{"id":1390,"date":"2025-10-09T09:01:03","date_gmt":"2025-10-09T09:01:03","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1390"},"modified":"2026-07-12T06:22:15","modified_gmt":"2026-07-12T04:22:15","slug":"det-saerlige-ved-den-katolske-tro","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=1390","title":{"rendered":"Det s\u00e6rlige ved den katolske tro"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Indledning til bogen “Katolicismen – en rejse ind i troens hjerte”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Af biskop Robert Barron<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad er det s\u00e6rlige ved den katolske tro? Hvad er det, der f\u00e5r katolicismen til at skille sig ud blandt alle de konkurrerende \ufb01loso\ufb01er, ideologier og religioner, der \ufb01ndes i verden? Jeg er enig med den salige kardinal John Henry Newman, der sagde, at katolicismens helt centrale princip er Inkarnationen – Guds legemligg\u00f8relse i k\u00f8d og blod. Hvad mener jeg med det? ]eg mener, at Guds Ord<\/em> – den skabende kraft bag hele universet – ikke forblev afsondret i himlen, men i stedet tr\u00e5dte ind i denne ordin\u00e6re, kropslige verden, historiens beskidte arena, denne kompromitterede og t\u00e5rev\u00e6dede menneskelige tilstand, som vi be\ufb01nder os i. \u201cOg Ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os” (Joh l,14): Det<\/em> er det s\u00e6rlige ved den katolske tro. <\/p>\n\n\n\n

Inkarnationen afsl\u00f8rer centrale sandheder om b\u00e5de Gud og os. Hvis Gud blev menneske uden at oph\u00f8re med at v\u00e6re Gud og uden at kompromittere integriteten af den skabning, han blev til, s\u00e5 kan Gud ikke v\u00e6re en konkurrent til sin skabning. I mange af de gamle myter og legender tager guddommelige \ufb01gurer som Zeus eller Dionysos kun del i menneskenes verden gennem aggression, hvor de \u00f8del\u00e6gger eller s\u00e5rer det, de invaderer. Og i mange af den moderne verdens \ufb01loso\ufb01er ses Gud som en trussel mod menneskets velbefindende. P\u00e5 hver sin m\u00e5de h\u00e6vder Marx, Freud, Feuerbach og Sartre alle, at Gud m\u00e5 afskaffes, for at mennesket kan blive fuldt ud sig selv. Men der er intet af dette i det kristne dogme om lnkarnationen. Ordet bliver virkelig til menneske, men intet af mennesket g\u00e5r til i processen; Gud tr\u00e6der virkelig ind i sit skaberv\u00e6rk, men verden bliver forbedret og oph\u00f8jet af det. Den Gud, der kan inkarnere sig, er ikke et konkurrerende h\u00f8jere v\u00e6sen, men n\u00e6rmere, som den hellige Thomas Aquinas formulerer det, selve det ‘at v\u00e6re’, det, som ligger til grund for og giver liv til hele skaberv\u00e6rket, p\u00e5 samme m\u00e5de som en sanger giver liv til en sang.<\/p>\n\n\n\n

Og Inkarnationen viser os den allervigtigste sandhed om os selv: at vi er kaldet til guddommelighed. Kirkef\u00e6drene blev aldrig tr\u00e6tte af at gentage dette som en slags opsummering af den kristne tro: Deus \ufb01t homo ut homo \ufb01eret Deus<\/em> (Gud blev menneske, s\u00e5 mennesket kan blive Gud). Gud nedlod sig til at blive k\u00f8d, s\u00e5 vores k\u00f8d kan tage del i det guddommelige liv, s\u00e5 vi kan tage del i den k\u00e6rlighed, der binder Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd sammen. Det er derfor, kristendommen er den ypperste form for humanisme, der nogensinde har eksisteret – ja, som overhovedet kan<\/em> eksistere. Ingen anden filoso\ufb01sk, politisk eller religi\u00f8s retning i historien – hverken gr\u00e6kernes, ren\u00e6ssancens eller marxismens humanisme – har nogensinde fremsat en s\u00e5 ekstravagant p\u00e5stand om menneskets sk\u00e6bne som kristendommen. Vi er ikke blot kaldet til moralsk perfektion eller kunstnerisk selvudfoldelse eller \u00f8konomisk frihed, men til det, som \u00d8stkirkens f\u00e6dre kaldte theiosis<\/em>, en forvandling til Gud.<\/p>\n\n\n\n

