{"id":1562,"date":"2025-10-14T11:46:34","date_gmt":"2025-10-14T11:46:34","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1562"},"modified":"2026-07-11T22:12:49","modified_gmt":"2026-07-11T20:12:49","slug":"kardinal-john-henry-newman-og-laegfolkets-rolle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1562","title":{"rendered":"Kardinal John Henry Newman og l\u00e6gfolkets rolle"},"content":{"rendered":"\n

Sammendrag<\/strong>: <\/h2>\n\n\n\n

Kardinal John Henry Newman fremstilles som en vigtig forl\u00f8ber for Andet Vatikankoncil, is\u00e6r i sp\u00f8rgsm\u00e5let om l\u00e6gfolkets rolle i Kirken. Koncilet understregede b\u00e5de det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme, som alle d\u00f8bte har del i, og det universelle kald til hellighed: alle troende er kaldet til et n\u00e6rt forhold til Gud og til at afl\u00e6gge et trov\u00e6rdigt vidnesbyrd om troen \u2013 ikke kun pr\u00e6ster og ordensfolk.<\/p>\n\n\n\n

Ud fra Newmans forel\u00e6sninger om katolikkernes situation i England fremh\u00e6ves hans ber\u00f8mte \u00f8nske om et l\u00e6gfolk, der kender deres tro, kan redeg\u00f8re for den, kender dens historie og forst\u00e5r forholdet mellem tro og fornuft. Hans formuleringer er til tider polemiske og pr\u00e6get af sin tid, men rummer stadig en aktuel udfordring: at katolikker skal kunne forklare, hvad de tror p\u00e5, og hvorfor, og m\u00f8de b\u00e5de s\u00f8gende mennesker og kritikere med indsigt og ro.<\/p>\n\n\n\n

Newman betoner, at troen ikke kun er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om dogmer, men om et levende forhold til Gud, som dog m\u00e5 b\u00e6res af viden og fortrolighed med troens indhold og Kirkenes historie. Kendskab til historien \u2013 b\u00e5de frelseshistorien og kirkehistorien \u2013 er n\u00f8dvendigt for at forst\u00e5 nutidens udfordringer, kritik og forf\u00f8lgelser samt Kirkens udvikling og kontinuitet. Samtidig insisterer han p\u00e5, at tro og fornuft ikke er mods\u00e6tninger, men h\u00f8rer sammen og gensidigt kan f\u00f8re mennesket n\u00e6rmere sandheden.<\/p>\n\n\n\n

Afslutningsvis understreges, at det ikke er nok at kunne formulere, hvad man tror; man skal ogs\u00e5 virkelig \u201cf\u00f8le og mene det\u201d. Troslivet m\u00e5 v\u00e6re indre tilegnet og b\u00e5ret af n\u00e5den, s\u00e5 l\u00e6gfolk og gejstlighed sammen kan synligg\u00f8re Kirken og tage ansvar. L\u00e6gfolkets indsats er ikke en n\u00f8dl\u00f8sning p\u00e5 pr\u00e6stemangel, men en uundv\u00e6rlig og varig dimension af Kirkens liv og mission.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Af den katolske biskop i Danmark
Czeslaw Kozon<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kardinal Newman som forl\u00f8ber for Andet Vatikankoncil<\/h2>\n\n\n\n

Kardinal John Henry Newman (1801-1890), der blev saligk\u00e5ret af pave Benedikt XVI den 19. september 2010, er for l\u00e6ngst blevet erkl\u00e6ret for \u00e9n af forl\u00f8berne for Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n\n\n

