![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/luther_bred.avif\")
Middelalderens slutning blev en ny brydningstid i Europas historie. Begejstringen for ren\u00e6ssancen forledte mange mennesker til at foragte alt, hvad der h\u00f8rte middelalderen til, og da middelalderen ganske s\u00e6rlig var pr\u00e6get af den kirkelige kultur, kritiserede de alt, hvad der havde med Kirken og troen at g\u00f8re. Desv\u00e6rre var der ogs\u00e5 meget inden for Kirken, der tr\u00e6ngte til at rettes. I mange klostre var verdsligheden tr\u00e6ngt ind; pr\u00e6sternes uddannelse og deres moralske liv lod tit meget tilbage at \u00f8nske; og de h\u00f8je kirkelige embeder blev kun alt for ofte besat med adelige, der var mere interesseret i at opn\u00e5 store indt\u00e6gter, end at tjene Kirken. P\u00e5 den anden side var der ogs\u00e5 mange fromme kristne, der s\u00f8rgede over det \u00e5ndelige forfald og s\u00f8gte at forny det religi\u00f8se liv. En af de kendteste var Thomas af Kempis, hvis bog \u00bbKristi efterf\u00f8lgelse\u00ab endnu i vore dage l\u00e6ses meget.<\/p>\n\n\n\n
I Tyskland var stillingen meget sp\u00e6ndt; kejserens magt var g\u00e5et tilbage, landsfyrsterne blev stadig mere egenr\u00e5dige, og der herskede megen n\u00f8d og social uretf\u00e6rdighed i riget. En national \u00e5nd var ved at v\u00e5gne i folket; man var begejstret for alt, hvad der var tysk, medens man ans\u00e5 den italienske kultur for rent ford\u00e6rvet. Da pavestolen stadig inddrev nye skatter ogs\u00e5 i Tyskland til Europas forsvar mod tyrkerne, voksede uviljen mod paverne, og man talte om, at pengene nok snarere blev brugt til pavehoffet og til pragtbygninger i Rom. Stillingen var faretruende; men kun de f\u00e6rreste var klar over, at der kun skulle en lille gnist til for at ant\u00e6nde en verdensbrand.<\/p>\n\n\n\n
Martin Luther.<\/h2>\n\n\n\n
Gnisten blev t\u00e6ndt den 31. oktober 1517, da augustinermunken Martin Luther opslog et blad med 95 teser (p\u00e5stande) p\u00e5 d\u00f8ren til slotskirken i Wittenberg. Heri angreb han ikke alene flere kirkelige misbrug, men ogs\u00e5 adskillige kristne trossandheder.<\/p>\n\n\n\n
Anledningen til Luthers angreb var, at paven havde sendt en mand til Tyskland for at indsamle bidrag til Peterskirkens genopbygning. Til geng\u00e6ld opn\u00e5ede giverne aflad p\u00e5 de s\u00e6dvanlige betingelser: skriftem\u00e5l og kommunion, og som kvittering modtog de et trykt afladsbrev. Desv\u00e6rre var den m\u00e5de, hvorp\u00e5 indsamlingen foregik, s\u00e5 skandal\u00f8s, at mange med rette blev forargede.<\/p>\n\n\n\n
Nu angreb Luther hele Kirkens afladsl\u00e6re og sagde, at mennesket kun bliver frelst ved troen p\u00e5 Kristus, og at alle gode gerninger og al bods\u00f8velse intet som helst var v\u00e6rd. Ved arvesynden var mennesket i bund og grund blevet ford\u00e6rvet og kunne intet bidrage til sin frelse, men alene h\u00e5be p\u00e5 Guds barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n
Luther var s\u00f8n af j\u00e6vne for\u00e6ldre, som havde sat alt ind p\u00e5 at give ham en god uddannelse, s\u00e5 han kom p\u00e5 universitetet i Erfurt og studerede retsvidenskab. Luther havde oprindelig ikke t\u00e6nkt p\u00e5 at blive munk og levede et muntert og letsindigt studenteliv, indtil en forf\u00e6rdelig oplevelse indg\u00f8d hans f\u00f8lsomme sind en s\u00e5dan angst for fortabelsen, at han gik i kloster, sk\u00f8nt han ikke havde kald dertil.<\/p>\n\n\n\n