Her begynder en indsigelse m\u00e5ske at tr\u00e6nge sig p\u00e5 hos dig. Jo, det er rigtigt, at dogmet om Inkarnation adskiller kristendommen fra de andre store verdensreligioner, men hvordan er den noget s\u00e6rligt for den katolske tro i forhold til de andre kristne trosretninger? Deler protestanter og ortodokse kristne ikke i lige s\u00e5 h\u00f8j grad overbevisningen om, at Ordet blev k\u00f8d? Jo, det g\u00f8r de, men, som jeg ser det, s\u00e5 tilslutter de sig ikke dogmet i dets helhed. De f\u00f8lger det ikke ud i sin yderste konsekvens, ser ikke alle dets implikationer. Helt centralt for den katolske tankegang er det, som jeg vil karakterisere som en st\u00e6rk fornemmelse for, hvordan lnkarnationen str\u00e6kkes ud gennem tid og rum, en forl\u00e6ngelse, der bliver muliggjort gennem kirkens mysterium. Katolikker ser Guds fortsatte legemligg\u00f8relse i olien, vandet, br\u00f8det, h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelsen, vinen og saltet i sakramenterne; de opfatter den i bev\u00e6gelserne, gestikken, tilr\u00f8gelsen og sangene i liturgien; de s\u00e6tter pris p\u00e5 den i teologernes tekster, argumenter og debatter; de fornemmer den i pavers og biskoppers inspirerede ledelse; de elsker den gennem fort\u00e6llingerne om helgenernes udfordringer og missionsarbejde; de genkender den i de katolske digteres tekster og i katedralerne bygget af katolske arkitekter, kunstnere og arbejdere. Kort sagt er alt dette, ud fra et katolsk perspektiv og opfattelse, et billede p\u00e5 den fortsatte tilstedev\u00e6relse af Ordet, der er blevet k\u00f8d, nemlig Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Newman sagde, at en kompleks id\u00e9 svarer til summen af alle dens mulige aspekter. Det betyder, s\u00e5 han, at id\u00e9er kun virkelig kan forst\u00e5s over stor udstr\u00e6kning af tid og rum, hvor deres mange dimensioner og vinkler gradvist udfoldes. lnkarnationen er en af de rigeste og mest komplekse id\u00e9er, der nogen- sinde er blevet fremsat for mennesket, og derfor har den brug for kirkens udstr\u00e6kning i tid og rum, for at den fuldt ud kan komme til udtryk. Det er derfor, at vi, for virkelig at forst\u00e5 den, er n\u00f8dt til at l\u00e6se evangelierne, Paulus’ breve, Sankt Augustins Bekeendeher; Thomas Aquinas’ Summa Theologica<\/em>, Dantes Guddommelige Komedie<\/em>, Sankt Johannes af Korsets Bestigningen af Bjerget Karmel<\/em>, Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux’s Mit kald er at elske<\/em> og mange andre vigtige tekster. Men vi er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at se og lytte. Vi m\u00e5 betragte domkirken i Chartres, Sainte-Chapelle, Arena-kapellet, loftet i det Det Sixtinske Kapel, Berninis Den Hellige Teresas ekstase<\/em>, Den Hellige Gravs Kirke, Gr\u00fcnewalds korsf\u00e6stelse p\u00e5 lsenheimeralteret, de sv\u00e6vende melodier i den gregorianske sang, Mozarts messer og Palestrinas motetter. Den katolske tro drejer sig lige s\u00e5 meget om kroppen og sanserne som om tankevirksomheden og sj\u00e6len, pr\u00e6cis fordi Ordet blev k\u00f8d<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det, som jeg gerne vil med denne bog, er at tage dig med p\u00e5 en guidet udforskning af den katolske verden, men ikke blot som foredragsholder, for jeg er ikke interesseret i at fremvise dig katolicismens skatte, som om de var st\u00f8vede kunstgenstande p\u00e5 et kulturhistorisk museum. jeg vil hellere fungere som mystagog, en, der f\u00f8rer dig dybere og dybere ind i lnkarnationens mysterium i h\u00e5bet om, at du m\u00e5 blive forvandlet ved dens kraft. Jeg tilslutter mig teologen Hans Urs von Balthasar, der mente, at sandheden i den katolske tro bedst kan forst\u00e5s inden for kirkens mure, ligesom vinduerne i en katedral, der udefra ser triste og m\u00f8rke ud, str\u00e5ler i al deres sk\u00f8nhed, n\u00e5r de ses indefra. Jeg vil gerne tage dig med dybt ind i katolicismens katedral, fordi jeg er overbevist om, at den oplevelse vil forandre og forbedre dit liv.<\/p>\n\n\n\n