\u00c9n af koncilets m\u00e6rkesager var at relancere l\u00e6gfolkets rolle i Kirken, at v\u00e6kke ny sans for betydningen af det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme, som alle d\u00f8bte og firmede har del i (Den dogmatiskse konstitution \u201cLumen Gentium\u201d 10), uden at reducere embedspr\u00e6sted\u00f8mmets plads. Koncilet taler meget om det universelle kald til hellighed (Den dogmatiskse konstitution \u201cLumen Gentium\u201d 40), at alle d\u00f8bte ikke blot har en rolle at spille i Kirken, men ogs\u00e5 kan opn\u00e5 det t\u00e6tte og intensive forhold til Gud og dermed afl\u00e6gge et autentisk vidnesbyrd om troslivet, noget, som man tidligere var tilb\u00f8jelig til noget eksklusivt eller i hvert fald fortrinsvis at tilskrive gejstlige og ordensfolk.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gfolket i Newmans forel\u00e6sninger<\/h2>\n\n\n\n

Selv om l\u00e6gfolkets rolle og betydning i Kirken i vid udstr\u00e6kning er blevet anerkendt og synlig, er det stadig forfriskende, ja, n\u00e6sten provokerende, at l\u00e6se en ofte citeret passage om l\u00e6gfolket i kardinal Newmans forel\u00e6sningsr\u00e6kke \u201dThe Present Position of Catholics in England\u201d fra 1851. Hans udsagn er ikke blot en forudsigelse af noget, der i h\u00f8j grad er g\u00e5et i opfyldelse, men ogs\u00e5 en uddybelse af, hvad der menes med l\u00e6gfolkets rolle, og en inspiration til yderligere opf\u00f8lgning.<\/p>\n\n\n\n

Det ber\u00f8mte citat om l\u00e6gfolket<\/h2>\n\n\n\n

Det meget velkendte citat, der er at finde i den niende forel\u00e6sning i ovenst\u00e5ende r\u00e6kke, er lidt omfattende, men gengives her i sin helhed, da n\u00e6sten hvert eneste ord er ladet med betydning: \u201dHvad jeg savner hos katolikker, er den gave at komme ud med, hvad deres religion er. \u2013 Jeg \u00f8nsker et l\u00e6gfolk, ikke arrogant, ikke overilet i tale, ikke tr\u00e6ttek\u00e6rt, men mennesker, som kender deres religion, som g\u00e5r ind i den, som ved n\u00f8jagtigt, hvor de st\u00e5r, som ved, hvad de har, og hvad de ikke har, som kender deres trosbekendelse s\u00e5 godt, at de kan g\u00f8re rede for den, som ved s\u00e5 meget om historien, at de kan forsvare den. Jeg \u00f8nsker et intelligent, velinformeret l\u00e6gfolk \u2013 jeg \u00f8nsker at I \u00f8ger jeres viden, opelsker jeres fornuft, skaffer jer en indsigt i forholdet mellem sandhederne, l\u00e6rer at betragte ting, som de er, forst\u00e5r hvordan tro og fornuft forholder sig til hinanden, hvad der er katolicismens grundlag og principper, og hvor de vigtigste inkonsekvenser og absurditeter i protestantisk l\u00e6re ligger.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Polemik og historisk kontekst<\/h2>\n\n\n\n

Dette sidste polemiske udsagn skal forst\u00e5s p\u00e5 baggrund af kardinal Newmans egen trosvandring, hans konversion fra Church of England til Den katolske Kirke, og ikke mindst ses i lyset af en tid, hvor de menneskelige og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige fronter mellem konfessionerne var trukket langt h\u00e5rdere op end i dag.<\/p>\n\n\n\n

Kardinal Newman forts\u00e6tter l\u00e6ngere fremme: \u201dI b\u00f8r v\u00e6re i stand til at komme frem med, hvad I f\u00f8ler, og hvad I mener, samt at f\u00f8le og mene det; p\u00e5 en forst\u00e5elig m\u00e5de at freml\u00e6gge jeres modstanderes fiktioner og usandheder for andre; at forklare de anklager, som bringes mod Kirken; ikke for at tilfredsstille blinde fanatikere, men fornuftige mennesker, af hvilken opfattelse de end m\u00e5tte v\u00e6re.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vores nutidige blik p\u00e5 Newmans polemik<\/h2>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 denne sidste passus virker i dag meget polemisk, ikke mindst fordi vi som katolikker selv har f\u00e5et et nuanceret og sundt kritisk syn p\u00e5 mange b\u00e5de fortidige og nuv\u00e6rende forhold i vor Kirke.<\/p>\n\n\n\n

