{"id":14715,"date":"2026-01-26T11:15:00","date_gmt":"2026-01-26T11:15:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=14715"},"modified":"2026-07-12T21:22:21","modified_gmt":"2026-07-12T19:22:21","slug":"vatikanets-statssekretaer-i-audiens-hos-kong-frederik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=14715","title":{"rendered":"Vatikanets statssekret\u00e6r i audiens hos kong Frederik"},"content":{"rendered":"\n

Diplomati, kirke og stat i et historisk lys<\/h2>\n\n\n\n

Vatikanets statssekret\u00e6r Pietro Parolin blev mandag modtaget i audiens hos Kong Frederik X. Det er et m\u00f8de, der r\u00e6kker ud over den konkrete begivenhed og peger ind i et l\u00e6ngere historisk spor, hvor relationerne mellem det danske kongehus og Vatikanet har v\u00e6ret virksomme, men sj\u00e6ldent synlige.<\/p>\n\n\n\n

Audiensen \u00e5bner for et eftert\u00e6nksomt blik p\u00e5 forholdet mellem kirke, stat og monarki \u2013 tre st\u00f8rrelser, som gennem \u00e5rhundreder har formet Europas politiske og \u00e5ndelige landskab. Vatikanstaten er geografisk set verdens mindste stat, men dens diplomatiske stemme har gennem historien haft en v\u00e6gt, der langt overstiger dens fysiske st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8get fandt sted i en tid, hvor Danmark markerer Ansgar-jubil\u00e6et, og hvor forbindelsen mellem nordisk kristendomshistorie og kirkens globale virke igen er blevet tydelig. Bes\u00f8get falder i et \u00e5r, hvor jubil\u00e6et for Sankt Ansgars mission samtidig minder om de tidligste forbindelser mellem Norden og den kirke, som i dag repr\u00e6senteres globalt af Vatikanet.<\/p>\n\n\n\n

Statssekret\u00e6ren \u2013 pavens n\u00e6rmeste embedsmand<\/h2>\n\n\n\n

Vatikanets statssekret\u00e6r er ikke statsoverhoved, men den h\u00f8jeste embedsmand i Den Hellige Stol. Embedet svarer funktionelt til en kombination af udenrigsminister og regeringschef. Statssekret\u00e6ren leder Statssekretariatet, koordinerer den romerske kurie og har det overordnede ansvar for Vatikanets diplomatiske relationer med stater og internationale organisationer.<\/p>\n\n\n\n

Som statssekret\u00e6r fungerer Pietro Parolin i praksis som pavens n\u00e6rmeste politiske r\u00e5dgiver og vigtigste repr\u00e6sentant udadtil. Han har i en \u00e5rr\u00e6kke spillet en central rolle i internationale forhandlinger om fred, religionsfrihed, humanit\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l og kirkens plads i en globaliseret verden.<\/p>\n\n\n\n

Vatikanet \u2013 stat og kirkelig autoritet<\/h2>\n\n\n\n

Vatikanstaten er en suver\u00e6n stat, etableret i 1929 ved Laterantraktaten. Den er territorialt lille, men ud\u00f8ver sin indflydelse gennem Den Hellige Stol, som er anerkendt som folkeretligt subjekt og opretholder diplomatiske forbindelser med over 180 stater \u2013 herunder Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Vatikanets diplomati adskiller sig fra klassisk statsdiplomati ved sit tydelige moralske og etiske sigte. Fokus ligger p\u00e5 fredsarbejde, beskyttelse af mindretal, samvittighedsfrihed og menneskelig v\u00e6rdighed \u2013 temaer, der ogs\u00e5 pr\u00e6ger samtalerne med statsoverhoveder i Europa.<\/p>\n\n\n\n

Det danske kongehus og Vatikanet<\/h2>\n\n\n\n

Relationerne mellem det danske kongehus og Vatikanet har historisk v\u00e6ret pr\u00e6get af respektfuld distance, men ogs\u00e5 kontinuitet. Efter Reformationen i 1536 blev Danmark et luthersk kongerige, og forbindelserne til Rom oph\u00f8rte formelt. Alligevel er der i det 20. og 21. \u00e5rhundrede opbygget et stabilt, om end lavm\u00e6lt, diplomatisk forhold.<\/p>\n\n\n\n

