de lagde ikke noget pres p\u00e5 ham og talte kun om religion, n\u00e5r han selv \u00f8nskede det; derimod bad de meget for ham.<\/p>\n\n\n\n Der var imidlertid to kvinder, der var mere ih\u00e6rdige. Den ene var en nonne af fornem familie, Maria Flavia, der passede apoteket ved Annalenaklostret. Her kom Niels Stensen tit for at k\u00f8be l\u00e6gemidler og pomader, s\u00e5dan som de fornemme hoffolk brugte. De talte ofte sammen om religion, og s\u00f8ster Flavia lovede at bede for ham, men forlangte ogs\u00e5, at han selv skulle bede. Modstr\u00e6bende gik han med til at bede \u201cHil dig, Maria\u201d.<\/p>\n\n\n\n Den anden var en gesandtfrue, Lavinia Arnolfini, en from og klog dame, der havde lange samtaler med ham og fik ham sat i forbindelse med sin skriftefader. Men hvad der bet\u00f8d endnu mere, var hendes utr\u00e6ttelige b\u00f8nner og ofre for hans omvendelse.<\/p>\n\n\n\n Selv om den unge videnskabsmand efterh\u00e5nden m\u00e5tte indr\u00f8mme, at n\u00e6sten alt talte for, at den katolske kirke virkelig var Kristi sande kirke, var han dog stadig usikker. Det var jo ogs\u00e5 et stort skridt at tage, og som katolik kunne han ikke regne med at f\u00e5 lov til at vende tilbage til Danmark, hvor katolikker ikke m\u00e5tte opholde sig uden s\u00e6rlig tilladelse.<\/p>\n\n\n\n En sk\u00f8nne dag mistede fru Arnolfini t\u00e5lmodigheden og sagde til ham, at alle deres samtaler og alle hendes b\u00f8nner havde v\u00e6ret til ingen nytte; hvis han ikke kunne beslutte sig, m\u00e5tte han hellere blive v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Forvirret gik Stensen bort; men pludselig var usikkerheden forbi. Troen havde sejret, og han var parat til at bringe alle ofre for at blive katolik. Gl\u00e6den blev stor blandt hans venner, som allerede havde opgivet h\u00e5bet.<\/p>\n\n\n\n Kort tid efter kom der et brev fra kong Frederik III, som kaldte ham hjem til Danmark og lovede ham 400 rigsdaler \u00e5rligt. Det var en stor \u00e6re; men som katolik kunne han jo ikke opholde sig i Danmark, og derfor besluttede han at blive.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst i 1672, da Christian V var blevet konge, s\u00f8rgede Stensens gamle skolekammerat Griffenfeld for, at han atter fik hjemkaldelsesbrev og ans\u00e6ttelse som kongelig anatom (medicinsk professor) med fri religionsud\u00f8velse. Det kunne han ikke godt sige nej til; men opholdet blev en skuffelse.<\/p>\n\n\n\n Nok blev den ber\u00f8mte mand h\u00f8fligt behandlet; men selv hans familie stod fremmede og k\u00f8lige over for ham, nu da han var katolik. En protestantisk pr\u00e6st, Johannes Brunsmann, kom med en r\u00e6kke ondsindede angreb p\u00e5 ham. Da der heller ikke var noget rigtigt arbejde for ham, rejste han atter tilbage til Italien.<\/p>\n\n\n\n Selv om Niels Stensen ogs\u00e5 som katolik fortsatte sit videnskabelige arbejde og endda gjorde nogle af sine st\u00f8rste opdagelser i den tid, blev det alligevel religionen, der mere og mere kom til at optage hans interesse.<\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden voksede ogs\u00e5 trangen til helt at ofre sig for Gud og for sj\u00e6lenes frelse, s\u00e5 han omsider gav afkald p\u00e5 sin videnskabelige l\u00f8bebane for at blive pr\u00e6st. Efter Evangeliets ord ofrede han alt for at eje den kostbare perle.