De polemiske isl\u00e6t i kardinal Newmans redeg\u00f8relse er medtaget for fuldst\u00e6ndighedens skyld og for at se det samlede citat i sin historiske sammenh\u00e6ng. Nogle af hans v\u00e6sentlige udsagn om l\u00e6gfolket i citatet kan m\u00e5ske ogs\u00e5 virke autorit\u00e6re og patroniserende, hvilket i s\u00e5 fald ogs\u00e5 skal ses med samtidens briller.<\/p>\n\n\n\n

Newmans forventninger til l\u00e6gfolket i dag<\/h2>\n\n\n\n

Vi vil nu pr\u00f8ve p\u00e5 at g\u00e5 lidt mere ind p\u00e5 kardinal Newmans konkrete forventninger til l\u00e6gfolket, ikke mindst betragtet p\u00e5 baggrund af vor tids udfordringer.<\/p>\n\n\n\n

At kunne g\u00f8re rede for sin tro<\/h2>\n\n\n\n

\u201dHvad jeg savner hos katolikker, er den gave at komme ud med, hvad deres religion er.\u201d Trods \u00f8get bevidsthed hos l\u00e6gfolk, bedre uddannelse og kritisk sans, er dette \u00f8nske stadig aktuelt og noget, man skal arbejde p\u00e5 at f\u00e5 opfyldt. Som bibelsk underbygning af dette h\u00f8rer vi ofte f\u00f8lgende citat fra 1. Peters brev: \u201dI skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid v\u00e6re rede til forsvar over for enhver, der kr\u00e6ver jer til ansvar for det h\u00e5b, I har.\u201d (3,15).<\/p>\n\n\n\n

Kardinal Newman sigter hermed nok til evnen til at m\u00f8de s\u00f8gende og sp\u00f8rgende mennesker samt modstandere og kritikere, men ogs\u00e5 til det helt fundamentale at en kristen ved, hvorfor han eller hun tror samt lever og handler efter troen.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gfolkets historiske situation i England<\/h2>\n\n\n\n

I datidens England var katolikkerne kun s\u00e5 sm\u00e5t ved igen at g\u00f8re sig g\u00e6ldende i det offentlige liv. I \u00e5rhundreder forinden var de tvunget til et liv i tilbagetrukkethed og diskrimination. De, der holdt fast ved troen, gjorde det meget bevidst og ofte under store ofre. Det var s\u00e5ledes virkelig en bevidst bekendelse at v\u00e6re katolik og f\u00f8lge sin tro.<\/p>\n\n\n\n

Kardinal Newman taler dog ogs\u00e5 i en tid med mange \u00e5ndelige og sociale nybrud, som begyndte at give de udfordringer, vi ogs\u00e5 \u2013 og i forst\u00e6rket omfang \u2013 kender til i dag. Mennesker er i dag udsat for mange \u00e5ndelige og ideologiske p\u00e5virkninger, som g\u00f8r, at et nominelt tilh\u00f8rsforhold til en sammenh\u00e6ng \u2013 religi\u00f8s eller national \u2013 ikke l\u00e6ngere er en garanti for, at man bliver i denne sammenh\u00e6ng, endsige kan g\u00f8re rede for den, forsvare den og leve i overensstemmelse med den.<\/p>\n\n\n\n