I begyndelsen gjorde han sig store anstrengelser for at overvinde alle fristelser; men da han ikke syntes, han kom nogen vegne, blev han fortvivlet og fandt f\u00f8rst fred, da han ved at l\u00e6se Paulus’ breve kom til den overbevisning, at mennesket intet andet kunne g\u00f8re til sin frelse, end at tro p\u00e5 Gud. Alle fors\u00f8g p\u00e5 at bek\u00e6mpe den syndige natur var nyttel\u00f8se, og derfor var der heller ingen mening med klosterlivet. Nogen tid efter forlod Luther da ogs\u00e5 sit kloster for at forkynde sin nye l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
DIGNA MERCES PAPAE SATANISSIMI ET CARDINALIVM SVORVM.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Foroven p\u00e5 latin: \u00bbEn v\u00e6rdig l\u00f8n for den sataniske pave og hans kardinaler.\u00ab<\/em><\/p>\n\n\n\n Forneden p\u00e5 tysk: \u00bbHvis her p\u00e5 jorden pave og kardinaler skulle straffes, s\u00e5 havde deres bespottelser fortjent en straf som her afbildet. Doktor Martin Luther 1545.\u00ab<\/em><\/p>\n\n\n\n Alle gode kristne harmedes over det store \u00e5ndelige forfald i Kirken og l\u00e6ngtes efter en reformation, en fornyelse af det religi\u00f8se liv og afskaffelse af misbrugene. Derfor vakte Luthers optr\u00e6den i begyndelsen begejstring hos alle; men de mere besindige s\u00e5 snart, hvor det bar hen med Luthers reformation. Luther n\u00f8jedes ikke med at tale imod misbrugene, men angreb efterh\u00e5nden flere og flere kristne trossandheder.<\/p>\n\n\n\n Han erkl\u00e6rede, at hverken paven eller de store kirkem\u00f8der, hvor alle Kirkens biskopper samledes, havde nogen myndighed. Enhver kunne jo bare l\u00e6se i Bibelen og finde sandheden der. Men allerede p\u00e5 Luthers tid viste det sig, at Bibelens ord kunne forst\u00e5s p\u00e5 mange m\u00e5der. Reformatorerne blev uenige om n\u00e6sten alle ting, og endnu i vore dage forts\u00e6tter uenigheden, og protestantismen deler sig stadig ud i nye \u00bbretninger\u00ab og sekter. Kirken derimod holder fast ved sin l\u00e6re om, at kun den har modtaget magt og n\u00e5de af Hellig\u00e5nden til ufejlbarligt at fortolke Bibelen efter Kristi og hans apostles mening.<\/p>\n\n\n\n I Rom var man i begyndelsen ikke klar over, hvor galt det stod til i Tyskland. Paven behandlede Luther med stor t\u00e5lmodighed. Til sidst sendte han dog en bulle (en h\u00f8jtidelig skrivelse) til Luther, hvori han forkastede hans vildfarelser og opfordrede ham til at afsv\u00e6rge dem, da han i modsat fald ville blive udst\u00f8dt af Kirken; men Luther br\u00e6ndte foragteligt bullen.<\/p>\n\n\n\n Den tyske kejser, Karl V, var en god katolik og ivrig efter at forsvare Kirken; men Luther fandt m\u00e6gtige beskyttere i de tyske landsfyrster, der var ivrige efter at \u00bbreformere\u00ab deres fyrstend\u00f8mmer. Derved blev de nemlig kirkelige overhoveder og kunne inddrage al Kirkens ejendom. Munke og nonner blev fordrevet fra deres klostre, som blev nedrevne eller ombyggede til andre form\u00e5l. Men ogs\u00e5 over folket kom der store ulykker. De undertrykte b\u00f8nder troede nu, at al myndighed skulle oph\u00f8re og alle v\u00e6re lige, og de rejste sig til et stort opr\u00f8r, som dog blev sl\u00e5et ned af adelen. Opr\u00f8rerne led en frygtelig sk\u00e6bne, og b\u00f8nderne blev endnu mere forkuede end f\u00f8r. Luther selv var efterh\u00e5nden meget skuffet over, at hans reformation ikke gjorde menneskene frommere og lykkeligere.