Danmark har haft officiel repr\u00e6sentation ved pavelige ceremonier, og danske monarker har tidligere haft audiens i Vatikanet. Modtagelsen af en statssekret\u00e6r i K\u00f8benhavn er dog en relativt sj\u00e6lden begivenhed og understreger m\u00f8\u00addets diplomatiske tyngde.<\/p>\n\n\n\n

Kongehuset og den katolske kirke i Danmark<\/h2>\n\n\n\n

Forholdet mellem det danske kongehus og Den katolske kirke i Danmark har gennem det seneste \u00e5rhundrede v\u00e6ret pr\u00e6get af gensidig respekt. Kongehuset deltager j\u00e6vnligt i markeringer af national og kulturel betydning, hvor ogs\u00e5 den katolske kirke er repr\u00e6senteret, s\u00e6rligt ved jubil\u00e6er, begravelser og \u00f8kumeniske begivenheder.<\/p>\n\n\n\n

Omvendt har katolske biskopper og kirkelige ledere anerkendt monarkiets rolle som samlende institution i det danske samfund.<\/p>\n\n\n\n

Katolske biskopper og kongelige ordener<\/h2>\n\n\n\n

Flere katolske biskopper i Danmark har gennem tiden modtaget danske ordener \u2013 herunder Ridderkorset af Dannebrog \u2013 som anerkendelse for deres samfundsm\u00e6ssige og kulturelle indsats. Ordensudn\u00e6vnelserne er ikke udtryk for kirkelig eller teologisk stillingtagen, men for statens anerkendelse af personers virke til gavn for landet.<\/p>\n\n\n\n

Disse udm\u00e6rkelser vidner om, at den katolske kirke i Danmark i dag opfattes som en naturlig del af det danske civilsamfund.<\/p>\n\n\n\n

Et m\u00f8de i kontinuitet<\/h2>\n\n\n\n

Audiensen mellem kong Frederik og Vatikanets statssekret\u00e6r skal ikke forst\u00e5s som et isoleret \u00f8jeblik, men som led i en l\u00e6ngere historisk bev\u00e6gelse: fra bruddet i Reformationen over \u00e5rhundreders distance til nutidens respektfulde sameksistens og dialog.<\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8get peger p\u00e5, at forbindelsen mellem Danmark og Vatikanet i dag f\u00f8rst og fremmest b\u00e6res af f\u00e6lles v\u00e6rdier: fred, ansvar, menneskelig v\u00e6rdighed og forst\u00e5elsen af Europas kristne kulturarv \u2013 i al dens mangfoldighed.<\/p>\n\n\n\n

Det seneste vigtige bes\u00f8g fra Vatikanet<\/h2>\n\n\n\n

Det seneste egentlige topbes\u00f8g fra Vatikanet fandt sted i 1989, da Pave Johannes Paul II bes\u00f8gte Danmark som led i sin nordiske rundrejse. Bes\u00f8get havde b\u00e5de kirkelig og historisk betydning og markerede f\u00f8rste gang siden Reformationen, at en pave officielt satte fod p\u00e5 dansk jord.<\/p>\n\n\n\n

Paven m\u00f8dtes med repr\u00e6sentanter for det danske samfund og deltog i \u00f8kumeniske begivenheder, hvor dialogen mellem katolikker og lutheranere stod centralt. Bes\u00f8get blev bredt opfattet som et symbol p\u00e5 forsoning, respekt og en ny fase i relationerne mellem Danmark og Den Hellige Stol.<\/p>\n\n\n\n

Siden 1989 har kontakten mellem Vatikanet og Danmark v\u00e6ret stabil, men prim\u00e6rt f\u00f8rt gennem diplomatiske kanaler. Modtagelsen af Vatikanets statssekret\u00e6r i 2026 m\u00e5 derfor ses som den mest markante begivenhed i relationerne siden pavebes\u00f8get.<\/p>\n\n\n\n