Et l\u00e6gfolk uden arrogance<\/h2>\n\n\n\n

Videre siger kardinal Newman, at han \u00f8nsker sig et l\u00e6gfolk, ikke arrogant, ikke overilet i tale, ikke tr\u00e6ttek\u00e6rt. Ogs\u00e5 dette kan lyde polemisk, som om l\u00e6gfolket skal kende sin plads, og som om det at v\u00e6re arrogant, overilet og tr\u00e6ttek\u00e6rt skulle v\u00e6re en last, som s\u00e6rligt pr\u00e6ger l\u00e6gfolk og det netop i den tids England, hvor Den katolske Kirke indtil kort tid forinden i h\u00f8j grad var blevet holdt i live af l\u00e6gfolk i form af familier, der trofast havde bevaret den f\u00e6drene tro trods mange afsavn.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske ville kardinal Newman p\u00e5 en subtil m\u00e5de samtidigt advare mod klerikalisme, den negative form for fremh\u00e6velse af gejstligheden, der ogs\u00e5 til tider har manglet ydmyghed. B\u00e5de pr\u00e6ster og l\u00e6gfolk har brug for ikke at v\u00e6re arrogante, overilede og tr\u00e6ttek\u00e6re. Dette g\u00e6lder ikke kun i pr\u00e6sters og l\u00e6gfolks indbyrdes omgang. Pr\u00e6sterne skal ikke l\u00e6ngere p\u00e5ber\u00e5be sig privilegier eller retten til ikke at blive sagt imod, men v\u00e6re bevidste om, at et godt kristent vidnesbyrd kan afl\u00e6gges af alle, der s\u00f8ger f\u00e6llesskab med Gud. L\u00e6gfolket har sin kompetence b\u00e5de i kraft af uddannelse og andre kvalifikationer og p\u00e5 grund af deltagelsen i Kristi profetiske sendelse i kraft af d\u00e5b og firmelse.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6sternes s\u00e6rlige tjeneste og f\u00e6lles ansvar<\/h2>\n\n\n\n

Samtidig skal l\u00e6gfolket ogs\u00e5 anerkende pr\u00e6sternes s\u00e6rlige tjeneste, plads i liturgien og det s\u00e6rlige lederansvar, positioner, der ganske vist eksponerer pr\u00e6sten, men hele tiden skal afspejle et f\u00e6lles ansvar mest muligt i s\u00e5 mange sf\u00e6rer af menighedslivet som muligt.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMennesker, som kender deres religion\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Kardinal Newmans ideal p\u00e5 l\u00e6gfolket er \u201dmennesker, som kender deres religion, som g\u00e5r ind i den, som ved n\u00f8jagtigt, hvor de st\u00e5r, som ved, hvad de har, og hvad de ikke har.\u201d<\/p>\n\n\n\n

At v\u00e6re troende betyder ikke f\u00f8rst og fremmest at bekende sig til dogmer, men at have et n\u00e6rt forhold til Gud. Det er s\u00e5ledes ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at have en omfattende viden. Dog har et aktivt og virkningsfuldt trosliv altid m\u00e5ttet b\u00e6res af et vist m\u00e5l af viden om, eller rettere fortrolighed med, hvem vi tror p\u00e5, og hvordan Han g\u00f8r sig g\u00e6ldende i vort liv. Uden viden om troens indhold ville vi lade os styre af egne tanker og forme vort liv ud fra de behov og lyster, vi umiddelbart f\u00f8ler; men i en tid med mange bud p\u00e5 sandhed eller undertiden ogs\u00e5 bevidst fravalg af nogen form for absolut sandhed, er det vigtigt at vide, \u201dhvad man har, og hvad man ikke har,\u201d dvs viden om hvad der h\u00f8rer med til trosl\u00e6ren, og hvad der ikke g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8kumeni og katolsk identitet<\/h2>\n\n\n\n