<\/p>\n\n\n\n Under Kristian II viste de f\u00f8rste lutherske pr\u00e6dikanter sig i Danmark og fandt beskyttelse hos kongen, der l\u00e5 i strid med adelen. Det var mest blandt de selvsikre borgere, pr\u00e6dikanterne fandt tilh\u00e6ngere; men ogs\u00e5 nogle af adelen sluttede sig til dem. En johannitermunk, Hans Tavsen, der var blevet sendt til Wittenberg for at studere den nye l\u00e6re, s\u00e5 han bedre kunne forsvare den katolske tro, vendte tilbage som en begejstret tilh\u00e6nger af Luther. Da borgerkrigen mellem Kristian II’s parti og adelen udbr\u00f8d, kom de adelige snart i en s\u00e5 vanskelig stilling, at de m\u00e5tte have hj\u00e6lp udefra. Trods biskoppernes protester valgte de i Ry kirke den luthervenlige hertug Kristian (III) til konge; dog m\u00e5tte han f\u00f8rst forpligte sig til at forsvare Kirken mod vrangl\u00e6rerne. Kristian III sendte s\u00e5 sin feltherre, grev Rantzau, med en pansret rytterh\u00e6r til Danmark og slog borgernes og b\u00f8ndernes h\u00e6r. K\u00f8benhavn overgav sig f\u00f8rst efter to \u00e5rs belejring, og nu f\u00f8lte kongen sig st\u00e6rk nok til, at han p\u00e5 herredagen i K\u00f8benhavn 1536 kunne f\u00e6ngsle biskopperne og lade reformationen indf\u00f8re. Efter en klog og lempelig overgangstid blev der givet s\u00e5 strenge love mod Kirken, at det blev umuligt for katolikker at opholde sig i Danmark.<\/p>\n\n\n\n Til Danmark h\u00f8rte dengang Norge og Island; ogs\u00e5 her blev reformationen indf\u00f8rt med magt trods folkets modstand. I Sverige var adelsmanden Gustav Vasa blevet konge; ogs\u00e5 han inds\u00e5 det fordelagtige i at indf\u00f8re protestantismen og beslagl\u00e6gge Kirkens ejendom.<\/p>\n\n\n\n En anden reformator var Kalvin, der gik endnu grundigere til v\u00e6rks end Luther og afskaffede alt, hvad der bare kunne minde om katolsk kristentro. Hans l\u00e6re fandt navnlig udbredelse i de fransktalende dele af Schweiz, i visse egne af Frankrig samt i Holland. Derimod lykkedes det at standse reformationens fremtr\u00e6ngen i Italien og Spanien. Her opstod den katolske reformation, den s\u00e5kaldte modreformation, som det lykkedes at tilbageerobre meget af det, der var g\u00e5et tabt for Kirken. Om Kirkens \u00f8del\u00e6ggelse i England og Skotland har vi allerede h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n Ved Lago Maggiore i Norditalien blev en af modreformationens st\u00f8rste skikkelser f\u00f8dt i 1538. Hans fader var en adelig officer, fattig, men godg\u00f8rende. Ogs\u00e5 i Italien var der meget, der tr\u00e6ngte til at rettes, det kunne Karl allerede se som dreng, og han besluttede at vie sit liv til Kirkens tjeneste. Fattigdommen var en stor hindring for ham i hans studie\u00e5r. Bestandig var han plaget af pengevanskeligheder, og han skammede sig over, at han ikke var i stand til at betale sin g\u00e6ld. Til tider ejede han kun et eneste par str\u00f8mper. Men hvor m\u00e6rkeligt det end lyder, kunne Karl have haft store summer til sin r\u00e5dighed, hvis han havde villet.