Pave Leo XIV advarer mod, at digital teknologi og kunstig intelligens kan udviske menneskets ansigt, stemme og relationer. Han understreger, at kommunikation er dybt forbundet med menneskets v\u00e6rdighed og kald, og opfordrer til ansvarlig brug af teknologi, kritisk t\u00e6nkning og styrket medie- og AI-dannelse, s\u00e5 teknologisk udvikling forbliver i menneskets og f\u00e6llesskabets tjeneste. <\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/pave_leo.jpeg\")
K\u00e6re br\u00f8dre og s\u00f8stre,<\/p>\n\n\n\n
Vores ansigter og stemmer er unikke og karakteristiske tr\u00e6k ved hvert menneske; de \u00e5benbarer den enkeltes uerstattelige identitet og er grundelementerne i ethvert m\u00f8de med andre. Det forstod de gamle godt. For at betegne den menneskelige person brugte de gamle gr\u00e6kere ordet ansigt (pr\u00f3s\u014dpon), fordi det etymologisk udtrykker det, der er foran blikket \u2013 n\u00e6rv\u00e6relsens og relationens sted. Det latinske ord person (af per-sonare) fremkalder derimod tanken om lyd: ikke hvilken som helst lyd, men den umiskendelige klang af et menneskes stemme.<\/p>\n\n\n\n
Ansigter og stemmer er hellige. Gud, som skabte os i sit billede og sin lighed, gav os dem, da han kaldte os til livet gennem det Ord, han rettede til os. Dette Ord l\u00f8d gennem \u00e5rhundrederne i profeternes stemmer og blev i tidens fylde k\u00f8d. Ogs\u00e5 vi har h\u00f8rt og set dette Ord (jf. 1 Joh 1,1-3) \u2013 hvori Gud meddeler os sig selv \u2013 fordi det blev \u00e5benbaret for os i Jesu, Guds S\u00f8ns, stemme og ansigt.<\/p>\n\n\n\n
Fra skabelsens \u00f8jeblik \u00f8nskede Gud, at mand og kvinde skulle v\u00e6re hans samtalepartnere, og som den hellige Gregor af Nyssa forklarede, indpr\u00e6gede han i vores ansigter et genskin af den guddommelige k\u00e6rlighed, for at vi fuldt ud kan leve vores menneskelighed gennem k\u00e6rligheden. At bevare menneskelige ansigter og stemmer betyder derfor at bevare dette m\u00e6rke, dette uudslettelige spejl af Guds k\u00e6rlighed. Vi er ikke en art best\u00e5ende af foruddefinerede biokemiske formler. Hver enkelt af os har et uerstatteligt og uefterligneligt kald, som udspringer af vores levede erfaring og bliver synligt i m\u00f8det med andre.<\/p>\n\n\n\n
Hvis vi svigter denne opgave, risikerer den digitale teknologi radikalt at forandre nogle af de grundl\u00e6ggende s\u00f8jler i den menneskelige civilisation, som vi ofte tager for givet. Ved at simulere menneskelige stemmer og ansigter, visdom og viden, bevidsthed og ansvar, empati og venskab griber de systemer, vi kalder kunstig intelligens, ikke blot ind i informations\u00f8kosystemer, men tr\u00e6nger helt ind i kommunikationens dybeste lag: de menneskelige relationer.<\/p>\n\n\n\n
Udfordringen er derfor ikke teknologisk, men antropologisk. At beskytte ansigter og stemmer betyder i sidste ende at beskytte os selv. At gribe de muligheder, som digital teknologi og kunstig intelligens tilbyder, med mod, beslutsomhed og d\u00f8mmekraft betyder ikke at lukke \u00f8jnene for kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, kompleksitet og risici.<\/p>\n\n\n\n
Giv ikke afkald p\u00e5 evnen til at t\u00e6nke<\/p>\n\n\n\n
Det har l\u00e6nge v\u00e6ret veldokumenteret, at algoritmer, som er designet til at maksimere engagement p\u00e5 sociale medier \u2013 hvilket er \u00f8konomisk fordelagtigt for platformene \u2013 bel\u00f8nner hurtige f\u00f8lelser og straffer mere tidskr\u00e6vende menneskelige reaktioner som den indsats, der kr\u00e6ves for at forst\u00e5 og reflektere. Ved at samle mennesker i bobler af let enighed og let forargelse reducerer disse algoritmer vores evne til at lytte og t\u00e6nke kritisk og forst\u00e6rker den sociale polarisering.<\/p>\n\n\n\n
Dette forv\u00e6rres yderligere af en naiv og ukritisk tillid til kunstig intelligens som en alvidende \u201dven\u201d, en kilde til al viden, et arkiv over enhver erindring, et \u201dorakel\u201d for alle r\u00e5d. Alt dette kan yderligere sv\u00e6kke vores evne til analytisk og kreativ t\u00e6nkning, til at forst\u00e5 mening og skelne mellem syntaks og semantik.<\/p>\n\n\n\n