Katolicismen<\/em> er en fejring i ord og billeder af den Gud, som \ufb01nder uendelig gl\u00e6de i at f\u00f8re mennesker til livets fylde. Jeg begynder med Jesus, for han er det evigt tilbagevendende referencepunkt, begyndelsen og enden for den katolske tro. Jeg vil pr\u00f8ve at vise, hvor unik Jesus er, hvordan hans p\u00e5stand om at tale og handle p\u00e5 vegne af Gud selv, adskiller ham fra alle andre \ufb01losolfer, mystikere og religi\u00f8se grundl\u00e6ggere. Og jeg vil demonstrere, hvordan hans genopstandelse fra de d\u00f8de ikke blot bekr\u00e6fter hans guddommelige identitet, men ogs\u00e5 definerer ham som Verdens Herre, ham, som vi skylder vores troskab over alt andet. Dern\u00e6st vil jeg udforske Jesu fantastiske l\u00e6re – ord, der p\u00e5 en gang er enkle, men dybe, og som helt bogstaveligt talt har \u00e6ndret verden. Jeg vil pr\u00f8ve at vise, hvordan de udg\u00f8r vejen<\/em> til gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Paulus omtalte Jesus som \u201cden usynlige Guds billede”. Med det mener han, at Jesus er det sakramentale tegn p\u00e5 Gud, at vi gennem ham kan se, hvordan Gud ser ud. S\u00e5 derfor vil vi se p\u00e5 Gud – hans eksistens, hans kreativitet, hans forsyn, hans treenige natur – i lyset af Ordet, der blev k\u00f8d. Derefter vil jeg vende mig mod Maria, gennem hvem Gud kom ind i verden. Jeg vil l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, at hun er kulminationen af Israel, hende, der til fulde giver stemme til sit folks l\u00e6ngsel efter Gud, hende, der derfor er prototypen p\u00e5 kirken, det nye Israel. Jesu sidste ord til sine disciple var en opfordring til at g\u00e5 ud til alle folkeslag og dele det glade budskab. Peter og Paulus var to uundv\u00e6rlige akt\u00f8rer i den unge kirke, for de personificerede denne missionsiver. Jeg vil vise, at disse to specifikke m\u00e6nd fra det f\u00f8rste \u00e5rhundrede ogs\u00e5 udg\u00f8r nogle arketyper, som pr\u00e6ger livet i kirkens missionsarbejde helt op i vores tid.<\/p>\n\n\n\n