<\/p>\n\n\n\n Et af tidens alvorlige misbrug bestod i, at unge adelige ofte fik tildelt h\u00f8je gejstlige embeder med store indt\u00e6gter uden hensyn til alder, modenhed eller kald. S\u00e5ledes var Karl allerede som 12-\u00e5rig blevet udn\u00e6vnt til abbed for det rige kloster i Arona, for at han kunne nyde godt af de store indt\u00e6gter. Men Karl var selv klar over, hvor urimeligt det var, og han n\u00e6gtede p\u00e5 det bestemteste at tage imod pengene; derimod tog han sine pligter som abbed meget alvorligt, og inden han var 20 \u00e5r gammel, havde han helt fornyet munkelivet i klostret, som blev et m\u00f8nster p\u00e5 fromhed og hellighed. Samtidig passede han sine studier, der kostede ham meget arbejde, da han havde sv\u00e6rt ved at l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Engang havde Karl Borrom\u00e6us tilbragt nogle m\u00e5neder i Milano sammen med sin morbror, en ber\u00f8mt kardinal. Denne havde f\u00e5et \u00f8jnene op for nev\u00f8ens gode egenskaber, og da han i 1559 blev valgt til pave under navnet Pius IV, kaldte han Karl til sig i Rom. Dermed kom den unge gejstlige for alvor ind i det arbejde for Kirkens reformering, der skulle komme til at opfylde hele hans liv.<\/p>\n\n\n\n Da Karl Borrom\u00e6us ankom til Rom, overdrog paven ham flere betydningsfulde embeder, som gav ham store indt\u00e6gter. S\u00e5ledes blev han udn\u00e6vnt til administrator for \u00e6rkebisped\u00f8mmet Milano, det st\u00f8rste efter Rom, sk\u00f8nt han ikke engang var pr\u00e6steviet endnu. F\u00e5 m\u00e5neder senere modtog han sin udn\u00e6vnelse til kardinal og blev samtidig pavens sekret\u00e6r kun 22 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n Denne sidste stilling var s\u00e5 betydningsfuld, at alt, hvad der kom fra hans h\u00e5nd, blev betragtet, som kom det fra paven selv. Ja, man sagde, at paven intet foretog sig, uden at have r\u00e5df\u00f8rt sig med kardinal Borrom\u00e6us. De store vanskeligheder efter det protestantiske opr\u00f8r i Nordeuropa og tyrkernes trusler i \u00d8st gav arbejde nok til kardinalsekret\u00e6ren, som ofte m\u00e5tte arbejde til langt ud p\u00e5 natten, n\u00e5r han kom hjem fra Vatikanet. En af de mest p\u00e5tr\u00e6ngende opgaver var at f\u00e5 gen\u00e5bnet kirkem\u00f8det i Trient, der var blevet afbrudt.<\/p>\n\n\n\n Da verden atter var faldet nogenlunde til ro efter trosspaltningen, var alle besindige mennesker klar over, hvor alvorligt det var, at kristendommen nu stod splittet. Katolikkerne s\u00f8rgede over, at n\u00e6sten halvdelen af alle kristne var blevet l\u00f8srevet fra Kirkens enhed; protestanterne var skuffede over, at reformationen var standset. Alle talte om n\u00f8dvendigheden af et stort kirkem\u00f8de, der kunne bringe orden i forholdene; men da kirkem\u00f8det endelig blev \u00e5bnet i den tyrolske by Trient, udeblev protestanterne. Kirkem\u00f8det skulle fastsl\u00e5, hvad der var kristen tro, og finde veje til at afskaffe misbrugene i Kirken.<\/p>\n\n\n\n Politiske stridigheder mellem de katolske lande gjorde det meget vanskeligt at gennemf\u00f8re kirkem\u00f8det, som to gange blev afbrudt; sidste gang gik der 10 \u00e5r, inden m\u00f8det atter kunne \u00e5bnes. Men da koncilet gen\u00e5bnedes i 1562, l\u00e5 dets ledelse helt i kardinal Borrom\u00e6us’ h\u00e5nd, sk\u00f8nt han kun var 24 \u00e5r gammel. Der blev gjort et v\u00e6ldigt arbejde i de to \u00e5r, det endnu kom til at vare, og den 26. januar 1564 kunne paven stadf\u00e6ste kirkem\u00f8dets beslutninger.