Selv om AI kan yde st\u00f8tte og hj\u00e6lp i forbindelse med kommunikationsopgaver, truer valget om p\u00e5 l\u00e6ngere sigt at unddrage sig den personlige tankeindsats og n\u00f8jes med kunstige statistiske sammenstillinger med at forringe vores kognitive, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og kommunikative f\u00e6rdigheder.<\/p>\n\n\n\n
I de senere \u00e5r har kunstige intelligenssystemer i stigende grad overtaget produktionen af tekster, musik og video. Dette bringer store dele af den menneskelige kreative industri i fare for at blive demonteret og erstattet af m\u00e6rkaten \u201dPowered by AI\u201d, hvor mennesker reduceres til passive forbrugere af ut\u00e6nkte tanker og anonyme produkter uden ejerskab eller k\u00e6rlighed. Samtidig reduceres menneskelig genialitet inden for musik, kunst og litteratur til blot at v\u00e6re tr\u00e6ningsmateriale for maskiner.<\/p>\n\n\n\n
Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er imidlertid ikke, hvad maskiner kan eller vil kunne g\u00f8re, men hvad vi kan og vil v\u00e6re i stand til at udrette ved at vokse i menneskelighed og viden gennem en klog brug af de magtfulde redskaber, vi har til r\u00e5dighed. Mennesker har til alle tider \u00f8nsket at tilegne sig kundskabens frugter uden den indsats, som engagement, forskning og personligt ansvar kr\u00e6ver. Men at give afkald p\u00e5 kreativiteten og overdrage vores tankevirksomhed og fantasi til maskiner ville v\u00e6re at begrave de talenter, vi er blevet betroet for at vokse som personer i relation til Gud og andre. Det ville v\u00e6re at skjule vores ansigter og bringe vores stemmer til tavshed.<\/p>\n\n\n\n
At v\u00e6re \u2013 eller at foregive: simulering af relationer og virkelighed<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi scroller gennem vores feeds, bliver det stadig sv\u00e6rere at afg\u00f8re, om vi interagerer med andre mennesker eller med \u201dbots\u201d og \u201dvirtuelle influencere\u201d. De mindre gennemsigtige indgreb fra disse automatiserede akt\u00f8rer p\u00e5virker offentlige debatter og menneskers valg. Chatbots baseret p\u00e5 store sprogmodeller (LLM\u2019er) viser sig at v\u00e6re overraskende effektive i skjult p\u00e5virkning gennem l\u00f8bende optimering af personaliseret interaktion. Den dialogiske, adaptive og mimetiske struktur i disse sprogmodeller er i stand til at efterligne menneskelige f\u00f8lelser og dermed simulere relationer. Selvom denne antropomorfisering kan v\u00e6re underholdende, er den ogs\u00e5 vildledende \u2013 is\u00e6r for de mest s\u00e5rbare. Fordi chatbots er overdreven \u201dk\u00e6rlige\u201d, altid tilg\u00e6ngelige og konstant n\u00e6rv\u00e6rende, kan de blive skjulte arkitekter for vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilstande og tr\u00e6nge ind i og bes\u00e6tte vores intimsf\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Teknologi, der udnytter vores behov for relationer, kan ikke blot f\u00f8re til smertefulde konsekvenser i enkeltpersoners liv, men ogs\u00e5 skade samfundets sociale, kulturelle og politiske v\u00e6v. Dette sker, n\u00e5r vi erstatter relationer til andre mennesker med AI-systemer, der katalogiserer vores tanker og skaber en verden af spejle omkring os, hvor alt er skabt \u201di vores billede og lighed\u201d. Derved fratages vi muligheden for at m\u00f8de andre, som altid er forskellige fra os selv, og som vi kan og m\u00e5 l\u00e6re at forholde os til. Uden m\u00f8det med den anden kan der ikke v\u00e6re relationer eller venskaber.<\/p>\n\n\n\n
En anden stor udfordring ved disse nye systemer er bias, som f\u00f8rer til en forvr\u00e6nget opfattelse af virkeligheden. AI-modeller formes af verdenssynet hos dem, der udvikler dem, og kan til geng\u00e6ld p\u00e5tvinge disse tankem\u00e5der ved at reproducere de stereotyper og fordomme, der findes i de data, de er tr\u00e6net p\u00e5. Manglende gennemsigtighed i algoritmisk programmering, kombineret med utilstr\u00e6kkelig social repr\u00e6sentation i data, risikerer at fange os i netv\u00e6rk, der manipulerer vores tanker og forl\u00e6nger og forst\u00e6rker eksisterende sociale uligheder og uretf\u00e6rdigheder.<\/p>\n\n\n\n