Uden at v\u00e6re polemisk g\u00e6lder det ogs\u00e5 i \u00f8kumenisk sammenh\u00e6ng. Mange fordomme kristne imellem er blevet nedbrudt, man er blevet mere bevidst om det f\u00e6lles trosgods, og man har kunnet hj\u00e6lpe hinanden med at blive opm\u00e6rksom p\u00e5 fors\u00f8mte sider af fromhedsliv og kristen praksis. Dette er ikke blot en ansporing til at s\u00f8ge efter fuld enhed. Disse tiln\u00e6rmelser danner ogs\u00e5 en f\u00e6lles platform, hvorfra man kan m\u00f8de de udfordringer mod kristen tro og moral, som ikke tager hensyn til forskelle kristne konfessioner imellem, men gerne vil eliminere eller mindske kristen indflydelse fra samfund og meningsdannelse.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel er det vigtigt som katolik at vide, \u201dhvad man har, og hvad man ikke har,\u201d ikke for med ny polemik at l\u00e6gge afstand til andre kristne, men for at styrke kendskabet til den del af l\u00e6ren og traditionen, som ud over at skabe vor katolske identitet ogs\u00e5 udg\u00f8r Guds \u00e5benbaring til menneskene.<\/p>\n\n\n\n

Enhed som udtryk for Kristi vilje<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 Kardinal Newmans tid var de konfessionelle fronter trukket h\u00e5rdt op, og man vidste, hvor man stod, m\u00e5ske ikke altid l\u00e6rem\u00e6ssigt, men i hvert fald sociologisk. Nedbrydning af fordomme og f\u00e6lles tiltag m\u00e5 dog aldrig f\u00e5 os til at overh\u00f8re Kristi b\u00f8n om enhed (jf. Joh. 17,20). Fuld enhed er ikke noget, vi m\u00e5 mene at kunne leve foruden, hvis almindelige menneskelige relationer fungerer, men et udtryk for Kristi vilje og inderligste l\u00e6ngsel, som vi ikke m\u00e5 modmods\u00e6tte os eller anse for mindre v\u00e6sentlig.<\/p>\n\n\n\n

Historien som del af trosdannelsen<\/h2>\n\n\n\n

Kardinal Newman taler udtrykkeligt om kendskab til historien som en vigtig del af et troende menneskes dannelse. Denne understregning af historiens betydning kan vi se i sammenh\u00e6ng med, hvad han n\u00e6vner i slutningen af det lange citat, hvor han taler om at kunne afsl\u00f8re modstandernes urigtigheder og forklare anklager mod Kirken.<\/p>\n\n\n\n

Mange af de kritikpunkter, b\u00e5de berettigede og uberettigede, der fremf\u00f8res mod Kirken, drejer sig om aktuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ligesom man i samfundet som s\u00e5dant j\u00e6vnligt beklager den svindende historiske sans, m\u00e5 vi i troens sammenh\u00e6ng v\u00e6re endnu mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 historien, ikke f\u00f8rst og fremmest i akademisk forstand, men ud fra bevidstheden om, at Guds historie med os mennesker er noget levende. Som medlemmer af det verdslige samfund har vi brug for at v\u00e6re bevidste om de historiske r\u00f8dder som kilde til vor identitet.<\/p>\n\n\n\n

Kirkehistorien som levende nutid<\/h2>\n\n\n\n

Er man alligevel mindre afh\u00e6ngig af sine verdslige historiske r\u00f8dder, kan man ikke v\u00e6re det af kirkehistorien. Ud over at vi er en del af Guds historie med mennesket, det vi kalder frelseshistorien lige fra Abrahams kaldelse over Guds S\u00f8ns komme til jorden, s\u00e5 er Kirkens fortid ogs\u00e5 en del af dens nutid: De f\u00f8rste kristne martyrers vidnesbyrd gentager sig i nutidens ofte blodige kristenforf\u00f8lgelser. Kirkens tilstedev\u00e6relse i de enkelte lande er resultatet af en beundringsv\u00e6rdig missionarisk iver efter at forkynde det glade budskab nye steder. Mange af Kirkens ordener er gamle, og deres virke i nutiden er en frugt af deres grundl\u00e6ggeres karisme og nyt\u00e6nkning. Trods behovet for nye m\u00e5der at formidle troen p\u00e5 bliver fortidens teologiske skoler aldrig overfl\u00f8dige eller helt uaktuelle. Kirkens fromhedsliv er gennem tiderne blevet beriget med nye former, som har vist sig at v\u00e6re holdbare og v\u00e6rd at bevare. Det sidste koncil, som af nogle opfattes som et brud med fortiden, bygger trods sine banebrydende fornyelser videre p\u00e5 tidligere kirkem\u00f8ders pr\u00e6gning af trosl\u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n

