{"id":15727,"date":"2026-02-24T07:24:04","date_gmt":"2026-02-24T07:24:04","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=15727"},"modified":"2026-02-24T07:44:09","modified_gmt":"2026-02-24T07:44:09","slug":"sprogets-fremmedhed-som-styrke","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=15727","title":{"rendered":"Sprogets fremmedhed som styrke"},"content":{"rendered":"\n

Teksten fra L\u00e6sningernes tideb\u00f8n<\/em> bringes uden sproglig opdatering og uden moderne forbehold. Den taler med en klarhed, som kan virke fremmed i dag \u2013 men netop i denne fremmedhed ligger en styrke, vi risikerer at miste, n\u00e5r troens sprog g\u00f8res ufarligt og letford\u00f8jeligt.<\/p>\n\n\n\n

Den tekst, der f\u00f8lger her, er ikke moderniseret. Den er ikke tilpasset nutidens teologiske terminologi. Den er ikke gjort \u201cmere tilg\u00e6ngelig\u201d. Den st\u00e5r, som den st\u00e5r i L\u00e6sningernes tideb\u00f8n<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det er et bevidst valg.<\/p>\n\n\n\n

For vi lever i en tid, hvor religi\u00f8st sprog ofte udj\u00e6vnes. Begreber mildnes. Skarpe udsagn pakkes ind. Selv det, der tidligere blev sagt med trosm\u00e6ssig selvf\u00f8lgelighed, ledsages nu af forklaringer og citationstegn.<\/p>\n\n\n\n

Men den gamle tekst fra den hellige biskop og martyr Cyprian taler anderledes.<\/p>\n\n\n\n

Den taler uden citationstegn om sandhed. Den taler uden forbehold om frelse. Den taler uden distance om Kristus som den, der l\u00e6rer os at bede. Den argumenterer ikke akademisk, den problematiserer ikke sit eget st\u00e5sted, den relativiserer ikke sine udsagn. Den forkynder.<\/p>\n\n\n\n

Sproget kan virke h\u00f8jtideligt. Tonen kan forekomme kategorisk. Perspektivet er klart kirkeligt og uden nutidens krav om sproglig neutralitet. Men netop derfor b\u00e6rer teksten en tyngde. Den taler ud fra en selvf\u00f8lgelig tro p\u00e5, at ordene betyder noget \u2013 at sandhed ikke blot er en konstruktion, men en virkelighed, der kan siges og bekendes.<\/p>\n\n\n\n

At bevare sprogets fremmedhed er ikke det samme som at idealisere fortiden. Det er at erkende, at der i det gamle kirkelige sprog findes en koncentration og en alvor, som let forsvinder, n\u00e5r alt skal g\u00f8res umiddelbart forst\u00e5eligt og ufarligt. Der er en forskel p\u00e5 at formidle og at fortynde.<\/p>\n\n\n\n

Derfor lader vi teksten st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Den l\u00e6ses bedst ikke blot som from litteratur, men som et vidnesbyrd fra Kirkens liturgiske b\u00f8n \u2013 en stemme fra en tid, hvor troens sprog endnu bar pr\u00e6g af kamp, klarhed og indre sammenh\u00e6ng. Den kan udfordre os \u2013 ikke blot p\u00e5 indholdet, men p\u00e5 selve m\u00e5den at tale om Gud p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Teskten er fra tirsdag, 1. uge i fasten<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6sning af den hellige biskop og martyr Cyprians skrift om b\u00f8nnen Fader Vor<\/h2>\n\n\n\n