Indsatsen er h\u00f8j. Simulationens kraft er s\u00e5 stor, at AI endda kan bedrage os ved at fabrikere parallelle \u201dvirkeligheder\u201d og tiltuske sig vores ansigter og stemmer. Vi er neds\u00e6nket i en verden af multidimensionalitet, hvor det bliver stadig vanskeligere at skelne virkelighed fra fiktion.<\/p>\n\n\n\n
Un\u00f8jagtighed forv\u00e6rrer kun dette problem. Systemer, der pr\u00e6senterer statistisk sandsynlighed som viden, tilbyder os i bedste fald tiln\u00e6rmelser til sandheden \u2013 som undertiden er direkte vildfarelser. Manglende kildekritik, sammen med krisen i den ops\u00f8gende journalistik, hvor information l\u00f8bende indsamles og verificeres d\u00e9r, hvor begivenhederne finder sted, kan yderligere n\u00e6re desinformation og skabe voksende mistillid, forvirring og utryghed.<\/p>\n\n\n\n
En mulig alliance<\/h2>\n\n\n\n
Bag denne enorme, usynlige kraft, som p\u00e5virker os alle, st\u00e5r kun en h\u00e5ndfuld virksomheder, hvis grundl\u00e6ggere for nylig blev pr\u00e6senteret som skaberne af \u201d\u00c5rets Person 2025\u201d eller som arkitekterne bag kunstig intelligens. Dette rejser alvorlige bekymringer om den oligopolistiske kontrol over algoritmiske systemer og kunstig intelligens, som i det skjulte kan p\u00e5virke adf\u00e6rd og endda omskrive menneskets historie \u2013 ogs\u00e5 Kirkens historie \u2013 ofte uden at vi rigtig er klar over det.<\/p>\n\n\n\n
Opgaven, der ligger foran os, er ikke at standse den digitale innovation, men at lede den og v\u00e6re bevidste om dens dobbelte karakter. Det er op til hver enkelt af os at h\u00e6ve stemmen til forsvar for den menneskelige person, s\u00e5 vi reelt kan tage disse redskaber til os som allierede.<\/p>\n\n\n\n
Denne alliance er mulig, men den m\u00e5 hvile p\u00e5 tre s\u00f8jler: ansvar, samarbejde og uddannelse.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst og fremmest ansvar. Afh\u00e6ngigt af den rolle, vi har, kan ansvar forst\u00e5s som \u00e6rlighed, gennemsigtighed, mod, fremsynethed, pligten til at dele viden eller retten til at v\u00e6re informeret. Som et grundprincip g\u00e6lder det dog, at ingen kan unddrage sig det personlige ansvar for den fremtid, vi er ved at skabe.<\/p>\n\n\n\n
For dem, der st\u00e5r i spidsen for onlineplatforme, betyder dette at sikre, at deres forretningsstrategier ikke udelukkende styres af kriteriet om profitmaksimering, men ogs\u00e5 af en fremadskuende vision, der tager hensyn til det f\u00e6lles bedste \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som hver af dem v\u00e6rner om deres egne b\u00f8rns trivsel.<\/p>\n\n\n\n
Skaberne og udviklerne af AI-modeller opfordres til at udvise gennemsigtighed og social ansvarlighed i forhold til de designprincipper og moderationssystemer, der ligger til grund for deres algoritmer og modeller, for at fremme informeret samtykke hos brugerne.<\/p>\n\n\n\n
Det samme ansvar p\u00e5hviler nationale lovgivere og overnationale regulerende myndigheder, hvis opgave er at sikre respekten for den menneskelige v\u00e6rdighed. En passende regulering kan beskytte mennesker mod at udvikle f\u00f8lelsesm\u00e6ssige b\u00e5nd til chatbots og d\u00e6mme op for spredningen af falsk, manipulerende eller vildledende indhold og dermed beskytte informationens integritet i mods\u00e6tning til dens bedrageriske simulering.<\/p>\n\n\n\n