Tro og fornuft h\u00e5nd i h\u00e5nd<\/h2>\n\n\n\n

Kardinal Newman n\u00e6vner specifikt n\u00f8dvendigheden af at \u201d\u00f8ge sin viden, opelske fornuften \u2026 l\u00e6re at forst\u00e5, hvordan tro og fornuft forholder sig til hinanden.\u201d En \u00f8get viden og dyrkelse af fornuften betragtes af mange som erstatning for religionens svar p\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5l og derfor ogs\u00e5 som dens endeligt. Selv om mennesket siden ren\u00e6ssancen var blevet mere autonomt i sin tankegang, og nye filosofiske retninger bet\u00f8d delvise opg\u00f8r med religionen, kom 1800-tallets ideologier med industrialisering og ekstrem fremtidstro til at blive en stor og langtr\u00e6kkende udfordring for troslivet, p\u00e5 det europ\u00e6iske kontinent m\u00e5ske mere end i England. Selv om tekniske fremskridt ikke l\u00e6ngere betragtes ukritisk, har en skepsis over for dem ikke af den grund betydet, at religionen har genfundet sin tidligere plads i menneskers liv. Uanset vurderingen af tekniske fremskridt og menneskelig autonomi skal tro og fornuft altid danne par og ikke konkurrere, ligesom teologi og filosofi heller aldrig har st\u00e5et i et grundl\u00e6ggende mods\u00e6tningsforhold til hinanden. Fornuften er ikke en egenskab, som skal t\u00f8jles af troen men en v\u00e6sentlig drivkraft, som skal hj\u00e6lpe os hen imod den. N\u00e5r man i sin fornuftsbetonede s\u00f8gen n\u00e5r frem til troen, bliver fornuften ikke parkeret, men forts\u00e6tter med at lade os sp\u00f8rge for gennem troen at f\u00e5 de svar, den selv m\u00e5 opgive at finde.<\/p>\n\n\n\n

At f\u00f8le og mene det, man bekender<\/h2>\n\n\n\n

I slutningen af citatet kommer kardinal Newman med en slags konklusion eller rettere understregning af, hvad det hele drejer sig om i vort forhold til Gud. Ikke nok med at man skal \u201dkomme frem med, hvad man f\u00f8ler, og hvad man mener,\u201d man skal ogs\u00e5 \u201df\u00f8le og mene det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 dette er lidt provokerende. Det kan v\u00e6re en stor overvindelse at formulere og bekende, hvad man f\u00f8ler og mener i troslivet; men n\u00e5r denne overvindelse er gennemf\u00f8rt, kan b\u00e5de formulering og bekendelse nogle gange v\u00e6re overfladisk, traditionsbestemt, polemisk og instrumentaliseret. Kardinal Newman siger, at vi skal bringes til virkelig at f\u00f8le og mene det, vi bekender. \u201dF\u00f8le\u201d betyder her ikke at lade sig styre af f\u00f8lelser, hvilket kan g\u00f8re os b\u00e5de ustabile og selektive. \u201dF\u00f8le\u201d betyder her snarere, men ogs\u00e5 i n\u00e6r tilknytning til det at mene, at man har taget noget helt til sig.<\/p>\n\n\n\n