<\/p>\n\n\n\n Tridentinerkonciliet fastslog n\u00f8jagtigt alle de l\u00e6res\u00e6tninger, som protestanterne havde forkastet. Det var is\u00e6r l\u00e6ren om arvesynden, n\u00e5den, sakramenterne, messen, sk\u00e6rsilden og afladen. Til afskaffelse af misbrugene fastsatte kirkem\u00f8det regler for kardinalers udn\u00e6vnelse, gav love om biskoppers og pr\u00e6sters forpligtelser og forlangte oprettelse af pr\u00e6steseminarier, s\u00e5 pr\u00e6sterne kunne blive bedre uddannede. Endvidere erkl\u00e6rede kirkem\u00f8det, at den hellige Skrift og traditionen er den guddommelige \u00e5benbarings to kilder; at alle dele af det gamle og det nye Testamente er inspirerede, det vil sige, at Gud selv har indgivet forfatterne, hvad de skulle skrive; og at traditionen er den del af \u00e5benbaringen, der ikke er nedskrevet i Bibelen, men er g\u00e5et i arv fra apostlene og aldrig blevet forvansket.<\/p>\n\n\n\n Kirkem\u00f8det fastslog, at \u00e6gteskabet er uopl\u00f8seligt, og det gjorde n\u00f8je rede for, hvad der er \u00e6gteskabshindringer. Blandt de bestemmelser, der blev truffet for at h\u00f8jne gejstligheden, n\u00e6vnes, at biskoppen havde pligt til at bo i sit bisped\u00f8mme, at han skulle bes\u00f8ge sognene og pr\u00e6dike for folket. Sognepr\u00e6sterne skulle undervise menigheden i den kristne tro. I hvert bisped\u00f8mme skulle der oprettes et pr\u00e6steseminarium, en skole, hvor unge gejstlige kunne uddannes til pr\u00e6ster. Ingen biskop m\u00e5tte have mere end \u00e9t bisped\u00f8mme, og ingen sognepr\u00e6st mere end \u00e9t sogn. I klostrene skulle der kr\u00e6ves streng overholdelse af l\u00f8fterne, og man skulle vise stor forsigtighed ved optagelse af nye medlemmer og ved valg af foresatte. Endelig bestemte kirkem\u00f8det, at der skulle udgives en stor katekismus til brug for sognepr\u00e6sterne og kateketerne, og det blev kardinal Borrom\u00e6us, der kom til at lede udgivelsen af den.<\/p>\n\n\n\n Med Tridentinerkonciliets bestemmelser var grunden lagt til en \u00e6gte reformation (fornyelse af det kristne liv), og i de f\u00f8lgende \u00e5r rejste Kirken sig virkelig af forfaldet og blev renset og helliggjort.<\/p>\n\n\n\n Var kardinal Borrom\u00e6us end nok s\u00e5 optaget af sit arbejde som pavens sekret\u00e6r og som leder af Tridentinerkonciliet, fik han dog altid tid til overs til sit religi\u00f8se liv. I Rom fik han flere venner i den nystiftede jesuitterorden, som kom til at betyde meget for hans \u00e5ndelige udvikling. Han, der trods sin fromhed ikke var fri for at v\u00e6re stolt af sin h\u00f8je stilling og sin adelige sl\u00e6gt, blev meget betaget af den hellige jesuiterpater Frans Borgia, der, sk\u00f8nt han var af kongelig familie, elskede ydmyghed og fattigdom.<\/p>\n\n\n\n Medens Tridentinerkonciliet stod p\u00e5, havde Borrom\u00e6us den store sorg at miste sin eneste broder. Mange mente, at han nu ville tr\u00e6de ud af den gejstlige stand og gifte sig for at forts\u00e6tte sl\u00e6gten. Det kan m\u00e5ske lyde m\u00e6rkeligt for os; men dengang var det ikke us\u00e6dvanligt, at unge m\u00e6nd fik tonsuren, det vil sige blev optaget i den gejstlige stand, s\u00e5 de kunne nyde indt\u00e6gterne af et kirkeligt embede, ja, endog blive kardinaler, uden at de blev viet til pr\u00e6ster eller biskopper; derfor kunne de ogs\u00e5 tr\u00e6de ud igen og gifte sig. For at f\u00e5 klarhed over sit kald holdt Borrom\u00e6us en retr\u00e6te under ledelse af en jesuiterpater, og ved dens afslutning var han klar over, at det var Guds vilje, at han skulle vie sit liv og alle sine evner til Kirkens reformering. I september 1563 modtog han derfor pr\u00e6stevielsen.