<\/p>\n\n\n\n Hvor alvorligt han tog sit kald, viser det, at han foruden c\u00f8libatet aflagde l\u00f8fte om frivillig fattigdom og tog det s\u00e5 bogstaveligt, at han hver m\u00e5ned gav n\u00e6sten alle de penge til de fattige, som han fik udbetalt af storhertugen, og kun beholdt det strengt n\u00f8dvendige for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Snart blev han en kendt og elsket skriftefader, ikke mindst for udl\u00e6ndinge, der s\u00f8gte ham p\u00e5 grund af hans store sprogkundskaber. Han kom ogs\u00e5 i forbindelse med protestanter og omvendte flere af dem. Desuden ville han gerne drage andre mennesker \u2013 is\u00e6r sine gamle venner i Holland \u2013 til Kirken og skrev breve og b\u00f8ger for at overbevise dem om den katolske tros sandhed.<\/p>\n\n\n\n Kun to \u00e5r fik Stensen lov til at virke som pr\u00e6st i sit elskede Firenze, da han blev betroet en meget \u00e6refuld, men ogs\u00e5 meget vanskelig opgave. Hertugen af det protestantiske Hannover, som var g\u00e5et over til katolicismen, havde mistet sin biskop. Han bad nu paven om en ny, og valget faldt p\u00e5 Niels Stensen, som man mente var s\u00e6rlig egnet til denne vanskelige post.<\/p>\n\n\n\n Selv f\u00f8lte han sig ganske uv\u00e6rdig til bispeembedet, men modtog det af lydighed mod paven. Det var bestemt ikke den h\u00f8je \u00e6re eller de store indt\u00e6gter, der lokkede ham. Til fods gik han til Rom for at modtage bispevielsen, og barfodet vandrede han til valfartsstedet Loreto for at bede om Guds Moders forb\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 den lange vej op til Hannover vandrede den nye biskop til fods og levede undervejs af almisser. Hertugens hoffolk, der kom ham i m\u00f8de med kareter, sendte han tilbage og holdt sit indtog til fods ligesom apostlene.<\/p>\n\n\n\n Sk\u00f8nt hertugen gav ham en stor indt\u00e6gt, brugte han n\u00e6sten intet p\u00e5 sig selv, men gav alt til de fattige. Om fredagen fastede han til aften og gav sin mad til en fattig, som han selv vartede op ved bordet.<\/p>\n\n\n\n Hver s\u00f8ndag pr\u00e6dikede han p\u00e5 fransk, tysk eller italiensk i slotskirken. Mange hoffolk blev dybt grebet af hans hellige liv; men de fleste turde ikke blive katolikker, fordi hertugen var barnl\u00f8s, og den n\u00e6rmeste arving til tronen var protestant.<\/p>\n\n\n\n En af hans konvertitter var kaptajnen ved livgarden, Johannes Rose, der blev biskoppens trofaste ven.<\/p>\n\n\n\n Da hertugen d\u00f8de, havde hans protestantiske efterf\u00f8lger ingen brug for en katolsk biskop, og Niels Stensen blev da udn\u00e6vnt til hj\u00e6lpebiskop hos fyrstebiskoppen af M\u00fcnster, der var optaget af at regere sit land.<\/p>\n\n\n\n Her fortsatte Stensen sit strenge fromhedsliv og blev en trofast overhyrde for katolikkerne. Ogs\u00e5 i klostrene s\u00f8gte han at fremme det religi\u00f8se liv; men blandt kannikkerne \u2013 biskoppens r\u00e5d \u2013 havde han ingen venner. De havde v\u00e6nnet sig til et mageligt liv og var mere optaget af verdslige ting.<\/p>\n\n\n\n Da fyrstebiskoppen d\u00f8de, havde kannikkerne allerede p\u00e5 forh\u00e5nd valgt den verdsligsindede \u00e6rkebiskop af K\u00f6ln til hans efterf\u00f8lger, sk\u00f8nt han i forvejen havde tre bisped\u00f8mmer under sig og mest interesserede sig for politik og krig. Dette valg kunne Stensen naturligvis ikke godkende (hvad paven i \u00f8vrigt heller ikke gjorde), og derfor m\u00e5tte han igen se sig om efter en ny arbejdsmark.<\/p>\n\n\n\n Til M\u00fcnsters bisped\u00f8mme h\u00f8rte dengang alle katolikker i det protestantiske Nordtyskland og i hele Skandinavien. Dette store omr\u00e5de blev nu overdraget til Niels Stensen som et apostolisk vikariat (missionsbisped\u00f8mme), og han slog sig ned i Hamburg.