Troslivet som n\u00e5degave og engagement<\/h2>\n\n\n\n

For troslivets vedkommende er det af afg\u00f8rende betydning. Mange mennesker har v\u00e6ret ledsaget af en religi\u00f8s praksis, sakramentsmodtagelse m.m., uden at de har f\u00f8lt andet end at skulle gennemf\u00f8re noget, der h\u00f8rte med eller var forventet. B\u00e5de for selv at overleve og for at virke som redskab for Gudsrigets forkyndelse er det vigtig at mene, hvad man st\u00e5r for. Selv om kardinal Newman ogs\u00e5 appellerer til vilje og bevidsthed, er foruds\u00e6tningen, at menneskets eget initiativ bliver b\u00e5ret af troens n\u00e5degave. Denne n\u00e5degave er ikke \u00e9n, man kan tage selv; men har man taget imod den, vil selv den svageste gnist kunne t\u00e6nde b\u00e5de accept og vilje til f\u00f8lge op p\u00e5 den i form at engagement og oms\u00e6tning deraf i b\u00e5de vidnesbyrd og forkyndelse.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gfolk og gejstlighed \u2013 f\u00e6lles kald og potentiale<\/h2>\n\n\n\n

Alt det, kardinal Newman gerne vil fremelske hos mennesket, er ikke noget specifikt laikalt (kun hos l\u00e6gm\u00e6nd \u2013 red.), men grundlaget for alle menneskers trosvandring og evne til at g\u00f8re en forskel p\u00e5 Gudsrigets vegne over for omverdenen. Kardinal Newman spiller ikke gejstlighed og l\u00e6gfolk ud mod hinanden. De skal begge i f\u00e6llesskab synligg\u00f8re Kirken, bekende, leve, fejre og udbrede troen. I l\u00e6gfolket s\u00e5 kardinal Newman et uudnyttet potentiale. Endnu er hele dette potentiale ikke fuldt udnyttet, enten ved at l\u00e6gfolket endnu ikke alle steder i verden har f\u00e5et muligheden for at g\u00f8re en forskel, eller ved at l\u00e6gfolket ikke selv har taget imod de muligheder, der tilbydes og appelleres om at bruge.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gfolkets uundv\u00e6rlige rolle i Kirken<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r det lykkes, vil en \u00f8get bevidsthed og virkning af Kirken som \u201dcommunio,\u201d f\u00e6llesskab, komme til udtryk; men der vil ogs\u00e5 v\u00e6re \u00e5bnet veje, som kun l\u00e6gfolk kan bruge som adgang til at n\u00e5 ud til mennesker, fordi l\u00e6gfolk i kraft af deres placering i familie, arbejde, politik, medier og samfundsinstitutioner samt egen dannelse besidder en uvurderlig kompetence.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gfolks indsats og mobilisering er ikke en erstatning for manglende pr\u00e6ster. Det kan godt v\u00e6re, at denne mangel p\u00e5 det sidste har v\u00e6ret set som en anledning til at f\u00e5 l\u00e6gfolk p\u00e5 banen. Skulle der dog komme flere pr\u00e6ster, vil l\u00e6gfolkets rolle stadig v\u00e6re ikke blot aktuel, men uundv\u00e6rlig, ikke kun for at f\u00e5 nogle ting gjort, men f\u00f8rst og fremmest for at f\u00e5 opbygget Kirken til et f\u00e6llesskab, hvor alle tjenester, karismer og talenter fremmes og udnyttes.<\/p>\n\n\n\n

Czeslaw Kozon har siden 1995 v\u00e6ret den katolske biskop i Danmark.
Indl\u00e6g i e-festskrift Erling Tiedemann 80 \u00e5r – 2012 (s. 46-52)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Artiklen har ogs\u00e5 tidligere v\u00e6ret bragt p\u00e5 katolskliv.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sammendrag: Kardinal John Henry Newman fremstilles som en vigtig forl\u00f8ber for Andet Vatikankoncil, is\u00e6r i sp\u00f8rgsm\u00e5let om l\u00e6gfolkets rolle i Kirken. Koncilet understregede b\u00e5de det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme, som alle d\u00f8bte har del i, og det universelle kald til hellighed: alle troende er kaldet til et n\u00e6rt forhold til Gud og til at afl\u00e6gge et trov\u00e6rdigt<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1566,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den hellige John Henry Newman","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-1562","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1562","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1562"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1562\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8866,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1562\/revisions\/8866"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1566"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1562"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1562"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1562"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}