Medie- og kommunikationsvirksomheder kan p\u00e5 deres side ikke tillade, at algoritmer, der er designet til for enhver pris at fastholde et par ekstra sekunders opm\u00e6rksomhed, f\u00e5r forrang frem for deres professionelle v\u00e6rdier, som er rettet mod sandhedss\u00f8gen. Offentlig tillid opn\u00e5s gennem n\u00f8jagtighed og gennemsigtighed \u2013 ikke ved jagten p\u00e5 enhver form for engagement. Indhold, der er genereret eller manipuleret af AI, skal tydeligt m\u00e6rkes og adskilles fra indhold skabt af mennesker. Journalisters og andre indholdsskaberes ophavsret og suver\u00e6ne ejerskab skal beskyttes. Information er et offentligt gode. En konstruktiv og meningsfuld offentlig tjeneste bygger ikke p\u00e5 uigennemsigtighed, men p\u00e5 kilde\u00e5benhed, inddragelse af de ber\u00f8rte og h\u00f8je kvalitetsstandarder.<\/p>\n\n\n\n
Vi er alle kaldet til at samarbejde. Ingen sektor kan alene h\u00e5ndtere udfordringen med at styre digital innovation og AI-governance. Der m\u00e5 derfor etableres v\u00e6rn og garantier. Alle akt\u00f8rer \u2013 fra teknologibranchen til lovgivere, fra kreative virksomheder til universiteter, fra kunstnere til journalister og undervisere \u2013 m\u00e5 inddrages i opbygningen og gennemf\u00f8relsen af et oplyst og ansvarligt digitalt medborgerskab.<\/p>\n\n\n\n
Uddannelse har netop dette m\u00e5l: at styrke vores personlige evne til at t\u00e6nke kritisk; at vurdere om vores kilder er trov\u00e6rdige og hvilke interesser der kan ligge bag udv\u00e6lgelsen af den information, vi f\u00e5r adgang til; at forst\u00e5 de psykologiske mekanismer, der er p\u00e5 spil; og at g\u00f8re vores familier, f\u00e6llesskaber og foreninger i stand til at udvikle praktiske kriterier for en sundere og mere ansvarlig kommunikationskultur.<\/p>\n\n\n\n
Derfor er det stadig mere presserende at indf\u00f8re medie-, informations- og AI-dannelse i uddannelsessystemer p\u00e5 alle niveauer, som allerede fremmes af visse civile institutioner. Som katolikker kan og skal vi bidrage til denne indsats, s\u00e5 mennesker \u2013 is\u00e6r unge \u2013 kan udvikle kritisk t\u00e6nkning og vokse i \u00e5ndelig frihed. Denne dannelse b\u00f8r ogs\u00e5 indg\u00e5 i bredere livslang l\u00e6ring og n\u00e5 ud til \u00e6ldre og marginaliserede grupper, som ofte f\u00f8ler sig udelukkede og magtesl\u00f8se over for den hastige teknologiske udvikling.<\/p>\n\n\n\n
Medie-, informations- og AI-dannelse vil hj\u00e6lpe mennesker til ikke ukritisk at tilpasse sig AI-systemers antropomorfiserende tendenser, men til at anvende dem som redskaber og altid foretage ekstern kildeverifikation af de oplysninger, som AI leverer \u2013 og som kan v\u00e6re un\u00f8jagtige eller forkerte. Denne dannelse vil ogs\u00e5 styrke beskyttelsen af privatliv og data gennem \u00f8get bevidsthed om sikkerhedsindstillinger og klagemuligheder. Det er vigtigt at uddanne os selv og andre i at bruge AI bevidst og i denne sammenh\u00e6ng at beskytte vores billede (fotos og lyd), vores ansigt og vores stemme, s\u00e5 de ikke misbruges til skadeligt indhold og adf\u00e6rd s\u00e5som digital svindel, cybermobning og deepfakes, der kr\u00e6nker menneskers privatliv og intimsf\u00e6re uden deres samtykke. Ligesom den industrielle revolution kr\u00e6vede grundl\u00e6ggende l\u00e6sef\u00e6rdigheder, kr\u00e6ver den digitale revolution digital dannelse \u2013 sammen med humanistisk og kulturel uddannelse \u2013 for at forst\u00e5, hvordan algoritmer former vores virkelighedsopfattelse, hvordan AI-bias fungerer, hvilke mekanismer der bestemmer, hvilket indhold vi ser i vores feeds, hvilke \u00f8konomiske principper AI-\u00f8konomien bygger p\u00e5, og hvordan disse kan \u00e6ndre sig.<\/p>\n\n\n\n
Vi har brug for ansigter og stemmer, der igen taler p\u00e5 menneskers vegne. Vi m\u00e5 v\u00e6rne om kommunikationens gave som den dybeste sandhed om mennesket, som al teknologisk innovation ogs\u00e5 b\u00f8r rette sig imod.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg freml\u00e6gger disse overvejelser, takker jeg alle, der arbejder for de m\u00e5l, som er skitseret her, og jeg giver min hjertelige velsignelse til alle, der gennem medierne arbejder for det f\u00e6lles bedste.<\/p>\n\n\n\n
Fra Vatikanet, den 24. januar 2026
Sankt Frans af Sales\u2019 mindedag<\/p>\n\n\n\n
LEO PP. XIV<\/p>\n\n\n