![\"\"](\"http:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/katolicismen.webp\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n\u00d8nsker du at fordybe dig i den katolske tro og opleve en fornyet gl\u00e6de ved troen, kan Robert Barrons bog \u201dKatolicismen \u2013 en rejse ind i troens hjerte\u201d, som er udkommet i en pragudgave p\u00e5 Ansgarstiftelsens forlag, st\u00e6rkt anbefales.<\/p>\n\n\n\n
Bogen gennemg\u00e5r troen begyndende med inkarnationen og Jesu liv, l\u00e6re, d\u00f8d og opstandelse, efterfulgt af et kapitel f\u00f8rst om Jomfru Maria og derefter om Peter og Paulus. Dern\u00e6st dykker Barron ned i Kirkens og eukaristiens vigtige rolle i den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n
Efter disse kapitler f\u00f8lger et om helgener, hvor han s\u00e6rlig fremh\u00e6ver Katharine Drexel, Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux, Edith Stein og Moder Teresa af Calcutta. Hans definition af helgener er, at det \u201der dem, der har ladet Jesus forandre sig gennemgribende indefra\u201d (s.229).<\/p>\n\n\n\n
Barron er nu kommet til b\u00f8nnen, og her bruger han Thomas Merton, Johannes af Korset og Teresa af Avila som eksempler og viser hvordan, vi, n\u00e5r vi i b\u00f8nnen r\u00e6kker ud efter Gud, m\u00f8des af en \u201dmere ivrig udstrakt guddommelig h\u00e5nd, der r\u00e6kker ud efter os\u201d (s. 257).<\/p>\n\n\n\n
Endelig er der et kapitel om helvede, sk\u00e6rsilden og himmelen og herunder lidt om engle og d\u00e6moner.<\/p>\n\n\n\n
Bogen afsluttes med kapitlet \u201dDet handler alt sammen om Gud\u201d, som er en opsummering af bogens emner, hvor forfatteren p\u00e5peger, at alt i hans bog netop handler om Gud. Her fort\u00e6ller han en lille anekdote fra lige f\u00f8r \u00e5bningen af 2. Vatikankoncil, fortalt af Joseph Ratzinger, som den gang var en ung teolog: Diskussionen op til koncilet drejede sig prim\u00e6rt om Kirkens natur, l\u00e6gfolkenes rolle og Kirkens engagement i en moderne tid. Men s\u00e5 afbr\u00f8d en \u00e6ldre biskop diskussionen med ordene: \u201dBr\u00f8dre, jeg har lyttet med stor interesse til denne debat, og jeg er enig i, at sp\u00f8rgsm\u00e5l, der har med Kirken at g\u00f8re, er meget vigtige, men jeg er af den faste overbevisning, at koncilet f\u00f8rst og fremmest b\u00f8r tale om Gud\u201d (s. 317). \u2013 Det er netop, hvad bogen \u201dKatolicisme en rejse ind i troens hjerte\u201d g\u00f8r, lige meget, hvilket emne Barron dykker ned i.<\/p>\n\n\n\n
Robert Barrons bog er en guldgrube med masser af guldkorn til fordybelse og opbyggelse. Han har en s\u00e6rlig evne til at g\u00f8re sv\u00e6rt stof tilg\u00e6ngeligt uden af den grund at udvande dets indhold \u2013 en evne, som er ganske sj\u00e6lden, men som minder om den, mange har gl\u00e6det sig over hos C:S: Lewis, en forfatter, som Barron ogs\u00e5 flere gange henviser til.<\/p>\n\n\n\n
En del af denne evne best\u00e5r i at vise, hvordan de tilsyneladende tunge og byrdefulde ting i troen i virkeligheden er en n\u00e5de. Det g\u00e6lder bl.a. Saligprisningerne, hvor det umiddelbart kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se, at det at v\u00e6re fattig, s\u00f8rgende, sagtmodig og forfulgt kan g\u00f8re en salig, ja lykkelig. Barron henviser her til Thomas af Aquinas, der opstiller fire ting, som mennesket bruger som erstatning for Gud, nemlig rigdom, nydelse, magt og \u00e6re, og som f\u00f8rer det i ulykke. Disse fire ting korresponderer med de fire ting, som f\u00f8rer til lykke, som afh\u00e6ngighed korresponderer med frig\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes frig\u00f8r fattigdommen mennesket fra rigdommens slaveri \u2013 men ikke forst\u00e5et s\u00e5dan, at det s\u00e5 er forkert at v\u00e6re rig, men rigdommen binder ikke l\u00e6ngere det frigjorte menneske. Barron omskriver dermed denne saligprisning til: \u201dhvor velsignet er du, hvis du ikke er s\u00e5 knyttet til materielle ting, hvis du ikke har sat de goder, som kan k\u00f8bes for penge, i centrum af dit liv?\u201d (s. 59).
P\u00e5 samme m\u00e5de er den frigjorte s\u00f8rgende befriet for behovet for gode f\u00f8lelser og kan f\u00f8lge Gud uden forbehold, selv midt i lidelse.<\/p>\n\n\n\n
Frig\u00f8relsen for afh\u00e6ngigheden af magt ligger i den sagtmodige \u00e5nd, som befrier dig til at \u201df\u00f8lge Guds vilje, selv n\u00e5r den vej medf\u00f8rer ekstrem magtesl\u00f8shed\u201d (s. 60). P\u00e5 samme m\u00e5de frig\u00f8r forf\u00f8lgelsen mennesket fra afh\u00e6ngigheden af \u00e6re, s\u00e5 det kan f\u00f8lge Gud \u2013 selv n\u00e5r det medf\u00f8rer, at man bliver ignoreret eller mister sin \u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6sningen af Robert Barrons gennemgang af Saligprisningerne f\u00f8der i den, der l\u00e6ser det, en dyb l\u00e6ngsel efter denne frihed, som er kendetegnende for helgenerne. Derfor citerer han ogs\u00e5 senere i bogen L\u00e9on Bloy, som har sagt, \u201dat der kun er \u00e9n virkelig sorg her i livet: Ikke at v\u00e6re en helgen\u201d (s. 263).<\/p>\n\n\n\n
At \u201dKatolicismen en rejse ind i troens hjerte\u201d kan v\u00e6re med til at v\u00e6kke denne l\u00e6ngsel i l\u00e6seren og dermed kan blive livsforvandlende, er nok den bedste anbefaling, den kan f\u00e5 med p\u00e5 vejen. At den derudover med dens rige illustrationer ogs\u00e5 er en fryd for \u00f8jet, g\u00f8r jo ikke bogen mindre anbefalelsesv\u00e6rdig.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n