Vatikanet p\u00e5 bes\u00f8g i Udenrigsministeriet<\/h2>\n\n\n\n

Under sit ophold i Danmark lagde kardinal Pietro Parolin ogs\u00e5 vejen forbi Udenrigsministeriet, hvor han m\u00f8dtes med Danmarks udenrigsminister Lars L\u00f8kke Rasmussen til samtaler om internationale relationer, fredsarbejde og religionsfrihed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vatikanets statssekret\u00e6r Pietro Parolin m\u00f8dtes under sit Danmark-bes\u00f8g med udenrigsminister Lars L\u00f8kke Rasmussen i Udenrigsministeriet. Samtalen kredsede om internationale relationer, fredsarbejde og religionsfrihed. | \u00a9 Udenrigsministeriet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

FAKTABOKS: Vatikanets statssekretariat<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vatikanets Statssekretariat<\/strong> er Den Hellige Stols \u00f8verste administrative og diplomatiske organ.
Det ledes af statssekret\u00e6ren, som er pavens n\u00e6rmeste embedsmand.<\/p>\n\n\n\n

Hovedfunktioner:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Koordinerer den romerske kurie<\/li>\n\n\n\n
  • Leder Vatikanets diplomatiske relationer med stater og internationale organisationer<\/li>\n\n\n\n
  • R\u00e5dgiver paven i politiske og kirkelige sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/li>\n\n\n\n
  • Overv\u00e5ger Den Hellige Stols internationale engagement<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Statssekret\u00e6ren fungerer i praksis som b\u00e5de regeringschef og udenrigsminister for Vatikanet.<\/p>\n\n\n\n

    TIDSLINJE: Kongehuset og Vatikanet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    1536<\/strong>
    Reformationen indf\u00f8res i Danmark. De formelle forbindelser mellem den danske krone og Rom afbrydes.<\/p>\n\n\n\n

    1800-tallet<\/strong>
    Katolicismen genopst\u00e5r gradvist i Danmark. Kontakten til Vatikanet genoptages i begr\u00e6nset, uformel form.<\/p>\n\n\n\n

    1929<\/strong>
    Vatikanstaten etableres ved Laterantraktaten og bliver et selvst\u00e6ndigt folkeretligt subjekt.<\/p>\n\n\n\n

    1953<\/strong>
    Danmark indf\u00f8rer fuld religionsfrihed. Den katolske kirke anerkendes formelt p\u00e5 linje med andre trossamfund.<\/p>\n\n\n\n

    1970\u2019erne\u20131990\u2019erne<\/strong>
    Det danske kongehus deltager ved udvalgte pavelige ceremonier og markeringer gennem diplomatiske repr\u00e6sentanter.<\/p>\n\n\n\n

    2000<\/strong>
    Danmark er repr\u00e6senteret ved jubil\u00e6umsmarkeringer i Vatikanet i forbindelse med \u00e5rtusindskiftet.<\/p>\n\n\n\n

    2014<\/strong>
    Dronning Margrethe II sender officiel repr\u00e6sentation ved pavevalg og st\u00f8rre pavelige ceremonier.<\/p>\n\n\n\n

    2026<\/strong>
    Vatikanets statssekret\u00e6r Pietro Parolin<\/strong> modtages i audiens hos Kong Frederik X<\/strong> \u2013 et sj\u00e6ldent og markant diplomatisk m\u00f8de p\u00e5 dansk grund.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Audiensen mellem kong Frederik og Vatikanets statssekret\u00e6r peger p\u00e5 en diskret, men stabil relation mellem Danmark og Den Hellige Stol. Bes\u00f8get f\u00f8jer sig ind i en l\u00e6ngere historie om diplomati, gensidig respekt og den katolske kirkes plads i det danske samfund.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14717,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Vatikanets statssekret\u00e6r Pietro Parolin modtages i audiens hos Kong Frederik X mandag den 26. januar. M\u00f8det markerer et sj\u00e6ldent, men betydningsfuldt \u00f8jeblik i de diplomatiske relationer mellem det danske kongehus og Vatikanet. | \u00a9 Kongehuset","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[412,1163],"tags":[],"class_list":["post-14715","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kardinal-parolins-besoeg-i-danmark","category-praest-lars-messerschmidt"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/14715","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=14715"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/14715\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14732,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/14715\/revisions\/14732"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/14717"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=14715"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=14715"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=14715"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}