Paulus h\u00e6vdede konsekvent, at Jesu Kristi kirke ikke s\u00e5 meget er en organisation som en organisme, et mystisk legeme. Jeg vil derfor fremstille Kirken p\u00e5 denne m\u00e5de – som en levende ting, hvis form\u00e5l er at samle hele verden i lovprisning af Gud. Og Kirkens centrale handling, dens \u201ckilde og h\u00f8jde- punkt”, som det udtrykkes i Andet Vatikankoncil, er liturgien, den ritualiserede lovprisning af Gud. jeg vil derfor gennemg\u00e5 handlingerne, sangene, bev\u00e6gelserne og teologien i liturgien. Hele form\u00e5let med liturgien og Kirken er at skabe helgener, at g\u00f8re folk hellige. Det er derfor, man i den katolske tro tager helgenerne, i al deres voldsomme forskellighed, s\u00e5 alvorligt og pr\u00e6senterer dem for os med s\u00e5 stor entusiasme. Og derfor vil jeg dedikere et kapitel til at male sm\u00e5 portr\u00e6tter af \ufb01re af Guds venner for at vise, hvordan livet i Kristus konkret ser ud. Hellige mennesker l\u00f8fter deres hjerter og sind op mod Gud; de s\u00f8ger lidenskabeligt f\u00e6llesskab med deres skaber – de beder. Derfor vil jeg efterf\u00f8lgende give mig i kast med b\u00f8nnen, og jeg vil fokusere p\u00e5 nogle bestemte enkeltpersoner – Thomas Merton, den hellige Johannes af Korset og den hellige Teresa af Avila – som konkrete udtryk for den mystiske vej. Til sidst vil jeg gennemg\u00e5 de sidste ting: helvede, sk\u00e6rsilden og himlen. Gud \u00f8nsker at have et dybt venskab med os, men venskab er altid en funktion af frihed. Den m\u00e5de, vi i sidste ende besvarer den guddommelige k\u00e6rlighed p\u00e5 – solen, der skinner p\u00e5 b\u00e5de gode’ og onde – g\u00f8r hele forskellen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er sikker p\u00e5, at du vil opdage, at jeg ikke har skrevet et st\u00f8vet teologisk studie, for denne bog er spr\u00e6ngfuld af historier, biogra\ufb01er og billeder: kardinal Francis Georges betragtninger p\u00e5 Peterskirkens balkon efter valget af Benedikt XVI, Sankt Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux`s \u201clille vej\u201d, processioner med stearinlys ved Lourdes, Edith Steins rejse til Auschwitz, irere p\u00e5 bodsgang ved Lough Derg, pilgrimme p\u00e5 kn\u00e6 p\u00e5 vej for at \u00e6re jomfru Maria af Guadalupe, Moder Teresa, der samler d\u00f8ende mennesker op af Calcuttas uhumske gader, Karol Wojtyla, der skjuler sig i det underjordiske seminarium under den nazistiske bes\u00e6ttelse, den fortabte s\u00f8n i sin fars k\u00e6rlige omfavnelse, Paulus i f\u00e6ngslet i Filippi, Peter, der bliver korsf\u00e6stet p\u00e5 Vatikanerh\u00f8jen, Angelo Roncallis \u201cfrodige livets have\u201d og mange flere. Men eftersom den katolske tradition er klog, indeholder denne bog ogs\u00e5 teologiske argumenter, nogle gange af teknisk karakter. Jeg h\u00f8rer n\u00e6sten hver dag fra ateister, som afskriver religion som noget primitivt, gammeldags nonsens. ]eg hidkaldet Aquinas, Augustin, Paulus, Teresa af Avila, Joseph Ratzinget og Edith Stein i al deres intellektuelle v\u00e6lde som allierede i kampen mod denne aff\u00e6rdigende ateisme.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske vil nogen v\u00e6re mere tiltrukket af de poetiske sektioner af denne bog, og m\u00e5ske vil andre foretr\u00e6kke de intellektuelle passager, og m\u00e5ske vil nogle andre igen nyde billederne. Det er kun godt. Noget af det, der g\u00f8r den katolske tradition s\u00e5 enest\u00e5ende, er, at den aldrig smider noget ud! Der er noget for alle i dens vide rarnmer, og det er rigtig vigtigt for mig at formidle lidt af denne katolske rummelighed i denne bog. G.K. Chesterton, en af de sjoveste, sk\u00f8reste og mest intelligente katolske forfattere fra det tyvende \u00e5rhundrede, sammenlignede engang Kirken med et hus med tusind d\u00f8re. Jeg h\u00e5ber, at du vil se denne bog som en fascinerende vej.<\/p>\n\n\n\n

Biskop Robert Barron<\/em><\/p>\n\n\n\n

Bogen kan k\u00f8bes i Pastoral-Centret<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad er det s\u00e6rlige ved den katolske tro? Hvad er det, der f\u00e5r katolicismen til at skille sig ud blandt alle de konkurrerende filoso\ufb01er, ideologier og religioner, der \ufb01ndes i verden? Jeg er enig med den salige kardinal John Henry Newman, der sagde, at katolicismens helt centrale princip er Inkarnationen \u2013 Guds legemligg\u00f8relse i k\u00f8d og blod. Hvad mener jeg med det? ]eg mener, at Guds Ord \u2013 den skabende kraft bag hele universet \u2013 ikke forblev afsondret i himlen, men i stedet tr\u00e5dte ind i denne ordin\u00e6re, kropslige verden, historiens beskidte arena, denne kompromitterede og t\u00e5rev\u00e6dede menneskelige tilstand, som vi be\ufb01nder os i. \u201cOg Ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os\u201d (Joh l,14): Det er det s\u00e6rlige ved den katolske tro.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Biskop Robert Barron","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-1390","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-afventer-kategori"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1390","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1390"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1390\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1518,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1390\/revisions\/1518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1390"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1390"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1390"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}