<\/p>\n\n\n\n Det var atter et skridt nedad til endnu st\u00f8rre armod og afsavn. Han boede nu helt alene i et lejet v\u00e6relse. Hans ven, kaptajn Rose, bes\u00f8gte ham og skrev senere om ham:<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg fandt ham uden hus, uden tjenere, blottet for alle livets bekvemmeligheder, mager, bleg og udt\u00e6ret; men trods alt s\u00e5 glad, at hans ansigt alene indg\u00f8d gudsfrygt. Han var kl\u00e6dt som en fattig, indhyllet i en gammel kappe, som han bar b\u00e5de vinter og sommer. Han fastede hver dag i ugen lige til aften. Om natten sov han nogle f\u00e5 timer p\u00e5 en stol; kun n\u00e5r han var meget syg, lagde han sig p\u00e5 lidt str\u00e5 med sin kappe over sig \u2026 Vinteren var den tid, han mest drog rundt og bes\u00f8gte sine missioner. Han rejste i \u00e5bne fragtvogne, udsat for regn og sne \u2026 Men han havde en vidunderlig evne til at skjule sine lidelser for at undg\u00e5 medlidenhed. Det var meget behageligt at underholde sig med ham, sk\u00f8nt talen altid drejede sig om religi\u00f8se emner.\u201d<\/p>\n\n\n\n Ofte bebrejdede Niels Stensens venner \u2013 ja, selv fromme pr\u00e6ster \u2013 ham hans alt for store strenghed mod sig selv. De mente, at han burde bevare sine kr\u00e6fter og sin sundhed til sin anstrengende gerning; men han var overbevist om, at det var den vej, han skulle g\u00e5, hvis han skulle kunne udrette noget i disse vanskelige egne, hvor de f\u00e5 spredte katolikker n\u00e6sten havde glemt deres tro, og hvor protestanterne stod koldt og fjendtligt over for den katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n B\u00e5de katolikker og protestanter m\u00f8dte ham med mistro og uvillje, og det var kun forst\u00e5eligt, at han l\u00e6ngtes tilbage til sit elskede Italien og syntes, han kunne udrette langt mere dernede. Ogs\u00e5 i Rom fandt man, at det var p\u00e5 tide, at han blev kaldt tilbage og fik et bedre embede som l\u00f8n for sin ensomme kamp for Kirken i det ug\u00e6stmilde Nord. Storhertugen \u00f8nskede ham endog som biskop i Livorno, hvis bispestolen netop var ledig.<\/p>\n\n\n\n Inden sin afrejse ville Niels Stensen endnu en gang bes\u00f8ge katolikkerne i sit f\u00e6dreland, hvor der ikke havde v\u00e6ret nogen katolsk biskop siden reformationen.<\/p>\n\n\n\n Ved sin hjemkomst fandt han en skrivelse fra hertugen af Mecklenburg, som var blevet katolik under sit ophold ved det franske hof. Hertugen tilb\u00f8d ham bolig i Schwerin og tilladelse til at holde katolsk gudstjeneste i slotskapellet \u2013 men han m\u00e5tte ikke optr\u00e6de som biskop, kun som almindelig pr\u00e6st, \u00e5benbart for ikke at irritere de protestantiske unders\u00e5tter.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke lokkende udsigter; men Stensen mente, det var hans pligt at udnytte denne mulighed for at g\u00f8re noget for Mecklenburgs f\u00e5 katolikker. Han var rede til at ydmyge sig endnu dybere og frasige sig sin biskoppelige v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n Forholdene viste sig vanskeligere, end han havde t\u00e6nkt. Ingen turde slutte sig til ham af frygt for en protestantisk efterf\u00f8lger, og de religi\u00f8se tilstande blandt katolikkerne var meget nedsl\u00e5ende. Det s\u00f8rgeligste var, at den eneste katolske pr\u00e6st i byen, en syg og s\u00e6r mand, modtog biskoppen med skinsyge og mistillid.