<\/p>\n\n\n\n Nogle m\u00e5neder senere modtog kardinal Borrom\u00e6us bispevielsen og drog som \u00e6rkebiskop ind i Milano, som han allerede f\u00e5 \u00e5r i forvejen havde f\u00e5et overdraget som administrator. Det store \u00e6rkebisped\u00f8mme, der omfattede 2200 kirker med 3000 pr\u00e6ster, 90 nonneklostre og 100 munkeklostre, modtog med jubel sin overhyrde; men n\u00e6ppe havde Borrom\u00e6us holdt sit f\u00f8rste m\u00f8de med gejstligheden, f\u00f8r han blev kaldt til Rom, hvor hans onkel, pave Pius IV, l\u00e5 for d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n Den nye pave, den hellige Pius V, bad kardinal Borrom\u00e6us om indtil videre at overtage stillingen som sekret\u00e6r. I de fem \u00e5r, Borrom\u00e6us kom til at tilbringe i Rom, fik han udrettet et beundringsv\u00e6rdigt arbejde i Kirkens tjeneste. Alt det, som Tridentinerkonciliet havde vedtaget, skulle nu f\u00f8res ud i praksis. En m\u00e6ngde breve udgik fra hans h\u00e5nd til biskopperne rundt omkring i Europa, som skulle vejledes, formanes, ja, undertiden trues, s\u00e5 Kirken virkelig kunne blive reformeret og misbrugene blive afskaffet.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 den store katekismus, som kirkem\u00f8det havde planlagt, fik han tid til at skrive. En af hans samtidige skrev om ham: \u00bbHans liv er afgjort ikke af denne verden. Hans nidk\u00e6rhed for religionen er s\u00e5 stor, at man med sikkerhed kan sige, at han g\u00f8r Rom st\u00f8rre nytte end alle kirkem\u00f8dets afg\u00f8relser.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Da kardinal Borrom\u00e6us endelig fik lov til at tage sin afsked og vende tilbage til sit bisped\u00f8mme, var han lige fyldt 28 \u00e5r. Det f\u00f8rste, han p\u00e5tog sig at reformere, var hans egen husholdning. F\u00f8r han forlod Rom, havde han givet afkald p\u00e5 de store indt\u00e6gter, hans afd\u00f8de onkel havde skaffet ham. De blev alle givet til velg\u00f8rende form\u00e5l. Ogs\u00e5 i Milano gav han al sin rigdom bort og benyttede kun to sm\u00e5 v\u00e6relser i det biskoppelige pal\u00e6. Under m\u00e5ltiderne, som var meget tarvelige, blev der l\u00e6st h\u00f8jt som i klostrene. Ofte fastede han strengt p\u00e5 vand og br\u00f8d og sov p\u00e5 de bare br\u00e6dder. Hans venner bad ham tit sk\u00e5ne sit helbred, men han fandt i b\u00f8nnen al den kraft, han beh\u00f8vede til sit store reformarbejde.<\/p>\n\n\n\n Han arbejdede p\u00e5 pr\u00e6sternes helligg\u00f8relse, han oprettede seminarier til uddannelse af nye pr\u00e6ster, og han fik dannet broderskaber af kateketer, som ved hans d\u00f8d talte over 5000 medlemmer i Milano alene, og som underviste i 740 skoler. Meget tid gik der ogs\u00e5 med at bes\u00f8ge landsbysognene. P\u00e5 sine rejser levede biskoppen endnu tarveligere end de fattige, han bes\u00f8gte. Alle misbrug og uheldige tilstande blev p\u00e5talt, og selv var han s\u00e5 mild og god i sin optr\u00e6den, at hans bes\u00f8g fik fromheden til at vokse frem p\u00e5 ny.