Han, som gav os liv, l\u00e6rte os ogs\u00e5 at bede<\/em><\/p>\n\n\n\n

K\u00e6re br\u00f8dre, budene i evangeliet er intet mindre end Guds l\u00e6re. De er grundvolden, hvorp\u00e5 vort h\u00e5b hviler, vor tros fundament, n\u00e6ringen, som vore hjerter lever af, anvisninger for vor jordiske rejse, en beskyttelse til at opn\u00e5 frelsen. De bel\u00e6rer her p\u00e5 jorden os, som er troende, og f\u00f8rer os til det himmelske rige. Gud befalede sine tjenere profeterne at sige mange ting til os, men hvor langt vigtigere er ikke det, som Guds S\u00f8n, Guds Ord, siger? Han som engang talte gennem profeterne og nu taler med sin egen r\u00f8st. Gud befaler os ikke l\u00e6ngere at berede vejen for \u00e9n, der endnu ikke er kommet. I stedet kommer han selv og viser os vejen og \u00e5bner den for os. F\u00f8r vandrede vi blinde og fortabte i d\u00f8dens skygge, men nu oplyses vi af n\u00e5dens lys. Med Herren som anf\u00f8rer og leder kan vi holde os p\u00e5 livets vej.<\/p>\n\n\n\n

Blandt alle andre frelsebringende bud og guddommelige forskrifter, som han gav os til vor frelse, gav han os ogs\u00e5 en bestemt b\u00f8n og l\u00e6rte os, hvorledes vor b\u00f8n skal v\u00e6re. Han, som gav os liv, l\u00e6rte os ogs\u00e5 at bede, og han gjorde det med samme godhed, som han udviste i sine \u00f8vrige gaver. N\u00e5r vi for Faderens \u00e5syn beder den b\u00f8n, som hans S\u00f8n l\u00e6rte os, bliver vi med sikkerhed h\u00f8rt. Kristus havde allerede forudsagt, at den dag ville komme, hvor man skulle tilbede Faderen i \u00e5nd og sandhed. Han opfyldte, hvad han lovede os, s\u00e5 at vi er blevet helliggjort af ham i \u00e5nd og sandhed og nu kan tilbede ham i \u00e5nd og sandhed, s\u00e5ledes som han har l\u00e6rt os.<\/p>\n\n\n\n

Hvilken b\u00f8n kan v\u00e6re mere \u00e5ndelig end den b\u00f8n, Kristus gav os, han som sendte os Hellig\u00e5nden? Hvilken b\u00f8n kan v\u00e6re mere sand for Faderens \u00e5syn, end den, S\u00f8nnen l\u00e6rte os, han som er sandheden? At bede anderledes end han l\u00e6rte os, det er ikke blot forkert, men en forseelse if\u00f8lge hans ord: \u00bbI forkaster Guds bud og erstatter det med jeres egen overlevering\u00ab. Og derfor, elskede br\u00f8dre, lad os bede, som Herren vor Gud selv har l\u00e6rt os. Vor b\u00f8n er kendt og elsket af Gud, n\u00e5r vi beder til ham med hans egen b\u00f8n, og lader Kristi ord stige op til Faderen. M\u00e5 Faderen genkende sin egen S\u00f8ns ord, n\u00e5r vi beder! Han, som bor i vort indre, skal ogs\u00e5 v\u00e6re vor r\u00f8st. Han er selv vor talsmand hos Faderen og beder for vore synder. N\u00e5r vi beder Gud om tilgivelse for vore synder, lad os derfor bruge vor talsmands egne ord. Han sagde: \u00bbHvad som helst I beder Faderen om i mit navn, vil han give jer\u00ab. Det f\u00f8lger da, at n\u00e5r vi beder i Kristi navn og bruger hans egne ord, s\u00e5 bliver vi ogs\u00e5 b\u00f8nh\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

Fader Vor, du som er i Himlen …<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Teksten er ikke moderniseret. Den taler uden citationstegn om sandhed, frelse og Kristus. I en tid, hvor religi\u00f8st sprog ofte udj\u00e6vnes og g\u00f8res ufarligt, kan dens fremmedhed virke kantet \u2013 men netop d\u00e9r ligger dens styrke.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15733,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Et stille m\u00f8de med Skriften \u2013 uden udglatning, uden tilpasning, uden citationstegn.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[478],"tags":[480,282,195,479],"class_list":["post-15727","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-liturgi-boen","tag-boen","tag-kirkefaedre","tag-liturgi","tag-tideboen"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15727","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15727"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15727\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15739,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15727\/revisions\/15739"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15733"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15727"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15727"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15727"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}