<\/p>\n\n\n\n Stensen gjorde alt for at vinde ham, plejede og passede ham, sk\u00f8nt han selv var d\u00f8dssyg. Han udf\u00f8rte alt hans arbejde, som om han var en simpel kapellan, for at pr\u00e6sten ikke skulle g\u00e5 glip af sine indt\u00e6gter. Han bad endda: \u201cHerre, lad mig dog blive m\u00e6ttet med h\u00e5n og van\u00e6re.\u201d<\/p>\n\n\n\n I november 1686 l\u00e5 pr\u00e6sten for d\u00f8den, og Niels Stensen veg ikke fra hans leje hverken nat eller dag. Da han havde givet pr\u00e6sten de sidste sakramenter og begravet ham, var hans egne kr\u00e6fter udt\u00f8mte.<\/p>\n\n\n\n En m\u00e5ned efter l\u00e5 han selv p\u00e5 d\u00f8dslejet. Han, der havde ofret sit liv og sine kr\u00e6fter for andre, havde ikke engang den tr\u00f8st at have en pr\u00e6st hos sig til at h\u00f8re sit skriftem\u00e5l og give sig sakramenterne.<\/p>\n\n\n\n Med tak til Gud, fordi han havde f\u00f8rt ham til sin hellige Kirke, d\u00f8de han. Efter hans d\u00f8d str\u00e5lede hans ansigt s\u00e5 sk\u00f8nt, at selv protestanterne undrede sig og kaldte ham en us\u00e6dvanlig hellig mand.<\/p>\n\n\n\n Dagen efter ankom den n\u00e6rmeste pr\u00e6st fra L\u00fcbeck, og kort efter fandt begravelsen sted. Men storhertugen af Toscana \u00f8nskede, at Niels Stensen skulle hvile i Firenze, det k\u00e6reste sted, han havde kendt p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n I hemmelighed blev hans legeme f\u00f8rt om bord p\u00e5 et skib og hviler nu i en af Firenzes sk\u00f8nneste kirker, San Lorenzo, hvor hans minde stadig holdes i \u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Niels Steensen blev saligk\u00e5ret den 23. oktober 1988 i Rom af Johannes Paul II.<\/p>\n\n\n\n Kilde (teksten er let moderniseret): <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Videnskabsmand, konvertit og missionsbiskop. Niels Stensen forlod en international forskerkarriere for at f\u00f8lge det, han mente var sandheden. Hans liv udspiller sig i sp\u00e6ndingsfeltet mellem reformationens splittelse og den gryende naturvidenskab \u2013 og vidner om en us\u00e6dvanlig konsekvens mellem erkendelse og tro.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15806,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Statuen af \"Steno\" st\u00e5r foran Universitetsbibliotekets afdeling for natur- og l\u00e6gevidenskab p\u00e5 Frederik Bajers Plads i K\u00f8benhavn. | \u00a9 Kuno Arnkilde","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1154],"tags":[],"class_list":["post-15798","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirkens-store-skikkelser"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15798"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15798\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20356,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15798\/revisions\/20356"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15806"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15798"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15798"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kampen om en sj\u00e6l<\/h2>\n\n\n\n
Hjemkaldelsen<\/h2>\n\n\n\n
Den kostbare perle<\/h2>\n\n\n\n
Missionsbiskop<\/h2>\n\n\n\n
Apostolisk vikar for Norden<\/h2>\n\n\n\n
Det fuldkomne offer<\/h2>\n\n\n\n
En saligk\u00e5rets d\u00f8d<\/h2>\n\n\n\n
Store skikkelser i den katolske kirkes historie
Sankt Ansgars Forlag
K\u00f8benhavn 1956<\/em><\/p>\n\n\n\n