<\/p>\n\n\n\n I august 1576 blev Milano ramt af en frygtelig pest, som rasede i 17 m\u00e5neder og kostede mange tusinde mennesker livet. Folk faldt d\u00f8de om p\u00e5 gaden; de, der kunne, flygtede bort, ogs\u00e5 embedsm\u00e6ndene, der skulle have s\u00f8rget for ro og orden under de vanskelige forhold. Borrom\u00e6us var selv bortrejst, da pesten udbr\u00f8d; men han vendte straks tilbage til Milano for at v\u00e6re iblandt sit folk i n\u00f8dens stund. Trods sommerens kv\u00e6lende hede og den strenge vinter, der fulgte derp\u00e5, bes\u00f8gte han daglig de syge og d\u00f8ende. Han satte mod i pr\u00e6sterne, der var bange for at blive smittet, selv br\u00f8d han sig ikke om faren. Alt, hvad der kunne oms\u00e6ttes i penge i bispeboligen, blev solgt for at lindre n\u00f8den; og havde biskoppen ikke br\u00f8d nok i sit eget hus til de sultne, tiggede han det hos andre. S\u00e5 han folk fryse i kulden, gav han dem sine t\u00e6pper. De hjeml\u00f8se skaffede han bolig i sit pal\u00e6 eller hos sine venner. Da beboerne i de pestramte huse ikke m\u00e5tte komme p\u00e5 gaden, blev der l\u00e6st messe i det fri, og kommunionen rakt til dem gennem vinduet. Hele byen var som en stor kirke, hvor klokkerne ringede til b\u00f8n flere gange daglig, ja, endog om natten.<\/p>\n\n\n\n Mange af Milanos indbyggere, som havde set med uvilje p\u00e5 den strenge reformator, kom til at se deres \u00e6rkebiskop i et nyt lys i disse dage, da han utr\u00e6ttelig gik rundt og s\u00e5 til de n\u00f8dlidende med tr\u00f8st og opmuntring uden at sk\u00e5ne sig selv et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n Den hellige Karl Borrom\u00e6us d\u00f8de i en alder af 46 \u00e5r efter at have v\u00e6ret Milanos \u00e6rkebiskop i 18 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Store skikkelser fra den katolske kirke En stemme fra 1956 fort\u00e6ller om reformationens brud og modreformationens fornyelse \u2013 og om Karl Borrom\u00e6us, hyrden der blev hos sit folk, ogs\u00e5 da pesten ramte Milano.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15669,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Kardinal Karl Borrom\u00e6us (1538\u20131584)\nEn af modreformationens centrale skikkelser. Som \u00e6rkebiskop af Milano blev han et forbillede for den katolske reform \u2013 i l\u00e6re, i disciplin og i personlig selvopofrelse. | \u00a9 arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-15666","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15666","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15666"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15666\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15691,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15666\/revisions\/15691"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15669"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15666"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15666"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15666"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/digna-683x1024.png\")
<\/figure>\n\n\n\nWenn zeitlich gestrafft solt werden,
Bapst und Cardinal auff Erden,
Ir Besterzung verdienet het,
Wie jr Recht hie gemalet steht.<\/em><\/h2>\n\n\n\nDen protestantiske reformation.<\/h2>\n\n\n\n
Lutherannerne i Norden.<\/h2>\n\n\n\n
Reformationen i andre lande.<\/h2>\n\n\n\n
Karl Borrom\u00e6us.<\/h2>\n\n\n\n
Karl Borrom\u00e6us bliver kardinal.<\/h2>\n\n\n\n
Tridentinerkonciliet.<\/h2>\n\n\n\n
Karl Borrom\u00e6us og jesuitterne.<\/h2>\n\n\n\n
Biskop af Milano.<\/h2>\n\n\n\n
Atter pavelig sekret\u00e6r.<\/h2>\n\n\n\n
Milano \u00e6rkebisped\u00f8mme bliver reformeret.<\/h2>\n\n\n\n
Pesten i Milano.<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\n
Sankt Ansgars Forlag
K\u00f8benhavn 1956 <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"